#4652 - med det visuelle mener jeg egentlig bare designet på aliens. Jeg har ikke BD, men jeg er af den overbevisning, at en film ikke bliver bedre af at være i HD.
Det er da ligegyldigt med de karakterer der bliver givet, det siger ingenting om filmens kvaliteter. Det gør derimod argumentationen.
Når jeg giver karakterer til en film er det ofte svært om jeg skal give en film 7/8/9. Det eneste jeg ved er i hvilket segment den skal placeres. Det er enkelt nok at finde ud af om en film er dårlig eller god. Så nogle gange giver jeg lidt tilfældige karakterer.
Men jeg kan nemt være uenige med folk som princippet giver den samme karakter, men hvis argumenter er nogle andre end mine egne. Men jeg lader det ofte komme filmene til gode, og bruger det til at inddele film. Også således jeg har en liste over film jeg har set og således jeg kan huske om en film var god eller dårlig, men er samtidig også begyndt at gemme mine anmeldelser (ofte et par ord om filmene jeg har set). Mest af alt fordi jeg ofte ikke kan huske hvad jeg mener om film.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
#4659 - jep. Mine 10-taller er jeg altid helt sikker på(derfor så få af dem), men ellers er det lidt arbitrært. Har også skrevet længere anmeldelser her i tråden...og det skal jeg også til igen, fordi et par linjer kan ikke rigtig nå at retfærdiggøre noget...siger jeg så, og kommer lige netop med et par linjer til 4 film...:)
Mildred Pierce, 1945 Som så mange andre film noirs, starter Mildred Pierce med et mord. Det er heller ikke helt uvant, at historien er fortalt i flashbacks. Men langt fra alle har en kvinde i hovedrollen - medmindre det er Joan Crawford. Hun er i den vanlige bestemte og målrettede stil. Hun vil gøre alt for sin datter, Veda, der er en spirende socialit. Men hun er dyr, og Mildred starter et firma fra bunden. Men historien tager et par drejninger, og især hen i mod slutningen.
Crawford spiller rigtig, rigtig stærkt her, og Veda er også et kæmpe plus. Manuskriptet er noget nær genialt. Det giver en film, der ender lige uden for min TOP250 liste.
9/10
Humoresque, 1946 John Garfield er Paul Boray, en yderst talentfuld violinist. Joan Crawford er socialiten Helen Wright, der er vant til at få alt. Men Paul Boray er sig selv nærmest.
Det kommer der gnister ud af, og ikke mindst storspil af Joan Crawford. Men der mangles lidt i forhold til pacing. Tilgengæld er den fyldt med god violin, og med få undtagelser, så ser det ud som om, det er John Garfield selv, der spiller.
7/10
Possessed, 1947 En lidt anderledes film noir. Louise er forelsket i en David, men David er ikke til monogami, hvertfald ikke med Louise. Hun er desuden mentalt ustabil.
Hun er meget mere sårbar, meget mere udsat end i hendes andre roller. Joan Crawford viser hele spektret skræmmende godt. Possessed kunne også hedde obsessed. Hun er helt og aldeles besat af tanken om David. Det er netop Crawfords stærke spil, der gør filmen interessant at følge hele vejen igennem. Hendes gradvise sammenbrud er både logisk og spændende. Bare rolig, det er ikke en spoiler, eftersom filmen er fortalt i flashbacks. Hvilket gør den endnu mere interessant, fordi fantasi og virkelighed er blandet sammen.
8/10
The Damned Don't Cry, 1950 Crawford spiller den meget egenrådige Ethel, der danser med de tunge drenge indenfor gambling og underverden. hun starter som en kvinde, der flygter til storbyen, hvor hun hurtigt lære at begå sig.
Selvom det ikke er hendes bedste præstation, så er hun jo kun på niveau med andre gode skuespillere. Sjældent har der været en så selvstændig og fremadstormende kvinde på skærmen som Miss Ethel Whitehead. En hæderlig film noir, der ikke kan blande sig med de bedste. Dertil er der også et par drejninger, som går lige lovlig stærk. Men generelt er det ganske underholdende
7/10
Jeg har også set tre andre Joan Crawford-film: Whatever Happened To Baby Jane?(9/10), Johnny Guitar(8/10) og Grand Hotel(7/10)
In conclusion: Joan Crawford er en af de hårdeste negle i Hollywoods historie. Hun spiller ofte dominerende og stærke kvinder. Men hun spiller med gigantisk overbevisning. Jeg kommer aldrig til at holde ligeså meget af hende som Katharine Hepburn eller Bette Davis(for at nævne 2 ander stærke kvinder).
Coming up: Den næste leading lady of Hollywood, bliver Greta Garbo. Hendes 30'er film, har ikke fundet hendes stumfilm til en acceptabel pris.
#4651 chronaden 15 år siden
ALT for lille karakter! :P
#4652 MOVIE1000 15 år siden
Men The Thing skal helt klart ses på BD, det er så NICE:P #4651 ENIG :)
#4653 Lord Beef Jerky 15 år siden
#4654 filmz-Bruce 15 år siden
#4655 Lord Beef Jerky 15 år siden
#4656 Skeloboy 15 år siden
8/10 er da ikke lavt :)
#4652 - med det visuelle mener jeg egentlig bare designet på aliens. Jeg har ikke BD, men jeg er af den overbevisning, at en film ikke bliver bedre af at være i HD.
#4657 Lord Beef Jerky 15 år siden
#4658 Skeloboy 15 år siden
#4659 filmz-jonasgr 15 år siden
Når jeg giver karakterer til en film er det ofte svært om jeg skal give en film 7/8/9. Det eneste jeg ved er i hvilket segment den skal placeres. Det er enkelt nok at finde ud af om en film er dårlig eller god. Så nogle gange giver jeg lidt tilfældige karakterer.
Men jeg kan nemt være uenige med folk som princippet giver den samme karakter, men hvis argumenter er nogle andre end mine egne. Men jeg lader det ofte komme filmene til gode, og bruger det til at inddele film. Også således jeg har en liste over film jeg har set og således jeg kan huske om en film var god eller dårlig, men er samtidig også begyndt at gemme mine anmeldelser (ofte et par ord om filmene jeg har set). Mest af alt fordi jeg ofte ikke kan huske hvad jeg mener om film.
'Cause I'm evil"
#4660 Skeloboy 15 år siden
Mildred Pierce, 1945
Som så mange andre film noirs, starter Mildred Pierce med et mord. Det er heller ikke helt uvant, at historien er fortalt i flashbacks. Men langt fra alle har en kvinde i hovedrollen - medmindre det er Joan Crawford. Hun er i den vanlige bestemte og målrettede stil. Hun vil gøre alt for sin datter, Veda, der er en spirende socialit. Men hun er dyr, og Mildred starter et firma fra bunden. Men historien tager et par drejninger, og især hen i mod slutningen.
Crawford spiller rigtig, rigtig stærkt her, og Veda er også et kæmpe plus. Manuskriptet er noget nær genialt. Det giver en film, der ender lige uden for min TOP250 liste.
9/10
Humoresque, 1946
John Garfield er Paul Boray, en yderst talentfuld violinist. Joan Crawford er socialiten Helen Wright, der er vant til at få alt. Men Paul Boray er sig selv nærmest.
Det kommer der gnister ud af, og ikke mindst storspil af Joan Crawford. Men der mangles lidt i forhold til pacing. Tilgengæld er den fyldt med god violin, og med få undtagelser, så ser det ud som om, det er John Garfield selv, der spiller.
7/10
Possessed, 1947
En lidt anderledes film noir. Louise er forelsket i en David, men David er ikke til monogami, hvertfald ikke med Louise. Hun er desuden mentalt ustabil.
Hun er meget mere sårbar, meget mere udsat end i hendes andre roller. Joan Crawford viser hele spektret skræmmende godt. Possessed kunne også hedde obsessed. Hun er helt og aldeles besat af tanken om David. Det er netop Crawfords stærke spil, der gør filmen interessant at følge hele vejen igennem. Hendes gradvise sammenbrud er både logisk og spændende. Bare rolig, det er ikke en spoiler, eftersom filmen er fortalt i flashbacks. Hvilket gør den endnu mere interessant, fordi fantasi og virkelighed er blandet sammen.
8/10
The Damned Don't Cry, 1950
Crawford spiller den meget egenrådige Ethel, der danser med de tunge drenge indenfor gambling og underverden. hun starter som en kvinde, der flygter til storbyen, hvor hun hurtigt lære at begå sig.
Selvom det ikke er hendes bedste præstation, så er hun jo kun på niveau med andre gode skuespillere. Sjældent har der været en så selvstændig og fremadstormende kvinde på skærmen som Miss Ethel Whitehead. En hæderlig film noir, der ikke kan blande sig med de bedste. Dertil er der også et par drejninger, som går lige lovlig stærk. Men generelt er det ganske underholdende
7/10
Jeg har også set tre andre Joan Crawford-film: Whatever Happened To Baby Jane?(9/10), Johnny Guitar(8/10) og Grand Hotel(7/10)
In conclusion: Joan Crawford er en af de hårdeste negle i Hollywoods historie. Hun spiller ofte dominerende og stærke kvinder. Men hun spiller med gigantisk overbevisning. Jeg kommer aldrig til at holde ligeså meget af hende som Katharine Hepburn eller Bette Davis(for at nævne 2 ander stærke kvinder).
Coming up: Den næste leading lady of Hollywood, bliver Greta Garbo. Hendes 30'er film, har ikke fundet hendes stumfilm til en acceptabel pris.