#17221 - som arbejde eller som privatperson? Og i så fald, hvordan er Berlinalen, hvis man er der som "turist"? Har nemlig en lille plan om at tage til Berlin til næste år under Berlinalen :)
For fanden, hvor kan de sydkoreaner lave action-film/thrillers! Det er fandme lang tid siden at jeg har set så god en action-film. Ligesom flere af dens sydkoreanske artsfæller, så er den voldelig, blodig og fyldt med velkoreograferede actionscener. Der er måske ikke så meget originalt over historien, men den fungerer afsindigt godt og jeg var investeret i den hele vejen igennem. Den bugner af filmisk kvalitet og kreativitet, som man savner i de fleste amerikanske actionfilm.
9/10
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
#17221 - som arbejde eller som privatperson? Og i så fald, hvordan er Berlinalen, hvis man er der som "turist"? Har nemlig en lille plan om at tage til Berlin til næste år under Berlinalen :)
Arbejde. Tror ikke det er så sjovt som privatperson, på nær hvis du elsker at ligge i kø. Der er dog ingen grund til at tage derned som privatperson, hvis blot du har en smule skriveegenskaber. At blive akkrediteret er ikke særligt svært.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Et par korte kommentarer og en bedømmelse af film jeg har set/genset:
Frankenstein Created Woman (1967) - 6/10 Rækken af Frankenstein-film fra Hammer studierne forsætter med svingende resultat. Her genoplives baronen selv og han spillet stadig overbevisende, af den næsten altid seværdige Peter Cushing. Susan Denberg er ligeledes, hvis ikke god, så dog smuk og tiltrækkende i den kvindelige hovedrollen, i denne ellers lidt tvivlsomt fortalte historie, som holdes oppe af en fin visuel stil og en fornemmelse for den stemning, der fik især den første film til at være så fantastisk.
Old Shatterhand (1964) - 6/10 En anden tysk producent, ville gerne have del i den succes, som filmatiseringen af et par af Karl May's bøger havde affødt. Så uden udgangspunkt i en roman, får vi en historie om Old Shatterhand, sjovt nok atter spillet, med stor karisma, af amerikanske Lex Barker. Sjovt fordi et andet selskab, en anden producent og uden rettigheder til andet end navnet, har fået lov til at bruge både skuespillere og design fra de forrige film, som ejes af et helt andet selskab og producent. Man savner den fantastiske originalmusik af Martin Böttcher og fortællingen virker mere rodet og kulørt, men fungerer derudover som en efterfølger på samtlige punkter. Er man til sådanne lidt oppustede søndagseventyr, af den gamle skole og hvis charme lige så ofte opstår af filmens dateret stil og morsomme svagheder, som af kvalitativt filmhåndværk, så kan man måske være med og ellers skal man holde sig langt langt væk.
A Man Called Horse (1970) - 8/10 Uanset hvor autentisk den end er, eller måske slet ikke, i sin skildring af den oprindelige amerikanske kultur, som vores britiske hovedperson, spillet fint af Richard Harris, fanges i, så fungerer historien både menneskeligt og fint som møde mellem fremmed civilisationer. Der forklares lidt rigeligt og selv om jeg kan se pointen med at smide en person ind, som 'tilfældigvis' kan fungere som tolk, så havde jeg gerne set historien forsøgt fortalt uden. Det kunne muligvis have rykket den op i mesterklassen. Nu får vi 'blot' en spændende og fængende historie, hvor både krig og kærlighed spiller med
Winnetou - 2. Teil (1964) - 7/10 Der bydes atter på storladent drengerøvseventyr, når Lex Barker og Pierre Brice igen spiller blodsbrødrene Old Shatterhand og Winnetou, der kæmper for retfærdighed i den vilde vesten, når grådige hvide banditter, forsøger at starte en krig mellem indianere og hvide. Det er store bjergtagende landskaber, flotte romantiske melodier og masser af løssluppen farverig action. Historien halter, men ikke mere end at jeg, om ikke andet af nostalgiske årsager, stadig føler mig godt underholdt.
Wuthering Heights (2011) - 7/10 Oprindeligt havde jeg bedømt denne ofte filmatiseret historie om stormfuld kærlighed, lidt lavere. Men på en eller anden måde, er den alligevel kravlet mere ind under huden, end jeg ville have troet først. Den er lidt for lang eller har flere scener, som med succes kunne og burde være trimmet. Den har også lidt narrative problemer med spring og underbyggelse af egen troværdighed. Men dens voldsomt nedtonede stil, med et kamera så tæt som stod vi der og dens fravær af musik og godt skuespil, sat i en betagende naturkulisse, skaber en på en gang tragisk og smuk melankolsk stemning af ensomhed, som føjer til det følelsesmæssige aspekt. Det er minimalistisk som sjældent set, men ikke uden værdi.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Så tre film i går: Flight Once Upon a Time in America La leggenda del pianista sull'oceano
De to sidstnævnte havde jeg set før, mens Flight var et nyt bekendtskab. Flight var en ret så fremragende oplevelse, hvis man ser bort fra et ligegyldigt sideplot og en kvalmende epilog. Nu har jeg set alle fem Oscar-nominerede skuespilpræstationer, og jeg tror ærlig talt, jeg synes Denzel var bedst. Fremragende nuanceret præstation. 8/10
Once Upon a Time in America steg betragteligt ved gensyn, og jeg tror måske endda, jeg vil kalde den Leones bedste. Under alle omstændigheder er manden et geni.
La leggenda del pianista sull'oceano var lige så god, som jeg huskede. Det er en fremragende film med mange af de samme temaer som i Cinema Paradiso, men den rammer desværre ikke helt samme niveau. Det er dog stadig en film, man ikke skal snyde sig selv for. Bonus info: Den italienske blu-ray er mig bekendt det eneste sted, du kan få DC i HD (både med engelsk og italiensk lydspor samt engelske og italienske undertekster). Dog er ekstramterialet på italiensk uden undertekster. :( Under alle omstændigheder, køb den. 8/10
Pyha. Jeg har godt nok været drøn uenig med dig på det seneste :D Jeg har ligeså lige set Flight og i bedste fald kan den komme op på en 4'er/6. Den fungerer lige akkurat som et meget klichefyldt (dog underholdende) drama om at gøre det rigtige, men det er sgu ikke her Zemeckis har sine styrker som instruktør. Jeg kan bedst lide ham i back to future og who framed roger rabitt. Denzel var mig go', men også sådan en rolle man forventer han skal spille den, så jeg synes ærligt ikke han gjorde noget mindeværdigt her, som han gjorde i American Gangster. Fly-scenen var dog super godt lavet.
#17229 Karaktermæssigt er i da så tæt på hinanden i kan komme? Kan godt lidt i ordlyden og den er trods alt vigtigere. Men hvem har så givet forkert....Let the games begin:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
#17221 Lord Beef Jerky 13 år siden
#17222 Skeloboy 13 år siden
#17223 Kruse 13 år siden
For fanden, hvor kan de sydkoreaner lave action-film/thrillers! Det er fandme lang tid siden at jeg har set så god en action-film. Ligesom flere af dens sydkoreanske artsfæller, så er den voldelig, blodig og fyldt med velkoreograferede actionscener. Der er måske ikke så meget originalt over historien, men den fungerer afsindigt godt og jeg var investeret i den hele vejen igennem. Den bugner af filmisk kvalitet og kreativitet, som man savner i de fleste amerikanske actionfilm.
9/10
#17224 jessup 13 år siden
Mere end godkendt action/thriller af Joe Wright(atonement, Anna Karenina)
7/10
#17225 Lord Beef Jerky 13 år siden
Arbejde. Tror ikke det er så sjovt som privatperson, på nær hvis du elsker at ligge i kø. Der er dog ingen grund til at tage derned som privatperson, hvis blot du har en smule skriveegenskaber. At blive akkrediteret er ikke særligt svært.
#17226 Hr. Nielsen 13 år siden
Frankenstein Created Woman (1967) - 6/10
Rækken af Frankenstein-film fra Hammer studierne forsætter med svingende resultat. Her genoplives baronen selv og han spillet stadig overbevisende, af den næsten altid seværdige Peter Cushing. Susan Denberg er ligeledes, hvis ikke god, så dog smuk og tiltrækkende i den kvindelige hovedrollen, i denne ellers lidt tvivlsomt fortalte historie, som holdes oppe af en fin visuel stil og en fornemmelse for den stemning, der fik især den første film til at være så fantastisk.
Old Shatterhand (1964) - 6/10
En anden tysk producent, ville gerne have del i den succes, som filmatiseringen af et par af Karl May's bøger havde affødt. Så uden udgangspunkt i en roman, får vi en historie om Old Shatterhand, sjovt nok atter spillet, med stor karisma, af amerikanske Lex Barker. Sjovt fordi et andet selskab, en anden producent og uden rettigheder til andet end navnet, har fået lov til at bruge både skuespillere og design fra de forrige film, som ejes af et helt andet selskab og producent. Man savner den fantastiske originalmusik af Martin Böttcher og fortællingen virker mere rodet og kulørt, men fungerer derudover som en efterfølger på samtlige punkter. Er man til sådanne lidt oppustede søndagseventyr, af den gamle skole og hvis charme lige så ofte opstår af filmens dateret stil og morsomme svagheder, som af kvalitativt filmhåndværk, så kan man måske være med og ellers skal man holde sig langt langt væk.
A Man Called Horse (1970) - 8/10
Uanset hvor autentisk den end er, eller måske slet ikke, i sin skildring af den oprindelige amerikanske kultur, som vores britiske hovedperson, spillet fint af Richard Harris, fanges i, så fungerer historien både menneskeligt og fint som møde mellem fremmed civilisationer. Der forklares lidt rigeligt og selv om jeg kan se pointen med at smide en person ind, som 'tilfældigvis' kan fungere som tolk, så havde jeg gerne set historien forsøgt fortalt uden. Det kunne muligvis have rykket den op i mesterklassen. Nu får vi 'blot' en spændende og fængende historie, hvor både krig og kærlighed spiller med
Winnetou - 2. Teil (1964) - 7/10
Der bydes atter på storladent drengerøvseventyr, når Lex Barker og Pierre Brice igen spiller blodsbrødrene Old Shatterhand og Winnetou, der kæmper for retfærdighed i den vilde vesten, når grådige hvide banditter, forsøger at starte en krig mellem indianere og hvide. Det er store bjergtagende landskaber, flotte romantiske melodier og masser af løssluppen farverig action. Historien halter, men ikke mere end at jeg, om ikke andet af nostalgiske årsager, stadig føler mig godt underholdt.
Wuthering Heights (2011) - 7/10
Oprindeligt havde jeg bedømt denne ofte filmatiseret historie om stormfuld kærlighed, lidt lavere. Men på en eller anden måde, er den alligevel kravlet mere ind under huden, end jeg ville have troet først. Den er lidt for lang eller har flere scener, som med succes kunne og burde være trimmet. Den har også lidt narrative problemer med spring og underbyggelse af egen troværdighed. Men dens voldsomt nedtonede stil, med et kamera så tæt som stod vi der og dens fravær af musik og godt skuespil, sat i en betagende naturkulisse, skaber en på en gang tragisk og smuk melankolsk stemning af ensomhed, som føjer til det følelsesmæssige aspekt. Det er minimalistisk som sjældent set, men ikke uden værdi.
#17227 MMB 13 år siden
Flight
Once Upon a Time in America
La leggenda del pianista sull'oceano
De to sidstnævnte havde jeg set før, mens Flight var et nyt bekendtskab.
Flight var en ret så fremragende oplevelse, hvis man ser bort fra et ligegyldigt sideplot og en kvalmende epilog. Nu har jeg set alle fem Oscar-nominerede skuespilpræstationer, og jeg tror ærlig talt, jeg synes Denzel var bedst. Fremragende nuanceret præstation. 8/10
Once Upon a Time in America steg betragteligt ved gensyn, og jeg tror måske endda, jeg vil kalde den Leones bedste. Under alle omstændigheder er manden et geni.
La leggenda del pianista sull'oceano var lige så god, som jeg huskede. Det er en fremragende film med mange af de samme temaer som i Cinema Paradiso, men den rammer desværre ikke helt samme niveau. Det er dog stadig en film, man ikke skal snyde sig selv for. Bonus info: Den italienske blu-ray er mig bekendt det eneste sted, du kan få DC i HD (både med engelsk og italiensk lydspor samt engelske og italienske undertekster). Dog er ekstramterialet på italiensk uden undertekster. :( Under alle omstændigheder, køb den. 8/10
#17228 misuma 13 år siden
Humorskalaen 2/6
Skuespilskalaen 3/6 (Skuespillet fik mig til at tænke på revyer. Hader revyer)
Effektskalaen 3,5/6
Cubanske zombiefilmskalaen 6/6
#17229 Ispep 13 år siden
Pyha. Jeg har godt nok været drøn uenig med dig på det seneste :D Jeg har ligeså lige set Flight og i bedste fald kan den komme op på en 4'er/6. Den fungerer lige akkurat som et meget klichefyldt (dog underholdende) drama om at gøre det rigtige, men det er sgu ikke her Zemeckis har sine styrker som instruktør. Jeg kan bedst lide ham i back to future og who framed roger rabitt. Denzel var mig go', men også sådan en rolle man forventer han skal spille den, så jeg synes ærligt ikke han gjorde noget mindeværdigt her, som han gjorde i American Gangster. Fly-scenen var dog super godt lavet.
#17230 Hr. Nielsen 13 år siden