Dokumentar om Skakgeniet Garry Kasparov's kamp mod IBM's super computer, Deep Blue. En kamp, som knækkede Kasparov psykisk, da han mente, at der var tale om urent spil. Vi følger sagen fra begge parter vinkel og den var faktisk ganske fint opsat og ikke helt så tør, som man nu ellers godt kunne have troet. Dog lider den af forholdsvis dårlig film-håndværk og lidt antiklimatisk afslutning, men man kunne vel ikke have forventet andet.
3/6
Det kan godt være, at det bare er mig, men det var da lidt skægt, at filmen er produceret af en hr. HAL vogel....aaaarh ok...lidt for nørdet? :)
Les Misérables (2012) Victor Hugos Les Misérables indeholder plot nok til utallige film, og når man på forhånd ved, at det hele er blevet kogt ned til 150 minutter, hvor der synges igennem det hele, ja, så bliver man skeptisk. Og ak, det viste dig sig også at være god grund til. Filmen ser ellers ganske flot ud, og skuespillet fejler heller ingenting. Der er flere fremragende sange i filmen, men de 50(!!!!!) forskellige sange mindre desværre alt for meget om hinanden, og når dette er tilfældet, så er man ved at gå ud af sit gode skind, når dialogen også absolut skal synges. Ja, ALT bliver sunget, og når så må plot skal koges ned og synges på så kort tid, så medfører det unægteligt overfladiskhed til den store guldmedalje. Vi kommer aldrig ned under huden på vores hovedpersoner, og det er en kæmpe skam, når materialet ellers er så godt, som det er. Ak, hvis man da bare havde formået at dvæle lidt ved det hele. Og så ikke et ord som sentimentalitet. 5/10
Zero Dark Thirty Det er efterhånden 4 år siden, at The Hurt Locker udkom, og med Zero Dark Thirty fortsætter Bigelow næsten præcis, hvor hun slap. Zero Dark Thirty besidder i hvert fald masser af de samme kvaliteter som The Hurt Locker. Zero Dark Thirty er en hård og brutal film, der ikke er for sarte sjæle. Ligesom The Hurt Locker foregår den i Mellemøsten, og filmen benytter sig af den samme rå realisme, som også The Hurt Locker gjorde brug af. I den altoverskyggende hovedrolle har vi Jessica Chastain, som her cementerer, at hun er en af denne generations bedste skuespillerinder, ja efter min mening måske den bedste. Selvom vi aldrig bliver introduceret for hendes fortid, så er hendes portrættering af CIA-agenten Maya dybt medrivende, og som seer har man aldrig det mindste problem ved at sætte sig ind i hendes person. Zero Dark Thirty er historien om jagten på Osama Bin Laden, og der er derfor ikke den store tvivl om, hvordan det hele kommer til at ende, men på trods af dette er det umuligt ikke at sidde på kanten af stolen og nyde det fantastiske håndværk, som Zero Dark Thirty unægteligt er. Filmen er godt fortalt og ikke et minut for lang, den er dybt medrivende, og så fejler actionen skam heller ikke noget. Med andre ord er Zero Dark Thirty en helt igennem fremragende film, som det er svært at sætte en finger på. Omvendt mangler den dog også den sidste udefinerbare magi, som gør, at den ikke er helt oppe at ringe. Jovist, man er med hele vejen, men man går næppe og mindes filmen i alt for mange dage bagefter. 8/10
Les Misérables (2012) Victor Hugos Les Misérables indeholder plot nok til utallige film, og når man på forhånd ved, at det hele er blevet kogt ned til 150 minutter, hvor der synges igennem det hele, ja, så bliver man skeptisk. Og ak, det viste dig sig også at være god grund til. Filmen ser ellers ganske flot ud, og skuespillet fejler heller ingenting. Der er flere fremragende sange i filmen, men de 50(!!!!!) forskellige sange mindre desværre alt for meget om hinanden, og når dette er tilfældet, så er man ved at gå ud af sit gode skind, når dialogen også absolut skal synges. Ja, ALT bliver sunget, og når så må plot skal koges ned og synges på så kort tid, så medfører det unægteligt overfladiskhed til den store guldmedalje. Vi kommer aldrig ned under huden på vores hovedpersoner, og det er en kæmpe skam, når materialet ellers er så godt, som det er. Ak, hvis man da bare havde formået at dvæle lidt ved det hele. Og så ikke et ord som sentimentalitet. 5/10
Jeg glæder mig mindre og mindre!
So, at last we meet for the first time for the last time.
Så La vita e bella igår og det er længe siden jeg har været så rørt over en film som denne, og i virkeligheden dybt tragisk og smuk på samme tid:) Er glad for jeg endelig fik den set
I denne dokumentar følger vi David Siegel og Jaqueline Siegel, og deres drøm om at bygge USA største private bolig. Hvad der egentlig starter som en film, om uhømmet pengeforbrug og ekstravagant livstil, med alt hvad det indebærer (i min optik næsten udelukkende kitsch og kvalmende overforbrug). Hele eventyret bliver dog lige pludselig vendt på hovedet, da finanskrisen i 2008 rammer verden, og hele David Siegels byggeemperie falder sammen for øjnene af ham. På trods af økonomisk krise fortsætter Jaqueline Siegel sin livsstil, og igennem hele dokumentaren fremstår hun, som en fuldkommen hjernedød bimbo uden nogen som helst jordforbindelse. På trods af jeg ikke har meget til overs for disse to typer, så ender det dog med at jeg får lidt medlidenhed med David Siegel, som trods alt har en smule jordforbindelse, og blot prøver at redde stumperne. Men det er nok lige så meget, folkene bag, som har skruet en ganske solid dokumentar sammen.
Der er flere fremragende sange i filmen, men de 50(!!!!!) forskellige sange mindre desværre alt for meget om hinanden, og når dette er tilfældet, så er man ved at gå ud af sit gode skind, når dialogen også absolut skal synges.
Har du set musicalen, og hvad synes du evt. om den? Jeg husker den som værende lidt kedelig, men tænkte det måske ville føles anderledes at se den som film.
The only way to beat a troll is to not play their game.
#16781 Ispep 13 år siden
Det har du ret i. Men jeg kunne fornemme at den ikke tog dig med storm og at den måske ikke var mindeværdig.
#16782 Sweetiebellefan 13 år siden
Griswold er denne gang på vej til Wally World.
Fuld af kitsch, men stadigvæk sjov at se på.
7/10
#16783 Snaden 13 år siden
Dokumentar om Skakgeniet Garry Kasparov's kamp mod IBM's super computer, Deep Blue. En kamp, som knækkede Kasparov psykisk, da han mente, at der var tale om urent spil. Vi følger sagen fra begge parter vinkel og den var faktisk ganske fint opsat og ikke helt så tør, som man nu ellers godt kunne have troet. Dog lider den af forholdsvis dårlig film-håndværk og lidt antiklimatisk afslutning, men man kunne vel ikke have forventet andet.
3/6
Det kan godt være, at det bare er mig, men det var da lidt skægt, at filmen er produceret af en hr. HAL vogel....aaaarh ok...lidt for nørdet? :)
#16784 MMB 13 år siden
Victor Hugos Les Misérables indeholder plot nok til utallige film, og når man på forhånd ved, at det hele er blevet kogt ned til 150 minutter, hvor der synges igennem det hele, ja, så bliver man skeptisk. Og ak, det viste dig sig også at være god grund til. Filmen ser ellers ganske flot ud, og skuespillet fejler heller ingenting. Der er flere fremragende sange i filmen, men de 50(!!!!!) forskellige sange mindre desværre alt for meget om hinanden, og når dette er tilfældet, så er man ved at gå ud af sit gode skind, når dialogen også absolut skal synges. Ja, ALT bliver sunget, og når så må plot skal koges ned og synges på så kort tid, så medfører det unægteligt overfladiskhed til den store guldmedalje. Vi kommer aldrig ned under huden på vores hovedpersoner, og det er en kæmpe skam, når materialet ellers er så godt, som det er. Ak, hvis man da bare havde formået at dvæle lidt ved det hele. Og så ikke et ord som sentimentalitet.
5/10
#16785 Ericmase 13 år siden
Jeg glæder mig mere og mere!
#16786 Åkepool 13 år siden
Jeg glæder mig mindre og mindre!
#16787 Wangsgaard 13 år siden
#16788 Ericmase 13 år siden
Hehe ;)
#16789 Snaden 13 år siden
I denne dokumentar følger vi David Siegel og Jaqueline Siegel, og deres drøm om at bygge USA største private bolig. Hvad der egentlig starter som en film, om uhømmet pengeforbrug og ekstravagant livstil, med alt hvad det indebærer (i min optik næsten udelukkende kitsch og kvalmende overforbrug). Hele eventyret bliver dog lige pludselig vendt på hovedet, da finanskrisen i 2008 rammer verden, og hele David Siegels byggeemperie falder sammen for øjnene af ham. På trods af økonomisk krise fortsætter Jaqueline Siegel sin livsstil, og igennem hele dokumentaren fremstår hun, som en fuldkommen hjernedød bimbo uden nogen som helst jordforbindelse. På trods af jeg ikke har meget til overs for disse to typer, så ender det dog med at jeg får lidt medlidenhed med David Siegel, som trods alt har en smule jordforbindelse, og blot prøver at redde stumperne. Men det er nok lige så meget, folkene bag, som har skruet en ganske solid dokumentar sammen.
4,5/6
#16790 Riqon 13 år siden
Har du set musicalen, og hvad synes du evt. om den? Jeg husker den som værende lidt kedelig, men tænkte det måske ville føles anderledes at se den som film.