#2210 - til Fredericia Hardcore Festival, som er rent vegansk, havde de en film, der kun viste de dårlige sider af landbrug. For satan da, der var nogle ubehageliger billeder i den...kan ikke huske, hvad den hedder, mend et var vist PETA eller Anima, som at der havde lavet den
Tommy Lee Jones spiller politi betjenten Dave Robicheaux, som under en mordsag kastes ud i en noget mere speget affære end han havde regnet med. En ung lokal skønhed findes myrdet, netop som et filmhold med den meget berømte Elrod Sykes (spillet af Peter Sarsgaard). Sammen med filmen er Dave’s gamle ”ven” Julie Balboni (spillet af John Goodman) vendt tilbage til byen.
Ja der er lagt i kakkelovnen til Tommy Lee Jones’s karakter Dave Robicheaux, på op til flere fronter. Men det er som om at filmen ikke helt formår det alligevel. Og hvorfor den ikke gør det kan jeg ikke helt afslører uden at komme ind på selve plottet og ødelægger oplevelsen for de som ikke har set filmen. Dette var også mit første møde med instruktøren Bertrand Tavernier, og jeg må da indrømme at det var et blandet bekendtskab, som jeg ikke helt kan afgøre om jeg skal uddybe. Derfor er jeg meget åben hvis der er nogen som kan anbefale noget af hans andet arbejde. Selve filmen kom i en 2 stk. DVD, og jeg valgte at se Director’s Cut, og til min meget store glæde er den uden undertekster (til min kone’s irretation). Selve skuespillet er godt fra Tommy L. Jones, og igen kan man se John Goodman i en lille ubehagelig rolle som Julie ”Baby Feet” Balboni, Peter Sarsgaard levere en flot præstation af Elrod Sykes. Fimen får 4/6 mulige.
No Country for Old men (2007) Anton Chigurh levere en pragt præstation som lejemorderen Anton Chigurh, og han styrer sig sikkert gennem denne film fra Coen brødrene, som igen viser os deres potentiale når de er bedst. Nævnes skal også Woody Harrelson for hans præstation.
Filmen gør sig fuldt fortjent til at få 5/6.
CSI Miami Season 1
Endelig er David Caruso tilbage i sit vante element, nemlig en politi tv serie. Det er mig faktisk en gåde hvorfor jeg syntes manden er genial på tv, mens jeg syntes de film som han medvirket i til det store lærredet ikke har været det bedste?
Afsnittet Broken er klart mit favorit afsnit sammen med Slaughterhouse.
CSI Miami er klart min nye favorit serie for tiden. 5/6
En ung, fransk model, der netop har haft en sag om usædelighed på halsen pga. et par nøgenbilleder, falder til en fest i snak med en mystisk forfatter. Han inviterer hende på weekend, og hun siger tøvende ja, men det viser sig, at hun er blevet lokket i kløerne på en flok grumme moralister. I et nedlagt fængsel langt ude på landet har de etableret deres egen gammeltestamentelige domstol, hvor vildfarne kvinder, der efter deres mening er sluppet lidt for let gennem retssystemet, idømmes en mere passende straf. Og der er skam ikke bare tale om et par frække, victorianske smæk i numsen og et kys på kinden, nej, pigerne risikerer både pisk og hængning, hvis de overtræder moralisternes stramme regelsæt. Den franske model finder hurtigt ud af, at hvis hun skal overleve, så må hun flygte.
Umiddelbart kunne det her lyde som et britisk indslag i WIP-subgenren ("Women in prison"), men i stedet for de stereotypiske, dæmoniske fangevogtere, der i WIP-film blot fungerer som plotmæssige undskyldninger for kinky spanking af de letpåklædte indsatte, så bruger HOUSE OF WHIPCORD overraskende meget tid på at karakterisere plageånderne og iscenesætte deres perversion af retssystemet. HOUSE OF WHIPCORD kommer derfor til at fremstå som en krads kritik af den moralske konservatisme og de stivnede, engelske domstole. Og skulle man være det mindste i tvivl om hensigten, så indledes filmen med en herlig ironisk dedikation til "dem der er forstyrret over tidens slappe moral, og som ivrigt venter på genindførslen af fysisk straf og dødsstraffen."
Filmen ligger dermed fint i tråd med resten af instruktøren Pete Walkers oeuvre. Walker, der har kaldt sig selv for "engelsk films ballademager", yndede at gå frontalt til angreb på de hæderkronede, engelske bastioner, som i FRIGHTMARE, hvor han udleverede familien, respekten for forældrene og (igen) retssystemet eller i THE CONFESSIONAL, hvor han kastede sig over kirken. HOUSE OF WHIPCORD er måske lidt langtrukken sine steder, og fotomodellen Penny Irving er direkte forfærdelig i hovedrollen med sin påtagede, franske accent. Til gengæld er Sheila Keith, der mere eller mindre er fast inventar Walkers film, fremragende som iskold fangevagter, og kan man se gennem fingrene med det kitschede 1970'er-look, så belønnes man rigeligt med en af de bedste britiske exploitation-film.
4/5
THE STONE TAPE (1972)
Den britiske manuskriptforfatter Nigel Kneale er nok mest kendt for at have opfundet figuren Bernard Quatermass, der kan anses som en slags forløber til den senere så populære Dr. Who. Quatermass-figuren var professor og optrådte fra 1950'erne og frem i flere tv-serier og spillefilm, der blandede gys med science fiction, som fx THE QUATERMASS XPERIMENT, hvor to ud af tre astronauter på en raket er forsvundet, da den vender tilbage til jorden, og den sidste opfører sig meget mystisk. Denne interesse for at blande skræk med videnskab går igen i Kneales tv-film for BBC, THE STONE TAPE fra 1972.
Her bliver er en gruppe forskere fra et stort elektronikfirma indlogeret i en gammel bygning for sammen at komme frem til et bud på fremtidens lagringsmedie. Arbejdet forsinkes dog af, at håndværkerne ikke har fået lagerrummet til de enorme computere færdig til tiden, fordi de ikke bryder sig om at opholde sig der. Da holdets IT-ekspert ser et spøgelse i rummet, går det op for alle, at bygningen er hjemsøgt, men i stedet for at stikke halen mellen benene vælger forskerne at anskue fænomenet som data, der skal bearbejdes. Det fører til en teori om, at spøgelset blot er en slags optagelse af fortiden gemt i murstenene, og forskerne ser det begejstret som løsningen på deres opgave. Men presset fra en konkurrerende forsker og fra firmaets ledelse fører til et sammenbrud med fatale konsekvenser.
THE STONE TAPE er som nævnt en BBC-produktion med alt, hvad det indebærer. Skuespillet er ofte teatralsk, der tales HØJT og TYDELIGT, effekterne består mest af kulørte lamper, og filmen har det der karakteristiske BBC-look fra 1970'erne, optaget med almindelige broadcast-kameraer med en forkærlighed for loftsbelysning. Det er kort sagt en grim, lille sag, der fuldstændigt hænger fast i sin samtid. Hører man ikke til dem, der forlanger de nyeste effekter og stilbrud for at kunne nyde sin fiktion, så er den dog stadigvæk værd at se som en interessant variant af den klassiske "haunted house"-historie.
4/5
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Jeg har indtil denne film kun set Audrey Hepburn i de hjertevarme film, såsom My fair Lady og Roman Holiday. Derfor er det fandeme dejligt at se, at hun også klarer den seriøse genre. Regina Lambert kommer hjem til hendes hjem i Paris, hvor hendes mand er blevet myrdet. Hurtigt finder hun ud af, at han har efterladt 250.000$, som også vil have fingrene i. Hun får hjælp af Cary Grant, men er han nu også hvad han giver sig ud for? Og hvem er det egentlig, der vil have pengene?
Der bliver leget kispus med Hepburn og med os som seer. Plottet er meget a la Hitchcock, stilen er(selvfølgelig) ikke udført med samme perfektion. Fra IMDB's trivia: Due to the suspense, the stars, and the frequent plot twists, many people believe that this is an Alfred Hitchcock film. He was not involved in the making of the film at all. This confusion has prompted fans of the film to call it "the best Hitchcock film that Hitchcock never made".
Og det er da også en fantastisk thriller, hvor Hepburn atter en gang brænder igennem i skærmen. Der kan skrives episke og uendeligt lange digte om denne kvinde...jeg vil bare nøjes med at sige: se nogle film med hende, så forstår du:)
2214 Helt enig. Charade er faktisk præ-Bond og Audrey er skøn i den. Det er sjovt at se den forskel, der er på Cary Grant i hans unge år og så frem til den distingverede gamle action guy i North By Northwest og Charade. Manden var 55 og 59 år, lignede stadig en million, og tilføjede hele tiden nye facetter til sit skuespil.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Har dæleme lige fået set noget Film Noir her på det sidste:
The Killers, 1946 To lejemorder kommer til byen for at lede efter Pete Lunn, kaldet The Swede(Burt Lancaster). Efter drabet følger vi hele mysteriets opklaring i en blanding af flashback og nutid. Lunn var blot en tankopfylder, og derfor er der ingen åbenlyse forbindelser.
På typisk noir-vis bliver mysteriet langsomt åbnet for os. Der er ikke så mange wisecracking kommentarer, men man bliver opslugt af personen, The Swede, for hvorfor blev han overhovedet myrdet?
5/6
Gilda, 1946 Johnny Farrell får arbejde hos Ballin Mundson, der ejer et illegalt casino. Han kommer hurtigt til tops, og alt går nogenlunde, lige indtil Gilda kommer ind i billedet(hende der svinger med håret i Shawshank Redemption). Fortiden indhenter Johnny, og hans egen regel om, at gambling og kvinder ikke kan blandes sammen bryder sammen.
Gilda er en ægte femme fatale, og vi følger Johnnys voice-over. Den mangler lidt skarphed, men ellers er Gilda et dejligt bekendtskab.
4/6
In A Lonely Place, 1950 Gode gamle Humphrey Bogart er Dixon Steele, en instruktør, der ikke har haft et hit i lang tid. Han inviterer en pige hjem, fordi han indvilger i at filmatisere en bog, og vil gerne høre hendes udgave af historien. Men efter hun forlader lejligheden bliver hun myrdet, og selvfølgelig bliver Dixon Steele hovedmistænkt.
Filmen er knap så dyster, og mysteriet knapt så spændende, som det kunne være. Tilgengæld er Dixon Steele en yderst interessant karakter. Fokus er ikke så meget på et mysterie, men mere hvordan uvidenheden påvirker folk. Boogie er igen blændende
5/6
Out Of The Past, 1947 Jeff Bailey(Robert Mitchum) er eks-detektiv, som bliver hyret af Whit Sterling(Kirk Douglas) til at finde Kathie Offett(Jane Greer). Hun har skudt Sterling og stukket af med 40.000$. Sterling er ikke interesseret i pengene, men i pigen. Bailey finder hende, og straks opstår der gnister.
Det er et trekantsdrama pakket ind i rigtig lækker skuespil af Mitchum. Og det er intenst og nervepirrende.
5/6
The Asphalt Jungle, 1950 En helt anden typefilm: en heist-film. Doc har planlagt det perfekte kup, og til det skal han bruge nøje udvalgte folk.
I forhold til mange andre af de store noirs, så er Asphalt Jungle ikke drevet af superstjerner i rollerne. John Huston er dog bag roret, og det gør han med sikker hånd i den bedste heist-film, jeg har set.
5/6
Når jeg så tænker på de andre noirs, jeg har set: The Big Heat, The Big Sleep, Cape Fear, Double Indemnity, Killer's Kiss, The Killing, Laura, The Lost Weekend, The Night of the Hunter, Sunet Boulevard, Sweet Smell of Success, The Maltese Falcon, The Third Man, Touch of Evil, White Heat, som alle med undtagelses af Killer's Kiss, er fra rigtig gode til fremragende, så er det meget underligt at tænke på, at jeg for 1½-2 år siden ikke var så vild med film noir...
#2211 Skeloboy 15 år siden
#2212 Kiksmann 15 år siden
Tommy Lee Jones spiller politi betjenten Dave Robicheaux, som under en mordsag kastes ud i en noget mere speget affære end han havde regnet med. En ung lokal skønhed findes myrdet, netop som et filmhold med den meget berømte Elrod Sykes (spillet af Peter Sarsgaard). Sammen med filmen er Dave’s gamle ”ven” Julie Balboni (spillet af John Goodman) vendt tilbage til byen.
Ja der er lagt i kakkelovnen til Tommy Lee Jones’s karakter Dave Robicheaux, på op til flere fronter. Men det er som om at filmen ikke helt formår det alligevel. Og hvorfor den ikke gør det kan jeg ikke helt afslører uden at komme ind på selve plottet og ødelægger oplevelsen for de som ikke har set filmen.
Dette var også mit første møde med instruktøren Bertrand Tavernier, og jeg må da indrømme at det var et blandet bekendtskab, som jeg ikke helt kan afgøre om jeg skal uddybe. Derfor er jeg meget åben hvis der er nogen som kan anbefale noget af hans andet arbejde.
Selve filmen kom i en 2 stk. DVD, og jeg valgte at se Director’s Cut, og til min meget store glæde er den uden undertekster (til min kone’s irretation).
Selve skuespillet er godt fra Tommy L. Jones, og igen kan man se John Goodman i en lille ubehagelig rolle som Julie ”Baby Feet” Balboni, Peter Sarsgaard levere en flot præstation af Elrod Sykes.
Fimen får 4/6 mulige.
No Country for Old men (2007)
Anton Chigurh levere en pragt præstation som lejemorderen Anton Chigurh, og han styrer sig sikkert gennem denne film fra Coen brødrene, som igen viser os deres potentiale når de er bedst.
Nævnes skal også Woody Harrelson for hans præstation.
Filmen gør sig fuldt fortjent til at få 5/6.
CSI Miami Season 1
Endelig er David Caruso tilbage i sit vante element, nemlig en politi tv serie. Det er mig faktisk en gåde hvorfor jeg syntes manden er genial på tv, mens jeg syntes de film som han medvirket i til det store lærredet ikke har været det bedste?
Afsnittet Broken er klart mit favorit afsnit sammen med Slaughterhouse.
CSI Miami er klart min nye favorit serie for tiden.
5/6
#2213 Thomsen 15 år siden
En ung, fransk model, der netop har haft en sag om usædelighed på halsen pga. et par nøgenbilleder, falder til en fest i snak med en mystisk forfatter. Han inviterer hende på weekend, og hun siger tøvende ja, men det viser sig, at hun er blevet lokket i kløerne på en flok grumme moralister. I et nedlagt fængsel langt ude på landet har de etableret deres egen gammeltestamentelige domstol, hvor vildfarne kvinder, der efter deres mening er sluppet lidt for let gennem retssystemet, idømmes en mere passende straf. Og der er skam ikke bare tale om et par frække, victorianske smæk i numsen og et kys på kinden, nej, pigerne risikerer både pisk og hængning, hvis de overtræder moralisternes stramme regelsæt. Den franske model finder hurtigt ud af, at hvis hun skal overleve, så må hun flygte.
Umiddelbart kunne det her lyde som et britisk indslag i WIP-subgenren ("Women in prison"), men i stedet for de stereotypiske, dæmoniske fangevogtere, der i WIP-film blot fungerer som plotmæssige undskyldninger for kinky spanking af de letpåklædte indsatte, så bruger HOUSE OF WHIPCORD overraskende meget tid på at karakterisere plageånderne og iscenesætte deres perversion af retssystemet. HOUSE OF WHIPCORD kommer derfor til at fremstå som en krads kritik af den moralske konservatisme og de stivnede, engelske domstole. Og skulle man være det mindste i tvivl om hensigten, så indledes filmen med en herlig ironisk dedikation til "dem der er forstyrret over tidens slappe moral, og som ivrigt venter på genindførslen af fysisk straf og dødsstraffen."
Filmen ligger dermed fint i tråd med resten af instruktøren Pete Walkers oeuvre. Walker, der har kaldt sig selv for "engelsk films ballademager", yndede at gå frontalt til angreb på de hæderkronede, engelske bastioner, som i FRIGHTMARE, hvor han udleverede familien, respekten for forældrene og (igen) retssystemet eller i THE CONFESSIONAL, hvor han kastede sig over kirken. HOUSE OF WHIPCORD er måske lidt langtrukken sine steder, og fotomodellen Penny Irving er direkte forfærdelig i hovedrollen med sin påtagede, franske accent. Til gengæld er Sheila Keith, der mere eller mindre er fast inventar Walkers film, fremragende som iskold fangevagter, og kan man se gennem fingrene med det kitschede 1970'er-look, så belønnes man rigeligt med en af de bedste britiske exploitation-film.
4/5
THE STONE TAPE (1972)
Den britiske manuskriptforfatter Nigel Kneale er nok mest kendt for at have opfundet figuren Bernard Quatermass, der kan anses som en slags forløber til den senere så populære Dr. Who. Quatermass-figuren var professor og optrådte fra 1950'erne og frem i flere tv-serier og spillefilm, der blandede gys med science fiction, som fx THE QUATERMASS XPERIMENT, hvor to ud af tre astronauter på en raket er forsvundet, da den vender tilbage til jorden, og den sidste opfører sig meget mystisk. Denne interesse for at blande skræk med videnskab går igen i Kneales tv-film for BBC, THE STONE TAPE fra 1972.
Her bliver er en gruppe forskere fra et stort elektronikfirma indlogeret i en gammel bygning for sammen at komme frem til et bud på fremtidens lagringsmedie. Arbejdet forsinkes dog af, at håndværkerne ikke har fået lagerrummet til de enorme computere færdig til tiden, fordi de ikke bryder sig om at opholde sig der. Da holdets IT-ekspert ser et spøgelse i rummet, går det op for alle, at bygningen er hjemsøgt, men i stedet for at stikke halen mellen benene vælger forskerne at anskue fænomenet som data, der skal bearbejdes. Det fører til en teori om, at spøgelset blot er en slags optagelse af fortiden gemt i murstenene, og forskerne ser det begejstret som løsningen på deres opgave. Men presset fra en konkurrerende forsker og fra firmaets ledelse fører til et sammenbrud med fatale konsekvenser.
THE STONE TAPE er som nævnt en BBC-produktion med alt, hvad det indebærer. Skuespillet er ofte teatralsk, der tales HØJT og TYDELIGT, effekterne består mest af kulørte lamper, og filmen har det der karakteristiske BBC-look fra 1970'erne, optaget med almindelige broadcast-kameraer med en forkærlighed for loftsbelysning. Det er kort sagt en grim, lille sag, der fuldstændigt hænger fast i sin samtid. Hører man ikke til dem, der forlanger de nyeste effekter og stilbrud for at kunne nyde sin fiktion, så er den dog stadigvæk værd at se som en interessant variant af den klassiske "haunted house"-historie.
4/5
#2214 Skeloboy 15 år siden
Jeg har indtil denne film kun set Audrey Hepburn i de hjertevarme film, såsom My fair Lady og Roman Holiday. Derfor er det fandeme dejligt at se, at hun også klarer den seriøse genre. Regina Lambert kommer hjem til hendes hjem i Paris, hvor hendes mand er blevet myrdet. Hurtigt finder hun ud af, at han har efterladt 250.000$, som også vil have fingrene i. Hun får hjælp af Cary Grant, men er han nu også hvad han giver sig ud for? Og hvem er det egentlig, der vil have pengene?
Der bliver leget kispus med Hepburn og med os som seer. Plottet er meget a la Hitchcock, stilen er(selvfølgelig) ikke udført med samme perfektion. Fra IMDB's trivia: Due to the suspense, the stars, and the frequent plot twists, many people believe that this is an Alfred Hitchcock film. He was not involved in the making of the film at all. This confusion has prompted fans of the film to call it "the best Hitchcock film that Hitchcock never made".
Og det er da også en fantastisk thriller, hvor Hepburn atter en gang brænder igennem i skærmen. Der kan skrives episke og uendeligt lange digte om denne kvinde...jeg vil bare nøjes med at sige: se nogle film med hende, så forstår du:)
5/6
#2215 BN 15 år siden
JEG forstår. :-)
Det er en herlig film, og Hepburn er rigtig god i den.
#2216 filmz-Bruce 15 år siden
#2217 Skeloboy 15 år siden
#2218 RFriis 15 år siden
#2219 BN 15 år siden
... dog med et lille glimt af hans gamle komedie-manerer i scenen tilsidst hvor
#2220 Skeloboy 15 år siden
The Killers, 1946
To lejemorder kommer til byen for at lede efter Pete Lunn, kaldet The Swede(Burt Lancaster). Efter drabet følger vi hele mysteriets opklaring i en blanding af flashback og nutid. Lunn var blot en tankopfylder, og derfor er der ingen åbenlyse forbindelser.
På typisk noir-vis bliver mysteriet langsomt åbnet for os. Der er ikke så mange wisecracking kommentarer, men man bliver opslugt af personen, The Swede, for hvorfor blev han overhovedet myrdet?
5/6
Gilda, 1946
Johnny Farrell får arbejde hos Ballin Mundson, der ejer et illegalt casino. Han kommer hurtigt til tops, og alt går nogenlunde, lige indtil Gilda kommer ind i billedet(hende der svinger med håret i Shawshank Redemption). Fortiden indhenter Johnny, og hans egen regel om, at gambling og kvinder ikke kan blandes sammen bryder sammen.
Gilda er en ægte femme fatale, og vi følger Johnnys voice-over. Den mangler lidt skarphed, men ellers er Gilda et dejligt bekendtskab.
4/6
In A Lonely Place, 1950
Gode gamle Humphrey Bogart er Dixon Steele, en instruktør, der ikke har haft et hit i lang tid. Han inviterer en pige hjem, fordi han indvilger i at filmatisere en bog, og vil gerne høre hendes udgave af historien. Men efter hun forlader lejligheden bliver hun myrdet, og selvfølgelig bliver Dixon Steele hovedmistænkt.
Filmen er knap så dyster, og mysteriet knapt så spændende, som det kunne være. Tilgengæld er Dixon Steele en yderst interessant karakter. Fokus er ikke så meget på et mysterie, men mere hvordan uvidenheden påvirker folk. Boogie er igen blændende
5/6
Out Of The Past, 1947
Jeff Bailey(Robert Mitchum) er eks-detektiv, som bliver hyret af Whit Sterling(Kirk Douglas) til at finde Kathie Offett(Jane Greer). Hun har skudt Sterling og stukket af med 40.000$. Sterling er ikke interesseret i pengene, men i pigen. Bailey finder hende, og straks opstår der gnister.
Det er et trekantsdrama pakket ind i rigtig lækker skuespil af Mitchum. Og det er intenst og nervepirrende.
5/6
The Asphalt Jungle, 1950
En helt anden typefilm: en heist-film. Doc har planlagt det perfekte kup, og til det skal han bruge nøje udvalgte folk.
I forhold til mange andre af de store noirs, så er Asphalt Jungle ikke drevet af superstjerner i rollerne. John Huston er dog bag roret, og det gør han med sikker hånd i den bedste heist-film, jeg har set.
5/6
Når jeg så tænker på de andre noirs, jeg har set: The Big Heat, The Big Sleep, Cape Fear, Double Indemnity, Killer's Kiss, The Killing, Laura, The Lost Weekend, The Night of the Hunter, Sunet Boulevard, Sweet Smell of Success, The Maltese Falcon, The Third Man, Touch of Evil, White Heat, som alle med undtagelses af Killer's Kiss, er fra rigtig gode til fremragende, så er det meget underligt at tænke på, at jeg for 1½-2 år siden ikke var så vild med film noir...