Gravatar

#18481 Mikkel Abel 12 år siden

Savages

Udemærket film, men kunne havde været langt bedre, da den faktisk har materialet til det. Filmen er alt for lang! Der kunne man sagtes havde skåret ned og prioteret noget andet. Taylor Kitsh og Aaron Johson-Taylor laver en fin duo som pot-handlerne 'Ben' og 'Chon', dog synes Kitshs Chon-karakter at være lidt for klichepræget og sjæleløs i sin fremstilling. Blake Lively spiller deres dele-kæresten 'O'. Hun er ikke nogen fantastisk skuespillerinde, men jeg synes(som en af de få, tror jeg) at brugen af hendes voice-over virkede ganske godt(bortset fra en til tider tåkrummende monolog: orgasm/wargasm, buddhist/baddist, WTF!?). Man savner dog en bedre forklaring på hvorfor disse tre er så skide tæt på hinanden? Hvordan de alle kan dele hinanden og vil slå alle ihjel for at beskytte hinanden. Vi lærer dem slet ikke godt nok at kende, til at forstå dette alternative forhold.

Filmens største glæde er dog når veteran-skuespillerne får tid; Benicio Del Toro som mean motherfucker, Salma Hayek som cartel-boss og John Travolta som DEA-agent. Specielt BND er det der virkelig løfter filmen op.

4/6


Spring Breakers

Den skal jeg lige tænke lidt mere over, men Britney Spears-scenen var i hvert fald vanvittigt fed. Den deler helt sikkert folket, men om man vil det eller ej er det en film der har langt mere på hjerte end man lige umiddelbart tror.

4-5/6, som det ser ud lige nu.
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#18482 Mikkel Abel 12 år siden

The Collector

Filmen var tænkt til at være en efterfølger til den første Saw-film. Det kan helt sikkert mærkes, men filmen er stadigvæk helt sin egen og den fungerer ganske fint.
Lyset i filmen er godt og har en dejlig mørk/gritty følelse over sig. Filmen byder på en del intensitet og 'katten-efter-musen' plottet virker ganske fint, selvom man kunne frygte det bliver for meget gentagelse. Brugen af villahuset som location giver en klaustrofobisk følelse som kun styrker intensiteten og uhyggen, og de brugte fælder er ganske godt udtænkt. Det er absolut ikke en film der bygger på plot eller historie, det handler udelukket om spænding, men det virker nu ok. Inde for sin genre som gyser/tortur-film er det i hvert fald en af de bedre jeg har set.

4/6


The Collection

Den uundgåelige efterfølger - som ikke gavner sin storebror. Hvor etteren befandt sig i villahuset med en familie, befinder toeren sig nu i et stort, forlad varehus og denne gang er det et mercenary-team der skal ind i varehuset som er fyldt med fælder. Denne film har fjernet næsten alt hvad 'The Collecter' bød på og den virker bare som en efterfølger i Saw-franchisen(faktisk har den mange af de samme træk som Saw 2). Filmen byder på utallige dumheder og umulige situationer, og selvom det er typisk for (specielt) disse moderne gyserfilm, bliver det sgu nogengang for langt ude. De svar vi mangler fra etteren omkring morderens motiver osv., får vi en smule besvaret i denne, men når svarene kommer virker det sgu mest som våd klud i ansigtet.

2,5/6
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#18483 Lord Beef Jerky 12 år siden

Jeg synes The Collector får 3/10 og The Collection 4/10.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#18484 MOVIE1000 12 år siden

The Collection har jeg længe ville se, i håb om en direkte efterfølger fra hændelserne fra The Collector, men lyder ikke til det er tilfældet?
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#18485 misuma 12 år siden

Genså følgende i dag:

Boy Wonder
Watchmen
127 Hours
Predators
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#18486 Lord Beef Jerky 12 år siden

MOVIE1000 (18484) skrev:
The Collection har jeg længe ville se, i håb om en direkte efterfølger fra hændelserne fra The Collector, men lyder ikke til det er tilfældet?


Jo, det er den da.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#18487 Ispep 12 år siden

Before Sunrise

Charmerende og skøn fortælling om to menneskers tilfældige møde og forelskelse. Instrueret af Richard Linklater, og her skal man være forberedt på en meget snaksalig affære, lange takes, hvor skuespillerne blot går lange ture og snakker. Så alting ligger i dialogerne for Linklater og meget lidt visuelt, men til gengæld har manden stor forståelse for at skrue en vedkommende og eftertænksom dialog sammen, leveret med perfekt timing af skuespillerne. Hawke og Depley fatter man hurtigt interesse for og jeg tror aldrig jeg har set et så karismatisk par på film før, der supplerer hinanden så godt. Men vedkommende, skøn og moden film om et møde mellem to skønne unge mennesker. 5/6


Before Sunset

9 år siden parret mødtes for første gang, men meget er sket i deres respektive liv, men de mødes så atter engang. Del 2 er på mange måder HELT tilfredsstillende og altså i samme stil, men alligevel lidt mere moden film rent tematisk, som omhandler andre aspekter og stadier i livet end forelskelsen. Der spilles stadig helt sindssygt godt, troværdigt og helt naturligt, som var det en live-forestilling. Slutningen er helt fantastisk. 5/6


Before Midnight

9 år er atter gået, men nu er parret definitivt sammen og har fået børn. Livet er gået videre, men alligevel har forholdet ikke været perfekt, som parret nu reflekterer over. Linklater bringer stor erfaring med sig og konflikterne er bestemt spændende, svære og vedkommende. Det en bittersød fornemmelse/fortælling vi efterlades med. Hverdagen præger, parret er lidt mere konservative, men konflikterne, sandhederne kommer frem i lyset og parret må nu kæmpe for hinanden. Helt værdig tredje del, der dog desværre ikke helt er uden problemer. Flere biroller introduceres i starten, som tager lidt fokus fra det væsentlige, og indimellem er der lidt unødig exposition lagt ind, så nye seere kan "indhente" hele historien. Skuespillet er stadig fantastisk, og indimellem er dialogen stadig sprudlende og ambitiøs, men jeg var ikke helt solgt. Måske forventede jeg for meget, det må komme an på et gensyn, men jeg er langt fra topkarakter, som flere danske aviser. 4/6

Konklusionen må derfor være, at Before Sunset er min favorit.
Gravatar

#18488 HelmerJ 12 år siden

Er kommet hjem fra bio efter at ha set Elysium 7/10, historien var ikke noget der ikke var set før, men syntes CGI'en var rigtig overbevisende, det meste af tiden
The ships hung in the air in precisely the same manner that bricks don't -Douglas Adams
Gravatar

#18489 MMB 12 år siden

Sherlock Jr.
Buster Keaton spiller privatdetektiven, der dagdrømmer sig vej til de store bedrifter. Filmen er langt forud for sin tid, og stuntene er især imponerende. Filmen fungerer stadig upåklageligt den dag i dag, og man kan ikke andet end blive glædeligt overrasket over, hvor opslugt man rent faktisk er.
9/10

Ivans barndom
Tarkovsky beviser med denne fascinerende krigsfilm, at han også behersker den plotdrevne film. Det er et interessant portræt af den forældreløse Ivan, der bruger sin barndom som spion for Sovjetunionen under anden verdenskrig. Det er en fin film, men blæst væk bliver man ikke.
7/10

Panserkrydseren Potemkin
Propagandafilm med stort P. Her er endnu en film, der er langt forud for sin tid, og især trappescenen i Odessa, der senere er blevet refereret til i The Untouchables, er intet mindre end fabelagtig. Der ingen tvivl om filmens historiske vigtighed, og filmen er da stadig også effektiv, men personligt var det svært at blive opslugt af den lidt ensidige historie.
7/10
Gravatar

#18490 Big Daddy 12 år siden

Foeller (18489) skrev:
Sherlock Jr.
Meget enig Foeller. Det er en film, som man ikke burde snyde sig selv for, især hvis man vil se, hvor meget der rent faktisk var muligt dengang i filmens barndom. At det så både er en god og sød historie og fyldt med lækre ide'er, er jo kun herligt. Hvis ikke et mesterværk, så forbandet tæt på da!
Os, De Konforme

Skriv ny kommentar: