Under flytningen fra en grå ghettoblok, sidder den unge mand fast i en defekt elevator. Igennem et vindue opdager han at sin gravide kæreste bliver overfaldet af hvad der ligner tre hætteklædte børn.
Epioden resulterede i en kæreste i koma, en baby og nu også agorafobi.
Den unge mand bliver boende i kvarteret, nu med en frygt for åbne områder, men også i høj grad for mystiske skikkelser som sommetider lurer ind af glasdøren.
Filmen besidder atmosfære, godt skuespil og en del scares.
Lidt kommentarer med bedømmelse af film set og genset:
Logan's Run (1976) - 8/10 Interessant og ofte kløgtig science fiction fortælling, iscenesat så grænsen mellem kitsch, kult og lettere psykedeliske påfund, som blandes næsten perfekt, uden at jeg helt ved om stilen og tonen mest skyldes tiden filmen er lavet i, eller om det har været et bevidst valg dengang med så syrede tiltag som der er undervejs. Uanset, så fungerer det, både som syntetisk illustration af et samfund hvor mennesket er underlagt skøre dogmer, men også som underholdende action- og spændingsfilm.
Fantastic Four (2005) - 5/10 Middelmådig og matinée'stisk superheltefilmatisering, hvor alt fra cast til fortællerstruktur og action aldrig bliver meget mere end højst ufrivillig komisk. Det har måske sin charme, på en sygedag og det er teknisk fint lavet. Men det er så også det.
Prince of Persia: The Sands of Time (2010) - 5/10 Disney's økonomiske kæmpesats, blev forståeligt ikke den succes de havde håbet. Historien drøner i højt tempo derudaf, uden på noget tidspunkt helt at finde den inspiration der skal løfte et godt eventyr. Det virker slapt og klodset fortalt, trods de mange fine action krumspring, halsbrækkende stunts og store effekter (enkelte mindre gode), som dog giver filmen et rigeligt trættende computerspilsudseende i flere scener. De kendte skuespillere agerer, uden at spille så man tror de selv tror på skidtet. Men dog jævnt underholdende i perioder, trods alt (eller måske jeg bare nemt sælges for kulørte verdener:).
2012 (2009) - 5/10 Tyske Roland Emmerich's dommedagsfilm, er som de fleste af mandens andre film så stor, dum og larmende, at det i sig selv næsten bliver fornøjeligt. Er man til repeterende og overdrevent voldsom brug af CGI-skabt drama og action, så er den såmænd flot nok teknisk, men det er også det eneste ægte positive man kan sige, om dette morsomme makværk, som sætter surround-anlægget på prøve.
The Caine Mutiny (1954) - 8/10 Så er der anderledes menneskeligt godt drama, når Humphrey Bogart velspillende giver den som utilregnelig kaptajn i den amerikanske flåde. Det er ikke den store subtile kunst, men det er flot filmhåndværk, der gider bruge tid på sine personer, så tragedien kan folde sig vedkommende ud og det bliver aldrig ensidigt eller fordummende, trods det nemt begribelige filmsprog.
Gandhi (1982) - 7/10 Kompetent biografisk film, om Indiens store humanistiske lederskikkelse, der aldrig var leder. Filmens store styrke er Ben Kingsley, der med menneskelig varme og god udstråling, både ligner og også formidler sin rolle smukt. Historien kan føles lidt som en slavisk gennemgang, der på må og få vælger diverse store og små begivenheder. Jeg kunne også savne en mere nært portræt, der mere graver i mennesket end i myten. Samtidig er der huller i fortællingen, eller i hvert fald personer man føler forsvinder underligt ud af historien, efter de er blevet introduceret. Men scenografisk flot med mange imponerende scener, til at understøtte vigtigheden af Gandhi's virke og indvirkning.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Ugens film indtil videre har været delt ind i 3 instruktører(plus det løse) - resten af ugen(hvis jeg får tid) står på Sopranos og Buffy.
Sally Potter er en mindre kendt engelsk instruktør, der har lavet film siden 70'erne. Hendes film er alle stiliseret, og hun er på vej til at blive en af mine favoritter.
Jia Zhang-Ke er en af vigtigste 6. generations-instruktører fra Kina. Den 6. generation laver autentiske film om det moderne Kina i en neorealistisk stil.
Roy Andersson er en svensk instruktør - mest kendt for den absurde Songs From The Second Floor, der efter min mening er tæt på genial...og gal.
Desuden fik jeg tid til at se 3 andre film også: Witness For The Prosecution, 9/10 My Own Private Idaho, 8/10 Paprika, 9/10
3 Film af Sally Potter The Man Who Cried, 2000
Filmen har en ret interessant rollebesætning: Cate Blanchett, Christina Ricci, John Turturro, Johnny Deep og Harry Dean Stanton. Og filmen har en ret suveræn stil! Pakket ind i lidt opera, følger man den jødiske pige, Suzie, fra slutningen af 30'erne og til 2. Verdenskrig. Kompositionerne og roen i billederne - præcis som i Orlando - er utroligt smukke, og filmens indpakning er en fryd. Den er forholdsvis stiliseret, og det en af de film, hvor det hele bare spiller sammen. Skuespillet er ikke helt i top, som man kunne forvente med den besætning, men ingen fejler. Det er en bevægende og smuk film, og man bliver draget ind i historien pga. håndværket.
9/10
----
Yes, 2004
En film med dialog fortalt i iambiske pentameter(slog det op - det gjorde jeg ;). Man skal lige vænne sig til, at det næsten konstant er fortalt i rim, men det virker faktisk ganske fint, fordi det er så konsekvent. Midt i en dialog, kommer der af og til indre monolog. Den er ret interessant filmet - til tider smuk, til tider med nogle anderledes valg. Historien er en kærlighedshistorie med en god Joan Allen som den kvindelige hovedrolle.
Yes er - endnu - et ret så godt stykke filmhåndværk fra Sally Potter. Den er ikke helt på niveau med hendes Orlando og The Man Who Cried, fordi historien er mindre interessant og der er et par irriterende valg af måde at filme på, men den er bestemt værd at se også.
8/10
----
Rage, 2009
En radikal anderledes film, der er på grænsen af, hvad der kan kaldes en film. Den består udelukkende af en række personer, der taler til et kamera - eller i dette tilfælde en mobiltelefon. Det foregår backstage til et modeshow, og det er studenten Michelangelo, der skal bruge det til en opgave. Pludselig bliver en af modellerne skudt - uden man ser det, men filmingen af personerne fortsætter.
Der er selvsagt ikke meget handling, og derfor kommer det til at kræve meget af skuespillerne. Heldigvis har vi Judi Dench og Steve Buscemi, som er helt fantastiske. Alle personerne er sådan set gode, og jeg vil også fremhæve John Leguizamo og en for mig ukendt Lily Cole, der har et ret freaky udseende.
Er Sally Potters eksperiment så vellykket? Det er det stort set, men 1½ time er dog for lang tid. Det ændrer ikke på, at det nærmest er hyggeligt at høre fra de forskellige personer: kritikeren, designeren, modellen, bodyguarden osv.
7/10
------------
3 film af Jia Zhang-Ke Pickpocket, 1997
Xiau Wu er en lommetyv, der driver omkring på gaden. Det er i en lille kinesisk by, der er beskidt og fattig. Han bliver ikke inviteret med til en af hans gamle venners bryllup, han bliver afvist af en prostitueret, og generelt er han ensom.
Det er en skildring af en person, der ikke længere hører hjemme i et mere og mere moderne Kina. Det er en temmelig langsom skildring, og ofte er der ingen udvikling i handlingen. Det er en lavbudget-film med håndholdt kamera. Desværre er den ikke altid lige spændende, og jeg siger desværre, fordi det er en film med en ret god historie.
6/10
----
Platform, 2000
Udråbt blandt de bedste film i det forrige årti adskillige steder. Denne 2½ timer lange epos om det kinesiske samfund er dog en kende uvedkommende.
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne den lidt med The Travelling Players af The Angelopoulos. Begge omhandler de en længere tidsperiode set gennem en kunstnerisk trup, og begge forholder de sig til forandringerne. Platform er dog meget mere realistisk, og Jia Zhang-Ke har en rå stil i stedet for Angelopoulos' æstetiske stil. Det giver et mere naturligt præg, og det passer egentlig godt til filmen. Men desværre bliver det lidt for langt. Det er cinema verite og neorealisme med naturlig lyd, og det er generelt stilen for den såkaldte 6. generation af kinesiske filmskabere.
Når det er sagt, så er det absolut ikke en dårlig film, men der er simpelthen for lidt konflikt og for lidt historie.
6/10
----
Unknown Pleasures, 2002
Den 3. film i Jia Zhang-Kes uofficielle hometown-trilogi. Temaerne er præcis det samme: unge mennesker i et forandre Kina. Og derfor får den ej heller en kommentar med, og den får samme karakter...
6/10
------------
2 film af Roy Andersson A Swedish Love Story, 1970
En ikke alt for interessant historie om 2 unges forelskelse. Og en meget kort anmeldelse ;)
5/10
---
You, The Living, 2007
You, the Living fortsætter lidt, hvor Songs From The Second Floor slap. Absurd og uden et egentlig plot. Den er nærmest bygget op som en række sketches, der alle omhandler det daglige liv. Filmen består af 50 klip, hvor kameraet aldrig bevæger sig. Et eksempel på en scene, er en datter og hendes gamle mor i rullestol - igennem hele scenen står der en anden personi baggrunden uden at bidrage til scenens handling. Men den person giver det hele et surrealistisk og absurd præg, og sådan er de fleste scener. Filmen er også præget af melankoli, og kan derved bedst beskrives som en absurd tragikomedie. Og det kan Roy Andersson finde ud at lave! Den når ikke helt samme højder som Songs From The Second Floor, men kan man lide denne, og You, The Living også et must.
8/10
------------
Witness For The Prosecution, 1957
En helt suverænt courtroom drama og en Billy Wilder i topform. Den er tæt på at være helt på toppen i genren. I slutningen bliver der sagt: ""The management of this theatre suggests that for the greater entertainment of your friends who have not yet seen the picture, you will not divulge, to anyone, the secret of the ending of Witness for the Prosecution." Det vil jeg overholde og ikke komme ind op handlingen overhovedet. Men det er en spændende film, og faktisk kom slutningen bag på - noget der ikke sker ofte, især ikke i ældre film. Charles Laughton spiller suverænt den aldrende advokat!
9/10
------------
My Own Private Idaho, 1991
Keanu Reeves og River Phoenix spiller to homoseksuelle gadedrenge, der sælger sig selv. De tager sammen ud på en rejse. Det lykkedes for Gus Van Sant at formidle følelsen af rodløshed, og det er filmens helt store styrke. Kort sagt, så er det endnu en god Gus Van Sant-film!
8/10
------------
Paprika, 2006
En helt og aldeles fantasifuld og ret vild film om drømme. DC Mini er en drømmemaskine, der gær, at man kan komme ind i en anden persons drøm - og optage drømmen også. Den bliver dog stjålent, og det er op til Paprika at få styr på situationen.
Filmen er lige fra starten sprudlende, fantastisk og lettere mindfuckende. En svag slutning gør, at den ikke kommer på toplisten, men den skal stadig have tæt på topkarakter!
A swedish love Story Har jeg set rost andre steder, men den lader dig kold?
Ja, den sagde mig ikke så meget.
JannikAnd (17198) skrev:
Du er fandme hård mod Zhang-ke! Nuvel, du bør unde dig selv at se The World.
Jeg regner også med at se The World og Still Life. Dog er jeg ikke så vild med hans stil. Men altså, 6/10 svarer i min bog til 4/6, så det er jo ikke så slemt igen ;)
Men jeg vil godt slå et slag for Sally Potter! Hun har lavet 7 spillefilm, og jeg har nu set de 4 af dem(de tre resterende er på vej), og de er alle værd at se - i allerhøjeste grad. Og selvom Rage "kun" fik 7/10, så er den også en film, der skal ses, fordi den udfordrer hele filmstilen. Lidt ligesom Lukas Moodyssons Container og Derek Jarlmans Blue. Og Orlando og The Man Who Cried er bare knaldhamrende gode!
#17191 misuma 13 år siden
Under flytningen fra en grå ghettoblok, sidder den unge mand fast i en defekt elevator. Igennem et vindue opdager han at sin gravide kæreste bliver overfaldet af hvad der ligner tre hætteklædte børn.
Epioden resulterede i en kæreste i koma, en baby og nu også agorafobi.
Den unge mand bliver boende i kvarteret, nu med en frygt for åbne områder, men også i høj grad for mystiske skikkelser som sommetider lurer ind af glasdøren.
Filmen besidder atmosfære, godt skuespil og en del scares.
3,5/6
#17192 HelmerJ 13 år siden
#17193 HelmerJ 13 år siden
#17194 Skeloboy 13 år siden
#17195 Hr. Nielsen 13 år siden
Logan's Run (1976) - 8/10
Interessant og ofte kløgtig science fiction fortælling, iscenesat så grænsen mellem kitsch, kult og lettere psykedeliske påfund, som blandes næsten perfekt, uden at jeg helt ved om stilen og tonen mest skyldes tiden filmen er lavet i, eller om det har været et bevidst valg dengang med så syrede tiltag som der er undervejs. Uanset, så fungerer det, både som syntetisk illustration af et samfund hvor mennesket er underlagt skøre dogmer, men også som underholdende action- og spændingsfilm.
Fantastic Four (2005) - 5/10
Middelmådig og matinée'stisk superheltefilmatisering, hvor alt fra cast til fortællerstruktur og action aldrig bliver meget mere end højst ufrivillig komisk. Det har måske sin charme, på en sygedag og det er teknisk fint lavet. Men det er så også det.
Prince of Persia: The Sands of Time (2010) - 5/10
Disney's økonomiske kæmpesats, blev forståeligt ikke den succes de havde håbet. Historien drøner i højt tempo derudaf, uden på noget tidspunkt helt at finde den inspiration der skal løfte et godt eventyr. Det virker slapt og klodset fortalt, trods de mange fine action krumspring, halsbrækkende stunts og store effekter (enkelte mindre gode), som dog giver filmen et rigeligt trættende computerspilsudseende i flere scener. De kendte skuespillere agerer, uden at spille så man tror de selv tror på skidtet. Men dog jævnt underholdende i perioder, trods alt (eller måske jeg bare nemt sælges for kulørte verdener:).
2012 (2009) - 5/10
Tyske Roland Emmerich's dommedagsfilm, er som de fleste af mandens andre film så stor, dum og larmende, at det i sig selv næsten bliver fornøjeligt. Er man til repeterende og overdrevent voldsom brug af CGI-skabt drama og action, så er den såmænd flot nok teknisk, men det er også det eneste ægte positive man kan sige, om dette morsomme makværk, som sætter surround-anlægget på prøve.
The Caine Mutiny (1954) - 8/10
Så er der anderledes menneskeligt godt drama, når Humphrey Bogart velspillende giver den som utilregnelig kaptajn i den amerikanske flåde. Det er ikke den store subtile kunst, men det er flot filmhåndværk, der gider bruge tid på sine personer, så tragedien kan folde sig vedkommende ud og det bliver aldrig ensidigt eller fordummende, trods det nemt begribelige filmsprog.
Gandhi (1982) - 7/10
Kompetent biografisk film, om Indiens store humanistiske lederskikkelse, der aldrig var leder. Filmens store styrke er Ben Kingsley, der med menneskelig varme og god udstråling, både ligner og også formidler sin rolle smukt. Historien kan føles lidt som en slavisk gennemgang, der på må og få vælger diverse store og små begivenheder. Jeg kunne også savne en mere nært portræt, der mere graver i mennesket end i myten. Samtidig er der huller i fortællingen, eller i hvert fald personer man føler forsvinder underligt ud af historien, efter de er blevet introduceret. Men scenografisk flot med mange imponerende scener, til at understøtte vigtigheden af Gandhi's virke og indvirkning.
#17196 Skeloboy 13 år siden
Sally Potter er en mindre kendt engelsk instruktør, der har lavet film siden 70'erne. Hendes film er alle stiliseret, og hun er på vej til at blive en af mine favoritter.
Jia Zhang-Ke er en af vigtigste 6. generations-instruktører fra Kina. Den 6. generation laver autentiske film om det moderne Kina i en neorealistisk stil.
Roy Andersson er en svensk instruktør - mest kendt for den absurde Songs From The Second Floor, der efter min mening er tæt på genial...og gal.
The Man Who Cried, 9/10
Yes, 8/10
Rage, 7/10
Pickpocket, 6/10
Platform, 6/10
Unknown Pleasures, 6/10
A Swedish Love Story, 5/10
You, The Living, 8/10
Desuden fik jeg tid til at se 3 andre film også:
Witness For The Prosecution, 9/10
My Own Private Idaho, 8/10
Paprika, 9/10
3 Film af Sally Potter
The Man Who Cried, 2000
Filmen har en ret interessant rollebesætning: Cate Blanchett, Christina Ricci, John Turturro, Johnny Deep og Harry Dean Stanton. Og filmen har en ret suveræn stil! Pakket ind i lidt opera, følger man den jødiske pige, Suzie, fra slutningen af 30'erne og til 2. Verdenskrig. Kompositionerne og roen i billederne - præcis som i Orlando - er utroligt smukke, og filmens indpakning er en fryd. Den er forholdsvis stiliseret, og det en af de film, hvor det hele bare spiller sammen. Skuespillet er ikke helt i top, som man kunne forvente med den besætning, men ingen fejler. Det er en bevægende og smuk film, og man bliver draget ind i historien pga. håndværket.
9/10
----
Yes, 2004
En film med dialog fortalt i iambiske pentameter(slog det op - det gjorde jeg ;). Man skal lige vænne sig til, at det næsten konstant er fortalt i rim, men det virker faktisk ganske fint, fordi det er så konsekvent. Midt i en dialog, kommer der af og til indre monolog. Den er ret interessant filmet - til tider smuk, til tider med nogle anderledes valg. Historien er en kærlighedshistorie med en god Joan Allen som den kvindelige hovedrolle.
Yes er - endnu - et ret så godt stykke filmhåndværk fra Sally Potter. Den er ikke helt på niveau med hendes Orlando og The Man Who Cried, fordi historien er mindre interessant og der er et par irriterende valg af måde at filme på, men den er bestemt værd at se også.
8/10
----
Rage, 2009
En radikal anderledes film, der er på grænsen af, hvad der kan kaldes en film. Den består udelukkende af en række personer, der taler til et kamera - eller i dette tilfælde en mobiltelefon. Det foregår backstage til et modeshow, og det er studenten Michelangelo, der skal bruge det til en opgave. Pludselig bliver en af modellerne skudt - uden man ser det, men filmingen af personerne fortsætter.
Der er selvsagt ikke meget handling, og derfor kommer det til at kræve meget af skuespillerne. Heldigvis har vi Judi Dench og Steve Buscemi, som er helt fantastiske. Alle personerne er sådan set gode, og jeg vil også fremhæve John Leguizamo og en for mig ukendt Lily Cole, der har et ret freaky udseende.
Er Sally Potters eksperiment så vellykket? Det er det stort set, men 1½ time er dog for lang tid. Det ændrer ikke på, at det nærmest er hyggeligt at høre fra de forskellige personer: kritikeren, designeren, modellen, bodyguarden osv.
7/10
------------
3 film af Jia Zhang-Ke
Pickpocket, 1997
Xiau Wu er en lommetyv, der driver omkring på gaden. Det er i en lille kinesisk by, der er beskidt og fattig. Han bliver ikke inviteret med til en af hans gamle venners bryllup, han bliver afvist af en prostitueret, og generelt er han ensom.
Det er en skildring af en person, der ikke længere hører hjemme i et mere og mere moderne Kina. Det er en temmelig langsom skildring, og ofte er der ingen udvikling i handlingen. Det er en lavbudget-film med håndholdt kamera. Desværre er den ikke altid lige spændende, og jeg siger desværre, fordi det er en film med en ret god historie.
6/10
----
Platform, 2000
Udråbt blandt de bedste film i det forrige årti adskillige steder. Denne 2½ timer lange epos om det kinesiske samfund er dog en kende uvedkommende.
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne den lidt med The Travelling Players af The Angelopoulos. Begge omhandler de en længere tidsperiode set gennem en kunstnerisk trup, og begge forholder de sig til forandringerne. Platform er dog meget mere realistisk, og Jia Zhang-Ke har en rå stil i stedet for Angelopoulos' æstetiske stil. Det giver et mere naturligt præg, og det passer egentlig godt til filmen. Men desværre bliver det lidt for langt. Det er cinema verite og neorealisme med naturlig lyd, og det er generelt stilen for den såkaldte 6. generation af kinesiske filmskabere.
Når det er sagt, så er det absolut ikke en dårlig film, men der er simpelthen for lidt konflikt og for lidt historie.
6/10
----
Unknown Pleasures, 2002
Den 3. film i Jia Zhang-Kes uofficielle hometown-trilogi. Temaerne er præcis det samme: unge mennesker i et forandre Kina. Og derfor får den ej heller en kommentar med, og den får samme karakter...
6/10
------------
2 film af Roy Andersson
A Swedish Love Story, 1970
En ikke alt for interessant historie om 2 unges forelskelse. Og en meget kort anmeldelse ;)
5/10
---
You, The Living, 2007
You, the Living fortsætter lidt, hvor Songs From The Second Floor slap. Absurd og uden et egentlig plot. Den er nærmest bygget op som en række sketches, der alle omhandler det daglige liv. Filmen består af 50 klip, hvor kameraet aldrig bevæger sig. Et eksempel på en scene, er en datter og hendes gamle mor i rullestol - igennem hele scenen står der en anden personi baggrunden uden at bidrage til scenens handling. Men den person giver det hele et surrealistisk og absurd præg, og sådan er de fleste scener. Filmen er også præget af melankoli, og kan derved bedst beskrives som en absurd tragikomedie. Og det kan Roy Andersson finde ud at lave! Den når ikke helt samme højder som Songs From The Second Floor, men kan man lide denne, og You, The Living også et must.
8/10
------------
Witness For The Prosecution, 1957
En helt suverænt courtroom drama og en Billy Wilder i topform. Den er tæt på at være helt på toppen i genren. I slutningen bliver der sagt: ""The management of this theatre suggests that for the greater entertainment of your friends who have not yet seen the picture, you will not divulge, to anyone, the secret of the ending of Witness for the Prosecution." Det vil jeg overholde og ikke komme ind op handlingen overhovedet. Men det er en spændende film, og faktisk kom slutningen bag på - noget der ikke sker ofte, især ikke i ældre film. Charles Laughton spiller suverænt den aldrende advokat!
9/10
------------
My Own Private Idaho, 1991
Keanu Reeves og River Phoenix spiller to homoseksuelle gadedrenge, der sælger sig selv. De tager sammen ud på en rejse. Det lykkedes for Gus Van Sant at formidle følelsen af rodløshed, og det er filmens helt store styrke. Kort sagt, så er det endnu en god Gus Van Sant-film!
8/10
------------
Paprika, 2006
En helt og aldeles fantasifuld og ret vild film om drømme. DC Mini er en drømmemaskine, der gær, at man kan komme ind i en anden persons drøm - og optage drømmen også. Den bliver dog stjålent, og det er op til Paprika at få styr på situationen.
Filmen er lige fra starten sprudlende, fantastisk og lettere mindfuckende. En svag slutning gør, at den ikke kommer på toplisten, men den skal stadig have tæt på topkarakter!
9/10
------------
#17197 jessup 13 år siden
Har jeg set rost andre steder, men den lader dig kold?
#17198 JannikAnd 13 år siden
#17199 Skeloboy 13 år siden
Ja, den sagde mig ikke så meget.
Jeg regner også med at se The World og Still Life. Dog er jeg ikke så vild med hans stil. Men altså, 6/10 svarer i min bog til 4/6, så det er jo ikke så slemt igen ;)
Men jeg vil godt slå et slag for Sally Potter! Hun har lavet 7 spillefilm, og jeg har nu set de 4 af dem(de tre resterende er på vej), og de er alle værd at se - i allerhøjeste grad. Og selvom Rage "kun" fik 7/10, så er den også en film, der skal ses, fordi den udfordrer hele filmstilen. Lidt ligesom Lukas Moodyssons Container og Derek Jarlmans Blue. Og Orlando og The Man Who Cried er bare knaldhamrende gode!
#17200 jessup 13 år siden