Gravatar

#16831 Riqon 13 år siden

wiseguy (16830) skrev:
Kelsey Grammer leverer sit livs præstation


Så så, han er jo ikke død endnu. :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#16832 Slettet Bruger [2214553310] 13 år siden

Jeg har lige genset "Kill Bill Vol. 1". Det er måske 7-8 år siden, jeg så den sidst og var ikke voldsomt imponeret dengang, men besluttede mig for at give denne og 2'eren en ny chance.

Den røg en smule opad i denne omgang af forskellige årsager, men af de helt helt store er, at QT er virkelig god til at sammensætte en habil kampscene, hvor selv relativt utrænede skuespillere, kan se ret overbevisende ud. Selvom de er over-the-top og fjollede, føles det rent faktisk som om, at der er vægt bag slag og våben.

Jeg er stadig ikke overbevist om, at det er en supervild film og den lider under, at QT blander så mange stilarter og genrer. Jeg tror, at det ville klæde filmen og historien, hvis han havde holdt sig til et par stykker.

Den sniger sig lige over middel.
Gravatar

#16833 HonoDelLoce 13 år siden

Sherlock Sæson 1

Formidabelt !

Jeg fandt lynhurtigt ud af, at spændingen på ingen måde ligger i, hvem der har gjort hvad og hvorfor, men i stedet i spørgsmålet om hvordan den kære Sherlock finder ud af netop det.

Af samme grund er selve mysterierne/gåderne/mordene egentlig ikke så voldsomt interessante i sig selv. Jo vidst, puslespillene i det tredje afsnit er da ganske godt fundet på, men tegn-gåderne i andet afsnit og især afsløringen af gerningsmanden (og ikke mindst hans motiv) i sæsonens første afsnit var slet ikke interessante for mit vedkommende.

Til gengæld er de to altoverskyggende hovedroller så eminent godt castet og spillet, at al handling (og fejl/mangler heri) glider i baggrunden, når dialogen mellem de to først flyder så dejligt.

En cliffhanger af de større må man sige gør mig yderst spændt på at se den anden sæson. Jeg er på en måde dog glad for, at jeg endnu ikke er gået i gang med det, for jeg kan se, at der stadig er et godt stykke tid til den tredje sæson går i gang, og hvis sæson to slutter på samme måde som den første, så vil det være næsten ubærligt at skulle vente allerede fra nu. I så fald har jeg virkelig ondt af dem, der så den anden sæson allerede i januar sidste år !

5/6
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#16834 jessup 13 år siden

wiseguy (16830) skrev:
"Boss - season 1"
Set på Netflix. Fantastisk serie. Jeg kan ikke huske, jeg har haft sympati for sådan et dumt svin som Tom Kane, siden Swearengen i "Deadwood". Kelsey Grammer leverer sit livs præstation og serien er i det hele taget båret af fantastiske skuespillere.
5/6

I aften vil jeg straks kaste mig over sæson 2, som ligger på C More

PS: gloede sku lidt, da jeg så at flere af afsnittene var instrueret af Mario Van Peebles. Jeg vil altid huske ham som ham knallerten i "Heartbreak Ridge". Det er selvfølgelig også et par dage siden og jeg ka' se, at han har instrueret afsnit af alt lige fra "Lost" til "SOA"


Kvalitet hele vejen rundt, men ikke helt nok tyngde til min smag. Har dog kun et de 4 første afsnit.
This is just until June
Gravatar

#16835 elwood 13 år siden

#16833

Bare rolig sæson 2 er meget ondere i dens slutning, men du skal lide sammen med os andre med spændingen så se og få den set 8-)

Ikke mindst for at se en formiddidable Andrew Scott!
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#16836 Slettet Bruger [2214553310] 13 år siden

Jeg genså også "Kill Bill Vol. 2" i går og det slog mig undervejs, at den faktisk kedede mig. Jeg kunne ikke rigtigt holde opmærksomhed på den og historien undervejs var faktisk ikke superspændende, hvilket faktisk heller ikke gjorde sig gældende i den første.

Igen kan man kun rose QT for at lave nogle effektive actionscener, især kampen mellem Elle Driver og The Bride i campingvognen, er ret effektiv, da det er en sjov tanke, at den begrænsede plads bliver et stort problem for armbevægelserne.

Jeg tror måske, at en strammere klipning og en reducering af materialet til én film nok ville have gjort det hele lidt mere interessant for mig. Der er ikke kød nok på historien til to film og selvom visse dele er ret gode, ender Vol. 2 med at blive særdeles middelmådig.

Nå ja, ulempen ved HD - man kan tydeligt se, at Michael Parks har kontaktlinser på, da han spiller den spanske herre i slutningen af Vol. 2.
Gravatar

#16837 Snaden 13 år siden

They Live

Jeg er helt vild med ideen bag denne film, desværre kan jeg ikke sige det samme om det færdig produkt.

3/6

-

Det Røde Kapel

En ganske habil dokumentar af Mads Brügger, hvor vi følger ham og to kunstnere, som tager til Nordkorea under dække af at være en teatergruppe, for i stedet at prøve at få et glimt af det ellers lukkede land.

4,5/6

-

Ondskabens Øjne

Fremragende thriller, som stadig holder efter mange gensyn. Anthony Hopkins er altoverskyggende i rollen som kannibalen, Dr. Hannibal Lecter.

5/6

-

Ladri di biciclette (Cykeltyven)

Rørende Italiansk drama som er sat i efterkrigs-tidens Rom, hvor både jobs og mad er en mangelsvare. Efter endelig at have fået en job, hvor en cykel er helt essentiel, får Antonio stjålet den, den første dag på jobbet. Vi følger hans jagt på cykeltyven og hans stigende modløshed, som dagen skrider frem og konsekvenserne af tyveriet går op for ham.

Den var i forholdsvis skod kvalitet, så den skal helt sikkert have et gensyn, når jeg får anskaffet mig den fra Criterion Collection.

4/6
Gravatar

#16838 MMB 13 år siden

Snaden (16837) skrev:
Ladri di biciclette (Cykeltyven)

Rørende Italiansk drama som er sat i efterkrigs-tidens Rom, hvor både jobs og mad er en mangelsvare. Efter endelig at have fået en job, hvor en cykel er helt essentiel, får Antonio stjålet den, den første dag på jobbet. Vi følger hans jagt på cykeltyven og hans stigende modløshed, som dagen skrider frem og konsekvenserne af tyveriet går op for ham.

Den var i forholdsvis skod kvalitet, så den skal helt sikkert have et gensyn, når jeg får anskaffet mig den fra Criterion Collection.

4/6


Dude, det er jo et regulært mesterværk, som stadig er præcis lige så relevant i dag. Prøv bare at se A Better Life, som er et regulært moderne remake. :)
Gravatar

#16839 Snaden 13 år siden

Hvor har jeg nævnt, at den ikke har relevans idag? :) Det er ganske fin film, som helt sikkert vinder ved gensyn. Derfor er jeg også lidt forbeholden med at falde på halen over den, blot fordi den anses som et mesterværk. Men så absolut en god film, ingen tvivl om det.
Gravatar

#16840 Snaden 13 år siden

Edit: Tjek med hensyn til "A Better Life". Den ryger lige på "to watch" -listen

Skriv ny kommentar: