Gravatar

#19891 stav 10 år siden

Godzilla (2014): 6/10 - seværdig med god action, men kunne desværre slet ikke leve plotmæssigt op til det
Gravatar

#19892 MadMartigan 10 år siden

Paycheck

2/6

Og de 2 stjerne er udelukkende for Philip K. Dick fantatiske ideer, men det kunne have været udført meget bedre!
I'm your huckleberry...
Gravatar

#19893 Mr. Chriss 10 år siden

#19886 Syntes sjovt nok modsat mange andre at 2 sæson er bedre end 3 sæson i GofT, nok mest på grund af det der foregår med Tyrion er så spænde :)
Gravatar

#19894 Ryder666 10 år siden

Er lige kommet hjem fra Biocity Odense, efter at ha' set Midt Om Natten på det store lærred. Den film er sgu stadig god nok. I hvertfald et gensyn værd.
Jeg gi'r den 5/6.
Det er nok den eneste danske film, jeg har set flest gange.
Har den dog på både dvd og blu-ray.

Derudover fik jeg også set 3 Days To Kill med Kevin Costner, som er en ret dårlig film. Jeg gi'r den 2/6 De 2 stjerner gives udelukkende til Kevin Costner.
Gravatar

#19895 Lord Beef Jerky 10 år siden

Ryder666 (19894) skrev:
Det er nok den eneste danske film, jeg har set flest gange.


Ahva'?
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#19896 Ryder666 10 år siden

Lord Beef Jerky (19895) skrev:
Ryder666 (19894) skrev:
Det er nok den eneste danske film, jeg har set flest gange.




Ahva'?


Ups, skrev det lidt sent igår, var vist ikke helt vågen.

Det jeg mente var: at det nok var en af de få danske film, jeg har set flest gange.

Hjælper det på rettelsen?
Gravatar

#19897 T. Nielsen 10 år siden

Et par kommentarer og ratings:

The Last Stand (2013) – 6/10
Der er nok dem der ville mene, at man burde kunne forvente mere, med en instruktør som Kim Jee-woon og det er måske også rigtigt. Men helt ved siden af, synes jeg nu ikke gamle Arnold Schwarzenegger’s forsøg på et comeback som actionstjerne det er. Indrømmet, historien er lige så dum som tidens realitystjerner kan forekomme og filmen er ikke mere mindeværdig end Maria Hylleberg de Pineda’s drukture i ’Sommer I Sunny Beach’. Når det er sagt, kører handlingen fint med solide actionmomenter og morsomme optrin. Gode gamle Arnold viser tillige overraskende fin timing i sit skuespil. Så kan man ’nøjes’, så er der solid underholdning til en søndag eftermiddag.

Lonely Are the Brave (1962) – 8/10
Kirk Douglas regner selv, denne her film som en af hans og måske endda den bedste han har medvirket i. Det er jo lidt af en anbefaling og selv om jeg kan pege på andre favoritter med ham, så er det en både begavet, medrivende og knugende film. Douglas er karismatisk som altid og spiller rollen, som et menneske der ikke finder sig til rette i den tid han tilhører, fantastisk og troværdigt.

Fa yeung nin wa (2000) – 9/10
Poetisk og elegant at se på og med en smuk stemning af melankoli, der kun er få film forundt og symbolsk ladet uden at virke fortænkt. Det er underspillet kærlighedsdrama i stilistiske rammer, der indfanger og formidler sin knugende tone enkelt, men samtidigt righoldigt og kompleks.

Godzilla (2014) – 8/10
Voldsomt effektivt underholdende blockbuster, der hovedsagligt grundet dens ofte seriøse og mørke tone, det vellykkede høje tempo og historiens fremdrift, lykkes ret godt med at gøre det både spændende og medrivende. Den er ganske fermt iscenesat, men historien og karaktererne er ikke uden mangler. Handlingen overrasker dog, hvilket ofte er glædeligt, men det er på både godt og ondt, for den skuffer også lidt på den front. Men er man fan af genren som jeg, så er det umuligt at kede sig. Der er smæk for skillingen, det er hamrende flot lavet og sine steder endda ægte nervepirrende. Jeg var i hvert fald helt fantastisk underholdt.
Baby, it's cold outside
Gravatar

#19898 HonoDelLoce 10 år siden

#19897

Er enig i din beskrivelse af The Last Stand og Godzilla (som er de to, jeg har set af de fire film) - vil dog rykke en karakter fra Godzilla over til Last Stand og give dem begge 7/10 :)

Blev i øvrigt selv overrasket over handlingen i Godzilla. Det er s'gu lykkedes dem godt at holde den skjult :)

I den forbindelse synes jeg det er sjovt, at ham der Høyer-filmekspert-tingesten, der anmeldte den i et af de to aftenshows i går (kan ikke huske, om det er DR eller TV2, ser så forsvindende lidt TV) på én gang sad og gjorde hvad han kunne for ikke at røbe historie og samtidigt sad og brokkede sig over, at der ikke var nogle overraskelser i historien :D

I øvrigt glæder jeg mig til at gense netop Godzilla, da mit 7-tal er et rigtigt solidt et af slagsen, og hvis historien stadig holder ved gensyn (hvor jeg jo ved, hvad der sker :D ), så kan det nemt blive til et 8-tal :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#19899 T. Nielsen 10 år siden

HonoDelLoce (19898) skrev:
vil dog rykke en karakter fra Godzilla over til Last Stand og give dem begge 7/10
Jeg overvejede selv kort, om Godzilla 'kun' var til de 7/10, grundet mine kritikpunkter. Men jeg lod følelserne tale og jeg var vildt underholdt. The Last Stand kommer ikke højere her. Den var dog okay som jeg skrev.

HonoDelLoce (19898) skrev:
Blev i øvrigt selv overrasket over handlingen i Godzilla. Det er s'gu lykkedes dem godt at holde den skjult :)
Det må man give dem. Jeg havde i hvert fald ikke ud fra hverken diverse klip eller trailere luret,
at Godzilla var helten, der reddede menneskeheden:) Det var positivt som sagt, men det var også lidt skuffende, at Godzilla ikke spillede en større rolle end han gjorde synes jeg. Samtidig fandt jeg de andre monstre lidt anonyme. Jeg blev også vildt overrasket, da det ikke var Godzilla der sprang ud af puppen på
Atomanlægget:-D

HonoDelLoce (19898) skrev:
I den forbindelse synes jeg det er sjovt, at ham der Høyer-filmekspert-tingesten, der anmeldte den i et af de to aftenshows i går (kan ikke huske, om det er DR eller TV2, ser så forsvindende lidt TV) på én gang sad og gjorde hvad han kunne for ikke at røbe historie og samtidigt sad og brokkede sig over, at der ikke var nogle overraskelser i historien :D
Ha ha, ja det lyder ret dumt faktisk:-D Har desværre ikke set det:)
Baby, it's cold outside
Gravatar

#19900 HonoDelLoce 10 år siden

De 7/10, jeg giver The Last Stand, er også kun liiiige 7 - et 7-tal med pil nedad ;) Men det gav lige lidt ekstra, at jeg blev SÅ positivt overrasket og at det ikke lykkedes Knoxville at ødelægge hele oplevelsen for mig! :D

Din spoiler-tekst er i øvrigt spot-on. Først glæde, så lidt skuffelse, men mest glæde - for mit vedkommende. Mest fordi det giver mig et indtryk af, at de VIRKELIG ville tilbage til den rolle, Godzilla ligesom havde tidligere :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!

Skriv ny kommentar: