Jeg vil sige det sådan: nøjes dog med at lave anmeldelser, du rent faktisk nyder at skrive! Så det at du får noget ud af dem ikke kun afhænger af, hvorvidt andre kommentere dem eller ej.
#3510 - et forslag! lav anmeldelser for folk der har set filmen og gå knapt så meget op i referat. Der er mange måder at gruppere anmeldelser, en af dem er for dem der ikke kender/har set filmen og dem der har.
Jeg skriver sgu lidt blandet en gang i mellem, faktisk alt efter hvilket humør jeg er i og oplevelsen af filmen. Føler jeg at det er vigtigt at nedfæle plottet gør jeg det, ellers ikke. Når man ser anmeldelser af aktuelle biograffilm, skriver anmelderen ofte om plottet da der naturligt nok ikke er mange der har set dem. Ellers så synes jeg ikke altid at det er så vigtigt. Ofte læser jeg i hvert anmeldelser af film som er kommet på dvd/blu-ray mediet, hvor jeg i forvejen kender til plottet.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Får du ikke mere tilfredsstillelse i at skrive en anmeldelse, kort såvel som lang, end blot at skrive en titel og en karakter? Sidstnævnte kan du være sikker på, at folk ikke er i stand til at kommentere (højest med et banalt "enig" eller "uenig"), hvorved du i hvert fald har spildt tiden på at skrive det...
Får du ikke mere tilfredsstillelse i at skrive en anmeldelse, kort såvel som lang, end blot at skrive en titel og en karakter? Sidstnævnte kan du være sikker på, at folk ikke er i stand til at kommentere (højest med et banalt "enig" eller "uenig"), hvorved du i hvert fald har spildt tiden på at skrive det...
Jo, men så er spørgsmålet, om det er tiden værd. Jeg er enig med dig i det sidste. ;)
Jeg vælger som regelt aldrig at skrive referat, da jeg ikke føler at det er nødvendigt for at fortælle om min oplevelse af filmen. Og så er det bestemt heller ikke alle film som jeg en stor lyst til at skrive en anmeldelse af, og det er nødvendigvis ikke fordi at filmen er specielt dårlig eller specielt god, men simpelthen fordi jeg ikke føler nogen stor trang til at skrive oplevelsen ned. Men jeg ville så heller ikke få noget som helst ud af at udelukkende skrive titel og karakter, da det for mig føles noget meningsløst.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Nobody Knows, 2004 En mor flytter ind med hendes søn i en ny lejlighed. Men hun smugler også tre andre børn med. Men hun forlader hendes børn og de må klare sig selv under ledelse af sønnen Akira
Det er fantastisk skuespil af børnene, og stilen er naturalistisk. Den er aldeles usentimental, men den er også en anelse for lang i det.
Jeg kan heller ikke lade være med at drage paralleller til den langt mere virkningsfulde Grave of the Fireflies. Af og til kan de naturalistiske film, der er optaget i en dokumentarisk stil være fantastiske. At film ikke er sentimentale er ofte et plus også. Det virker også i denne film, der dog godt lige kunne bruge en lille opstramning for at havne et niveau højere.
Det er slet slet ikke så ringe at have en god Apple TV ven med en god proxy :) Det var med stor spænding, at jeg satte mig til at se The Pacific i forventningen om en gentagelse af Band of Brothers succes'en. Det er dog alt for tidligt at komme med for mange vurderinger, især fordi mine første af slagsen ikke kun er positive.
Hvor første afsnit i BoB lykkes, med en to timers introduktion af soldaterne, den intense træning og opbygningen af vort kendskab til teamet, der mislykkes Pacific. Meget hurtigt bliver vi overfladisk introduceret til et persongalleri lige efter krigsudbruddet, hurtige farvel til familien og vupti, så er vi på vej mod Guadalcanal og landgangen. Måske man burde have overvejet 12 timer og ikke 10 og gjort en smule ud af baggrunden. Muligvis dette ikke er et stort ankepunkt så snart man kommer igang, fordi det alligevel ville være umuligt, nu man har tre delinger at følge fremover; men jeg manglede et bedre afsæt til konflikten i Stillehavet og at føle noget for mine protagonister.
Derudover skal det med det samme siges, at billederne fra Guadalcanal, cinematografi, atmosfære og krigshandlingerne er topnotch! Der er MEGET inspiration fra Mallicks Thin Red Line og større cadeau kan ikke gives.
Ellers ligner stilen sig selv. God musik, god introsekvens og gode gamle gutter fra "the best generation", som snakker om deres genvordigheder.
Afsnit: 4/6
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#3511 AP 14 år siden
#3512 jessup 14 år siden
#3513 filmz-jonasgr 14 år siden
Når man ser anmeldelser af aktuelle biograffilm, skriver anmelderen ofte om plottet da der naturligt nok ikke er mange der har set dem. Ellers så synes jeg ikke altid at det er så vigtigt. Ofte læser jeg i hvert anmeldelser af film som er kommet på dvd/blu-ray mediet, hvor jeg i forvejen kender til plottet.
'Cause I'm evil"
#3514 Antlion 14 år siden
#3515 MMB 14 år siden
Jo, men så er spørgsmålet, om det er tiden værd.
Jeg er enig med dig i det sidste. ;)
#3516 AP 14 år siden
Ja det må du jo bedømme selv. Men du skal jo skrive anmeldelsen for din egen skyld, og så er det vel altid tiden værd?
#3517 Kruse 14 år siden
#3518 Kiksmann 14 år siden
En super sæson af CSI, den bliver bedre og bedre. Nu håber jeg at næste sæson er lige så god.
5/6
#3519 Skeloboy 14 år siden
En mor flytter ind med hendes søn i en ny lejlighed. Men hun smugler også tre andre børn med. Men hun forlader hendes børn og de må klare sig selv under ledelse af sønnen Akira
Det er fantastisk skuespil af børnene, og stilen er naturalistisk. Den er aldeles usentimental, men den er også en anelse for lang i det.
Jeg kan heller ikke lade være med at drage paralleller til den langt mere virkningsfulde Grave of the Fireflies. Af og til kan de naturalistiske film, der er optaget i en dokumentarisk stil være fantastiske. At film ikke er sentimentale er ofte et plus også. Det virker også i denne film, der dog godt lige kunne bruge en lille opstramning for at havne et niveau højere.
7/10
#3520 filmz-Bruce 14 år siden
Det er slet slet ikke så ringe at have en god Apple TV ven med en god proxy :) Det var med stor spænding, at jeg satte mig til at se The Pacific i forventningen om en gentagelse af Band of Brothers succes'en. Det er dog alt for tidligt at komme med for mange vurderinger, især fordi mine første af slagsen ikke kun er positive.
Hvor første afsnit i BoB lykkes, med en to timers introduktion af soldaterne, den intense træning og opbygningen af vort kendskab til teamet, der mislykkes Pacific. Meget hurtigt bliver vi overfladisk introduceret til et persongalleri lige efter krigsudbruddet, hurtige farvel til familien og vupti, så er vi på vej mod Guadalcanal og landgangen. Måske man burde have overvejet 12 timer og ikke 10 og gjort en smule ud af baggrunden. Muligvis dette ikke er et stort ankepunkt så snart man kommer igang, fordi det alligevel ville være umuligt, nu man har tre delinger at følge fremover; men jeg manglede et bedre afsæt til konflikten i Stillehavet og at føle noget for mine protagonister.
Derudover skal det med det samme siges, at billederne fra Guadalcanal, cinematografi, atmosfære og krigshandlingerne er topnotch! Der er MEGET inspiration fra Mallicks Thin Red Line og større cadeau kan ikke gives.
Ellers ligner stilen sig selv. God musik, god introsekvens og gode gamle gutter fra "the best generation", som snakker om deres genvordigheder.
Afsnit: 4/6