Vi har nok alle sammen på et eller anden tidspunkt i vores tilværelse blevet påduttet de evindelige historier om dengang da far var dreng var det hele meget værre. Det sne vi ser i disse tider er ingenting imod hvad det var for 20, 30, 40 år siden. Dengang vi havde bilfrie søndage og sne var noget der rent faktisk kom om vinteren med dertilhørende lave temperaturer. Alle disse historier vil dog blegne i forhold til hvad vores to hovedpersoner i ”The Road” beretter. Manden (Viggo Mortensen) og sønnen (Kodi Smit-McPhee) nyder tilværelsen i forhutlede klæder mens de kører rundt med en indkøbsvogn ned af ”Memory Lane”, som i dette tilfælde vil sige et ørkenlandskab med træer der er uddøde og ellers sand og jord, i et gråklædt landskab. Hvad der er sket ved vi ikke og det er egentlig heller ikke vigtigt for handlingen. Det eneste vi ved er at noget slemt er sket, noget som har udslettet størstedelen af den humane race og kun de allermest hårdkogte har overlevet. Dem som vil kæmpe for enhver pris.
Da jeg læste bogen ”The Road” af Cormac McCarthy første gang, var jeg meget imponeret over hans måde at skrive. Det var den første bog jeg begav mig i krig med, af nævnte forfatter og hans Faulknerske skrivemåde, greb mig med det samme. Når Cormac beskriver landskabet og atmosfæren er det ren prosa. Dette var også medvirkende til at jeg var lidt skeptisk da nyheden om en filmatisering blev offentliggjort. Egentlig var det ikke en overraskende nyhed da ”No Country for Old Men” høstede stor succes. ”No Country” er dog en helt anden fortælling end ”The Road”, hvor førstnævnte har en masse interessante figurer, så er ”The Roads” figurer mindre spektakulære, mere om det senere. Min skepsis med hensyn til ”The Road” var hvordan det ville lykkedes instruktøren, John Hillcoat, at fremvise Cormacs prosa som umiddelbart virker til at være ufilmbar. Lad det være sagt med det samme, han gør det så godt som det kan gøres. Kinematografien er bjertagende omend meget deprimerende, det hele har fået et gråt og mørkt farvefilter, som vitterligt gør hele landskabet grå, trist, og kedeligt. Dertil hører også den fantastiske musik af Nick Cave. At kalde musikken iørefaldende ville være at overdrive. Ofte er den meget afdæmpende, meget trist og når der virkelig skal knald på i de enkelte actionscener, hvis man kalde dem det, så leverer den også. Specielt en scene i filmen fremstår som noget specielt. På et tidspunkt kommer manden og drengen til et øde hus, som de undersøger for mad og drikkevarer, da de kommer ned i kælderene opdager de at ejerne holder mennesker fanget i den. Splitternøgen venter de blot på at blive slagtet og blive til kannibalføde. Selv om jeg tydeligt kan huske scenen fra bogen, så formår Hillcoat stadigvæk at få pulsen helt op, hvor man sidder helt ude på det yderste af stolen. Den illustrerer også hvorledes menneskeracen vil og er i stand til at gøre alt for at overleve. Udfra mandens synspunkt bliver de disse mennesker betragtet som ”de onde”, hvilket de naturligvis også er i det scenarie som de befinder sig i. Alligevel kan man ikke lade være med at tænke om hvem disse personer. Kan det tænkes at de tidligere var ganske almindelige lønmodtagere, som blot er blevet ofre for naturens kræfter. Vi er med andre vidne til menneskets forfald i sin yderste konsekvens.
Selve moderen som kan betegnes som ”liv” har valgt at tage sit eget liv inden det er kommet så langt. Nogle vil kalde hende egoistisk, en som ikke er villig til ”at gøre alt” som manden siger til hende. Omvendt kan man sige at hun blot ser realiteterne i øjnene. Er dette en verden man ønsker at opdrage sine børn i. En verden uden noget fremtid, hvor hver dag er en kamp for overlevelse. På et tidspunkt kommer vores to hovedpersoner til en gård, hvor en hel familie har hængt sig selv ”det er ikke som det ser ud” siger faren med henvisning til kanibalisme. De har simpelthen valgt at forlade denne verden og som historien fortsætter så begynder man at få mere og mere forståelse for deres valg. 8/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Formentlig har 2009 i kroner og ører været et indbringende år for Gerard Butler. Det må man da håbe, for det ser noget mindre indbringende ud for publikum til hans film. Denne var ikke så slem som Gamer, som er årets absolut værste film jeg er blevet udsat for, men der er ikke rigtig nogle oplivende momenter at hente. Man må tage hatten af for manuskriptforfatternes fantasi i at udtænke nye twists til en gammel traver historie, men det føles som ligegyldigheder og rendyrket falden på halen for vores underholdningsgén, som helst ikke må udfordres for meget.
Kan man ikke lave en franchise, hvor man skyder 10 film af gangen og ændrer hist og pist, skurken bytter tøj med helten, man filmer nogle klip fra andre vinkler, som man kan bruge i en anden film og ændrer lidt på farvenøglen og underlægningsmusik. Det vil sikker være økonomisk rentabelt,
Det er egentlig ikke fordi der er nogen som spiller dårligt heri, det er blot så ... fantasiforladt i alle sine forsøg på fantasifuldhed.
Film: 2-3/6
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Denne ultra lav-budgets gyser er fra samme år som "The Texas Chain Saw Massacre", og den minder faktisk også om den til tider. Filmen er løst baseret på stjernepsykopaten Ed Gains liv, og vi følger den lokale tosse - spillet blændende af Roberts Blossom - der bliver tiltagende mere sindssyg efter moderens død. Tonen er skiftevis komisk og foruroligende, men på trods af den meget amatøragtige fremtoning, kommer den faktisk under huden.
I en særdeles kvalmende sekvens, der tilsyneladende er blevet restaureret på den tyske dvd, jeg har lånt, tømmer skurken et ofres hjerne og øje med en teske - på trods af at det tydeligvis er lavet med meget billige og falske modeller, må jeg tilstå, at aftensmaden lige vendte sig en ekstra gang i maven. Selve tanken er simpelthen så forstyrret.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Bud Spencer slår til igen, og denne gang som Banana Joe der bor i en landsby Sydamerika, og mens han er i storbyen må han slås imod de lokale gangstere.
Jeg har ikke set filmen i 30 år, og selvom filmen viser sin alder, så er det en alletiders weekend film.
Er ikke helt færdig med Heroes sæson 3 endnu og det er egentligt ikke en serie som er mere end fin underholdning som man ikke nødvendigvis skal følge tæt. Første halvdel var dog forholdsvist ringe og jeg var på vej til at afskrive den, men der er en opdeling midt i sæsonen som de vist nok kalder et "chapter" altså chapter 3 og herefter stiger kvaliteten gevaldigt. Det skader heller ikke at den fremragende Zeljko Ivanek træder ind i serien
#3103 - jeg vil skam heller ikke benægte at det kan være af personlige årsager filmen står som hans bedste for mig - Bennys video er blandt mine absolutte alltime favoritter.
I øvrigt så jeg den noget overvurderede Funny Games i bio i sin tid, men sjældent har jeg set en film(premiere film) der gav mig så store forventninger til en instruktørs næste film.
Efter et mystisk indbrud på en forskningsklinik, sker der en række mord blandt de som arbejder der. En journalist og en blind mand sætter sig for at finde ud af hvad det er der fører til disse mord.
Dette er Argento's anden film som instruktør, og til at hjælpe sig har han Karl Malden. Men det er bare ligesom ikke nok. Historien er sådan set god nok. Men skuespillet halter en smule, og slutningen er helt kikset efter min mening, desværre regnede jeg måske også filmen ud for hurtigt.
1/6
Tenebre
En amerikanske succesfuld forfatter kommer til Rom for at promovere sin nye bog, desværre har en forstyrret person læst den og kopier nu mordene fra bogen.
Her er vi noget længere henne i Argento's karriere, og filmen har en meget god historie som faktisk kunne holde mig fænget, men jøsses noget l**** musik, dat var lige før jeg gravede mig ned. Men kan man sætte det til side, så er filmen ganske glimrende. Dermed ikke sagt at det er et mesterværk!!
2/6
Bird whit the crystal plumage
Den amerikanske forfatter Sam ser et mordforsøg, og redder offeret, men påkalder sig derved også mordens interesse. Nu er det et kapløb mod tiden, for hvem finder hvem først.
Argento's første spillefilm, er efter min mening også en rigtig god thriller. Det gik faktisk op for mig midt i filmen at jeg engang har set den på tysk TV. Historien er super, mens skuespillet er acceptabelt. Desværre er traneferet direkte fra video til dvd.
#3144 - Ah, Deranged... den holder jeg nu meget af, og ja, den er ret forstyrrende. Blossom er fantastisk som den lidt tilbagestående morder.
#3149 - Det ser ud, som om gialli ikke er helt noget for dig? :-)
Hvis du ikke kan lide Goblins musik i Tenebre, så må jeg nok advare dig mod at dykke alt for meget ned i Argentos film. Han har skambrugt dem i meget af sin karriere.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
#3141 filmz-Narniabæver 14 år siden
I could kill that cat!
En kvinde i en bank bliver forbandet af en gammel sigøjner, og ville kvinden mon gå neden om tilsidst?
Larmende og brutal, men et af sidste sommers bedre film, og en gyser med et par sjove indslag.
8/10
#3142 filmz-jonasgr 14 år siden
Dengang da far var dreng
Vi har nok alle sammen på et eller anden tidspunkt i vores tilværelse blevet påduttet de evindelige historier om dengang da far var dreng var det hele meget værre. Det sne vi ser i disse tider er ingenting imod hvad det var for 20, 30, 40 år siden. Dengang vi havde bilfrie søndage og sne var noget der rent faktisk kom om vinteren med dertilhørende lave temperaturer. Alle disse historier vil dog blegne i forhold til hvad vores to hovedpersoner i ”The Road” beretter. Manden (Viggo Mortensen) og sønnen (Kodi Smit-McPhee) nyder tilværelsen i forhutlede klæder mens de kører rundt med en indkøbsvogn ned af ”Memory Lane”, som i dette tilfælde vil sige et ørkenlandskab med træer der er uddøde og ellers sand og jord, i et gråklædt landskab. Hvad der er sket ved vi ikke og det er egentlig heller ikke vigtigt for handlingen. Det eneste vi ved er at noget slemt er sket, noget som har udslettet størstedelen af den humane race og kun de allermest hårdkogte har overlevet. Dem som vil kæmpe for enhver pris.
Da jeg læste bogen ”The Road” af Cormac McCarthy første gang, var jeg meget imponeret over hans måde at skrive. Det var den første bog jeg begav mig i krig med, af nævnte forfatter og hans Faulknerske skrivemåde, greb mig med det samme. Når Cormac beskriver landskabet og atmosfæren er det ren prosa. Dette var også medvirkende til at jeg var lidt skeptisk da nyheden om en filmatisering blev offentliggjort. Egentlig var det ikke en overraskende nyhed da ”No Country for Old Men” høstede stor succes. ”No Country” er dog en helt anden fortælling end ”The Road”, hvor førstnævnte har en masse interessante figurer, så er ”The Roads” figurer mindre spektakulære, mere om det senere. Min skepsis med hensyn til ”The Road” var hvordan det ville lykkedes instruktøren, John Hillcoat, at fremvise Cormacs prosa som umiddelbart virker til at være ufilmbar. Lad det være sagt med det samme, han gør det så godt som det kan gøres. Kinematografien er bjertagende omend meget deprimerende, det hele har fået et gråt og mørkt farvefilter, som vitterligt gør hele landskabet grå, trist, og kedeligt. Dertil hører også den fantastiske musik af Nick Cave. At kalde musikken iørefaldende ville være at overdrive. Ofte er den meget afdæmpende, meget trist og når der virkelig skal knald på i de enkelte actionscener, hvis man kalde dem det, så leverer den også. Specielt en scene i filmen fremstår som noget specielt. På et tidspunkt kommer manden og drengen til et øde hus, som de undersøger for mad og drikkevarer, da de kommer ned i kælderene opdager de at ejerne holder mennesker fanget i den. Splitternøgen venter de blot på at blive slagtet og blive til kannibalføde. Selv om jeg tydeligt kan huske scenen fra bogen, så formår Hillcoat stadigvæk at få pulsen helt op, hvor man sidder helt ude på det yderste af stolen. Den illustrerer også hvorledes menneskeracen vil og er i stand til at gøre alt for at overleve. Udfra mandens synspunkt bliver de disse mennesker betragtet som ”de onde”, hvilket de naturligvis også er i det scenarie som de befinder sig i. Alligevel kan man ikke lade være med at tænke om hvem disse personer. Kan det tænkes at de tidligere var ganske almindelige lønmodtagere, som blot er blevet ofre for naturens kræfter. Vi er med andre vidne til menneskets forfald i sin yderste konsekvens.
Selve moderen som kan betegnes som ”liv” har valgt at tage sit eget liv inden det er kommet så langt. Nogle vil kalde hende egoistisk, en som ikke er villig til ”at gøre alt” som manden siger til hende. Omvendt kan man sige at hun blot ser realiteterne i øjnene. Er dette en verden man ønsker at opdrage sine børn i. En verden uden noget fremtid, hvor hver dag er en kamp for overlevelse. På et tidspunkt kommer vores to hovedpersoner til en gård, hvor en hel familie har hængt sig selv ”det er ikke som det ser ud” siger faren med henvisning til kanibalisme. De har simpelthen valgt at forlade denne verden og som historien fortsætter så begynder man at få mere og mere forståelse for deres valg.
8/10
'Cause I'm evil"
#3143 filmz-Bruce 14 år siden
Formentlig har 2009 i kroner og ører været et indbringende år for Gerard Butler. Det må man da håbe, for det ser noget mindre indbringende ud for publikum til hans film. Denne var ikke så slem som Gamer, som er årets absolut værste film jeg er blevet udsat for, men der er ikke rigtig nogle oplivende momenter at hente. Man må tage hatten af for manuskriptforfatternes fantasi i at udtænke nye twists til en gammel traver historie, men det føles som ligegyldigheder og rendyrket falden på halen for vores underholdningsgén, som helst ikke må udfordres for meget.
Kan man ikke lave en franchise, hvor man skyder 10 film af gangen og ændrer hist og pist, skurken bytter tøj med helten, man filmer nogle klip fra andre vinkler, som man kan bruge i en anden film og ændrer lidt på farvenøglen og underlægningsmusik. Det vil sikker være økonomisk rentabelt,
Det er egentlig ikke fordi der er nogen som spiller dårligt heri, det er blot så ... fantasiforladt i alle sine forsøg på fantasifuldhed.
Film: 2-3/6
#3144 Benway 14 år siden
Denne ultra lav-budgets gyser er fra samme år som "The Texas Chain Saw Massacre", og den minder faktisk også om den til tider. Filmen er løst baseret på stjernepsykopaten Ed Gains liv, og vi følger den lokale tosse - spillet blændende af Roberts Blossom - der bliver tiltagende mere sindssyg efter moderens død. Tonen er skiftevis komisk og foruroligende, men på trods af den meget amatøragtige fremtoning, kommer den faktisk under huden.
I en særdeles kvalmende sekvens, der tilsyneladende er blevet restaureret på den tyske dvd, jeg har lånt, tømmer skurken et ofres hjerne og øje med en teske - på trods af at det tydeligvis er lavet med meget billige og falske modeller, må jeg tilstå, at aftensmaden lige vendte sig en ekstra gang i maven. Selve tanken er simpelthen så forstyrret.
#3145 filmz-Narniabæver 14 år siden
Bud Spencer slår til igen, og denne gang som Banana Joe der bor i en landsby Sydamerika, og mens han er i storbyen må han slås imod de lokale gangstere.
Jeg har ikke set filmen i 30 år, og selvom filmen viser sin alder, så er det en alletiders weekend film.
#3146 jessup 14 år siden
#3147 jessup 14 år siden
I øvrigt så jeg den noget overvurderede Funny Games i bio i sin tid, men sjældent har jeg set en film(premiere film) der gav mig så store forventninger til en instruktørs næste film.
#3148 filmz-Narniabæver 14 år siden
Familien der blev plaget af onde ånder i den første film får besøg af en skummel præst, og denne gang får de hjælp af en indianer.
En skræmmende fortsættelse, dog er det er ikke verdens bedste fortsættelse, men filmen fortjente en Oscar nominering for effekterne.
8/10
#3149 Kiksmann 14 år siden
Efter et mystisk indbrud på en forskningsklinik, sker der en række mord blandt de som arbejder der.
En journalist og en blind mand sætter sig for at finde ud af hvad det er der fører til disse mord.
Dette er Argento's anden film som instruktør, og til at hjælpe sig har han Karl Malden. Men det er bare ligesom ikke nok.
Historien er sådan set god nok. Men skuespillet halter en smule, og slutningen er helt kikset efter min mening, desværre regnede jeg måske også filmen ud for hurtigt.
1/6
Tenebre
En amerikanske succesfuld forfatter kommer til Rom for at promovere sin nye bog, desværre har en forstyrret person læst den og kopier nu mordene fra bogen.
Her er vi noget længere henne i Argento's karriere, og filmen har en meget god historie som faktisk kunne holde mig fænget, men jøsses noget l**** musik, dat var lige før jeg gravede mig ned.
Men kan man sætte det til side, så er filmen ganske glimrende. Dermed ikke sagt at det er et mesterværk!!
2/6
Bird whit the crystal plumage
Den amerikanske forfatter Sam ser et mordforsøg, og redder offeret, men påkalder sig derved også mordens interesse. Nu er det et kapløb mod tiden, for hvem finder hvem først.
Argento's første spillefilm, er efter min mening også en rigtig god thriller. Det gik faktisk op for mig midt i filmen at jeg engang har set den på tysk TV.
Historien er super, mens skuespillet er acceptabelt. Desværre er traneferet direkte fra video til dvd.
3/6
#3150 Thomsen 14 år siden
#3149 - Det ser ud, som om gialli ikke er helt noget for dig? :-)
Hvis du ikke kan lide Goblins musik i Tenebre, så må jeg nok advare dig mod at dykke alt for meget ned i Argentos film. Han har skambrugt dem i meget af sin karriere.