Kan simpelthen ikke forstå at du synes der ikke var noget følelse og sjæl med, jeg så masser af det.
3 af 4 gode klip. ;) Alfred er god og klart en af filmenes bedste karakterer, men hans rolle er lille. Scenerne, hvor Bruce Wayne er i fængslet og skal klatre ud derfra, er nok filmens bedste, så det er også et godt klip. :) Slutningen var jeg ikke specielt begejstret for, men den var vel okay. Det var vel næsten indbegrebet af en typisk Hollywood-afslutning. :)
BN (16430) skrev:
kontra dette:
The Insiders anmeldelse skrev:
Men hvis der er noget i "The Dark Knight Rises", der har større slagkraft end dens action, er det dens rå power på det følelsesmæssige plan. Under filmens sidste akt spiller Nolan på hele følelsesregistret, som var han David Helfgott foran et Steinway.
Én af de herrer har uret. ;-)
Eller også har de bare hver deres mening. ;) Men David Helfgott kommentaren er godt nok blasfemi på højt plan. :P
Kan simpelthen ikke forstå at du synes der ikke var noget følelse og sjæl med, jeg så masser af det.
Synes " a hero can be anyone", scenen var fantastisk og rørende, jeg var tæt på at græde som en lille baby, da han sagde det til Gordon og så bomben eksploderede, var en meget trist ting for mig, da jeg er jo den ultimative batman fan. Jeg troede inderligt på at Nolan havde dræbt ham, og hvis det ikke var for Goyer og JGL, at de sagde at han overlevede så kunne man jo tolke det som at, Alfred bare så syner måske? Men jeg vil helst leve med at han er levende, og blev enormt glad da jeg så alfred kigge og nikke. Han formåede at få mig til at gå helt ned i kulde kælderen og på få minutter gå uden med et kæmpe stort og tilfreds smil!
Der er jo os scenen, hvor vi ser Bane græde, hvor Talia fortæller hendes historie, der synes jeg han fik et lidt menneskeligt ansigt, der self nogen som synes det var åndsvagt og gjorde ham til en svans. Synes jeg så ikke, det gav ham bare mere kød på.
Scenen hvor Bane holder sin tale, var med masser af Sjæl og Bane og Oldman var henrivende i den scene.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Jeg troede inderligt på at Nolan havde dræbt ham, og hvis det ikke var for Goyer og JGL, at de sagde at han overlevede så kunne man jo tolke det som at, Alfred bare så syner måske? Men jeg vil helst leve med at han er levende, og blev enormt glad da jeg så alfred kigge og nikke. ]
[spoiler]Men hvis Alfred bare så syner hvordan kan det så være han så Selina sidde sammen med Bruce, når han intet anede om deres forhold ;-)
"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"
Men hvis Alfred bare så syner hvordan kan det så være han så Selina sidde sammen med Bruce, når han intet anede om deres forhold ;-)
Alfreds creepy, dirty fantasy! Han stalkede dem hele tiden, ej. ]Det så rigtigt, men som jeg siger at jeg tror heller på at han overlevede og som er også er bekræftet at han gjorde. Der har bare været så mange tråde, og spekulationer om slutningen. :)
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Det blev til et gensyn med Jim Jarmusch’s fremragende take på en western, ”Dead Man”, selvom at det vel nok er mere rammende at kalde den for en Jarmusch-film i en western-setting. Jim Jarmusch er lidt af en ener, og han har sin helt egen stil, som går igen i alle hans film. Udover ”Dead Man”, så har jeg set fire af hans andre film, og han er en instruktør jeg ganske godt kan lide, men jeg kan samtidigt også godt forstå at andre kunne finde ”Dead Man” for kedelig, hvis man ikke lige er tilbøjelig til at kunne lide hans meget særegne stil. I hans film er det ikke plottet der er den store fremdrift og der hvor fokus ligger, men i stedet ligger fokus på stemning, karakterer, og de momenter og interaktioner disse karakterer har med hinanden. Med ”Dead Man” er vi vel nærmest så langt væk fra den traditionelle western som man kan komme. William Blake er meget langt fra normale western-helte, og en af de største karakterer er en indianer(som rent faktisk bliver spillet af en native american). Derudover bliver indianerne ikke fremstillet i noget dårligt lys, og det hele bliver akkompagneret af et score fra Neil Young udelukkende på elguitar.
Open Range
Så har jeg fået set den sidste film i dette western-fag, hvilket også betyder at vi er nået op til dette årtusinde, og det gør vi med Kevin Costner-filmen ”Open Range”. Det er sådan set en ganske fin film, og den har også en del kvaliteter, men den har til gengæld også en del svagheder, der gør at den aldrig helt bliver noget specielt. Den er i store dele rimelig forudsigelig, og det er heller ikke en historie der for alvor bliver særligt interessant. Men det gør skam ikke det store, da håndværket er ret fornuftigt, med en fin billedside, et par gode hovedroller og nogle udmærkede biroller. Det er dog ikke alle biroller der er lige interessante. Det er ærgerligt at man spilder en ellers så talentfuld skuespiller som Diego Luna på en så uinteressant karakter, som udelukkende fungerer som et plotdevice. Noget andet som irriterer mig ved filmen, er at man har valgt at gøre brug af et så dikterende og dominerende score. Den slår fast med syvtommersøm hvad du skal føle i enhver scene i en sådan tydelig grad, at det desværre bliver distraherende og irriterende. Det er helt i orden med et følelsesladet score der sætter stemningen, men når manipulationen bliver så tydelig som den gør i denne film, så bliver det desværre til en irritationsfaktor. Det er også værd at bemærke at filmens skuddueller faktisk er ganske velfungerende, selvom at fysikkens love måske bliver brudt lige lovligt meget i nogle perioder.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
De to første afsnit af Dollhouse Det tegner bestemt godt til en underholdende serie...og Firefly er jo fed, og trods en masse ringe aspekter, så har jeg en lille forkærlighed for Buffy også...Go Whedon :)
De to første afsnit af Dollhouse Det tegner bestemt godt til en underholdende serie...og Firefly er jo fed, og trods en masse ringe aspekter, så har jeg en lille forkærlighed for Buffy også...Go Whedon :)
Har man set de første 2 afsnit, så har man set hele serien ;P Ej, det passer ikke. De sidste afsnit af sæson 1 var også udmærkede.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Sikke da noget sentimentalt usjovt ragelse. Jeg ved ikke, hvad der er værst. Det alt for typiske plot eller det jammerlige skuespil (ikke mindst fra børnene). Hele vejen igennem forsøger filmen at appellere til ens humor og medfølelse, men fremkalder højst irritation over de nævnte negative aspekter ved filmen. Så hjælper det ikke meget på det, at Kelly Preston (som spiller moderen) er et af de smukkeste mennesker, jeg har set. Øv/6.
The only way to beat a troll is to not play their game.
#16431 Batsy 13 år siden
Kan simpelthen ikke forstå at du synes der ikke var noget følelse og sjæl med, jeg så masser af det.
#16432 MMB 13 år siden
3 af 4 gode klip. ;) Alfred er god og klart en af filmenes bedste karakterer, men hans rolle er lille. Scenerne, hvor Bruce Wayne er i fængslet og skal klatre ud derfra, er nok filmens bedste, så det er også et godt klip. :) Slutningen var jeg ikke specielt begejstret for, men den var vel okay. Det var vel næsten indbegrebet af en typisk Hollywood-afslutning. :)
Eller også har de bare hver deres mening. ;) Men David Helfgott kommentaren er godt nok blasfemi på højt plan. :P
#16433 Batsy 13 år siden
Der er jo os scenen, hvor vi ser Bane græde, hvor Talia fortæller hendes historie, der synes jeg han fik et lidt menneskeligt ansigt, der self nogen som synes det var åndsvagt og gjorde ham til en svans. Synes jeg så ikke, det gav ham bare mere kød på.
Scenen hvor Bane holder sin tale, var med masser af Sjæl og Bane og Oldman var henrivende i den scene.
#16434 TP-DK 13 år siden
#16435 Batsy 13 år siden
#16436 Kruse 13 år siden
Det blev til et gensyn med Jim Jarmusch’s fremragende take på en western, ”Dead Man”, selvom at det vel nok er mere rammende at kalde den for en Jarmusch-film i en western-setting. Jim Jarmusch er lidt af en ener, og han har sin helt egen stil, som går igen i alle hans film. Udover ”Dead Man”, så har jeg set fire af hans andre film, og han er en instruktør jeg ganske godt kan lide, men jeg kan samtidigt også godt forstå at andre kunne finde ”Dead Man” for kedelig, hvis man ikke lige er tilbøjelig til at kunne lide hans meget særegne stil. I hans film er det ikke plottet der er den store fremdrift og der hvor fokus ligger, men i stedet ligger fokus på stemning, karakterer, og de momenter og interaktioner disse karakterer har med hinanden. Med ”Dead Man” er vi vel nærmest så langt væk fra den traditionelle western som man kan komme. William Blake er meget langt fra normale western-helte, og en af de største karakterer er en indianer(som rent faktisk bliver spillet af en native american). Derudover bliver indianerne ikke fremstillet i noget dårligt lys, og det hele bliver akkompagneret af et score fra Neil Young udelukkende på elguitar.
Open Range
Så har jeg fået set den sidste film i dette western-fag, hvilket også betyder at vi er nået op til dette årtusinde, og det gør vi med Kevin Costner-filmen ”Open Range”. Det er sådan set en ganske fin film, og den har også en del kvaliteter, men den har til gengæld også en del svagheder, der gør at den aldrig helt bliver noget specielt. Den er i store dele rimelig forudsigelig, og det er heller ikke en historie der for alvor bliver særligt interessant. Men det gør skam ikke det store, da håndværket er ret fornuftigt, med en fin billedside, et par gode hovedroller og nogle udmærkede biroller. Det er dog ikke alle biroller der er lige interessante. Det er ærgerligt at man spilder en ellers så talentfuld skuespiller som Diego Luna på en så uinteressant karakter, som udelukkende fungerer som et plotdevice. Noget andet som irriterer mig ved filmen, er at man har valgt at gøre brug af et så dikterende og dominerende score. Den slår fast med syvtommersøm hvad du skal føle i enhver scene i en sådan tydelig grad, at det desværre bliver distraherende og irriterende. Det er helt i orden med et følelsesladet score der sætter stemningen, men når manipulationen bliver så tydelig som den gør i denne film, så bliver det desværre til en irritationsfaktor. Det er også værd at bemærke at filmens skuddueller faktisk er ganske velfungerende, selvom at fysikkens love måske bliver brudt lige lovligt meget i nogle perioder.
#16437 Skeloboy 13 år siden
Det tegner bestemt godt til en underholdende serie...og Firefly er jo fed, og trods en masse ringe aspekter, så har jeg en lille forkærlighed for Buffy også...Go Whedon :)
#16438 Riqon 13 år siden
Har man set de første 2 afsnit, så har man set hele serien ;P
Ej, det passer ikke. De sidste afsnit af sæson 1 var også udmærkede.
#16439 Riqon 13 år siden
Sikke da noget sentimentalt usjovt ragelse. Jeg ved ikke, hvad der er værst. Det alt for typiske plot eller det jammerlige skuespil (ikke mindst fra børnene). Hele vejen igennem forsøger filmen at appellere til ens humor og medfølelse, men fremkalder højst irritation over de nævnte negative aspekter ved filmen. Så hjælper det ikke meget på det, at Kelly Preston (som spiller moderen) er et af de smukkeste mennesker, jeg har set. Øv/6.
#16440 Pécuchet 13 år siden
Den bliver bedre med alderen. Auov uad auon acnurop ias iicinecu ertac iulunmod asiz.