Her er mine to korte anmeldelser af The Master og Zero Dark Thirty uden spoilers og handlingsforløb.
The Master Magnolia var god, Boogie Nights var fremragende, og There Will Be Blood var et mesterværk. P.T. Anderson har endnu ikke en dårlig film, selvom han med sin seneste film The Master er tæt på. Det er lidt en skam, for meget var lovende ved The Master, men jeg må desværre erkende, at jeg gik en smule tomhændet hjem. Teknisk er der ellers ikke noget som helst, der fejler. Fotograferingen er gudesmuk, og skuespillet er Oscar-materiale, og både Phoenix og især Hoffman fortjener i hvert fald en Oscar-nominering. Endnu bedre er Jonny Greenwoods fantastiske alternative musik, der komplementerer filmen lige så forrygende, som det var tilfældet i There Will Be Blood. Filmen har mange fantastiske scener, der isoleret set er intet mindre end skelsættende, men når det store billede skal gøres op, så er der for meget stilstand. Og selvom det måske meget muligt er en del af pointen, så er det en pointe, jeg ikke fik fat i. Hvad værre er: Jeg har ikke lyst til at gense filmen for at finde dens pointer. Så interessant var rejsen bare ikke. 6/10
Zero Dark Thirty Det er efterhånden 4 år siden, at The Hurt Locker udkom, og med Zero Dark Thirty fortsætter Bigelow næsten præcis, hvor hun slap. Zero Dark Thirty besidder i hvert fald masser af de samme kvaliteter som The Hurt Locker. Zero Dark Thirty er en hård og brutal film, der ikke er for sarte sjæle. Ligesom The Hurt Locker foregår den i Mellemøsten, og filmen benytter sig af den samme rå realisme, som også The Hurt Locker gjorde brug af. I den altoverskyggende hovedrolle har vi Jessica Chastain, som her cementerer, at hun er en af denne generations bedste skuespillerinder, ja efter min mening måske den bedste. Selvom vi aldrig bliver introduceret for hendes fortid, så er hendes portrættering af CIA-agenten Maya dybt medrivende, og som seer har man aldrig det mindste problem ved at sætte sig ind i hendes person. Zero Dark Thirty er historien om jagten på Osama Bin Laden, og der er derfor ikke den store tvivl om, hvordan det hele kommer til at ende, men på trods af dette er det umuligt ikke at sidde på kanten af stolen og nyde det fantastiske håndværk, som Zero Dark Thirty unægteligt er. Filmen er godt fortalt og ikke et minut for lang, den er dybt medrivende, og så fejler actionen skam heller ikke noget. Med andre ord er Zero Dark Thirty en helt igennem fremragende film, som det er svært at sætte en finger på. Omvendt mangler den dog også den sidste udefinerbare magi, som gør, at den ikke er helt oppe at ringe. Jovist, man er med hele vejen, men man går næppe og mindes filmen i alt for mange dage bagefter. 8/10
Glæder mig nu stadig til de to film pga deres gode omtale. The Master har jeg dog også hørt lidt blandet om selvom dens modtagelse generelt har været god.
For en tegner på hobby-plan og stor Pixarfan, ja så er dokumentaren guld værd. Sikke et arbejdsmiljø og en arbejdsmentalitet at beskue. Desuden anede jeg ikke at Steve Jobs var med til at skabe Pixars succes.
Genså denne film for første gang siden den kom ud. Fra dengang huskede jeg den som aaaaalt for langsom og kedelig og som værende en film, der ikke formåede at interessere mig overhovedet.
Dengang var jeg jo selvfølgelig ikke så gammel, så jeg besluttede mig at prøve den af igen i går. And I'm glad I did.
Selvom tempoet stadig er forholdsvis langsomt, så er filmen dog på intet tidspunkt kedelig. Jovidst, der skal til tider lige sluges en kamel eller to rent plot-mæssigt, men ikke desto mindre følte jeg på intet tidspunkt, at det var ved at glide ud på et sidespor, hvorfra det jordnære ikke kunne reddes igen.
Jeg tror, at fejlen ved første gennemsyn var, at jeg forventede en film om en masse kontakt med rumvæsener og de deraf følgende konsekvenser. Mens det da også er et tema i filmen, så gik det denne gang ikke min næse forbi, at det langt fra er det væsentligste tema. Jeg var denne gang langt mindre interesseret i, om kontakten med rumvæsener udmøntede sig i et egentligt møde og om
mødet med rumvæsenet var virkeligt eller ej
og langt mere interesseret i, om vores hovedperson fandt det, hun selv kalder for sandheden, men som hun enkelte gange også må indrømme i højere grad er en mening med det hele.
Selvom filmen hele vejen igennem emmer af den evige konflikt mellem religion og videnskab, så er det dog aldrig et spørgsmål om, hvilken af de to ting, der er "rigtige".
Af samme grund er min største anke også, at filmen bliver for lang. Mere præcist omkring fem minutter for lang.
Hvis filmen havde sluttet da Fosters karakter forlader høringen omkring hvorvidt hendes "oplevelse" var virkelig eller ej, havde filmen fået topkarakter. Desværre skal vi lige have det penslet ud, at selvfølgelig var oplevelsen rigtig, der er bare nogle onde onde mænd og kvinder i regeringen, der helst vil have det holdt hemmeligt. Derfor slutter filmen ikke med den store følelse af, at det er lige gyldigt, hvad du tror på, så længe det betyder noget for dig.
8/10
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
De fleste serier eller film fortæller en historie i historien, har et budskab eller en morale om du vil.
Jeg er stadig i tvivl om hvad Shameless gerne vil fortælle. Prøver den at fortælle om sammenholdet i en yderst fattig og egentlig dysfunktionel familie? Om konsekvenserne af en alkoholisk og narcissistisk far som næsten er lige så fraværende som moderen til de mange børn?
I så fald lykkedes det ikke helt efter min optik. Dertil er fremgangen lidt for humoristisk til at ramme hvor jeg synes den bør ramme for at virke. Der bliver taget for let på tunge temaer.
Glæder mig nu stadig til de to film pga deres gode omtale. The Master har jeg dog også hørt lidt blandet om selvom dens modtagelse generelt har været god.
Hvad mener du med "nu stadig"? :D Min anmeldelse af ZDT var da meget positiv? :D The Master skal dog helt sikkert nok dele vandene herinde. :)
#16771 Steffan Rasmussen 13 år siden
Kan købes på CDon
#16772 Snaden 13 år siden
#16773 MMB 13 år siden
The Master
Magnolia var god, Boogie Nights var fremragende, og There Will Be Blood var et mesterværk. P.T. Anderson har endnu ikke en dårlig film, selvom han med sin seneste film The Master er tæt på. Det er lidt en skam, for meget var lovende ved The Master, men jeg må desværre erkende, at jeg gik en smule tomhændet hjem. Teknisk er der ellers ikke noget som helst, der fejler. Fotograferingen er gudesmuk, og skuespillet er Oscar-materiale, og både Phoenix og især Hoffman fortjener i hvert fald en Oscar-nominering. Endnu bedre er Jonny Greenwoods fantastiske alternative musik, der komplementerer filmen lige så forrygende, som det var tilfældet i There Will Be Blood. Filmen har mange fantastiske scener, der isoleret set er intet mindre end skelsættende, men når det store billede skal gøres op, så er der for meget stilstand. Og selvom det måske meget muligt er en del af pointen, så er det en pointe, jeg ikke fik fat i. Hvad værre er: Jeg har ikke lyst til at gense filmen for at finde dens pointer. Så interessant var rejsen bare ikke.
6/10
Zero Dark Thirty
Det er efterhånden 4 år siden, at The Hurt Locker udkom, og med Zero Dark Thirty fortsætter Bigelow næsten præcis, hvor hun slap. Zero Dark Thirty besidder i hvert fald masser af de samme kvaliteter som The Hurt Locker. Zero Dark Thirty er en hård og brutal film, der ikke er for sarte sjæle. Ligesom The Hurt Locker foregår den i Mellemøsten, og filmen benytter sig af den samme rå realisme, som også The Hurt Locker gjorde brug af. I den altoverskyggende hovedrolle har vi Jessica Chastain, som her cementerer, at hun er en af denne generations bedste skuespillerinder, ja efter min mening måske den bedste. Selvom vi aldrig bliver introduceret for hendes fortid, så er hendes portrættering af CIA-agenten Maya dybt medrivende, og som seer har man aldrig det mindste problem ved at sætte sig ind i hendes person. Zero Dark Thirty er historien om jagten på Osama Bin Laden, og der er derfor ikke den store tvivl om, hvordan det hele kommer til at ende, men på trods af dette er det umuligt ikke at sidde på kanten af stolen og nyde det fantastiske håndværk, som Zero Dark Thirty unægteligt er. Filmen er godt fortalt og ikke et minut for lang, den er dybt medrivende, og så fejler actionen skam heller ikke noget. Med andre ord er Zero Dark Thirty en helt igennem fremragende film, som det er svært at sætte en finger på. Omvendt mangler den dog også den sidste udefinerbare magi, som gør, at den ikke er helt oppe at ringe. Jovist, man er med hele vejen, men man går næppe og mindes filmen i alt for mange dage bagefter.
8/10
#16774 Ispep 13 år siden
Glæder mig nu stadig til de to film pga deres gode omtale. The Master har jeg dog også hørt lidt blandet om selvom dens modtagelse generelt har været god.
#16775 wiseguy 13 år siden
#16776 misuma 13 år siden
For en tegner på hobby-plan og stor Pixarfan, ja så er dokumentaren guld værd. Sikke et arbejdsmiljø og en arbejdsmentalitet at beskue. Desuden anede jeg ikke at Steve Jobs var med til at skabe Pixars succes.
4/6
#16777 HonoDelLoce 13 år siden
Genså denne film for første gang siden den kom ud. Fra dengang huskede jeg den som aaaaalt for langsom og kedelig og som værende en film, der ikke formåede at interessere mig overhovedet.
Dengang var jeg jo selvfølgelig ikke så gammel, så jeg besluttede mig at prøve den af igen i går. And I'm glad I did.
Selvom tempoet stadig er forholdsvis langsomt, så er filmen dog på intet tidspunkt kedelig. Jovidst, der skal til tider lige sluges en kamel eller to rent plot-mæssigt, men ikke desto mindre følte jeg på intet tidspunkt, at det var ved at glide ud på et sidespor, hvorfra det jordnære ikke kunne reddes igen.
Jeg tror, at fejlen ved første gennemsyn var, at jeg forventede en film om en masse kontakt med rumvæsener og de deraf følgende konsekvenser. Mens det da også er et tema i filmen, så gik det denne gang ikke min næse forbi, at det langt fra er det væsentligste tema. Jeg var denne gang langt mindre interesseret i, om kontakten med rumvæsener udmøntede sig i et egentligt møde og om
og langt mere interesseret i, om vores hovedperson fandt det, hun selv kalder for sandheden, men som hun enkelte gange også må indrømme i højere grad er en mening med det hele.
Selvom filmen hele vejen igennem emmer af den evige konflikt mellem religion og videnskab, så er det dog aldrig et spørgsmål om, hvilken af de to ting, der er "rigtige".
Af samme grund er min største anke også, at filmen bliver for lang. Mere præcist omkring fem minutter for lang.
8/10
#16778 misuma 13 år siden
De fleste serier eller film fortæller en historie i historien, har et budskab eller en morale om du vil.
Jeg er stadig i tvivl om hvad Shameless gerne vil fortælle. Prøver den at fortælle om sammenholdet i en yderst fattig og egentlig dysfunktionel familie? Om konsekvenserne af en alkoholisk og narcissistisk far som næsten er lige så fraværende som moderen til de mange børn?
I så fald lykkedes det ikke helt efter min optik. Dertil er fremgangen lidt for humoristisk til at ramme hvor jeg synes den bør ramme for at virke. Der bliver taget for let på tunge temaer.
3/6
#16779 MMB 13 år siden
Nope, er jeg ikke. Er i det andet land, hvor den også har fået premiere. :D Så må du selv regne ud, hvor det er. ;)
#16780 MMB 13 år siden
Hvad mener du med "nu stadig"? :D Min anmeldelse af ZDT var da meget positiv? :D The Master skal dog helt sikkert nok dele vandene herinde. :)