#3959 - Funeral in Berlin er faktisk ok, Billion Dollar Brain, er efter min mening ikke særlig god, mens Bullet to Beijing skarber bunden en liste ville se sådan ud:
Ipcress File: 9/10 Funeral in Belin: 7/10 Billion dollar Brain: 5/10 Bullet to Beijing: 4/10
Det er hurtigt at der kommer noget middelmådigt ud af Palmer franchiesen.
Ok, jeg tror jeg vil give dem en chance, hvis jeg kan finde dem billigt ved lejlighed. Caine som kynisk og sarkastisk agent, kan man aldrig blive helt træt af. :)
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Barsk, brutal, kompromiløs, til tider næsten helt uudholdelig.... og helt aldeles fremragende! Jeg har lige fået set denne barske film, som foregår i omvendt kronologisk rækkefølge, så man simpelthen starter ud med slutningen, og derefter arbejder sig hen mod starten af filmen. Den starter ud med et nærmest søsyg kamera, der fører os igennem en bøssebar/sexklub for homoseksuelle, hvorefter at vi ser en brutal kamp der byder på en brækket arm og et ansigt smadret til ukendelig af en ildslukker. Jeg overvejede flere gange at slukke i løbet af disse scener, men jeg valgte alligevel at holde fast. Et par scener senere ser vi en barsk voldtægtsscene, hvor kameraet er stilstående og kompromiløst viser os alt i en lang scene der varer flere minutter. Men der er skam en mening med volden og brutaliteten. Alt hvad der sker af brutale ting i "starten" af filmen, får de efterfølgende mere stille scener til at virke så meget stærkere. Det gør hele forløbet op til de voldelige episoder mere dragende og interessante, da man hele tiden i baghovedet har de brutale "slutscener" i erindring.
5/6 - En fremragende film, som jeg ikke umiddelbart tror at jeg nogensinde kommer til at gense.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Så to dejlige film her til aften i godt selskab og med to 8-10 centiliter irish coffee's. Katjiiing
Young Victoria - BD
Jeg glemmer indimellem, hvor meget jeg nyder at se engelske periodefilm, men når jeg så ser én som denne, så får jeg lyst til at kaste mig over flere af slagsen.
England er som nation ved at gå lukt i dørken. Det store imperium er nationalt forandret til en slagmark, som får Dunkerque til at ligne Picadilly Circus og alligevel, formår engelsk filmindustri gang på gang at holde fanen højt indenfor det klassiske periode udstyrsstykke, med instruktør, manuskript- og skuespilpræstationer, som får en til at tro på redningen i ellevte time, mens orkestret spiller "Nearer my God to thee".
Denne gang er det ikke Keira Knightly eller Cate Blanchett, som imponerer med engelsk adelig elegance, men Emily Blunt som den unge Victoria, som tiltræder den engelske trone som dronning som 18 årig i 1837, for at regere i mere end 60 år. Som titlen antyder, ridses der blot i overfladen af dronning Victorias herredømme og fokus ligger på usikkerheden over den medfødte jobbeskrivelse, forelskelsen og romancen med belgiske Albert og ikke mindst, hvorledes hun træder sine barnesko på den mandsdominerede politiske scene og langsomt finder en stil, som gjorde hende til Englands top dog i kongeligt regi.
Som sagt er det nærmest en gåde, hvorledes det gang på gang lykkes at besætte så mange adelige roller og med største selvfølgelighed at agere på værdig vis, som om alle englændere var født med en stiff upper lip.
Hvad jeg mest af alt elsker ved disse film, er måden, hvorpå man sprogligt, kultiveret og intelligent formår at sætte folk på plads, uden at måtte ty til sprogkonstruktioner som involverer slang, bandeord, fuck og fisse og man derefter erkender, at virkningen er langt mere effektiv og demotiverende på moddebattørerne, end havde man gået en tur med kalot på hovedet gennem Blågårdsplads en fredag aften mellem 21 og 22 og sunget Hava Nagila Hava med et smil om munden.
Det er muligt filmen ikke helt kommer op i samme klasse som Elizabeth og The Duchess, men det var ganske enkelt en filmisk nydelse, med bloody good acting, nedtonet endda og en overdådig billedside og akkompagnerende klassisk lyd ditto. Emily Blunt er en god Victoria, men Rubert Friend en endnu bedre Albert. Ved første øjekast en smule irriterende, men han besejrede karismatisk kameraet. Paul Bettany og Jesper Christensen har to stærke biroller, men det er Jim Broadbent, der i en kort scene stjæler billedet som en halv vissen Kong William, som taler ud af posen til undersåtterne.
I like!
Film: 8/10 Video: 7/10 Hæderlig, med flot farvenøgle, men ikke skarpt og detaljeret nok. Audio: 8/10 Men ærlig talt, så kan jeg ikke helt huske det.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Straight from Barcelona, spansk fængselsdrama i et år, som nærmest er oversvømmet med dem. Felon, The Prophet og den danske R og nu altså El Celda 211, om et fængselsoprør, hvor den nyansatte fængselsbetjent Juan, må se sig selv indespærret med hærdede kriminelle og derefter forsøge og give sig ud for selv at være fange for at overleve indenfor murene. Udenfor kæmper hans gravide kone med uvidenheden om sin mands skæbne og spørgsmålet er, hvor længe Juan kan holde sandheden skjult fra fængselsoprørs lederen Malamadre.
Det er så absolut ikke en metervare fortælling, men en ganske barsk og realistisk fortælling, som ikke er så forudsigelig, som genren til tider ellers foreskriver. Startsekvensen sætter med det samme forventningerne højt, med en særdeles rystende billedbeskrivelse af en indsats selvmord.
Lyden er skræmmende potent, med et LFE lydspor, som havde Kellys Helte sat en Tiger Tank til opvarmning i stuen. Billedsiden vil for mange være en åbenbaring, med dens rene, skarpe og digitale look. Dette er for mange indbegrebet af HD. Jeg manglede klart charmen ved det filmiske look, som forandrer video fornemmelsen fra en TV serie til storproduktions karakter. The Prophet har netop dette og forskellen er til at tage og føle på.
Men er man til fængelsfilm, er dette så absolut en af slagsen man IKKE må springe over. Den er velspillet og tilstrækkelig kreativ til at holde opmærksomheden fanget filmen igennem. Filmen er kendt for at have Javier Bardems bror på rollelisten, men det er ikke i hovedrollen, som det umiddelbart ellers kan se ud som om på IMDB, men i en birolle.
Film: 7-8/10 Video: 7-8/10 Audio: 9/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#3964 - glæd dig til det fjerde, 'Walkabout'. En 'gamechanger' af overvældende dimensioner. Afsnittet der for første giver en fornemmelse af, hvor enestående en serie 'Lost' er.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
#3965 - meget enig, selvom det nok må blive en 6'er ved nærmere eftertanke fra mig. En sindssygt kraftfuldt oplevelse at sidde igennem, svimlende godt lavet og gennemført velspillet.
Har du set traileren til Noés nye, 'Enter the Void'? Hvis ikke så tjek den ud her:
Måske du kan forstå hvorfor det er én af de film, jeg p.t glæder mig allermest til!
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
#3961 Kiksmann 14 år siden
Ipcress File: 9/10
Funeral in Belin: 7/10
Billion dollar Brain: 5/10
Bullet to Beijing: 4/10
Det er hurtigt at der kommer noget middelmådigt ud af Palmer franchiesen.
#3962 filmz-Utyske 14 år siden
Ok, jeg tror jeg vil give dem en chance, hvis jeg kan finde dem billigt ved lejlighed. Caine som kynisk og sarkastisk agent, kan man aldrig blive helt træt af. :)
#3963 MMB 14 år siden
Mener du The Secrets in Their Eyes?
#3964 MMB 14 år siden
#3965 Kruse 14 år siden
Barsk, brutal, kompromiløs, til tider næsten helt uudholdelig.... og helt aldeles fremragende! Jeg har lige fået set denne barske film, som foregår i omvendt kronologisk rækkefølge, så man simpelthen starter ud med slutningen, og derefter arbejder sig hen mod starten af filmen. Den starter ud med et nærmest søsyg kamera, der fører os igennem en bøssebar/sexklub for homoseksuelle, hvorefter at vi ser en brutal kamp der byder på en brækket arm og et ansigt smadret til ukendelig af en ildslukker. Jeg overvejede flere gange at slukke i løbet af disse scener, men jeg valgte alligevel at holde fast. Et par scener senere ser vi en barsk voldtægtsscene, hvor kameraet er stilstående og kompromiløst viser os alt i en lang scene der varer flere minutter. Men der er skam en mening med volden og brutaliteten. Alt hvad der sker af brutale ting i "starten" af filmen, får de efterfølgende mere stille scener til at virke så meget stærkere. Det gør hele forløbet op til de voldelige episoder mere dragende og interessante, da man hele tiden i baghovedet har de brutale "slutscener" i erindring.
5/6 - En fremragende film, som jeg ikke umiddelbart tror at jeg nogensinde kommer til at gense.
#3966 filmz-Bruce 14 år siden
Young Victoria - BD
Jeg glemmer indimellem, hvor meget jeg nyder at se engelske periodefilm, men når jeg så ser én som denne, så får jeg lyst til at kaste mig over flere af slagsen.
England er som nation ved at gå lukt i dørken. Det store imperium er nationalt forandret til en slagmark, som får Dunkerque til at ligne Picadilly Circus og alligevel, formår engelsk filmindustri gang på gang at holde fanen højt indenfor det klassiske periode udstyrsstykke, med instruktør, manuskript- og skuespilpræstationer, som får en til at tro på redningen i ellevte time, mens orkestret spiller "Nearer my God to thee".
Denne gang er det ikke Keira Knightly eller Cate Blanchett, som imponerer med engelsk adelig elegance, men Emily Blunt som den unge Victoria, som tiltræder den engelske trone som dronning som 18 årig i 1837, for at regere i mere end 60 år. Som titlen antyder, ridses der blot i overfladen af dronning Victorias herredømme og fokus ligger på usikkerheden over den medfødte jobbeskrivelse, forelskelsen og romancen med belgiske Albert og ikke mindst, hvorledes hun træder sine barnesko på den mandsdominerede politiske scene og langsomt finder en stil, som gjorde hende til Englands top dog i kongeligt regi.
Som sagt er det nærmest en gåde, hvorledes det gang på gang lykkes at besætte så mange adelige roller og med største selvfølgelighed at agere på værdig vis, som om alle englændere var født med en stiff upper lip.
Hvad jeg mest af alt elsker ved disse film, er måden, hvorpå man sprogligt, kultiveret og intelligent formår at sætte folk på plads, uden at måtte ty til sprogkonstruktioner som involverer slang, bandeord, fuck og fisse og man derefter erkender, at virkningen er langt mere effektiv og demotiverende på moddebattørerne, end havde man gået en tur med kalot på hovedet gennem Blågårdsplads en fredag aften mellem 21 og 22 og sunget Hava Nagila Hava med et smil om munden.
Det er muligt filmen ikke helt kommer op i samme klasse som Elizabeth og The Duchess, men det var ganske enkelt en filmisk nydelse, med bloody good acting, nedtonet endda og en overdådig billedside og akkompagnerende klassisk lyd ditto. Emily Blunt er en god Victoria, men Rubert Friend en endnu bedre Albert. Ved første øjekast en smule irriterende, men han besejrede karismatisk kameraet. Paul Bettany og Jesper Christensen har to stærke biroller, men det er Jim Broadbent, der i en kort scene stjæler billedet som en halv vissen Kong William, som taler ud af posen til undersåtterne.
I like!
Film: 8/10
Video: 7/10 Hæderlig, med flot farvenøgle, men ikke skarpt og detaljeret nok.
Audio: 8/10 Men ærlig talt, så kan jeg ikke helt huske det.
#3967 filmz-Bruce 14 år siden
Straight from Barcelona, spansk fængselsdrama i et år, som nærmest er oversvømmet med dem. Felon, The Prophet og den danske R og nu altså El Celda 211, om et fængselsoprør, hvor den nyansatte fængselsbetjent Juan, må se sig selv indespærret med hærdede kriminelle og derefter forsøge og give sig ud for selv at være fange for at overleve indenfor murene. Udenfor kæmper hans gravide kone med uvidenheden om sin mands skæbne og spørgsmålet er, hvor længe Juan kan holde sandheden skjult fra fængselsoprørs lederen Malamadre.
Det er så absolut ikke en metervare fortælling, men en ganske barsk og realistisk fortælling, som ikke er så forudsigelig, som genren til tider ellers foreskriver. Startsekvensen sætter med det samme forventningerne højt, med en særdeles rystende billedbeskrivelse af en indsats selvmord.
Lyden er skræmmende potent, med et LFE lydspor, som havde Kellys Helte sat en Tiger Tank til opvarmning i stuen. Billedsiden vil for mange være en åbenbaring, med dens rene, skarpe og digitale look. Dette er for mange indbegrebet af HD. Jeg manglede klart charmen ved det filmiske look, som forandrer video fornemmelsen fra en TV serie til storproduktions karakter. The Prophet har netop dette og forskellen er til at tage og føle på.
Men er man til fængelsfilm, er dette så absolut en af slagsen man IKKE må springe over. Den er velspillet og tilstrækkelig kreativ til at holde opmærksomheden fanget filmen igennem. Filmen er kendt for at have Javier Bardems bror på rollelisten, men det er ikke i hovedrollen, som det umiddelbart ellers kan se ud som om på IMDB, men i en birolle.
Film: 7-8/10
Video: 7-8/10
Audio: 9/10
#3968 RasmusFL 14 år siden
#3969 RasmusFL 14 år siden
Har du set traileren til Noés nye, 'Enter the Void'? Hvis ikke så tjek den ud her:
Måske du kan forstå hvorfor det er én af de film, jeg p.t glæder mig allermest til!
#3970 chronaden 14 år siden
Endelig én mere der kan lide den, was beginning to think i was all alone D: