#4635: Det var også sådan at jeg opfattede slutningen, men ja, betydningen af det er et meget åbent spørgsmål.
Jeg forstod heller ikke rigtigt meningen med regn indendørs, men jeg kunne så læse mig til at det er noget Tarkovsky bruger ofte, hvad end betydningen af det så er.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Han bruger ofte regn ja, særlig i "Spejlet" men hvilken betydning det specifikt skulle have (om nogen) ved jeg ikke. Her i "Solaris" opfatter jeg det mere som en slags begyndende tegn på at verden er fiktiv. Det minder os om den regn, der vælter ned i starten, og som Kelvin er besynderlig upåvirket af - faktisk virker han næsten handlingslammet gennem hele filmen.
Forholdet til faderen skulle forøvrigt være ret selvbiografisk. I scenerne med faderen i begyndelsen af filmen, virker deres relation anstrengt. De kigger væk fra hinanden, når de taler osv. Kelvin har måske en fornemmelse af, at faderen bebrejder ham konens skæbne, ligesom Tarkovsky i virkelighedens verden havde en fornemmelse af, at hans forældre bebrejdede ham hans skilsmisse. Slutscenen er så sønnens og faderens forening, men hvad der i hvert fald på mig virker så hjerteskærende er, at den forening er fiktiv. I den ægte verden forbliver den et uforløst håb. På sin vis har Kelvin valgt denne falske ønskedrøms-virkelighed fremfor den rigtige af slagsen.
Den gentager også nogle af de ting, som Snaut siger i biblioteksscenen, der nok er filmens centrale scene. Mennesket farer ud i verden, men fordi det ikke kender sig selv, og ikke har nået nogen afklaring kommer vi ingen vejende. Hvorvidt Kelvin ender fortabt eller afklaret med det er lidt flertydigt - begge dele er for så vidt tilfældet.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
After Life Efter en bilulykke vågner Anna op hos bedemanden Elliot, som er i færd med at klargøre hende til kisten og derefter begravelsen. Han fortæller at han har evnen til at tale med de døde i limboet før de passere videre. Men Anna føler sig da i live? Eller hvad?
I rollerne ser vi Christina Ricci, Liam Neeson og Justin Long, hvilket nok var grunden til at jeg gav denne en chance til at starte med. De spiller alle hæderligt i hvert fald i forhold til hvad manuskriptet giver dem lov til.
Filmen er nok mere over i thriller/suspense end egentlig gys, men det gør nu ikke så meget. Den er solidt lavet, og giver en mere at tænke over end de sædvanlige andre meter-vare i denne genre. Sammenholdt med castet ryger der en lille anbefaling afsted herfra.
Filmen: 6 / 10 Ricci boobage-faktor: 10 / 10
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
The Thing, 1982 Det var så min første Carpenter-film(troede jeg, har lige fundet ud af, at jeg har set Village of the Damned, anede bare ikke det var ham).
Intens, klaustrofobisk, nervepirrende. Der er kun en ting, der trækker lidt ned, og det er det visuelle. Men stadig skal den have:
#4641 Kruse 15 år siden
Jeg forstod heller ikke rigtigt meningen med regn indendørs, men jeg kunne så læse mig til at det er noget Tarkovsky bruger ofte, hvad end betydningen af det så er.
#4642 chronaden 15 år siden
Ah ja, omvendt mening der i min bog D:
#4633
Ye, er især glad for "The Libertine", meget undervurderet imo.
#4643 Benway 15 år siden
Forholdet til faderen skulle forøvrigt være ret selvbiografisk. I scenerne med faderen i begyndelsen af filmen, virker deres relation anstrengt. De kigger væk fra hinanden, når de taler osv. Kelvin har måske en fornemmelse af, at faderen bebrejder ham konens skæbne, ligesom Tarkovsky i virkelighedens verden havde en fornemmelse af, at hans forældre bebrejdede ham hans skilsmisse. Slutscenen er så sønnens og faderens forening, men hvad der i hvert fald på mig virker så hjerteskærende er, at den forening er fiktiv. I den ægte verden forbliver den et uforløst håb. På sin vis har Kelvin valgt denne falske ønskedrøms-virkelighed fremfor den rigtige af slagsen.
Den gentager også nogle af de ting, som Snaut siger i biblioteksscenen, der nok er filmens centrale scene. Mennesket farer ud i verden, men fordi det ikke kender sig selv, og ikke har nået nogen afklaring kommer vi ingen vejende. Hvorvidt Kelvin ender fortabt eller afklaret med det er lidt flertydigt - begge dele er for så vidt tilfældet.
#4644 DarkLight 15 år siden
Efter en bilulykke vågner Anna op hos bedemanden Elliot, som er i færd med at klargøre hende til kisten og derefter begravelsen. Han fortæller at han har evnen til at tale med de døde i limboet før de passere videre. Men Anna føler sig da i live? Eller hvad?
I rollerne ser vi Christina Ricci, Liam Neeson og Justin Long, hvilket nok var grunden til at jeg gav denne en chance til at starte med. De spiller alle hæderligt i hvert fald i forhold til hvad manuskriptet giver dem lov til.
Filmen er nok mere over i thriller/suspense end egentlig gys, men det gør nu ikke så meget. Den er solidt lavet, og giver en mere at tænke over end de sædvanlige andre meter-vare i denne genre. Sammenholdt med castet ryger der en lille anbefaling afsted herfra.
Filmen: 6 / 10
Ricci boobage-faktor: 10 / 10
#4645 filmz-Utyske 15 år siden
You had me at boobage! :D
#4646 Lord Beef Jerky 15 år siden
#4647 DarkLight 15 år siden
Thru the roof, dude. Enten render hun rundt i en LILLE rød natkjole eller også helt uden noget.
#4648 Skeloboy 15 år siden
Jeg kan også anbefale den, men det er approach with caution...6/10
#4649 Kruse 15 år siden
#4650 Skeloboy 15 år siden
Det var så min første Carpenter-film(troede jeg, har lige fundet ud af, at jeg har set Village of the Damned, anede bare ikke det var ham).
Intens, klaustrofobisk, nervepirrende. Der er kun en ting, der trækker lidt ned, og det er det visuelle. Men stadig skal den have:
8/10