Det er ikke alle "stoner-komedier" jeg finder lige sjove, men jeg må indrømme at Pineapple Express fik mig til at grine næsten hele vejen gennem filmen :) Ok, hen imod slutningen blev den måske en anelse overgearet men humoren var i bedste Judd Apatow/Seth Rogen stil og skuespillet var great. Især vil jeg fremhæve James Franco der er helt genial heri. Jeg har ellers aldrig brudt mig særlig meget om ham; han irriterer mig i Spiderman-filmene og har altid syntes han var en pretty-boy. Hvis nogen har det på samme måde, så se denne, han er ret overbevisende som naiv men loveable stoner og leverer de fedeste replikker ;) Seth Rogen er som altid sjov, selvom han måske gentager sin Knocked Up rolle lidt (kunne have omhandlet samme person).
Dejlig politisk ukorrekt film med masser af spas og action.
5/6
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
The Cranes Are Flying, 1957, Mikhail Kalatozov Vinderen af de Gyldne Palmer 1958, og en af de absolut bedste krigsdramaer, der er lavet. Filmen starter umiddelbart før 2. verdenskrigs udbrud, hvor Boris og Veronika er forelsket. Livet for dem går kun ud på at nyde hinanden. Boris' fætter, Mark, har også et godt øje til Veronika, men hun afviser ham. Da krigen bryder ud, melder Boris sig frivilligt, og det forelskede par når ikke at tage afsked. Under en luftbombning bliver Veronika voldtaget af Mark, og i skam gifter hun sig med ham. Alle tror hun har forrådt Boris, men hendes ægteskab er langt fra lykkeligt. Mens Mark fordriver tiden med musik og fest, venter Veronika på sin elskede Boris, der kæmper for sit land. Boris' far arbejder som cheflæge på et krigshospital, og holder moralen oppe hos soldaterne.
Det er med fuld overlæg jeg kalder det et krigsdrama, for fokus er for det meste på Veronikas liv, mens det er sparsomt med billeder fra krigen. I modsætning til hvad man kunne frygte, så er dette ikke en propaganda-film. Stalin døde i 1953, og det gav mere frihed til filmskaberne. Personligshedkulten dikterede, at man skulle hylde både Lenin og Stalin på film, men dette er en af de første større film, der går imod dette. Temaer som at undgå krig, tab af menneskeliv og sortbørshandel optrådte også for første gang.
Men hvad der virkelig hæver denne film fra blot at være et godt sammenskruet drama til noget helt unikt, er den sublime cinematografi. Det er en imponerende kameraføring med håndholdt kamera, sammenklippede montager og en lyssætning, der er de store ekspressionister værdig. Til tider kommer filmen så langt under huden på især Veronika, at hendes tanker nærmest bliver synliggjort. Der er flere unikke scener, hvor kameraet er med til at højne niveauet. Tatyana Samojlova som Veronika er rigtig flot, og de par gange, hvor kameraet hviler på hendes ansigt er smukke. Se billede 1 Se billede 2
Generelt er der ikke meget trækker filmen ned, og det er et kunstværk. I skrivende stund er jeg lige blevet færdig med at se den, og læst lidt op på den, og jeg glæder mig allerede til jeg skal se den igen. Den holder sig fra det blodige, det overdrevne sentimentale, og fokus er på menneskerne, der ængstelig venter nyt fra fronten.
Ballad of a Soldier, 1959, Grigori Chukhrai Fokus i denne film er på en soldats hjemrejse. Den 19-årige Alyosha har fået orlov til at besøge sin mor, fordi han nedkæmpede to tanks. Dog er det stadig ikke selve krigen, der er emnet, men personers oplevelse af krigen. På sin hjemrejse møder han indtil flere skæbner med hver deres historie. Selv er han optimistisk og glad, selvom han møder sorg på sin vej. Af størst betydning har pigen Shura, der i starten ikke vil vides af ham, men langsomt får de opbygget et fællesskab. Med sin personlighed bringer han håb til de personer, han møder, og selvom der er en del tragedie i filmen, så er den i bund og grund håbefuld og lys.
Det gælder for denne som Cranes Are Flying, hvad angår sovjetisk film efter Stalin. Den er fri for alt, hvad der hedder propaganda, og forherliger ikke den sovejtiske hær. Scenariet er fantastisk og billederne smukke, men der er dog ikke den samme leg med kameraet som i The Cranes Are Flying, og den er ikke helt så storslået. Til gengæld er oplevelsen af krigens effekt på mennesker større, og billderne af det ødelagte russiske landskab er yderst realistiske. Se billede
Den er mere melodramatisk, men den efterlader stadig sit indtryk. Personerne er ikke fejlfrie eller arketyper, og de forskellige skæbner han møder, er ikke karikeret. Det er en rejse gennem virkninger af krig på soldater og civile, og det er en følelsmæssig og filmmæssig oplevelse.
Begge film kan fåes i Criterion Collection-udgaver, men jeg har dem i udgaver til 8.49 Euro fra Play, og de er også nyrestaureret. Jeg skriver dette, fordi disse film skal simpelthen opleves, ellers snyder man sig selv.
Fik lyst til lidt "hjernedødt" underholdning og Eagle Eye var lige hvad jeg manglede ;) Det virker lidt som om den prøver at være en intelligent thriller med masser af konspirationer, cybervirus og "Big Brother" overvågning, men jeg synes nu det var en ganske middelmådig actionfilm. Den holdt mig godt underholdt men så heller ikke mere... skuespillet var fint - især Billy Bob Thornton i rollen som kynisk og sarkastisk FBI agent ;) Af denne slags "overvågningsfilm" kunne jeg nu langt bedre lide Enemy of the State, men til den tømmermændsdag er Eagle Eye nu et ok bud på et actionbrag.
3/6
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Og sådan bliver de ved, en lang omgang rygklapning, ikke en døjt om evt. problemer eller noget, jeg tror aldrig jeg har kedet mig så meget til et kommentar spor, der kom kun få lidt sjove ting undervejs.
½/6
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#441 filmz-Narniabæver 15 år siden
En mand ender i undergrunden med liget af en smuk brud, og tilsidst går der rod i festlighederne under et bryllup.
9/10
Peter Pedal:
Endelig en Peter Pedal film, der på trods af at den er lidt mærkelig og mange sange der glemmes, så er der en hel del at grine af.
7/10
#442 wimmie 15 år siden
Det er ikke alle "stoner-komedier" jeg finder lige sjove, men jeg må indrømme at Pineapple Express fik mig til at grine næsten hele vejen gennem filmen :)
Ok, hen imod slutningen blev den måske en anelse overgearet men humoren var i bedste Judd Apatow/Seth Rogen stil og skuespillet var great. Især vil jeg fremhæve James Franco der er helt genial heri. Jeg har ellers aldrig brudt mig særlig meget om ham; han irriterer mig i Spiderman-filmene og har altid syntes han var en pretty-boy.
Hvis nogen har det på samme måde, så se denne, han er ret overbevisende som naiv men loveable stoner og leverer de fedeste replikker ;)
Seth Rogen er som altid sjov, selvom han måske gentager sin Knocked Up rolle lidt (kunne have omhandlet samme person).
Dejlig politisk ukorrekt film med masser af spas og action.
5/6
#443 Skeloboy 15 år siden
The Cranes Are Flying, 1957, Mikhail Kalatozov
Vinderen af de Gyldne Palmer 1958, og en af de absolut bedste krigsdramaer, der er lavet.
Filmen starter umiddelbart før 2. verdenskrigs udbrud, hvor Boris og Veronika er forelsket. Livet for dem går kun ud på at nyde hinanden. Boris' fætter, Mark, har også et godt øje til Veronika, men hun afviser ham. Da krigen bryder ud, melder Boris sig frivilligt, og det forelskede par når ikke at tage afsked. Under en luftbombning bliver Veronika voldtaget af Mark, og i skam gifter hun sig med ham. Alle tror hun har forrådt Boris, men hendes ægteskab er langt fra lykkeligt. Mens Mark fordriver tiden med musik og fest, venter Veronika på sin elskede Boris, der kæmper for sit land. Boris' far arbejder som cheflæge på et krigshospital, og holder moralen oppe hos soldaterne.
Det er med fuld overlæg jeg kalder det et krigsdrama, for fokus er for det meste på Veronikas liv, mens det er sparsomt med billeder fra krigen. I modsætning til hvad man kunne frygte, så er dette ikke en propaganda-film. Stalin døde i 1953, og det gav mere frihed til filmskaberne. Personligshedkulten dikterede, at man skulle hylde både Lenin og Stalin på film, men dette er en af de første større film, der går imod dette. Temaer som at undgå krig, tab af menneskeliv og sortbørshandel optrådte også for første gang.
Men hvad der virkelig hæver denne film fra blot at være et godt sammenskruet drama til noget helt unikt, er den sublime cinematografi. Det er en imponerende kameraføring med håndholdt kamera, sammenklippede montager og en lyssætning, der er de store ekspressionister værdig. Til tider kommer filmen så langt under huden på især Veronika, at hendes tanker nærmest bliver synliggjort. Der er flere unikke scener, hvor kameraet er med til at højne niveauet. Tatyana Samojlova som Veronika er rigtig flot, og de par gange, hvor kameraet hviler på hendes ansigt er smukke.
Se billede 1
Se billede 2
Generelt er der ikke meget trækker filmen ned, og det er et kunstværk. I skrivende stund er jeg lige blevet færdig med at se den, og læst lidt op på den, og jeg glæder mig allerede til jeg skal se den igen. Den holder sig fra det blodige, det overdrevne sentimentale, og fokus er på menneskerne, der ængstelig venter nyt fra fronten.
6/6
IMDB
Criterion Collection
Ballad of a Soldier, 1959, Grigori Chukhrai
Fokus i denne film er på en soldats hjemrejse. Den 19-årige Alyosha har fået orlov til at besøge sin mor, fordi han nedkæmpede to tanks. Dog er det stadig ikke selve krigen, der er emnet, men personers oplevelse af krigen. På sin hjemrejse møder han indtil flere skæbner med hver deres historie. Selv er han optimistisk og glad, selvom han møder sorg på sin vej. Af størst betydning har pigen Shura, der i starten ikke vil vides af ham, men langsomt får de opbygget et fællesskab. Med sin personlighed bringer han håb til de personer, han møder, og selvom der er en del tragedie i filmen, så er den i bund og grund håbefuld og lys.
Det gælder for denne som Cranes Are Flying, hvad angår sovjetisk film efter Stalin. Den er fri for alt, hvad der hedder propaganda, og forherliger ikke den sovejtiske hær.
Scenariet er fantastisk og billederne smukke, men der er dog ikke den samme leg med kameraet som i The Cranes Are Flying, og den er ikke helt så storslået. Til gengæld er oplevelsen af krigens effekt på mennesker større, og billderne af det ødelagte russiske landskab er yderst realistiske.
Se billede
Den er mere melodramatisk, men den efterlader stadig sit indtryk. Personerne er ikke fejlfrie eller arketyper, og de forskellige skæbner han møder, er ikke karikeret. Det er en rejse gennem virkninger af krig på soldater og civile, og det er en følelsmæssig og filmmæssig oplevelse.
5/6
IMDB
Criterion Collection
Begge film kan fåes i Criterion Collection-udgaver, men jeg har dem i udgaver til 8.49 Euro fra Play, og de er også nyrestaureret. Jeg skriver dette, fordi disse film skal simpelthen opleves, ellers snyder man sig selv.
#444 filmz-Bruce 15 år siden
http://www.criterion.com/films/547
#445 jessup 15 år siden
#446 Skeloboy 15 år siden
#445 - ja...fabelagtigt er et godt ordvalg...
#447 wimmie 15 år siden
Fik lyst til lidt "hjernedødt" underholdning og Eagle Eye var lige hvad jeg manglede ;)
Det virker lidt som om den prøver at være en intelligent thriller med masser af konspirationer, cybervirus og "Big Brother" overvågning, men jeg synes nu det var en ganske middelmådig actionfilm. Den holdt mig godt underholdt men så heller ikke mere... skuespillet var fint - især Billy Bob Thornton i rollen som kynisk og sarkastisk FBI agent ;)
Af denne slags "overvågningsfilm" kunne jeg nu langt bedre lide Enemy of the State, men til den tømmermændsdag er Eagle Eye nu et ok bud på et actionbrag.
3/6
#448 filmz-Narniabæver 15 år siden
En pige bliver fanget i en labyrint af en troldkonge, da hun ønsker sit barn væk.
Hvis bare jeg kunne have set dne i biografen, og opbevaret båndet med soundtracket.
9/10
#449 elwood 15 år siden
J. J: This is one of my Favorite shots
Tom Cruise: I just love this scene, and the set
Og sådan bliver de ved, en lang omgang rygklapning, ikke en døjt om evt. problemer eller noget, jeg tror aldrig jeg har kedet mig så meget til et kommentar spor, der kom kun få lidt sjove ting undervejs.
½/6
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#450 filmz-Bruce 15 år siden
I love you!
No I love you!
No I love you more!
No I loved you first!
But I loved you before first!
But ....