#2260 Ved du om der er det samme lydspor på den danske BD udgivelse? Kan ikke afspille den engelske da den er låst til Region B. Jeg har den på dvd men den lyder til at være en opgradering værd.
Nikko was easy. Now it's your turn. One night you'll close your eyes, and when they open I'll be there. It'll be time to die
De 3 første CSI Miami-sæsoner er også de bedste - i sæson 4 og 5 går det desværre lidt ned ad bakke efter min mening. Det er dér jeg er kommet til. Men stadig en fin serie skal klart se videre i hvert fald :)
Fik set to afsnit igår af sæson 4, de minder lidt om 1. sæson, men der bliver jo opklaret en del interne intriger i 1 - 3, også skal gassen gå en smule af ballonen. Men jeg glæder mig til at se den færdig. Og serien ser jeg i hvertfald frem til sæson 6, da jeg allerede har den på hylden.
Så må du sku være en hård hund. Jeg så selv noget af en torturscene fra filmen med en håndfuld nåle og en klaverstreng, men fik næsten åndedrætsbesvær af den udspekulerede, effektive og totalt forfærdende måde scenen lavmælt er bygget op på. Puha da.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Filmen handler om skuespilleren Bob Crane og hans karriers op og ned tur. Samt hans venskab med John Carpenter. Sammen dyrker de to Bob's evne til at komme i bukserne på kvinder i stor stil. De kører hårdt på med mottoet: En dag uden sex, er en dag spildt. Til sidst får Bob dog nok, men dør på tragisk vis efterfølgende.
Greg Kinnear levere en ganske fin præstation, mens Willem Dafoe kører sig sikkert gennem som den lidt lurvede John.
Det er ikke nogen super præstation som leveres fra nogen af skuespillerne, derfor får den også kun en STOR 3'er. Og er vild med bryster, tja så bør man overveje at se den, for dem er der nok af :D
Kung-Fu/Vampyr-action, det kan jo kun være godt. Meeen, den kunne også være bedre. Ja ok, forventningerne var nu heller ikke superhøje. Men grunden til den fejler lidt er, at den tager sig ud som en helt og aldeles seriøs film. Det er den ikke god ting. Havde der været lidt mere b-film over den, ville det virke bedre. Action-scenerne er præcis som de skal være dog.
Dracula bliver headhuntet til at vække 7 vampyrer i Kina(og han overtager budbringerens krop). Tilfældet vil dog, at Van Helsing har en gæsteforelæsning om vampyrer, og på vej tilbage til USA bliver han også headhuntet til at bekæmpe vampyrerne og deres udøde lakajer.
I sig selv lyder det jo som et plot, der virkelig kunne laves noget kult på, men den placere sig et sted i midten mellem kult og seriøs, desværre.
Hvis ikke filmen var blevet præsenteret af Gud*, og jeg havde fået det nyeste Ekko med i billetprisen samt en håndfuld saltstænger og et par glas whisky at skylle skuffelsen ned med, havde jeg sikkert været godt sur og gnaven nu. I stedet trækker jeg blot på skuldrene, konstaterer at jeg nu har set giraffen (som hyperventilerede og var på størrelse med en myre), og at jeg aldrig skal gense den. Filmen er både intetsigende og komplet ligegyldig. Jeg forblev uberørt af alt, hvad der foregik og kun et par få korte øjeblikke var tilnærmelsesvist interessante, eksempelvis da
Katie bliver trukket ud af sengen, ned på gulvet og slæbt ud af soveværelset.
Desuden har den en ret irriterende, tåbelig men desværre ikke utroværdig (hans type findes uden tvivl) hovedperson i Micah (sikkert et anagram for HiCam, så tæt knyttet som han er til sin nye ven). At tilbringe 86 minutter i selskab med et fjols som ham er mildest talt lidt af en prøvelse.
* En meget underholdende, sjov og veloplagt præsentation med undtagelse af det øjeblik, hvor Gud pegede ned mod et bestemt sæde i salen og berettede, at han engang havde siddet der og sovet under en Tarkovskij-film! Blasfemi! Men han prædiker jo tilgivelse og syndsforladelse, så jeg bider i det sure æble og gør mit bedste for at tilgive ham... :/ I øvrigt har han fuldstændigt ret i sine indledende ord: "I er blevet snydt!" At han så efterfølgende konstaterede, at filmen momentvis er uhyggelig, har han alt andet end ret i. Jeg kan ikke anbefale nogen at se den. I går ikke glip af noget ved at lade være.
Jeg har lige læst lidt om forskellene mellem "Director's Cut" og "Theatrical Cut", og den originale slutning er klart mere interessant end den nye påklistrede. Om den så var veludført og fungerede, kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om. Men jeg ville gerne have set den i stedet.
Har lige siddet og set de 4 første afsnit af DollHouse og synes det har været en ganske lovende start.
Afsnit 1, "Ghost", var lidt shaky og havde lidt svært ved at gøre indtryk på mig, men det har de tre efterfølgende afsnit alle formået med Joss Whedons sublime talent for at få handlingen til at overlappe hinanden og bid for bid udvikle sin komplicerede og mystiske heltinde Echo, (Eliza Dushu som nu klart har slået fast med syvtommersøm, at hun har masser af variation i sit skuespil).
Synes også resten af castet gør det særdeles fremragende. Især Harry Lennix som Echo’s makker, hvis far – datter agtige forhold bliver interessant at følge fremover, og Tahmoh Peninkett som den herlige oldschool FBI agent Paul Ballard. Og så var det fedt at se Amy Acker igen i en lidt skummel rolle.
Whedons velkendte sprudlende selvironiske dialog er bevaret, men er dog mest reserveret for computernørden Topher og det klær den mere ubehagelige og spooky tone, der hænger over serien og som jeg synes fungerer ganske effektivt.
DollHouse er blevet sammenlignet med Alias, og selv om der kan drages paralleller på et par punkter, ja så mener jeg klart at DH formår at stå på egne ben og især skiller sig ud på en række punkter, stil og skuespilmæssigt og især ang. tema og karakterudvikling, som ikke var til stede i J.J. Abrams serie.
At afskrive serien efter blot at ha’ set et par afsnit, for dernæst at klassificere den som en ”Alias” kopi, synes jeg er en alt for hurtig og overfladisk vurdering.
Dette var blot et par kommentarer, men jeg laver en anmeldelse af hele serien senere. Og bare rolig, det bliver ikke i stil med Buffy/Angel analyser af hvert eneste afsnit. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#2261 MouseMickey 15 år siden
#2262 filmz-Bruce 15 år siden
#2263 Kiksmann 15 år siden
Fik set to afsnit igår af sæson 4, de minder lidt om 1. sæson, men der bliver jo opklaret en del interne intriger i 1 - 3, også skal gassen gå en smule af ballonen. Men jeg glæder mig til at se den færdig. Og serien ser jeg i hvertfald frem til sæson 6, da jeg allerede har den på hylden.
#2264 RasmusFL 15 år siden
Så må du sku være en hård hund. Jeg så selv noget af en torturscene fra filmen med en håndfuld nåle og en klaverstreng, men fik næsten åndedrætsbesvær af den udspekulerede, effektive og totalt forfærdende måde scenen lavmælt er bygget op på. Puha da.
#2265 Highland Park 15 år siden
#2266 BN 15 år siden
#2267 Kiksmann 15 år siden
Så den på DR2 igår.
Filmen handler om skuespilleren Bob Crane og hans karriers op og ned tur. Samt hans venskab med John Carpenter. Sammen dyrker de to Bob's evne til at komme i bukserne på kvinder i stor stil. De kører hårdt på med mottoet: En dag uden sex, er en dag spildt.
Til sidst får Bob dog nok, men dør på tragisk vis efterfølgende.
Greg Kinnear levere en ganske fin præstation, mens Willem Dafoe kører sig sikkert gennem som den lidt lurvede John.
Det er ikke nogen super præstation som leveres fra nogen af skuespillerne, derfor får den også kun en STOR 3'er. Og er vild med bryster, tja så bør man overveje at se den, for dem er der nok af :D
3/6
#2268 Skeloboy 15 år siden
Kung-Fu/Vampyr-action, det kan jo kun være godt. Meeen, den kunne også være bedre. Ja ok, forventningerne var nu heller ikke superhøje. Men grunden til den fejler lidt er, at den tager sig ud som en helt og aldeles seriøs film. Det er den ikke god ting. Havde der været lidt mere b-film over den, ville det virke bedre. Action-scenerne er præcis som de skal være dog.
Dracula bliver headhuntet til at vække 7 vampyrer i Kina(og han overtager budbringerens krop). Tilfældet vil dog, at Van Helsing har en gæsteforelæsning om vampyrer, og på vej tilbage til USA bliver han også headhuntet til at bekæmpe vampyrerne og deres udøde lakajer.
I sig selv lyder det jo som et plot, der virkelig kunne laves noget kult på, men den placere sig et sted i midten mellem kult og seriøs, desværre.
2½/6
#2269 Highland Park 15 år siden
Hvis ikke filmen var blevet præsenteret af Gud*, og jeg havde fået det nyeste Ekko med i billetprisen samt en håndfuld saltstænger og et par glas whisky at skylle skuffelsen ned med, havde jeg sikkert været godt sur og gnaven nu. I stedet trækker jeg blot på skuldrene, konstaterer at jeg nu har set giraffen (som hyperventilerede og var på størrelse med en myre), og at jeg aldrig skal gense den.
Filmen er både intetsigende og komplet ligegyldig. Jeg forblev uberørt af alt, hvad der foregik og kun et par få korte øjeblikke var tilnærmelsesvist interessante, eksempelvis da
Desuden har den en ret irriterende, tåbelig men desværre ikke utroværdig (hans type findes uden tvivl) hovedperson i Micah (sikkert et anagram for HiCam, så tæt knyttet som han er til sin nye ven). At tilbringe 86 minutter i selskab med et fjols som ham er mildest talt lidt af en prøvelse.
* En meget underholdende, sjov og veloplagt præsentation med undtagelse af det øjeblik, hvor Gud pegede ned mod et bestemt sæde i salen og berettede, at han engang havde siddet der og sovet under en Tarkovskij-film! Blasfemi! Men han prædiker jo tilgivelse og syndsforladelse, så jeg bider i det sure æble og gør mit bedste for at tilgive ham... :/
I øvrigt har han fuldstændigt ret i sine indledende ord: "I er blevet snydt!"
At han så efterfølgende konstaterede, at filmen momentvis er uhyggelig, har han alt andet end ret i. Jeg kan ikke anbefale nogen at se den. I går ikke glip af noget ved at lade være.
Jeg har lige læst lidt om forskellene mellem "Director's Cut" og "Theatrical Cut", og den originale slutning er klart mere interessant end den nye påklistrede. Om den så var veludført og fungerede, kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om. Men jeg ville gerne have set den i stedet.
#2270 NightHawk 15 år siden
Afsnit 1, "Ghost", var lidt shaky og havde lidt svært ved at gøre indtryk på mig, men det har de tre efterfølgende afsnit alle formået med Joss Whedons sublime talent for at få handlingen til at overlappe hinanden og bid for bid udvikle sin komplicerede og mystiske heltinde Echo, (Eliza Dushu som nu klart har slået fast med syvtommersøm, at hun har masser af variation i sit skuespil).
Synes også resten af castet gør det særdeles fremragende. Især Harry Lennix som Echo’s makker, hvis far – datter agtige forhold bliver interessant at følge fremover, og Tahmoh Peninkett som den herlige oldschool FBI agent Paul Ballard. Og så var det fedt at se Amy Acker igen i en lidt skummel rolle.
Whedons velkendte sprudlende selvironiske dialog er bevaret, men er dog mest reserveret for computernørden Topher og det klær den mere ubehagelige og spooky tone, der hænger over serien og som jeg synes fungerer ganske effektivt.
DollHouse er blevet sammenlignet med Alias, og selv om der kan drages paralleller på et par punkter, ja så mener jeg klart at DH formår at stå på egne ben og især skiller sig ud på en række punkter, stil og skuespilmæssigt og især ang. tema og karakterudvikling, som ikke var til stede i J.J. Abrams serie.
At afskrive serien efter blot at ha’ set et par afsnit, for dernæst at klassificere den som en ”Alias” kopi, synes jeg er en alt for hurtig og overfladisk vurdering.
Dette var blot et par kommentarer, men jeg laver en anmeldelse af hele serien senere. Og bare rolig, det bliver ikke i stil med Buffy/Angel analyser af hvert eneste afsnit. :)