Den må da se enormt flot og epic ud på BD! Am I right? :D
Yeah, var især imponeret over lyden, som giver de 2 andre baghjul iforhold til det her :D
Er i krig emd ekstrematerialet lige nu, det er bar eikke logisk at man kan vælge at se alle trailerne på en gang, men at man ikke kan gøre det samme med ekstramaterialet, der skal man vælge en ad gangen -_-.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Nickys død, som fjerner følelsen af, at de sidder og genfortæller hele historien efter de har oplevet det hele.
Uuuuh, ja, det er ret så interessant. Især fordi voice-overen holder op i det sekund, han bliver ramt af battet. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har set noget lignende. Det er ret specielt og egentlig noget, jeg godt kunne tænke mig at høre andres meninger om. :) Det er selvfølgelig helt bevidst, men ret spøjst. Det giver selvfølgelig scenen noget ekstra slagkraft, fordi det kommer lidt som et chok. Men hvis du først bliver taget ud af den dokumentariske følelse der, så er det da en succes. :)
Du burde næsten se Goodfellas, som jeg i øvrigt også foretrækker. Scorsese laver også et lignende trick der, som er helt genialt. :)
Genså lige Hoopers MOTORSAVSMASSAKREN (1974) med tak til #65 for inspiration.
Det er stadigvæk et mesterværk i min bog.
Hvis jeg skal finde noget at udsætte, så er det den dårlige make-up-effekt på bedstefaren, og den ikke særligt effektive redigering af scenen med fryseren. Men man tilgiver nemt, når man ved, at der i bund og grund er tale om en amatørproduktion lavet for håndører. Hvad det er lykkedes for filmholdet af få ud af det skrabede no-budget er en tour-de-force af rædsel, en rejse direkte ind i et texansk helvede.
6/6
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Dollhouse - Sæson 1 Jeg er helt vild med ideen, og når det handler om Dollhouse, så er serien pissefed.
Men desværre er de opgaver som Echo kommer på af svingende karakter. Et enkelt afsnit var decideret ringe, mens et par stykker lidt intetsigende. Heldigvis er det dog for det meste ret fedt.
F.eks Jesse James. Den del kan jeg mindst lide, selvom den godt kan fungere, når fortælleren nærmest kommenterer på tingene og i og for sig forklarer nogle ting.
Den voice-over havde jeg sgu helt glemt! Fy skamme mig! Men må indrømme, i den film kan jeg godt lide voice-overen (den benyttes heller ikke særlig ofte filmens længde taget i betragtning). Men man kunne sikkert også godt have undværet den. Dog synes jeg den bringer så meget til stemningen som filmen indeholder så utrolig meget af.
Foeller (16472) skrev:
Men hvis du først bliver taget ud af den dokumentariske følelse der, så er det da en succes. :)
Du burde næsten se Goodfellas, som jeg i øvrigt også foretrækker. Scorsese laver også et lignende trick der, som er helt genialt. :)
Ikke at jeg havde en synderlig meget dokumentarisk følelse. Til det kræver det en hel anden kameraføring for mig. men den smule der var, ja, forsvandt det øjeblik. Men det er faktisk meget interessant og jeg lagde egentlig ikke mærke til, at den stoppede lige det øjeblik. Får sgu helt lyst til at se scenen igen. :P
Goodfellas skal jeg have skaffet hjem først, og vil da gerne forholde mig åbent trods manglende jubel over genren. Har som sagt også Carlito's Way og Godfather trilogien liggende, som jeg mangler at kaste mig ud i. :)
"My first girlfriend turned into the moon." "That's rough, buddy."
Genså lige Hoopers MOTORSAVSMASSAKREN (1974) med tak til #65 for inspiration.
Det er stadigvæk et mesterværk i min bog.
Hvis jeg skal finde noget at udsætte, så er det den dårlige make-up-effekt på bedstefaren, og den ikke særligt effektive redigering af scenen med fryseren. Men man tilgiver nemt, når man ved, at der i bund og grund er tale om en amatørproduktion lavet for håndører. Hvad det er lykkedes for filmholdet af få ud af det skrabede no-budget er en tour-de-force af rædsel, en rejse direkte ind i et texansk helvede.
6/6
Selv tak, og ganske enig.
Slagtningen af kvæg og mennesker som parallelisme er ligefrem, men stadig ret velfungerende og bliver uhyggeligt udfoldet, synes jeg. Da man finder ud af, at det kød Franklin har gumlet på, og så skødesløst bortkaster i sin frustration over at være blevet efterladt af sine medrejsende, er menneskekød, og at Blafferen laver de samme spruttelyde som Franklin i tidligere føromtalte, kastes et grumt skær ind over det normale og hverdagsafsindet, det texanske helvede er hverdagens frustrationer, genetisk mudder, sammenstuvet kvæg frister hammeren, ført af dyrene med læderansigtet. Der er mange meget væmmelige scener i filmen, og så megen gråd og tænderskæren
Ikke at jeg havde en synderlig meget dokumentarisk følelse. Til det kræver det en hel anden kameraføring for mig
Well, den skal jo heller ikke spille som en dokumentar, men det giver et dokumentarisk strejf. Voice-overen bruges på en sådan måde, at man næsten føler, at man sidder i samme rum med hovedpersonerne, hvor de fortæller om begivenhedernes gang. :)
Neranders (16475) skrev:
men den smule der var, ja, forsvandt det øjeblik. Men det er faktisk meget interessant og jeg lagde egentlig ikke mærke til, at den stoppede lige det øjeblik. Får sgu helt lyst til at se scenen igen. :P
Scenen ligger her: (desværre i 4:3)
Neranders (16475) skrev:
Goodfellas skal jeg have skaffet hjem først, og vil da gerne forholde mig åbent trods manglende jubel over genren. Har som sagt også Carlito's Way og Godfather trilogien liggende, som jeg mangler at kaste mig ud i. :)
Well, hvis du slet ikke kan lide karaktererne i den genre, så bliver det også svært. :)
Neranders: Carlitos Way ville jeg sætte højere end Casino og Good fellas højere end Carlitos Way - de er blandt de bedste amerikanske film fra 90erne i mine øjne - men du bliver nok udfordret på din voiceover tolerancen i begge film.
Voice-overen bruges på en sådan måde, at man næsten føler, at man sidder i samme rum med hovedpersonerne, hvor de fortæller om begivenhedernes gang. :)
Og det lykkes også ret godt. :)
Foeller (16477) skrev:
Well, hvis du slet ikke kan lide karaktererne i den genre, så bliver det også svært. :)
Jeg giver det et forsøg alligevel, når jeg engang lige har lyst til det. Og tak for link. :)
jessup (16478) skrev:
Neranders: Carlitos Way ville jeg sætte højere end Casino og Good fellas højere end Carlitos Way - de er blandt de bedste amerikanske film fra 90erne i mine øjne - men du bliver nok udfordret på din voiceover tolerancen i begge film.
Det vækker helt klart min interesse. Og det er ikke fordi jeg fuldstændig bandlyser voice-over til helvedes sidste port, for som sagt, er der film, hvor jeg finder voice-over giver noget til de specifikke film.
"My first girlfriend turned into the moon." "That's rough, buddy."
Jeg er helt klart også en større fan af voice-over der fortæller mig noget om personen, fremfor en voice-over der fortæller mig historien. Hvis du vil fortælle mig en historie, så skriv en bog. Hvis du vil vise mig en fortælling, og bruger lyd, billeder og musik til at understøtte den overordnede handling, så lav en film.
Dialog er ikke forbudt så længe den fortæller mig noget om personerne, men hvis den bliver brugt som det bærende middel til at formidle handlingen, så har man ganske simpelt fejlet efter min mening. Det er bl.a. derfor at en film som "Stand by Me" ikke fungerer overhovedet.
Man kan dog sagtens lave en meget dialogdrevent film og stadig få det til at fungere. Quentin Tarantino og Kevin Smith, her tænker jeg på Smiths første par film, besidder begge utrolige mængder af dialog, men det virker aldrig som en ulempe. I stedet fortæller deres samtaler mig noget om dem: deres personlighed og venskab. Derudover virker dialogen i deres film også mere realistisk og netop ikke som en dialog fra en film. Så det kan lade sig gøre, det er sikkert bare sværere end man skulle tro.
Edit: Jeg kan forresten også kun anbefale "Carlito's Way".
#16471 MOVIE1000 13 år siden
Yeah, var især imponeret over lyden, som giver de 2 andre baghjul iforhold til det her :D
Er i krig emd ekstrematerialet lige nu, det er bar eikke logisk at man kan vælge at se alle trailerne på en gang, men at man ikke kan gøre det samme med ekstramaterialet, der skal man vælge en ad gangen -_-.
#16472 MMB 13 år siden
Uuuuh, ja, det er ret så interessant. Især fordi voice-overen holder op i det sekund, han bliver ramt af battet. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har set noget lignende. Det er ret specielt og egentlig noget, jeg godt kunne tænke mig at høre andres meninger om. :) Det er selvfølgelig helt bevidst, men ret spøjst. Det giver selvfølgelig scenen noget ekstra slagkraft, fordi det kommer lidt som et chok.
Men hvis du først bliver taget ud af den dokumentariske følelse der, så er det da en succes. :)
Du burde næsten se Goodfellas, som jeg i øvrigt også foretrækker. Scorsese laver også et lignende trick der, som er helt genialt. :)
#16473 Thomsen 13 år siden
Det er stadigvæk et mesterværk i min bog.
Hvis jeg skal finde noget at udsætte, så er det den dårlige make-up-effekt på bedstefaren, og den ikke særligt effektive redigering af scenen med fryseren. Men man tilgiver nemt, når man ved, at der i bund og grund er tale om en amatørproduktion lavet for håndører. Hvad det er lykkedes for filmholdet af få ud af det skrabede no-budget er en tour-de-force af rædsel, en rejse direkte ind i et texansk helvede.
6/6
#16474 Skeloboy 13 år siden
Jeg er helt vild med ideen, og når det handler om Dollhouse, så er serien pissefed.
Men desværre er de opgaver som Echo kommer på af svingende karakter. Et enkelt afsnit var decideret ringe, mens et par stykker lidt intetsigende. Heldigvis er det dog for det meste ret fedt.
7/10
#16475 Neranders 13 år siden
Den voice-over havde jeg sgu helt glemt! Fy skamme mig! Men må indrømme, i den film kan jeg godt lide voice-overen (den benyttes heller ikke særlig ofte filmens længde taget i betragtning). Men man kunne sikkert også godt have undværet den. Dog synes jeg den bringer så meget til stemningen som filmen indeholder så utrolig meget af.
Ikke at jeg havde en synderlig meget dokumentarisk følelse. Til det kræver det en hel anden kameraføring for mig. men den smule der var, ja, forsvandt det øjeblik. Men det er faktisk meget interessant og jeg lagde egentlig ikke mærke til, at den stoppede lige det øjeblik. Får sgu helt lyst til at se scenen igen. :P
Goodfellas skal jeg have skaffet hjem først, og vil da gerne forholde mig åbent trods manglende jubel over genren. Har som sagt også Carlito's Way og Godfather trilogien liggende, som jeg mangler at kaste mig ud i. :)
"That's rough, buddy."
#16476 Muldgraver 13 år siden
Selv tak, og ganske enig.
#16477 MMB 13 år siden
Well, den skal jo heller ikke spille som en dokumentar, men det giver et dokumentarisk strejf. Voice-overen bruges på en sådan måde, at man næsten føler, at man sidder i samme rum med hovedpersonerne, hvor de fortæller om begivenhedernes gang. :)
Scenen ligger her:
(desværre i 4:3)
Well, hvis du slet ikke kan lide karaktererne i den genre, så bliver det også svært. :)
#16478 jessup 13 år siden
#16479 Neranders 13 år siden
Og det lykkes også ret godt. :)
Jeg giver det et forsøg alligevel, når jeg engang lige har lyst til det. Og tak for link. :)
Det vækker helt klart min interesse. Og det er ikke fordi jeg fuldstændig bandlyser voice-over til helvedes sidste port, for som sagt, er der film, hvor jeg finder voice-over giver noget til de specifikke film.
"That's rough, buddy."
#16480 Zombi 13 år siden
Dialog er ikke forbudt så længe den fortæller mig noget om personerne, men hvis den bliver brugt som det bærende middel til at formidle handlingen, så har man ganske simpelt fejlet efter min mening. Det er bl.a. derfor at en film som "Stand by Me" ikke fungerer overhovedet.
Man kan dog sagtens lave en meget dialogdrevent film og stadig få det til at fungere. Quentin Tarantino og Kevin Smith, her tænker jeg på Smiths første par film, besidder begge utrolige mængder af dialog, men det virker aldrig som en ulempe. I stedet fortæller deres samtaler mig noget om dem: deres personlighed og venskab. Derudover virker dialogen i deres film også mere realistisk og netop ikke som en dialog fra en film. Så det kan lade sig gøre, det er sikkert bare sværere end man skulle tro.
Edit: Jeg kan forresten også kun anbefale "Carlito's Way".