Denne Takashi Miike-film sprang jeg i første omgang over, men efter en god vens anbefaling besluttede jeg alligevel at give den en chance. Og det er jeg glad for. 13 samuraier sætter sig mod 200 af slagsen i denne "De syv samuraier"-agtige fortælling, og resultatet er et næsten absurd ultra-voldeligt, blodsprøjtende og vildt underholdende krigerepos. Slutningen må være et af de længste blodbad af et slagsmål, jeg har set. Gode actionfilm er der få af, men det her er en af slagsen.
Herligt sorthumoristisk øjeblik da en af heltene opmuntrende undervejs siger til sine krigsfæller: "Så. Nu er der kun 130 af dem tilbage".
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Et par småkommentarer til de sidste film, jeg har set...i karakter-rækkefølge ;)
Anmeldelsen er i en spoiler, men her er lige en oversigt:
La Dolce Vita, 4/10 The Other Side of the Underneath, 5/10 Buffy Season 1, 6/10 Take Shelter, 6/10 Oasis, 7/10 A Time To Love and a Time To Die, 7/10 Remember The Titans, 8/10 - den eneste, som var et gensyn Dil Chahta Hai, 8/10 Martha Marca May Marlene, 9/10 The Turin Horse, 9/10
La Dolce Vita, Frederico Fellini, Italien 1960
Jeg er ikke sikker på, at Fellini er noget for mig. 8½ og La Strada er gode, men La Dolce Vita, I Vitteloni og La Citta Delle Donne kan jeg ikke rigtig lide.
La Dolce Vita er en langsommelig omgang, som aldrig rigtig fangede mig. Mere er der vist ikke at sige om det :)
4/10
----
The Other Side of the Underneath, Jane Arden, UK 1972
En meget radikal film, der veksler mellem scener fra underbevidstheden og samtaler med en terapeut. Scenerne fra underbevidstheden er meget anderledes, og jeg ikke set en film, der ligner The Other Side of the Underneath. Den lykkedes kun delvis, for den er billig lavet, og den larmer. Desuden er der for meget meningsløse underbevidstheds-scener i den.
5/10
----
Buffy Season 1
Første sæson af Buffy er god underholdning, og selvom det indeholder det værste afsnit af Buffy overhovedet(en håbløst out-dated "dæmon-uploaded-til-internettet), er det stadig ganske underholdende. Men nu har jeg set det hele før, og jeg kan ikke undgå at se sæsonen i lyset af de andre, og der mangler en hel: Oz, Willow som heks etc.
6/10
----
Take Shelter, Jeff Nichols, USA 2011
Det er svært ikke at have store forventninger til Take Shelter, fordi mange af dem, jeg deler filmsmag med, har rost den utrolig meget. Og desværre blev forventninger ikke helt indfriet. Michael Shannon er ufattelig god, og historien er også ret interessant - men den bliver trukket mere ud end den kan holde til. Jeg har intet imod stille film, tværtimod: jeg foretrækker ofte de stille, dvælende og sælsomme film. Det, jeg mangler her, er noget pay-off af en art. Men den vinder dog utrolig meget hen i mod slutningen - og taber det igen til sidst, fordi jeg ikke er så vild med den type slutning, som der er i filmen.
Den er absolut ikke dårlig, men blev ikke så fanget af den, som så mange andre.
6/10
----
Oasis, Chang-Dong Lee, Sydkorea 2002
Historien om den mental handikappede Jong-du, der øder den spastisk lammede Gong-ju. Jong-du er lige kommet ud fra fængslet, og er tæt på at foregribe sig på Gong-ju. Så langt når det ikke, og i stedet udvikler de et tæt venskab. Men deres familier behandler dem groft.
Det er en modig film, og det er meget sjældent, at kærlighed mellem psykisk og fysisk handicappede vises på film. Desværre bliver det lidt for meget, lidt for overspillet, men ellers er det en rørende og til tider barsk film.
7/10
----
A Time To Love and a Time To Die, Douglas Sirk, 1958
Douglas Sirk har valgt at flytte fokus væk fra USA og til sit hjemland, Tyskland. Filmen starter i 1944 ved den østfronten(advarsel: amerikanske skuespillere, der taler engelsk). Jeg har kun set hans melodramaer, så for mig var det lidt anderledes at se så stor en setting. Der går dog heller ikke lang tid, før den slår over i en kærlighedshistorie.
Han er en effektiv instruktør, og der er ingen tvivl om, hvad man skal føle. Men A Time To Love and a Time To Die er ikke så effektiv som There's Always Tomorrow, Written On The Wind og Imitations of Life er. Det er dog bestemt en underholdende film, og er man til de gamle Hollywood-film, så kan man roligt se filmen.
7/10
----
Remember the Titans, Boaz Yakin, USA 2000
Der er så meget i denne film, jeg ikke burde kunne lide: følelser, der bliver presset ned i halsen, den kloge lille pige, masser af cheesy scener osv. Men alligevel finder jeg Remember The Titans utroligt rørende, vedkommende og god. Meget af det skyldes helt sikkert Will Pattons melankolske skuespil, en feel-good historie, der holder og generelt fint skuespil hele vejen rundt.
8/10
----
Dil Chahta Hai, Fahran Akhtar, Indien 2001
Hvorfor kan jeg lide en Bollywood-film, når jeg generelt ikke har det godt med musicals? Det kan jeg ikke svare på, men Dil Chahta Hai er en rigtig god film om tre venner og deres liv. Det meste af filmen er underholdende, men især en af kærlighedshistorierne er virkelig med til at sparke filmen opad. I starten tænker man lidt: det kan godt blive lange og uinteressante 3 timer, men pludselig er man opslugt, og vupti, så har man siddet og set en næsten episk historie om venskab og kærlighed.
8/10
----
The Turin Horse, Bela Tarr, Ungarn 2011
Monotoniens mester har skabt endnu en fantastisk film. Monotiens mester, kan man vel næsten kalde ham. Tarr behøver ikke meget for at skabe en stemning, og The Turin Horse er netop en stemning mere end en narrativ. Men når musikken, en fantastisk lyssætning og baggrund spiller sammen i Bela Tarrs dragende tempo, så er det rigtig, rigtig godt!
9/10
----
Martha Marcy May Marlene, Sean Durkin, USA 2011
En forskræmt pige vender tilbage til hendes søster efter at have været væk. Hun er flygtet fra en kult. Og det er der kommet en lille filmperle ud af.
Af og til kommer der en ny skuespiller/inde, som virkelig overrasker: Gabourey Sidibe i Precious, Hailee Steinfeld i True Grit, Edward Norton i Primal Fear og nu også Elisabeth Olson i Martha Marcy May Marlene. Helt fantastisk er hun!
Filmen selv, er en af de film, som man ser med stor nydelse, stor ubehag og virkelig bare ser.
Gensyn på BD med denne fantastisk overlegne film, som stadig er dødspændende og bare intelligent eksekveret. Mesterværk!
6/6
Enig! Det er en fantastisk film. Jeg blev helt overrasket over den nervepirrende stemning og spænding der er i filmen, når man tænker på at der slet ikke er noget musik.
Og den måde klimaks scenen bliver håndteret er jo også bare fantastisk :D
"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"
#16911 Pécuchet 13 år siden
Men... Diaz, Hong og Ruiz?
#16912 Kruse 13 år siden
Men... Det er ret svært at vurdere film man ikke har set.
#16913 Skeloboy 13 år siden
Har ikke set dem. Hvor køber du Hongs film? Kan kun finde et par af dem, der er tilgængelige.
#16914 Snaden 13 år siden
Enig!
Og enig! Det er alle fantastiske film.
#16915 Benway 13 år siden
Denne Takashi Miike-film sprang jeg i første omgang over, men efter en god vens anbefaling besluttede jeg alligevel at give den en chance. Og det er jeg glad for. 13 samuraier sætter sig mod 200 af slagsen i denne "De syv samuraier"-agtige fortælling, og resultatet er et næsten absurd ultra-voldeligt, blodsprøjtende og vildt underholdende krigerepos. Slutningen må være et af de længste blodbad af et slagsmål, jeg har set. Gode actionfilm er der få af, men det her er en af slagsen.
Herligt sorthumoristisk øjeblik da en af heltene opmuntrende undervejs siger til sine krigsfæller: "Så. Nu er der kun 130 af dem tilbage".
#16916 BN 13 år siden
Okay, nu begynder vi at nærme os hinanden! ;-)
'The Assassination of ... well, a long title' er simpelthen topklasse. Og 'Zodiac' er fremragende.
#16917 Snaden 13 år siden
Oooog enig!
#16918 Skeloboy 13 år siden
Anmeldelsen er i en spoiler, men her er lige en oversigt:
La Dolce Vita, 4/10
The Other Side of the Underneath, 5/10
Buffy Season 1, 6/10
Take Shelter, 6/10
Oasis, 7/10
A Time To Love and a Time To Die, 7/10
Remember The Titans, 8/10 - den eneste, som var et gensyn
Dil Chahta Hai, 8/10
Martha Marca May Marlene, 9/10
The Turin Horse, 9/10
La Dolce Vita, Frederico Fellini, Italien 1960
Jeg er ikke sikker på, at Fellini er noget for mig. 8½ og La Strada er gode, men La Dolce Vita, I Vitteloni og La Citta Delle Donne kan jeg ikke rigtig lide.
La Dolce Vita er en langsommelig omgang, som aldrig rigtig fangede mig. Mere er der vist ikke at sige om det :)
4/10
----
The Other Side of the Underneath, Jane Arden, UK 1972
En meget radikal film, der veksler mellem scener fra underbevidstheden og samtaler med en terapeut. Scenerne fra underbevidstheden er meget anderledes, og jeg ikke set en film, der ligner The Other Side of the Underneath. Den lykkedes kun delvis, for den er billig lavet, og den larmer. Desuden er der for meget meningsløse underbevidstheds-scener i den.
5/10
----
Buffy Season 1
Første sæson af Buffy er god underholdning, og selvom det indeholder det værste afsnit af Buffy overhovedet(en håbløst out-dated "dæmon-uploaded-til-internettet), er det stadig ganske underholdende. Men nu har jeg set det hele før, og jeg kan ikke undgå at se sæsonen i lyset af de andre, og der mangler en hel: Oz, Willow som heks etc.
6/10
----
Take Shelter, Jeff Nichols, USA 2011
Det er svært ikke at have store forventninger til Take Shelter, fordi mange af dem, jeg deler filmsmag med, har rost den utrolig meget. Og desværre blev forventninger ikke helt indfriet. Michael Shannon er ufattelig god, og historien er også ret interessant - men den bliver trukket mere ud end den kan holde til. Jeg har intet imod stille film, tværtimod: jeg foretrækker ofte de stille, dvælende og sælsomme film. Det, jeg mangler her, er noget pay-off af en art. Men den vinder dog utrolig meget hen i mod slutningen - og taber det igen til sidst, fordi jeg ikke er så vild med den type slutning, som der er i filmen.
Den er absolut ikke dårlig, men blev ikke så fanget af den, som så mange andre.
6/10
----
Oasis, Chang-Dong Lee, Sydkorea 2002
Historien om den mental handikappede Jong-du, der øder den spastisk lammede Gong-ju. Jong-du er lige kommet ud fra fængslet, og er tæt på at foregribe sig på Gong-ju. Så langt når det ikke, og i stedet udvikler de et tæt venskab. Men deres familier behandler dem groft.
Det er en modig film, og det er meget sjældent, at kærlighed mellem psykisk og fysisk handicappede vises på film. Desværre bliver det lidt for meget, lidt for overspillet, men ellers er det en rørende og til tider barsk film.
7/10
----
A Time To Love and a Time To Die, Douglas Sirk, 1958
Douglas Sirk har valgt at flytte fokus væk fra USA og til sit hjemland, Tyskland. Filmen starter i 1944 ved den østfronten(advarsel: amerikanske skuespillere, der taler engelsk). Jeg har kun set hans melodramaer, så for mig var det lidt anderledes at se så stor en setting. Der går dog heller ikke lang tid, før den slår over i en kærlighedshistorie.
Han er en effektiv instruktør, og der er ingen tvivl om, hvad man skal føle. Men A Time To Love and a Time To Die er ikke så effektiv som There's Always Tomorrow, Written On The Wind og Imitations of Life er. Det er dog bestemt en underholdende film, og er man til de gamle Hollywood-film, så kan man roligt se filmen.
7/10
----
Remember the Titans, Boaz Yakin, USA 2000
Der er så meget i denne film, jeg ikke burde kunne lide: følelser, der bliver presset ned i halsen, den kloge lille pige, masser af cheesy scener osv. Men alligevel finder jeg Remember The Titans utroligt rørende, vedkommende og god. Meget af det skyldes helt sikkert Will Pattons melankolske skuespil, en feel-good historie, der holder og generelt fint skuespil hele vejen rundt.
8/10
----
Dil Chahta Hai, Fahran Akhtar, Indien 2001
Hvorfor kan jeg lide en Bollywood-film, når jeg generelt ikke har det godt med musicals? Det kan jeg ikke svare på, men Dil Chahta Hai er en rigtig god film om tre venner og deres liv. Det meste af filmen er underholdende, men især en af kærlighedshistorierne er virkelig med til at sparke filmen opad. I starten tænker man lidt: det kan godt blive lange og uinteressante 3 timer, men pludselig er man opslugt, og vupti, så har man siddet og set en næsten episk historie om venskab og kærlighed.
8/10
----
The Turin Horse, Bela Tarr, Ungarn 2011
Monotoniens mester har skabt endnu en fantastisk film. Monotiens mester, kan man vel næsten kalde ham. Tarr behøver ikke meget for at skabe en stemning, og The Turin Horse er netop en stemning mere end en narrativ. Men når musikken, en fantastisk lyssætning og baggrund spiller sammen i Bela Tarrs dragende tempo, så er det rigtig, rigtig godt!
9/10
----
Martha Marcy May Marlene, Sean Durkin, USA 2011
En forskræmt pige vender tilbage til hendes søster efter at have været væk. Hun er flygtet fra en kult. Og det er der kommet en lille filmperle ud af.
Af og til kommer der en ny skuespiller/inde, som virkelig overrasker: Gabourey Sidibe i Precious, Hailee Steinfeld i True Grit, Edward Norton i Primal Fear og nu også Elisabeth Olson i Martha Marcy May Marlene. Helt fantastisk er hun!
Filmen selv, er en af de film, som man ser med stor nydelse, stor ubehag og virkelig bare ser.
9/10
----
#16919 TP-DK 13 år siden
Enig! Det er en fantastisk film. Jeg blev helt overrasket over den nervepirrende stemning og spænding der er i filmen, når man tænker på at der slet ikke er noget musik.
Og den måde klimaks scenen bliver håndteret er jo også bare fantastisk :D
#16920 Benway 13 år siden
What! Du er gal på den. Det er et totalt mesterværk!
Hvor har du dog ret. :)
;)