Gravatar

#19001 Riqon 12 år siden

wiseguy (19000) skrev:
Gravity tilhører bestemt den sidste ene procent.


Det tror jeg på!
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#19002 Riqon 12 år siden

Man on a Ledge

Kedelig actionthriller med en masse klichéer og en eller anden vrøvlehistorie, der ikke har skyggen af originalitet. Ingen præstationer virker særlig overbevisende, enkelte one-liners får tæerne til at krumme, og i sidste ende opdager man bare, at man er egentlig frygtelig ligeglad med det hele, ikke mindst hovedpersonen spillet af Sam Worthington. Den kunne selvfølgeliv have været værre - dens største synd er egentlig dens forudsigelighed.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#19003 Ispep 12 år siden

Hunger (2008)

Fornem debut af instruktøren Steve McQueen der må siges at være en ganske særlig instruktør. Shame var ligeledes en sublim film. Det er en film om kampen for det man tror og det budskab man ønsker at sende, politisk såvel som menneskeligt, og McQueen guider os nærmest igennem fængsels-helvede, set gennem Bobby Sands øjne. Dialogen er ofte fraværende, hvor billederne får lov til at dvæle ved den mentale/fysiske tilstand. McQueen ønsker tydeligvis ingen glorificeringer og forholder sig ganske neutral, hvilket flytter al fokus på én mands, ja... undergang. Fassbender er chokerende god. Alt fra mimik, accent og ikke mindst hans voldsomme vægttab øgede i den grad troværdigheden. Storpræstation!

5/6


King Kong (1933)

Gammel og teknisk dateret måske nok, men alligevel spektakulær, godt spillet og utrolig livlig monsterfilm med stor underholdningsværdi, stramt fortalt historie uden "fyld" som unødigt sænker tempoet. Peter Jacksons remake er godt, men foretrækker faktisk originalen, da den virker mig mere underholdende, bedre afbalanceret, mindre poleret (Kong er mere dyrisk, voldsom og ond i den originale). Til trods for filmens alder, så har den forbavsende veldrejet actionscener. Animationen af Kong er naturligvis forældet, men yderst charmerende at se på, hvor man tydeligt kan fornemme de kreative ideer og tankerne bag. Scenen på Empire State Building er uforglemmelig.

6/6
Gravatar

#19004 HonoDelLoce 12 år siden

Pacific Rim

Min oplevelse mindede mig meget om min oplevelse med den første Transformers-film: jeg var s'gu ret godt underholdt, og i de par timer, hvor jeg så filmen, der fik jeg ligesom lov at være en lille knægt igen, der ikke behøvede at bekymre sig om flexlån, ejendomsskatter, ansvar og høje tindinger.

Ja, selvfølgelig er der masser af dumme ting, kæmpe plothuller og des lige. Der er sågar virkeligt irriterende aspekter (hvorfor skal ham der forskeren hele tiden råbe som om han bliver voldtaget af en af monstrene?). Men alligevel nød jeg fuldt ud filmen.

Og hold da i øvrigt op, nogle effekter! Hvis der er noget, ham del Toro der kan, så er det dælendytme at skabe flotte miljøer i sine film.

7/10

The Iceman

Jeg hørte første gang om denne film et par uger efter jeg havde set dokumentaren, som filmen blandt andet er baseret på. Derfor havde jeg glædet mig helt vildt til at se den, for den dokumentar var virkeligt fascinerende, og i dagene efter at have set den tog jeg mig selv i at gå og tænke over den ret konstant.

First things first - Shannon portrætterer Kuklinski ualmindeligt fremragende. Derudover er der flere af de mindre roller, der gør det rigtigt godt. Mest overrasket var jeg over Chris Evans (som der faktisk gik adskillige minutter før jeg genkendte).

Desværre synes jeg aldrig rigtigt, at filmen kommer nok ind under huden på Kuklinski. Det indtryk, som dokumentaren efterlod af ham, kan sagtens genkendes i filmen, men jeg savnede at se noget mere til hans kærlighed til sin familie. I filmen portrætteres han oftest som virkende nærmest mentalt fraværende, når han var sammen med familien, og det er overhovedet ikke det billede, som hverken han selv eller familien har givet af ham. Tværtimod kom det lige nøjagtig som så stort et chok for omverdenen, da han blev fanget og afsløret, fordi han netop var så dedikeret en familiefar, og alt det andet var bare et job for ham.

Det efterlod mig desværre med en lidt tom fornemmelse efter filmen. Rigtigt flot skuespil på de fleste kanter og en troværdig gengivelse af nogle af de problemer, som Kuklinskis dobbeltliv gav ham, sørger dog for, at filmen alligevel er interessant.

7/10
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#19005 Ispep 12 år siden

HonoDelLoce (19004) skrev:
så er det dælendytme at skabe flotte miljøer i sine film.


Ja det må siges. Han kan opbygge et fantastisk univers. Og helt enig i karakteren.


HonoDelLoce (19004) skrev:
Mest overrasket var jeg over Chris Evans


Overrasket over hans gode spil eller?

HonoDelLoce (19004) skrev:
men jeg savnede at se noget mere til hans kærlighed til sin familie


Han var jo meget følelseskold person, så det handlede om at finde den rigtige balance hvor meget mere der reelt skulle fortælles om den kyniske person. Det var et fint portræt og fin film, uden at være noget særligt.
Gravatar

#19006 Sweetiebellefan 12 år siden

Kristi Legeme

En seriemorder laver en ægte kopi af korsfæstelsen med afhuggede legemesdele.

Imens er politiet på hårdt arbejde med at finde denne galning.

Godt gammeldags gys for denne sæson.

7/10
Twilight Sparkle: "Real friends don't care what your cover is. Friendship is a wondrous and powerful thing.
Gravatar

#19007 HonoDelLoce 12 år siden

Ispep (19005) skrev:
Overrasket over hans gode spil eller?


Tja, ikke at han spillede godt, mere at han spillede lige nøjagtig den rolle så godt :)

Ispep (19005) skrev:
Han var jo meget følelseskold person, så det handlede om at finde den rigtige balance hvor meget mere der reelt skulle fortælles om den kyniske person.


Men det er jo lige nøjagtig det, der er mit problem. Så følelseskold og kynisk var han jo lige nøjagtig ikke "privat", som flere venner og familiemedlemmer har fortalt.

I mine øjne ville det da også netop have været med til at vise det groteske i hans "arbejde" og måden han udførte det på.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#19008 Sweetiebellefan 12 år siden

Jimmy Neutron: Boy Genius

I en by bliver børnenes forældre taget væk af rumvæsner.

Så er det op til Jimmy Neutron og hans venner til at tage op i rummet for at besejre monstrene.

Fra Nickelodeon's gode gamle dage.

8/10
Twilight Sparkle: "Real friends don't care what your cover is. Friendship is a wondrous and powerful thing.
Gravatar

#19009 Ispep 12 år siden

The Texas Chainsaw Massacre, 1974

Et gensyn var tiltrængt eftersom jeg ikke har set filmen i årsvis. Jeg har kørt noget horror/gyser show den senere tid, og må nok konstatere, at Hoopers foruroligende, galehus film fra 1974 stadig er forbandet skræmmende (ikke forveksle med bøh-uhyggelig) men decideret ondskabsfuld, rådden og foruroligende affære hele vejen. Hooper får tilskueren næsten til at se syner, for vi ser reelt mere end der vises. Holder i den grad og mere end jeg havde regnet med. Fri for fordummende forhistorier, morale og andet.... pure evil!!

6/6
Gravatar

#19010 Sweetiebellefan 12 år siden

Stigmata

En pige lever et normalt liv i en storby.

Indtil hun bliver pint og korsfæstet efter at have fået et kors som souvenir.

Hvis du elsker at se splatter find denne film.

8/10
Twilight Sparkle: "Real friends don't care what your cover is. Friendship is a wondrous and powerful thing.

Skriv ny kommentar: