Hehe nå, så var det nok meget godt at jeg alligevel takkede nej til de billetter. Men skal dog nok alligevel ind og se den på et tidspunkt. Fik genset Casino Royale på blu-ray forrige uge og det var nu en ganske fortrinlig oplevelse. :-)
Jeg ville så gerne elske et nyt kapitel i den "nye" bond, men jeg må indrømme Solace skuffede mig fælt.
Filmen mangler en rigtig rød tråd, og man kommer aldrig rigtig hel ind på den magtfulde organisation som Mr. White er med i, blot små hints rundt omkring (jeg regner med vi høre mere til den i den næste Bond film)
Introsekvensen var argg bad, her snakker jeg om Another Way to Die, meget fin effekt med
Sandet
men sekvensen havde ikke så stor en wow effekt som ved den casino inspirede introsekvens til Casino Royale.
Og så var der
hende der Fields, som blev den her unge agent aspirant, der sku hente bond hjem igen, efter han har gået lidt amok, hun bidrog ike rigtig med noget andet end og vække den gamle klassiske Bond's tilgang til det modsatte køn. En lille fin detalje var dog hendes død, var det kun mig eller lå hun ikke præcis som hende fra Goldfinger gjorde? Det lignede det hvertfald ret meget.
der var også et par stykker af action sekvenserne der var gode
Hele biljagten i starten var ok, self. langt fra i samme klasse som Parkour scenen fra Casino Royale, og den lille overraskelse med Mr. White in the trunk, var da også så man trak lidt på smilebåndet, jeg havde dog regnet med vi lagde ud med forhørs scenen, så'en havde jeg altid tænkt mig den her film ville starte.
Vesper Lynd
historien som var så central i Casino Royale, kom også ud af fokus, først hen mod slutningen fik vi lidt forløsning i den, ku ikke lade være med og tænke Jason Bourne her
og ja det slutopgør
brændende bygning, hvor alle de små tråde meget belejligt lige kan ordnes på same tid, hvad er der lige med det ? det skuffede også mig en del
Jeg må nok kalde det her en go nok Popcorn film, men så eller ikke mere, jeg blev skuffet.
Jeg håber at vi i den næste film kommer mere under huden på Bond, som vi gjorde i Casino Royale, og så ser jeg frem til
Mere omkring den hemmelig organasition, og Jesper Christensen, jeg tror ikke han er ude af franchisen endnu, han virker jo som den intelligente, bare hele scenen i operar'en hvor han som den eneste af Organisationen, ikke rejser sig op for at gå, viser hvor klog han er.
heller et spoilertag for meget end for lidt, og sku jeg ha skrevet noget som folk vil kommenter er spoiler, så skriv det i en spoilertag, fordi jeg mener ikke jeg har spoilet noget, men hvis først folk gøres opmærksom på noget er den gal 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Jeg blev nu ikke skuffet over Quantum of Solace...jeg var godt underholdt hele vejen igennem og actionscenerne var fede. Og rent faktisk synes jeg at "Another way to die" var ok - ikke den bedste introsang til en Bond film - men slet ikke så ringe som mange siger (imho). Jeg er enig i at man godt kunne have brugt lidt mere info omkring den organisation Bond efterforsker, men derudover syns jeg den var fin nok :)
4/6
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Har lige læst Filmland's Per Juul Carlsen's anmeldelse af 'Quantum of Solace'. Heri kommer han med følgende kritikpunkt:
"besynderligt nok virker den ligeså flad og uinspireret som de to gennemsnitsactionfilm, Timothy Dalton nåede at spille Bond i i slut-80'erne, 'The Living Daylights' og 'License to Kill'." (citat slut)
Dette er ment negativt fra Per Juul Carlsen's side, men i mine ører lyder det da særdeles positivt og lover godt for filmen. .... Ikke mindst fordi begge Dalton's film var et frisk og meget inspireret pust efter 12-13 år med Roger Moore.
Meget er gal med den film, men lad mig blot fremhæve det der overraskede mig mest..negativt. Nu har ham her Joe brugt så lang tid på at forklare om hans fire regler, med ikke og efterlade spor, være forsigtig osv.
Og så da han skal lave hans hva tror det er 3. hit mod ham i den lille båd, her smider han så alle reglerne overbord, jeg mener nogen måtte da ha set ham/hørt den larmene pistol, altså jeg prøver og tilgiv meget i den film, men lige præcis den scene generede mig rigtig meget, fordi det er stik modsat hvo'en man ville opfatte ham Joe, self. er det omstændighederne der tvinger ham til og gøre det, men aligevel Leon, ville ha fudnet en udvej 8-)
Godt nok er filmen intet mesterværk, langtfra, men den scene der ku de godt ha lavet bedrer.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Der har været skrevet og sagt meget om Cloverfield, lige siden den udkom i starten af året. Derfor var der også en hvis form for forventning da jeg skulle se den. Det er J.J. Abrams som står bag filmen, dog ikke bag kameraet, han står „kun“ som producer på filmen. I stedet har han overladt instruktørstokken til den ukendte Matt Reeves som har stået bag ”mesterværket” Felicity. Cloverfield er dog i en helt anden genre og det er fra første sekund ikke svært at se Abrams' aftryk på denne film.
Kort fortalt handler filmen om et gigantisk monster som pludselig hærger New York og en gruppe unge menneskers kamp for at slippe væk i live. Rob Hawkins er lige blevet forfremmet til et stort job hos et multinationalt firma i Japan (vi får vist egentlig også hans jobbeskrivelse at vide, men det er uden betydning for historien i filmen). Hans venner vælger derfor at afholde en afskedsfest for ham i New York. Her bliver vi introduceret for hans venner, som også er de personer vi skal følge i resten af historien. Der er Beth som er denne chick som Rob har været forelsket i siden gymnasiet og som han har haft et one-night stand med et par måneder forinden. Så er der Rob's bror Jason som vi sådanset ikke får så meget at vide om andet end at han er kæreste med Lily, som er sort, og at han er en pestilens at høre på. Så har vi Hud, som navnet indikerer er den mindre smarte af vennerne og sjovt nok også den af dem som udvikler sig mest (hvis man da kan kalde det det) i løbet af historien. Han er lun på Marlena som han har mødt et par gange til nogle fester. Hun er den med det mørke udtryk og hendes speciale er at være fuld det meste af tiden. Med denne præsentation af hovedrolleindehaverne kommer også et af kritikpunkterne. De er meget stereotype og endimensionelle. Introen har helt sikkert haft det formål at få os til på en eller anden måde at få et forhold til personerne på den gode eller dårlige måde. Dette var dog overhovedet ikke tilfældet hos undertegnede. Jeg havde ikke noget forhold til dem og er sådan ligeglad med om de døde eller overlevede.
For at fortsætte resumeet så kort tid inde i denne fest, begynder der at ske voldsomme eksplosioner og snart finde de ud af at der et monster i gaderne. I resten af filmen bliver vi således taget fra den ene lokation til den anden i forsøget på at slippe væk. Abrams har forsøgt at lave en anerledes gyserfilm/monsterfilm ved at lade hele filmen blive filmet med et håndholdt kamera båret af Hud. Meningen har været at skabe at strejf af dokumentarisme og realisme. Denne del fungerer egentlig også meget godt, vi føler at vi er en del af gruppen at vi også er på vej væk fra dette gigantiske monster. Det er dog ret irriterende at Hud hele tiden skal filme ubetydelige ting og drejer kameraet væk fra det der er vigtigt. Men det kan på samme tid også siges at det er med til at skabe en hvis form for realisme. Det er ikke en professionel der fører kameraet, men derimod en idiot ved navn Hud, som mener at det er fedt at råbe ”did you see that?”, mens de løber for livet væk fra monstret. Ja jeg tror de så det, hvorfor tror du I løber. For at blive ved kameraet, det er trods alt det mest originale ved filmen, så må man sige at det er meget godt klippet sammen taget i betragtning af at det tager form som en dokumentar. Resten af filmen er dog ikke særlig original. Et monster i New York, som selvfølgelig vælter Frihedsgudinden, er vist set et par gange før. Jeg kom til at tænke meget på Godzilla da jeg så filmen, især da jeg også så monstret (som ligner et eller andet der er lavet i modelervoks).
Med det sagt så var jeg faktisk godt underholdt da jeg så filmen, for det jeg fik var spænding og en historie hvor jeg ikke vidste hvordan den ville ende. Og med en spilletid på knap 80 minutter, fungerer den fint som lidt hurtig underholdning.
6/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Siger man navnet Judd Apatow, vil det for de flestes vedkommende ringe en klokke. Efter at have lavet komediehittene ”Knocked Up” og ” The 40 Year Old Virgin” har han for alvor fået slået sig navn fast indenfor komediegenren. Og ikke alene har han skabt sig et navn, han har også skabt sin helt egen stil. Man er ikke så meget i tvivl når man ser en Apatow film. Han tager fat i noget som egentlig er tragisk og får det vendt til en sjov historie. I ”40 Year Old Virgin” er det jo egentlig en tragisk historie som Andy er udsat for, men for andre folk kan det være meget sjovt. Og dette gælder for mange episoder i det daglige liv. Noget som er tragisk for andre kan være utrolig sjovt for andre. Hvor mange gange er der ikke nogle som ligger flade af grin når nogle slår sig på en uheldig måde, falder etc.
Det samme er udgangspunktet i ”Forgetting Sarah Marshall”. Peter Bretter (Jason Segel) er en dovenlars (hvis man nu skal bruge et dansk udtryk) som spiser morgenmad af salatskåle går i de samme sweatpants i en uge og ikke har andet fornuftig at give sig til end at spille X-Box hele dagen. Nå ja og så skriver han musik til den, i øvrigt kvalmende ringe, csi-lignende serie som hans kæreste, superstjernern Sarah Marshall (Kristen Bell) medvirker. Allerede fra begyndelsen af filmen kan man ikke lade være med at undre sig over hvad sådan en som Sarah Marshall vil med ham. Den første scene ender da også dramatisk, Sarah er kommet over for at slå op med Peter. Og her er det at Apatow viser sit komiske talent. Peter skal selvfølgelig stå splitterragende nøgen, for tager han tøj så er det efter Peter helt afgjort forbi. Lettere deprimeret bliver han overtalt af hans ven og stedbror Brian (Bill Hader) (som jeg i øvrigt var helt sikker på var homoseksuel) til at tage til Hawaii. Til alt uheld er Sarah naturligvis også tjekket ind og hun er ikke alene. Den nye mand er en wannabe engelsk rockstjerne ved navn Aldous Snow (Russell Brand). Han proklamerer i sine sange at han vil redde verden og dyreretigheder etc. I virkeligheden er han så falsk som man kan være. Ligeglad med fans, drikker og chauvunistisks. Han er faktisk ligeså irriterende som jeg synes Russell Brand er i virkeligheden, så det har nok ikke været en så svær rolle for ham. Heldigvis får Peter hjælp af den skønne Rachel Jansen (Mila Kunis). Og her starter en verden af finurlige og ikke mindst vanvittig morsomme episoder. Og det er en meget sjov film. Dette er ikke mindst takket være en perfekt casting, noget som Apatow også mestrede i sine to tidligere film. Hele castet spiller rigtig godt og der er faktisk ikke nogle som falder igennem. Især er det værd at fremhæve Mila Kunis, som bringer lidt kulør til Peter og skaber en lidt mere romantisk del i filmen. Og det er en sidste ting jeg vil fremhæve. Evnen til at få romantik og komedie til at gå op i en højere enhed. Ofte er det for meget romantik, hvor det hele ender med at blive en omgang sødsuppe. Eller også er der for meget komedie, hvor den romantiske del udelukkende er der for at holde filmen i gang. For selv om Peter leverer nogle ret ufrivilige morsomme scener, så føler man egentlig også for ham, især i forhold til hans engelske modpart.
8/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
#341 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#342 Takfornu 16 år siden
#343 McPeter 16 år siden
#344 elwood 16 år siden
Jeg ville så gerne elske et nyt kapitel i den "nye" bond, men jeg må indrømme Solace skuffede mig fælt.
Filmen mangler en rigtig rød tråd, og man kommer aldrig rigtig hel ind på den magtfulde organisation som Mr. White er med i, blot små hints rundt omkring (jeg regner med vi høre mere til den i den næste Bond film)
Introsekvensen var argg bad, her snakker jeg om Another Way to Die, meget fin effekt med
Og så var der
der var også et par stykker af action sekvenserne der var gode
Vesper Lynd
og ja det slutopgør
Jeg må nok kalde det her en go nok Popcorn film, men så eller ikke mere, jeg blev skuffet.
Jeg håber at vi i den næste film kommer mere under huden på Bond, som vi gjorde i Casino Royale, og så ser jeg frem til
heller et spoilertag for meget end for lidt, og sku jeg ha skrevet noget som folk vil kommenter er spoiler, så skriv det i en spoilertag, fordi jeg mener ikke jeg har spoilet noget, men hvis først folk gøres opmærksom på noget er den gal 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#345 wimmie 16 år siden
Jeg er enig i at man godt kunne have brugt lidt mere info omkring den organisation Bond efterforsker, men derudover syns jeg den var fin nok :)
4/6
#346 BN 16 år siden
"besynderligt nok virker den ligeså flad og uinspireret som de to gennemsnitsactionfilm, Timothy Dalton nåede at spille Bond i i slut-80'erne, 'The Living Daylights' og 'License to Kill'." (citat slut)
Dette er ment negativt fra Per Juul Carlsen's side, men i mine ører lyder det da særdeles positivt og lover godt for filmen. .... Ikke mindst fordi begge Dalton's film var et frisk og meget inspireret pust efter 12-13 år med Roger Moore.
#347 elwood 16 år siden
Meget er gal med den film, men lad mig blot fremhæve det der overraskede mig mest..negativt.
Nu har ham her Joe brugt så lang tid på at forklare om hans fire regler, med ikke og efterlade spor, være forsigtig osv.
Og så da han skal lave hans hva tror det er 3. hit mod ham i den lille båd, her smider han så alle reglerne overbord, jeg mener nogen måtte da ha set ham/hørt den larmene pistol, altså jeg prøver og tilgiv meget i den film, men lige præcis den scene generede mig rigtig meget, fordi det er stik modsat hvo'en man ville opfatte ham Joe, self. er det omstændighederne der tvinger ham til og gøre det, men aligevel Leon, ville ha fudnet en udvej 8-)
Godt nok er filmen intet mesterværk, langtfra, men den scene der ku de godt ha lavet bedrer.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#348 filmz-jonasgr 16 år siden
Der har været skrevet og sagt meget om Cloverfield, lige siden den udkom i starten af året. Derfor var der også en hvis form for forventning da jeg skulle se den. Det er J.J. Abrams som står bag filmen, dog ikke bag kameraet, han står „kun“ som producer på filmen. I stedet har han overladt instruktørstokken til den ukendte Matt Reeves som har stået bag ”mesterværket” Felicity. Cloverfield er dog i en helt anden genre og det er fra første sekund ikke svært at se Abrams' aftryk på denne film.
Kort fortalt handler filmen om et gigantisk monster som pludselig hærger New York og en gruppe unge menneskers kamp for at slippe væk i live. Rob Hawkins er lige blevet forfremmet til et stort job hos et multinationalt firma i Japan (vi får vist egentlig også hans jobbeskrivelse at vide, men det er uden betydning for historien i filmen). Hans venner vælger derfor at afholde en afskedsfest for ham i New York. Her bliver vi introduceret for hans venner, som også er de personer vi skal følge i resten af historien. Der er Beth som er denne chick som Rob har været forelsket i siden gymnasiet og som han har haft et one-night stand med et par måneder forinden. Så er der Rob's bror Jason som vi sådanset ikke får så meget at vide om andet end at han er kæreste med Lily, som er sort, og at han er en pestilens at høre på. Så har vi Hud, som navnet indikerer er den mindre smarte af vennerne og sjovt nok også den af dem som udvikler sig mest (hvis man da kan kalde det det) i løbet af historien. Han er lun på Marlena som han har mødt et par gange til nogle fester. Hun er den med det mørke udtryk og hendes speciale er at være fuld det meste af tiden. Med denne præsentation af hovedrolleindehaverne kommer også et af kritikpunkterne. De er meget stereotype og endimensionelle. Introen har helt sikkert haft det formål at få os til på en eller anden måde at få et forhold til personerne på den gode eller dårlige måde. Dette var dog overhovedet ikke tilfældet hos undertegnede. Jeg havde ikke noget forhold til dem og er sådan ligeglad med om de døde eller overlevede.
For at fortsætte resumeet så kort tid inde i denne fest, begynder der at ske voldsomme eksplosioner og snart finde de ud af at der et monster i gaderne. I resten af filmen bliver vi således taget fra den ene lokation til den anden i forsøget på at slippe væk. Abrams har forsøgt at lave en anerledes gyserfilm/monsterfilm ved at lade hele filmen blive filmet med et håndholdt kamera båret af Hud. Meningen har været at skabe at strejf af dokumentarisme og realisme. Denne del fungerer egentlig også meget godt, vi føler at vi er en del af gruppen at vi også er på vej væk fra dette gigantiske monster. Det er dog ret irriterende at Hud hele tiden skal filme ubetydelige ting og drejer kameraet væk fra det der er vigtigt. Men det kan på samme tid også siges at det er med til at skabe en hvis form for realisme. Det er ikke en professionel der fører kameraet, men derimod en idiot ved navn Hud, som mener at det er fedt at råbe ”did you see that?”, mens de løber for livet væk fra monstret. Ja jeg tror de så det, hvorfor tror du I løber. For at blive ved kameraet, det er trods alt det mest originale ved filmen, så må man sige at det er meget godt klippet sammen taget i betragtning af at det tager form som en dokumentar. Resten af filmen er dog ikke særlig original. Et monster i New York, som selvfølgelig vælter Frihedsgudinden, er vist set et par gange før. Jeg kom til at tænke meget på Godzilla da jeg så filmen, især da jeg også så monstret (som ligner et eller andet der er lavet i modelervoks).
Med det sagt så var jeg faktisk godt underholdt da jeg så filmen, for det jeg fik var spænding og en historie hvor jeg ikke vidste hvordan den ville ende. Og med en spilletid på knap 80 minutter, fungerer den fint som lidt hurtig underholdning.
6/10
'Cause I'm evil"
#349 filmz-jonasgr 16 år siden
Siger man navnet Judd Apatow, vil det for de flestes vedkommende ringe en klokke. Efter at have lavet komediehittene ”Knocked Up” og ” The 40 Year Old Virgin” har han for alvor fået slået sig navn fast indenfor komediegenren. Og ikke alene har han skabt sig et navn, han har også skabt sin helt egen stil. Man er ikke så meget i tvivl når man ser en Apatow film. Han tager fat i noget som egentlig er tragisk og får det vendt til en sjov historie. I ”40 Year Old Virgin” er det jo egentlig en tragisk historie som Andy er udsat for, men for andre folk kan det være meget sjovt. Og dette gælder for mange episoder i det daglige liv. Noget som er tragisk for andre kan være utrolig sjovt for andre. Hvor mange gange er der ikke nogle som ligger flade af grin når nogle slår sig på en uheldig måde, falder etc.
Det samme er udgangspunktet i ”Forgetting Sarah Marshall”. Peter Bretter (Jason Segel) er en dovenlars (hvis man nu skal bruge et dansk udtryk) som spiser morgenmad af salatskåle går i de samme sweatpants i en uge og ikke har andet fornuftig at give sig til end at spille X-Box hele dagen. Nå ja og så skriver han musik til den, i øvrigt kvalmende ringe, csi-lignende serie som hans kæreste, superstjernern Sarah Marshall (Kristen Bell) medvirker. Allerede fra begyndelsen af filmen kan man ikke lade være med at undre sig over hvad sådan en som Sarah Marshall vil med ham. Den første scene ender da også dramatisk, Sarah er kommet over for at slå op med Peter. Og her er det at Apatow viser sit komiske talent. Peter skal selvfølgelig stå splitterragende nøgen, for tager han tøj så er det efter Peter helt afgjort forbi. Lettere deprimeret bliver han overtalt af hans ven og stedbror Brian (Bill Hader) (som jeg i øvrigt var helt sikker på var homoseksuel) til at tage til Hawaii. Til alt uheld er Sarah naturligvis også tjekket ind og hun er ikke alene. Den nye mand er en wannabe engelsk rockstjerne ved navn Aldous Snow (Russell Brand). Han proklamerer i sine sange at han vil redde verden og dyreretigheder etc. I virkeligheden er han så falsk som man kan være. Ligeglad med fans, drikker og chauvunistisks. Han er faktisk ligeså irriterende som jeg synes Russell Brand er i virkeligheden, så det har nok ikke været en så svær rolle for ham. Heldigvis får Peter hjælp af den skønne Rachel Jansen (Mila Kunis). Og her starter en verden af finurlige og ikke mindst vanvittig morsomme episoder. Og det er en meget sjov film. Dette er ikke mindst takket være en perfekt casting, noget som Apatow også mestrede i sine to tidligere film. Hele castet spiller rigtig godt og der er faktisk ikke nogle som falder igennem. Især er det værd at fremhæve Mila Kunis, som bringer lidt kulør til Peter og skaber en lidt mere romantisk del i filmen. Og det er en sidste ting jeg vil fremhæve. Evnen til at få romantik og komedie til at gå op i en højere enhed. Ofte er det for meget romantik, hvor det hele ender med at blive en omgang sødsuppe. Eller også er der for meget komedie, hvor den romantiske del udelukkende er der for at holde filmen i gang. For selv om Peter leverer nogle ret ufrivilige morsomme scener, så føler man egentlig også for ham, især i forhold til hans engelske modpart.
8/10
'Cause I'm evil"
#350 filmz-Narniabæver 16 år siden
Imens vi venter på en Austin Powers 4 og Shrek 4, er der den første film fra 1997 der er en herlig parodi på agent film.
9/10