Amen - lidt tør og jævn film om et ellers spænende emne. Den katolske kirkes pasivitet i jødeforfølgelserne under anden verdenskrig og opfinderen af Cyclon B forsøg på at gøre opmærksom på uderyddelserne.
Jeg havde aldrig tidligere set denne iøvrigt klassiske og højt berømmede film. Utallige gange er man stødt på referencerne til den og ikke mindst Judy Garlands smukke "Some where over the Rainbow", men første syn skulle blive i HD og endnu engang må man konstatere, at billedoplevelsen er fænomenal, ikke mindst pga. den altid forbløffende Technicolor farvepalette.
Victor Fleming er ikke et instruktørnavn som nævnes meget i disse dage. Han er i det store og hele ukendt for de fleste. Ikke desto mindre er han manden bag årets to største blu-ray udgivelser, denne og ikke mindst Borte med Blæsten, som er to af de mest feterede klassikere i filmhistorien. Og de er begge restaurerede efter alle kunstens regler.
Wizard of Oz formår dog ikke at røre mig eller give mig blot i nærheden af samme oplevelse, som Borte med Blæsten giver mig gang på gang. Den er flot, sød og charmerende, men det er svært at tilføje superlativer for stor filmkunst.
Men visuelt er der kun få problemer med dette transfer og lyden er helt tilfredsstillende. Jeg kan ikke forestille mig, at vi nogensinde får denne film at se i bedre kvalitet.
Film: 7/10 Video: 9/10 Audio: 5/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Filmhistoriens største film. Filmhistoriens mest indtjenende film. Filmhistoriens mest sete film. Filmhistoriens bedste kærlighedsdrama. Fra David O. Selznick købte filmrettighederne i 1936 til Margaret Mitchells episke værk om den amerikanske borgerkrig for uhørte $50.000, var kursen lagt. USA blev fejet over ende af romanen og da rygterne i 1937 gik om forberedelserne til filmen, begynde en filmfeber at indtage kontinentet, som aldrig er overgået.
“There was a land of cavaliers and cotton fields called the Old South ... Here in this pretty world Gallantry took its last bow. Here was the last ever to be seen of Knights and their Ladies Fair, of Master and of Slave ... Look for it only in books, for it is no more than a dream remembered. A Civilization gone with the wind ...”.
Spekulationerne omkring filmens rollebesætning var forsidestof. For de fleste var Clark Gable selvskrevet i hovedrollen som Rhett Butler, i filmens indledning beskrevet sidst i rollelisten som "A visitor from Charleston", hvilket må siges at være en underdrivelse af dimensioner. Gary Cooper, Ronald Colman og Errol Flynn var udfordrerne, men har man først indtaget synet a Clark Gable i rollen, så kan man ikke forestille sig disse, iøvrigt første klasses skuespillere, i rollen.
Noget andet var valget af den kvindelige hovedrolle, som southern belle med det irske temperament ... Scarlett O'Hara. Kan man idag forestille sig Bette Davis, Lucille Ball eller Kathrine Hepburn i rollen? Selznick kunne ikke og da sidstnævnte sagde til ham "I am Scarlett O'Hara! The role is practically written for me.", svarede Selznick "I can't imagine Rhett Butler chasing you for ten years.". Og desværre Kathrine. Selvom du var en fantastisk skuespillerinde, var du aldrig nogensinde blevet en succes som Scarlett. Den rigtige Scarlett fandt man i den engelske skuespillerinde Vivien Leigh, hvis forældre var hhv. fransk og irsk. Det samme var Scarlett.
Jo, anekdoter er der rigelige af til og om denne film. Victor Fleming var filmens instruktør, men blev i løbet af indspilningen kørt så fysisk ned af strabadserne, at George Cukor måtte indover og hjælpe med færdiggørelsen. Hvor meget snor disse reelt havde er der mange, der har meninger om. Dette var David O. Selznicks film fra start til slut og intet i denne film er lavet uden hans stempel. Manden er kendt for at skrive memo'er og breve i novelle klassen og hans korrespondance om dette og hint vedrørende produktionen af Gone With The Wind er enorm. Roger Ebert sagde "the Nixon tapes of Hollywood's golden age." Bogen "Memo from David O. Selznick : The Creation of "Gone with the Wind" and Other Motion Picture Classics, as Revealed in the Producer's Private Letters, Telegrams, Memorandums, and Autobiographical Remarks", er anbefalelsesværdig.
Hvad der hejser filmen til det stof drømme er gjort af, er komponisten Max Steiners vidunderlige soundtrack. Som gudsøn af Richard Strauss, havde han allerede én fod indenfor de fineste kredse. Temaerne akkompagnerer melodramaet og hovedtemaet er på samme tid opløftende og sørgelig. Temaet er uvilkårlig sammenkædet kærlighedshistoriens konklusion.
Filmen varer tæt på 4 timer og den åbnes af en ouverture og starter efter pausen med en entr'acte, som det sig hør og bør af storfilm i helaften genren.
Der er ikke så meget at sige og tilføje om denne film. Det er ikke den bedste film, jeg har set i mit liv, selv om den ligger godt deroppe ad i top 50, men det er absolut ... kliché ... den største. At opleve den påny i denne kvalitet er nærmest overvældende. Jeg elsker den film!
Udgaven er den amerikanske Limited Collection Box, som er ligeså vulgær og dekadent som de sydstater der portrætteres. Rød velour boks, bog, memoer, artwork og kopi af det originale program fra premieren og sampling af musikken. Derudover rigeligt med ekstramateriale.
Film: 10/10 Video: 10/10 Audio: 6/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Nu går jeg ikke så meget op i karakter, mere ord, men bemærkede lige 6 tallet i Lyd, for en som dig der går så meget op i lyd, virke det da som noget der burde nævnes noget mere om. Kan self. også være det er et 9 tal på hovedet 8-)
Jeg husker og ha læst det med at til castingen af Scarlett bad de alle hollywoods stjerner møde op, til casting, for at skabe medie opmærksomhed, hvor de faktisk havde besluttet sig på hovedrolleinden.
Det er en af de Anekdoter jeg har hørt, som Ole Michelsen fortalte da han var "vært" for den movie koncert jeg var til, med Århus Symforni orkestret, hvor vi netop hørte musik fra Gone with the wind blandt andet.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#2284 Hvis man læser de fleste anmeldelser af klassikere på blu-ray, så ser man karakterer som 4.5 af 5 og 9/10. Jeg har altid været tilhænger af relativ karaktergivning. Hvis jeg giver Gone With The Wind 10/10, hvad siger det så om forholdet til det opnåelige indenfor lydkvalitet på blu-ray?
Jeg kan forsikre om, at Gone With The Wind lyder bedre nu end nogensinde før. Jeg kan ikke komme på noget at klage over. Men hvis man skal til at give 10/10 i Audio fordi filmen på blu-ray nu lyder det bedste den kan lyde. Så skal man måske også til at give Idioterne 10/10 fordi den lyder det bedste den kan lyde. Hvad så med videokvalitet? Skal man så til at give alle film 10/10 når alle film kan overføres digitalt fra kamera til disc fordi oplevelsen er 100% identisk med instruktørens vision?
Det er forskellige måder at bedømme på og jeg foretrækker altså den relative, fordi den for mig som køber, siger mere om, hvad man kan forvente af transferet og lyden til en film ifht. det sublime. Ellers ville to forskellige karakterer indenfor både audio og video være at foretrække.
Og ja, det skulle være en sand anekdote :) Og jeg ville godt have været med til den koncert :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Jeg er meget uenig med bruce hvad angår politik, men her må jeg altså give ham ret. Jeg fatter ikke anmeldere der giver samtlige blu-ray udgivelser topkarakter i lyd og billede, blot fordi det aldrig har set bedre ud.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Hehe forståligt nok, jeg så bare 6 tallet og lever nok i den gamle karakter skala stadigvæk, så lød det slemt 8-)
Og yep det var en fed koncert, godt nok kan man få meget ud af og høre lyden på gode højtaler, men der er intet som slår og høre det live. Har stadigvæk folderen derhjemme et sted, med hvad de spillede.
Themet til psycho har aldrig lydt bedre 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Walter Hills herlige kriminalfilm besvarer nogenlunde spørgsmålet om, hvordan en biljagtsfilm instrueret i fællesskab af Jean-Pierre Melville, Robert Bresson og Sam Peckinpah ville se ud. Historien er skåret helt ind til benet uden overflødig psykologiseren eller baggrundshistorier, og følger striden mellem den iskolde heist-chauffør spillet af Ryan O'Neal og den suverænt spillende Bruce Dern som en herligt arrogant politimand.
Hele balladen udvikler sig med vid, stil og sort humor, som Walter Hill kan præsterer det, når han er skarpest. Den er en suverænt underholdende affære, og en påmindelse om hvor meget bedre fysiske biljagter stadig er end de kønsløse CGI affærer, der laves så ofte nu omstunder. Førsteklasses underholdning.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
#2281 jessup 14 år siden
3-3.5/6
#2282 filmz-Bruce 14 år siden
Jeg havde aldrig tidligere set denne iøvrigt klassiske og højt berømmede film. Utallige gange er man stødt på referencerne til den og ikke mindst Judy Garlands smukke "Some where over the Rainbow", men første syn skulle blive i HD og endnu engang må man konstatere, at billedoplevelsen er fænomenal, ikke mindst pga. den altid forbløffende Technicolor farvepalette.
Victor Fleming er ikke et instruktørnavn som nævnes meget i disse dage. Han er i det store og hele ukendt for de fleste. Ikke desto mindre er han manden bag årets to største blu-ray udgivelser, denne og ikke mindst Borte med Blæsten, som er to af de mest feterede klassikere i filmhistorien. Og de er begge restaurerede efter alle kunstens regler.
Wizard of Oz formår dog ikke at røre mig eller give mig blot i nærheden af samme oplevelse, som Borte med Blæsten giver mig gang på gang. Den er flot, sød og charmerende, men det er svært at tilføje superlativer for stor filmkunst.
Men visuelt er der kun få problemer med dette transfer og lyden er helt tilfredsstillende. Jeg kan ikke forestille mig, at vi nogensinde får denne film at se i bedre kvalitet.
Film: 7/10
Video: 9/10
Audio: 5/10
#2283 filmz-Bruce 14 år siden
Filmhistoriens største film. Filmhistoriens mest indtjenende film. Filmhistoriens mest sete film. Filmhistoriens bedste kærlighedsdrama. Fra David O. Selznick købte filmrettighederne i 1936 til Margaret Mitchells episke værk om den amerikanske borgerkrig for uhørte $50.000, var kursen lagt. USA blev fejet over ende af romanen og da rygterne i 1937 gik om forberedelserne til filmen, begynde en filmfeber at indtage kontinentet, som aldrig er overgået.
“There was a land of cavaliers and cotton fields called the Old South ... Here in this pretty world Gallantry took its last bow. Here was the last ever to be seen of Knights and their Ladies Fair, of Master and of Slave ... Look for it only in books, for it is no more than a dream remembered. A Civilization gone with the wind ...”.
Spekulationerne omkring filmens rollebesætning var forsidestof. For de fleste var Clark Gable selvskrevet i hovedrollen som Rhett Butler, i filmens indledning beskrevet sidst i rollelisten som "A visitor from Charleston", hvilket må siges at være en underdrivelse af dimensioner. Gary Cooper, Ronald Colman og Errol Flynn var udfordrerne, men har man først indtaget synet a Clark Gable i rollen, så kan man ikke forestille sig disse, iøvrigt første klasses skuespillere, i rollen.
Noget andet var valget af den kvindelige hovedrolle, som southern belle med det irske temperament ... Scarlett O'Hara. Kan man idag forestille sig Bette Davis, Lucille Ball eller Kathrine Hepburn i rollen? Selznick kunne ikke og da sidstnævnte sagde til ham "I am Scarlett O'Hara! The role is practically written for me.", svarede Selznick "I can't imagine Rhett Butler chasing you for ten years.". Og desværre Kathrine. Selvom du var en fantastisk skuespillerinde, var du aldrig nogensinde blevet en succes som Scarlett. Den rigtige Scarlett fandt man i den engelske skuespillerinde Vivien Leigh, hvis forældre var hhv. fransk og irsk. Det samme var Scarlett.
Jo, anekdoter er der rigelige af til og om denne film. Victor Fleming var filmens instruktør, men blev i løbet af indspilningen kørt så fysisk ned af strabadserne, at George Cukor måtte indover og hjælpe med færdiggørelsen. Hvor meget snor disse reelt havde er der mange, der har meninger om. Dette var David O. Selznicks film fra start til slut og intet i denne film er lavet uden hans stempel. Manden er kendt for at skrive memo'er og breve i novelle klassen og hans korrespondance om dette og hint vedrørende produktionen af Gone With The Wind er enorm. Roger Ebert sagde "the Nixon tapes of Hollywood's golden age." Bogen "Memo from David O. Selznick : The Creation of "Gone with the Wind" and Other Motion Picture Classics, as Revealed in the Producer's Private Letters, Telegrams, Memorandums, and Autobiographical Remarks", er anbefalelsesværdig.
Hvad der hejser filmen til det stof drømme er gjort af, er komponisten Max Steiners vidunderlige soundtrack. Som gudsøn af Richard Strauss, havde han allerede én fod indenfor de fineste kredse. Temaerne akkompagnerer melodramaet og hovedtemaet er på samme tid opløftende og sørgelig. Temaet er uvilkårlig sammenkædet kærlighedshistoriens konklusion.
Filmen varer tæt på 4 timer og den åbnes af en ouverture og starter efter pausen med en entr'acte, som det sig hør og bør af storfilm i helaften genren.
Der er ikke så meget at sige og tilføje om denne film. Det er ikke den bedste film, jeg har set i mit liv, selv om den ligger godt deroppe ad i top 50, men det er absolut ... kliché ... den største. At opleve den påny i denne kvalitet er nærmest overvældende. Jeg elsker den film!
Udgaven er den amerikanske Limited Collection Box, som er ligeså vulgær og dekadent som de sydstater der portrætteres. Rød velour boks, bog, memoer, artwork og kopi af det originale program fra premieren og sampling af musikken. Derudover rigeligt med ekstramateriale.
Film: 10/10
Video: 10/10
Audio: 6/10
#2284 elwood 14 år siden
Jeg husker og ha læst det med at til castingen af Scarlett bad de alle hollywoods stjerner møde op, til casting, for at skabe medie opmærksomhed, hvor de faktisk havde besluttet sig på hovedrolleinden.
Det er en af de Anekdoter jeg har hørt, som Ole Michelsen fortalte da han var "vært" for den movie koncert jeg var til, med Århus Symforni orkestret, hvor vi netop hørte musik fra Gone with the wind blandt andet.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#2285 filmz-Bruce 14 år siden
Jeg kan forsikre om, at Gone With The Wind lyder bedre nu end nogensinde før. Jeg kan ikke komme på noget at klage over. Men hvis man skal til at give 10/10 i Audio fordi filmen på blu-ray nu lyder det bedste den kan lyde. Så skal man måske også til at give Idioterne 10/10 fordi den lyder det bedste den kan lyde. Hvad så med videokvalitet? Skal man så til at give alle film 10/10 når alle film kan overføres digitalt fra kamera til disc fordi oplevelsen er 100% identisk med instruktørens vision?
Det er forskellige måder at bedømme på og jeg foretrækker altså den relative, fordi den for mig som køber, siger mere om, hvad man kan forvente af transferet og lyden til en film ifht. det sublime. Ellers ville to forskellige karakterer indenfor både audio og video være at foretrække.
Og ja, det skulle være en sand anekdote :) Og jeg ville godt have været med til den koncert :)
#2286 Lord Beef Jerky 14 år siden
#2287 elwood 14 år siden
Og yep det var en fed koncert, godt nok kan man få meget ud af og høre lyden på gode højtaler, men der er intet som slår og høre det live. Har stadigvæk folderen derhjemme et sted, med hvad de spillede.
Themet til psycho har aldrig lydt bedre 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#2288 filmz-Bruce 14 år siden
#2289 Lord Beef Jerky 14 år siden
#2290 Benway 14 år siden
Walter Hills herlige kriminalfilm besvarer nogenlunde spørgsmålet om, hvordan en biljagtsfilm instrueret i fællesskab af Jean-Pierre Melville, Robert Bresson og Sam Peckinpah ville se ud. Historien er skåret helt ind til benet uden overflødig psykologiseren eller baggrundshistorier, og følger striden mellem den iskolde heist-chauffør spillet af Ryan O'Neal og den suverænt spillende Bruce Dern som en herligt arrogant politimand.
Hele balladen udvikler sig med vid, stil og sort humor, som Walter Hill kan præsterer det, når han er skarpest. Den er en suverænt underholdende affære, og en påmindelse om hvor meget bedre fysiske biljagter stadig er end de kønsløse CGI affærer, der laves så ofte nu omstunder. Førsteklasses underholdning.