Marvels filmatisering af tordenguden indeholder både seværdige scener, solid action og en god portion humor og romantik og sammen med et velvalgt cast formår Branagh med disse elementer at skabe en hæderlig superhelte-film, der fortjener en mindst ligeså god efterfølger.
Patrick Doyles soundtrack til filmen bør også nævnes. Det er som altid mesterligt eksekveret af briten og gør bare filmoplevelsen endnu bedre. Især slutsekvenserne med Yggdrasil er bragende flotte og ligeså er Doyles end theme dertil. Er man til superhelte-film bør man ikke overse 'Thor'. En skam, at Branagh ikke vender tilbage bag kameraet til 2'eren, men forhåbentlig har han givet stafetten videre til den rette i den, for mig, ukendte Alan Taylor. Spændende bliver det. Branagh har i hvert fald lagt fundamentet for, hvad der kan blive en hæderlig filmserie.
7/10
Lyder næsten som du kunne sagtens give den en 8'er? :P
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Det kunne jeg sådan set godt ja, men perspektiveret til så mange andre superhelte-film, mener jeg, at den ikke helt kan hamle op med dem, men det skyldes måske i særdeleshed selve karakteren Thor, der for mig aldrig har sagt mig noget, før jeg så filmen. Jeg forventede i sin tid langt mindre end, hvad Branagh formåede med marvel-figuren, så jeg blev positivt overrasket. Et stort 7 tal bliver det til og det er da heller ikke at kimse af.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”
Det kunne jeg sådan set godt ja, men perspektiveret til så mange andre superhelte-film, mener jeg, at den ikke helt kan hamle op med dem, men det skyldes måske i særdeleshed selve karakteren Thor, der for mig aldrig har sagt mig noget, før jeg så filmen. Jeg forventede i sin tid langt mindre end, hvad Branagh formåede med marvel-figuren, så jeg blev positivt overrasket. Et stort 7 tal bliver det til og det er da heller ikke at kimse af.
Kan godt følge dig, ligger også selv på et stort 7 tal. Har dog givet den en 8'er på IMDB.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Jeg blev færdig med første sæson af House of Cards her i påsken. Jeg blev vel for alvor "hooked" omkring episode 3 og syntes, at serien blev bedre og bedre derefter, indtil episode 12 og 13, hvor den syntes at miste pusten lidt. Der er dog nogle gode kort i spil til en anden sæson, så jeg glæder mig til, at Netflix spytter den ud.
Jeg er ikke enig med dem, der siger, at serien udelukkende lever på Kevin Spacey's charme, selv om den selvfølgelig har meget at sige - jeg synes dog også, at plottet er virkelig gennemtænkt og godt skruet sammen, og at de øvrige karakterer, Claire og Russo, er interessante at følge. Zoe Barnes-karakteren er også interessant at følge, selv om jeg ikke ligefrem er vildt imponeret over Kate Maras skuespil.
Og selv om jeg forstår, at det er vigtigt for plottets udvikling, at Francis dræbte Russo, så var det alligevel et stort tab for serien at miste denne karakter...
Alt i alt en udmærket serie. 8/10.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Jeg så Les quatre cents coups den anden dag, og blev forundret over afslutningen.
Hvorfor vælger Truffaut at zoome ind på drengens ansigt til sidst og fryse billedet? Jeg kunne ellers godt lide filmen og dens nøgterne skildring af et miljø og menneskene i det, og det besindige fokus, der gennem en fin dialog lægger til Doinels lange afvej, der på ingen måde er sensationel, men rimeligt påpeger miljøets indflydelse på et menneskes evne til at træffe valg. Jeg synes også afslutningsflugten mod stranden var fin, og fornemmelsen af instinktiv flugt og restløshed, da han når vandkanten. Men hvorfor zoome til sidst? Jeg fandt det unødigt "dramatisk" indtil det fjollede, og ude af trit med resten af filmens langsomme lavine.
Det er dramatisk, bevares, men stilbilledet illustrerer en paralyseret afslutning. Formår Doinel at flygte og vigtigere endnu, bliver hans ungdoms desillusion overhovedet forløst af flugten (jvf. hans ambivalente ansigtstræk)? Lidt mere banalt kan man med rimelighed sige, at Truffaut fremtvinger et ikke-diegetisk element ved at zoome ind på Doinel ansigts, således publikum frem for at betragte filmen selv bliver betragtet.
PS: Ganske morsomt skriver Truffaut et sted, at stilbilledet blot var et kompromis, forårsaget af at Léaud kom til at se væk fra frem kameraet.
Jeg havde glædet mig til denne film siden jeg hørte at den var på vej. Instruktøren Martin McDonagh, manden bag mesterværket In Bruges, er nu godt på vej til at blive min yndlingsinstruktør nr 2.
Hans seneste film er sjov, intelligent, velskrevet, med spøjs historie og der er kort til aftrækkeren. Det går direkte ind hos mig. Jeg har nu set åbningsscenen flere gange og jeg kan ikke får nok! En vis Linda Bright Clay er absurd god i sin lille rolle. Glæder mig til 2016.
Så fandt jeg igen tasterne og fik giflet et par ord til en bedømmelse af diverse sete/gensete film:
Mr. Blandings Builds His Dream House (1948) - 6/10 Sødmefuld komedie om det borgerlige liv og de problemer dette indimellem skaber. Intet særligt, men holdes oppe af en som altid velspillende og karismatisk Cary Grant.
L'armée des ombres (1969) - 9/10 Melvilles fremragende film om den franske modstandsbevægelse under anden verdenskrig, rammer en stemning og tone så ubeskrivelig flot og vedkommende af både tiden, følelsen folk må have haft og hele atmosfæren i det besatte Frankrig. Forventer man eksplosiv action, vil man muligvis blive skuffet, det er dramaet der står i forgrunden og det gør det rigtig godt.
A Chump at Oxford (1940) - 7/10 Gøg og Gokke, et af alle tiders mest populære komikerpar, giver den gas som studerende og selv om filmen og dens humor er dateret, så skinner deres mageløse charme og sympatiske med- og modspil så godt igennem, at jeg stadig føler mig i rigtigt godt selskab med dem, selv her 35-38 år efter, at jeg første gang stødte på dem i Tv, hvor de endda hørte fortiden til. Dette er dog nok også en af deres bedre.
Der Schut (1964) - 5/10 En af de mange, mere eller mindre ujævne kulørte filmatiseringer bygget på af en af tyske Karl Mays bøger, eller hans figurer, som der var et stort marked for i 60'erne. Lex Barker, den tidligere Tarzan, ses som så ofte før i hovedrollen i en af disse og selv om han var en middelmådig b-film skuespiller, er det nemt at forstå hans tiltrækningskræft som den retskafne helt, på børn og barnlige sjæle. Historien er en glat omgang rod, men de flotte billeder og enkelte solide actionscener, trækker sammen med Lex Barker, alligevel helhedsindtrykket op til det middelmådige. Man skal dog nok som jeg, have en forkærlighed for denne slags jævne naive eventyr, for at finde glæde i dette her.
The Possession (2012) - 5/10 Danske Bornedal har instrueret denne middelmådige amerikanske samlebåndsgyser, som byder på et par gode gys, men oftest forfalder til de mest slidte klicheer, der samtidig ikke bakkes for godt op af den haltende historie. Bornedal kender uden tvivl sine virkemidler, som især i starten bruges fint. Men de hænges op på en forudsigelighandling præget af svage dialoger. Filmen kan ses som en allegori over en familie i krise, men det hæver den bare aldrig op over den metervare som vi har set for ofte.
Les Misérables (2012) - 6/10 Opulent, men scenografisk imponerende musical, hvis ellers fyldige historie, føles som tækkes den i langdrag. De fleste af replikkerne synges, foruden de sange der er at finde, og det fungerer egentligt overraskende godt, især Jackman viser flair for genren. Men altså, uden at føles som en dybere og tung fortælling, føles den indimellem tung at komme igennem.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Filmen holdt ikke så godt ved gennemsyn, vil jeg sige. Det er stadig en underholdende film, men den bæres mere af Ulf Pilgaard, end af det relativt unge cast af skuespillere, herunder Nikolaj Coster-Waldau.
Hvad der måske er mere interessant, er blu-ray-udgivelsen. Billedet er virkelig godt renset op, jeg bemærkede intet snavs undervejs. Det er et forholdsvis blødt billede, uden supervilde detaljer, som man måske er blevet vant til i en verden med HD overalt, men det står pænt og leverer en ret fornuftig oplevelse, uden at give hjerteflimmer. På billedsiden, er filmen i hvert fald de 99 kr. værd, som den koster i de fleste butikker.
Lydsporet er bestemt ikke det mest hardcore nogensinde, men der medfølger et DTS-HD Master lydspor, hvilket er en del bedre end det stereo-lydspor, der vistnok er på den danske dvd-udgivelse og ud fra hvad jeg husker fra dvd-udgivelsen, er det faktisk en ret fornuftig opgradering, også selvom ekstramaterialet ikke ligefrem er imponerende.
#17501 Batsy 12 år siden
Lyder næsten som du kunne sagtens give den en 8'er? :P
#17502 Driver 12 år siden
Det kunne jeg sådan set godt ja, men perspektiveret til så mange andre superhelte-film, mener jeg, at den ikke helt kan hamle op med dem, men det skyldes måske i særdeleshed selve karakteren Thor, der for mig aldrig har sagt mig noget, før jeg så filmen. Jeg forventede i sin tid langt mindre end, hvad Branagh formåede med marvel-figuren, så jeg blev positivt overrasket. Et stort 7 tal bliver det til og det er da heller ikke at kimse af.
#17503 Batsy 12 år siden
Kan godt følge dig, ligger også selv på et stort 7 tal. Har dog givet den en 8'er på IMDB.
#17504 Riqon 12 år siden
Jeg er ikke enig med dem, der siger, at serien udelukkende lever på Kevin Spacey's charme, selv om den selvfølgelig har meget at sige - jeg synes dog også, at plottet er virkelig gennemtænkt og godt skruet sammen, og at de øvrige karakterer, Claire og Russo, er interessante at følge. Zoe Barnes-karakteren er også interessant at følge, selv om jeg ikke ligefrem er vildt imponeret over Kate Maras skuespil.
#17505 Pécuchet 12 år siden
PS: Ganske morsomt skriver Truffaut et sted, at stilbilledet blot var et kompromis, forårsaget af at Léaud kom til at se væk fra frem kameraet.
#17506 Muldgraver 12 år siden
Mange tak for forklaringen :)
#17507 Snaden 12 år siden
Time Indefinite (Netflix US)
4/6
-
Detropia (Netflix US)
3/6
#17508 TheEnd 12 år siden
Jeg havde glædet mig til denne film siden jeg hørte at den var på vej. Instruktøren Martin McDonagh, manden bag mesterværket In Bruges, er nu godt på vej til at blive min yndlingsinstruktør nr 2.
Hans seneste film er sjov, intelligent, velskrevet, med spøjs historie og der er kort til aftrækkeren. Det går direkte ind hos mig. Jeg har nu set åbningsscenen flere gange og jeg kan ikke får nok! En vis Linda Bright Clay er absurd god i sin lille rolle. Glæder mig til 2016.
9/10 men ender sikkert på en 10'er senere.
#17509 Hr. Nielsen 12 år siden
Mr. Blandings Builds His Dream House (1948) - 6/10
Sødmefuld komedie om det borgerlige liv og de problemer dette indimellem skaber. Intet særligt, men holdes oppe af en som altid velspillende og karismatisk Cary Grant.
L'armée des ombres (1969) - 9/10
Melvilles fremragende film om den franske modstandsbevægelse under anden verdenskrig, rammer en stemning og tone så ubeskrivelig flot og vedkommende af både tiden, følelsen folk må have haft og hele atmosfæren i det besatte Frankrig. Forventer man eksplosiv action, vil man muligvis blive skuffet, det er dramaet der står i forgrunden og det gør det rigtig godt.
A Chump at Oxford (1940) - 7/10
Gøg og Gokke, et af alle tiders mest populære komikerpar, giver den gas som studerende og selv om filmen og dens humor er dateret, så skinner deres mageløse charme og sympatiske med- og modspil så godt igennem, at jeg stadig føler mig i rigtigt godt selskab med dem, selv her 35-38 år efter, at jeg første gang stødte på dem i Tv, hvor de endda hørte fortiden til. Dette er dog nok også en af deres bedre.
Der Schut (1964) - 5/10
En af de mange, mere eller mindre ujævne kulørte filmatiseringer bygget på af en af tyske Karl Mays bøger, eller hans figurer, som der var et stort marked for i 60'erne. Lex Barker, den tidligere Tarzan, ses som så ofte før i hovedrollen i en af disse og selv om han var en middelmådig b-film skuespiller, er det nemt at forstå hans tiltrækningskræft som den retskafne helt, på børn og barnlige sjæle. Historien er en glat omgang rod, men de flotte billeder og enkelte solide actionscener, trækker sammen med Lex Barker, alligevel helhedsindtrykket op til det middelmådige. Man skal dog nok som jeg, have en forkærlighed for denne slags jævne naive eventyr, for at finde glæde i dette her.
The Possession (2012) - 5/10
Danske Bornedal har instrueret denne middelmådige amerikanske samlebåndsgyser, som byder på et par gode gys, men oftest forfalder til de mest slidte klicheer, der samtidig ikke bakkes for godt op af den haltende historie. Bornedal kender uden tvivl sine virkemidler, som især i starten bruges fint. Men de hænges op på en forudsigelighandling præget af svage dialoger. Filmen kan ses som en allegori over en familie i krise, men det hæver den bare aldrig op over den metervare som vi har set for ofte.
Les Misérables (2012) - 6/10
Opulent, men scenografisk imponerende musical, hvis ellers fyldige historie, føles som tækkes den i langdrag. De fleste af replikkerne synges, foruden de sange der er at finde, og det fungerer egentligt overraskende godt, især Jackman viser flair for genren. Men altså, uden at føles som en dybere og tung fortælling, føles den indimellem tung at komme igennem.
#17510 Slettet Bruger [2214553310] 12 år siden
Filmen holdt ikke så godt ved gennemsyn, vil jeg sige. Det er stadig en underholdende film, men den bæres mere af Ulf Pilgaard, end af det relativt unge cast af skuespillere, herunder Nikolaj Coster-Waldau.
Hvad der måske er mere interessant, er blu-ray-udgivelsen. Billedet er virkelig godt renset op, jeg bemærkede intet snavs undervejs. Det er et forholdsvis blødt billede, uden supervilde detaljer, som man måske er blevet vant til i en verden med HD overalt, men det står pænt og leverer en ret fornuftig oplevelse, uden at give hjerteflimmer. På billedsiden, er filmen i hvert fald de 99 kr. værd, som den koster i de fleste butikker.
Lydsporet er bestemt ikke det mest hardcore nogensinde, men der medfølger et DTS-HD Master lydspor, hvilket er en del bedre end det stereo-lydspor, der vistnok er på den danske dvd-udgivelse og ud fra hvad jeg husker fra dvd-udgivelsen, er det faktisk en ret fornuftig opgradering, også selvom ekstramaterialet ikke ligefrem er imponerende.