Så i øvrigt Ted i weekenden (og genså de to Kill Bill film samt Blue Valentine). Jeg fandt karakteren Ted morsom og Mark Wahlberg er egentlig ret sjov i filmen, MEN det er et alvorligt problem at filmen forsøger at gøre grin med en masse filmkonventioner og selv ender med at tabe sit glimt i øjet og blive til det den gjorde sjov med. Vi skal have den samme træge kærlighedshistorie vi har fået en million gange. Vi skal have den forløst samtidig med at der dukker et mere dramatisk højdepunkt op mod slutningen af filmen hvor karaktererne mister deres personlighed for at løbe gang i et forceret slutdrama. Vi skal have en plat afslutning hvor man tror at noget er sluttet på en måde, men at det så alligevel går tilbage til skabelonen. Jeg ville tusinde gange hellere have set en mindre plotdrevet film, der fokuserede på de fjollede situationer Ted roder sig ud i, end denne gang middelmådighed.
5/10
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jeg så de to Cape Fear film i går og for en sjælden gangs skyld foretrækker jeg remaket, som for mig fremstod mere kompleks. Selvfølgelig har den periode den første film er lavet i, noget at gøre med at der er nogen ting den må antyde, men fandt bare Robert de Niro langt mere intens i skurkerollen og synes Scorsese havde foretaget nogle gode valg. Særligt i forhold til datteren og konen, som er blevet langt mere aktive spillere. Samtidig finder jeg dramaet mellem Nolte og de Niro mere intenst fordi man tvivler mere på hvor meget Nolte har trådt ved siden af, end jeg fandt det var tilfældet med Gregory Pecks karakter. Alt i alt fandt jeg simpelthen bare Scorseses film mere engagerende.
Original 6/10 Remake 8/10
Jeg synes dog noget bedre om den originale end dig, og hos mig ligger de to meget tæt, men jeg foretrækker nu også (lige akkurat) remaket.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Jeg synes dog noget bedre om den originale end dig, og hos mig ligger de to meget tæt, men jeg foretrækker nu også (lige akkurat) remaket.
Er måske også en smule hård ved originalen, men efter at have set remaket faldt den lige en ekstra takt. Den har bestemt mange kvaliteter dog. Særligt billederne synes jeg ofte er stemningsfulde og Mitchum er en super god skurk (selvom jeg nu fandt ham mere truende i "Night of the Hunter").
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Sjældent ser man så varm og dragende en film som ”Smoke”, hvor vi møder en lille gruppe mennesker, der på hver deres måde prøver på at få tilværelsen til at hænge sammen. Må med skam i sindet erkende at jeg aldrig har læst en eneste bog af Paul Auster, men det undrer mig ikke at han er så anerkendt, for dialogen i ”Smoke” er mildest talt tryllebindende. Det er en sand fornøjelse at overvære de forskellige skæbner der på langsom, elegant og troværdig vis udfolder sig i løbet af filmen og man sidder tilbage med en rigtig god og rar fornemmelse i maven når rulleteksterne har kørt over skærmen. Velspillet over hele linjen og ubeskriveligt godt skrevet. ”Smoke” er i det hele taget en skøn lille fortælling og BT’s anmelder opsummerede det egentlig meget godt, da han skrev følgende om filmen: ”Et helt lille mirakel”
Det er nemlig lige præcis det filmen er: Et lille mirakel.
Statham er efterhånden min favorit guilty pleasure skuespiller. Jeg finder stadig The Bank Job mærkeligt undervurderet, eller rettere ukendt. Og nu dukkede han så op i Safe, som absolut kan kendetegnes som "en af de dersens slå hjernen fra film", som altid fortjener 9 eller 10/10.
Det gør den dog ikke, som alle de andre heller ikke gør, men den rammer godt nok mere rigtigt end den rammer forkert undervejs og det er forbasket underholdende. The Raid leverede et adrenalin rush af den anden verden, men dens over-the-top action, blev indimellem lige over the top nok.
Safe ligger sig i samme boldgade, med nærmest 24/7 non-stop action. Men det er eksekveringen heraf og ikke mindst en indimellem genial kameraføring, som gør det til mestendels en nydelse at overvære.
Hvad hr. Greengrass, instruktøren af Bourne Supremacy og Bourne Ultimatum, udtalte sig herom angående kameraføring, var hans hensigt at sætte publikum i Bournes sted og det lykkes faktisk for cinematografen Stefan Czapsky (Ed Wood, Batman Returns, Edward Scissorhands) i Safe. Der er en fabelagtig sekvens, involverende en flugt med en bil gennem New Yorks gader, som serverer flere smukt koreograferede vinklinger, der VIRKELIG sætter én i protagonistens sted. Slåskampene er udover Haywire og The Raid, de absolut bedste jeg har set koreograferet (og ikke mindst hørt) i år. Bortset fra enkelte sekvenser, med lidt for hurtig klipning, så holdt man sig på den rette side af "den gode smag" og nok æstetiske valg til at kunne dechiffrere kamphandlingerne.
Handlingen er skide ligegyldig. Det involverer en treenighed af bad guys, nemlig to modbydelige bander af anden etnisk herkomst og en korrupt politistyrke, samt ... surprise ... hr. Statham som lusen mellem tre fingre. Men der bliver talt lig op, så det er en fryd og HD kvaliteten er suveræn med en herlig billedside og en kanon lydside. Jeg så dog den engelske udgave, som har et 5.1 lydspor og jeg er blevet opmærksom på den amerikanske, som eftersigende har et reference 7.1 master audio lydspor. Denne er fluks på vej fra Amazon, for det skal absolut tjekkes ud!
Film: 7/10 Video: 9/10 Audio: 9/10 (jeg venter lige lidt med det to cifrede)
Jeg så vist et kvarter / halv time eller deromkring, og så blev der slukket.
Action kan være godt, men action uden en historie og substans gør hurtigt oplevelsen ret så ligegyldigt. Så hellere film som Die Hard, Kill Bill, The Rock, Speed, Predator m. fl. Hell, selv den gamle Face/Off havde en dynamik og plot bedre end de fleste Statham film... ;)
Sjældent ser man så varm og dragende en film som ”Smoke”, hvor vi møder en lille gruppe mennesker, der på hver deres måde prøver på at få tilværelsen til at hænge sammen. Må med skam i sindet erkende at jeg aldrig har læst en eneste bog af Paul Auster, men det undrer mig ikke at han er så anerkendt, for dialogen i ”Smoke” er mildest talt tryllebindende. Det er en sand fornøjelse at overvære de forskellige skæbner der på langsom, elegant og troværdig vis udfolder sig i løbet af filmen og man sidder tilbage med en rigtig god og rar fornemmelse i maven når rulleteksterne har kørt over skærmen. Velspillet over hele linjen og ubeskriveligt godt skrevet. ”Smoke” er i det hele taget en skøn lille fortælling og BT’s anmelder opsummerede det egentlig meget godt, da han skrev følgende om filmen: ”Et helt lille mirakel”
Det er nemlig lige præcis det filmen er: Et lille mirakel.
6/6
Jeg er fuldstændig enig i alt, som du har skrevet, og at kalde "Smoke" for et lille mirakel synes jeg ganske fint opsumere filmen som helhed. Fremragende skuespilspræstationer, mesterlig dialog, og en historie som er både meget morsom, hjertevarm, barsk og dybt rørende. Jeg elsker virkelig også den film.
Tak for anmeldelsen. :)
Den sidste scene/historie i "Smoke", (som er gengivet i filmen på mest fortryllende og hjerteskærende vis), er i øvrigt blevet udgivet som "Auggie Wren's Christmas Story" i en cool lille hardcover udgave hvilken jeg, ligesom Paul Austers øvrige bøger, på det varmeste kan anbefale dig at læse. Jeg startede selv i sin tid med Austers "The Music of Chance", (som er filmatiseret med James Spader og Mandy Patinkin), og den sublime "The New York Trilogi" og blev med det samme meget fascineret af hans måde at skrive på, hvilket da også har gjort Paul Auster til min absolutte yndlingsforfatter.
#15561 Skeloboy 13 år siden
#15562 Collateral 13 år siden
5/10
#15563 DarkLight 13 år siden
En af de stærkeste sæsonstarter jeg kan mindes (Self Breaking Bad undtaget).
#15564 Åkepool 13 år siden
Jeg er ligesom BN også helt enig. Og jeg har ikke engang set originalen ;)
#15565 Kruse 13 år siden
Jeg synes dog noget bedre om den originale end dig, og hos mig ligger de to meget tæt, men jeg foretrækker nu også (lige akkurat) remaket.
#15566 Collateral 13 år siden
Er måske også en smule hård ved originalen, men efter at have set remaket faldt den lige en ekstra takt. Den har bestemt mange kvaliteter dog. Særligt billederne synes jeg ofte er stemningsfulde og Mitchum er en super god skurk (selvom jeg nu fandt ham mere truende i "Night of the Hunter").
#15567 Zombi 13 år siden
Sjældent ser man så varm og dragende en film som ”Smoke”, hvor vi møder en lille gruppe mennesker, der på hver deres måde prøver på at få tilværelsen til at hænge sammen. Må med skam i sindet erkende at jeg aldrig har læst en eneste bog af Paul Auster, men det undrer mig ikke at han er så anerkendt, for dialogen i ”Smoke” er mildest talt tryllebindende. Det er en sand fornøjelse at overvære de forskellige skæbner der på langsom, elegant og troværdig vis udfolder sig i løbet af filmen og man sidder tilbage med en rigtig god og rar fornemmelse i maven når rulleteksterne har kørt over skærmen. Velspillet over hele linjen og ubeskriveligt godt skrevet. ”Smoke” er i det hele taget en skøn lille fortælling og BT’s anmelder opsummerede det egentlig meget godt, da han skrev følgende om filmen: ”Et helt lille mirakel”
Det er nemlig lige præcis det filmen er: Et lille mirakel.
6/6
#15568 Richard Burton 13 år siden
Statham er efterhånden min favorit guilty pleasure skuespiller. Jeg finder stadig The Bank Job mærkeligt undervurderet, eller rettere ukendt. Og nu dukkede han så op i Safe, som absolut kan kendetegnes som "en af de dersens slå hjernen fra film", som altid fortjener 9 eller 10/10.
Det gør den dog ikke, som alle de andre heller ikke gør, men den rammer godt nok mere rigtigt end den rammer forkert undervejs og det er forbasket underholdende. The Raid leverede et adrenalin rush af den anden verden, men dens over-the-top action, blev indimellem lige over the top nok.
Safe ligger sig i samme boldgade, med nærmest 24/7 non-stop action. Men det er eksekveringen heraf og ikke mindst en indimellem genial kameraføring, som gør det til mestendels en nydelse at overvære.
Hvad hr. Greengrass, instruktøren af Bourne Supremacy og Bourne Ultimatum, udtalte sig herom angående kameraføring, var hans hensigt at sætte publikum i Bournes sted og det lykkes faktisk for cinematografen Stefan Czapsky (Ed Wood, Batman Returns, Edward Scissorhands) i Safe. Der er en fabelagtig sekvens, involverende en flugt med en bil gennem New Yorks gader, som serverer flere smukt koreograferede vinklinger, der VIRKELIG sætter én i protagonistens sted. Slåskampene er udover Haywire og The Raid, de absolut bedste jeg har set koreograferet (og ikke mindst hørt) i år. Bortset fra enkelte sekvenser, med lidt for hurtig klipning, så holdt man sig på den rette side af "den gode smag" og nok æstetiske valg til at kunne dechiffrere kamphandlingerne.
Handlingen er skide ligegyldig. Det involverer en treenighed af bad guys, nemlig to modbydelige bander af anden etnisk herkomst og en korrupt politistyrke, samt ... surprise ... hr. Statham som lusen mellem tre fingre. Men der bliver talt lig op, så det er en fryd og HD kvaliteten er suveræn med en herlig billedside og en kanon lydside. Jeg så dog den engelske udgave, som har et 5.1 lydspor og jeg er blevet opmærksom på den amerikanske, som eftersigende har et reference 7.1 master audio lydspor. Denne er fluks på vej fra Amazon, for det skal absolut tjekkes ud!
Film: 7/10
Video: 9/10
Audio: 9/10 (jeg venter lige lidt med det to cifrede)
#15569 loki 13 år siden
Jeg så vist et kvarter / halv time eller deromkring, og så blev der slukket.
Action kan være godt, men action uden en historie og substans gør hurtigt oplevelsen ret så ligegyldigt. Så hellere film som Die Hard, Kill Bill, The Rock, Speed, Predator m. fl. Hell, selv den gamle Face/Off havde en dynamik og plot bedre end de fleste Statham film... ;)
#15570 NightHawk 13 år siden
Jeg er fuldstændig enig i alt, som du har skrevet, og at kalde "Smoke" for et lille mirakel synes jeg ganske fint opsumere filmen som helhed. Fremragende skuespilspræstationer, mesterlig dialog, og en historie som er både meget morsom, hjertevarm, barsk og dybt rørende. Jeg elsker virkelig også den film.
Tak for anmeldelsen. :)
Den sidste scene/historie i "Smoke", (som er gengivet i filmen på mest fortryllende og hjerteskærende vis), er i øvrigt blevet udgivet som "Auggie Wren's Christmas Story" i en cool lille hardcover udgave hvilken jeg, ligesom Paul Austers øvrige bøger, på det varmeste kan anbefale dig at læse. Jeg startede selv i sin tid med Austers "The Music of Chance", (som er filmatiseret med James Spader og Mandy Patinkin), og den sublime "The New York Trilogi" og blev med det samme meget fascineret af hans måde at skrive på, hvilket da også har gjort Paul Auster til min absolutte yndlingsforfatter.
http://www.amazon.co.uk/Auggie-Wrens-Christmas-Sto...
http://www.amazon.co.uk/Paul-Auster/e/B000APVFU4/r...