#4708 Det har du selvfølgelig ret i, men den handler netop også om homoseksualitet og det der decideret høre under dette tema, nemlig homofobi af værste grad.
Det er jeg så lodret uenig i. Det er i høj grad en film om homoseksualitet og det passer jo perfekt med det du selv skriver i afsnit 2 ; temaet handler om forbudt kærlighed", hvilket jo netop er et af filmens omdrejningspunkter synkront og meget skarpt fortalt i forbindelse med tidsperioden.
Jeg har godt efterfølgende læst, at folk gerne vil dreje fokus væk ved at sige, at det handler om universel kærlighed, hvilket det også samtidig gør, men det er nu først og fremmest en beskrivelse, fornemt pakket ind i et episk format, der omhandler vilkårene for homoseksuelle på det tidspunkt og hvordan omgivelsernes reaktioner, betragtet ud fra hvad de fleste anså som den normale levevis, påvirker de to hovedkarakter og i kølvandet på det det kaos det skaber i de familier de er tvunget til at leve i, fordi konsekvenserne af at leve åben som homo på daværende tidspunkt betød, at man enten kunne vælge imellem at blive smidt i fængsel eller slået ihjel.
#4712 Damn du er en hård mand :) Jaja, jeg skal nok få den hjem!
Og så var der faktisk en genialitet i A Single Man. Manden som ringer til George i starten er ...... tada ... Don Draper ... alias Jon Hamm, fra Mad Men. Fed lille homage fra Tom Ford :)
[url= Youtube[/url]
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Et kort og hurtigt spørgsmål. Er man mere opmærksom på homoseksualitet i kulturen, hvis man selv er homoseksuel? Jeg mener, 'dyrker' man kulturen på en anden måde, end hvis man ikke var homoseksuel? Jeg har ikke selv nogle tætte homoseksuelle venner som jeg kan spørge, men jeg finder det ganske interessant, at der bruges ekstra krudt på film med homoerotiske undertoner (eller direkte homoseksualitet), hvis man selv er homoseksuel. Jeg kender faktisk kun én der er sprunget ud, en pige. Hun er godt nok ikke opmærksom på homoseksualitet i film, da film vist ikke har hendes store interesse. Men hun er så vidt jeg er orienteret, meget opmærksom og interesseret i kunst og almen kultur, hvori der findes homoseksuelle hentydninger, meninger, tolkninger etc. Ser man det samme mønster som ved andre ting, såsom religion? Dybt religiøse der bruger masser af krudt på, at afdække religiøse tolkninger eller fakta i film og kultur. Er der overhovedet et mønster eller er det for søgt?
Jeg vil på forhånd beklage hvis jeg træder nogen over tæerne eller at mit indlæg bærer præg af fordomme etc. Dette er absolut ikke min hensigt med indlægget. For the record; hvis jeg skulle vælge, så ville jeg desuden hellere bruge en aften i selskab med en homoseksuel, frem for en fra Jehovas vidner. Jeg vil bestemt ikke anse mig selv som homofob. Desuden, så danser bøsser bare bedre, da de ikke skal slæbe rundt på det åndsvage kors hele tiden (fat det nu Moses Hansen!). ;-)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Et kort og hurtigt spørgsmål. Er man mere opmærksom på homoseksualitet i kulturen, hvis man selv er homoseksuel? Jeg mener, 'dyrker' man kulturen på en anden måde, end hvis man ikke var homoseksuel?
Det er nu ikke noget helt nemt spørgsmål du stiller, men here goes. :)
Det kommer jo først og fremmest an på, om man overhovedet har interesse i kultur og så er det egentlig ligegyldig, hvilket miljø du tilhører. Men har man det, dvs. er filmnørd, kunst-interesseret osv., og samtidig homoseksuel, ja så er det også min opfattelse, at man ofte har det med at se på tingene med andre øjne, dyrker det ekstra intenst, hvilket jo så både kan være af historisk og/eller personlig interesse. Det kunne f.eks være at opdage nogle ting i diverse værker, både dem der handler åbenlyst om homoseksualitet eller dem der er baseret på subtext, som kan bekræfte vedkommende i, at han/hun ikke er den eneste der går og tumler med diverse uafklarede følelser og hvor nogle af selv samme værker måske endda kan gi' en forløsning på de problemer, man evt. måtte tumle rundt med.
Ud over det ligger der så som sagt også en historisk interesse, som bl.a. kan opnåes via filmmediet i at få skabt en tidslinje/et overblik over udviklingen af rettigheder for homoseksuelle, hvordan vilkårene har været op igennem årene osv., kontra hvorledes forholdene er i dag og hvordan det bliver skildret i medierne, på film, i dokumentarfilm, samt internt og externt i miljøet.
Jeg har ikke selv nogle tætte homoseksuelle venner som jeg kan spørge, men jeg finder det ganske interessant, at der bruges ekstra krudt på film med homoerotiske undertoner (eller direkte homoseksualitet), hvis man selv er homoseksuel.
Grunden til at jeg bruger ekstra meget krudt på at skrive om det, (jeg bruger så også ligeså meget krudt på at skrive om alt muligt andet), er fordi jeg synes, at diskutioner om homoseksualitet tit og ofte kører af sporet og ender i noget useriøst nonsens, der går op i hat og briller og diverse kliché-tunge jokes, som ikke fører nogen som helst vegne og derfor vil jeg da genre gøre mit til, at der bliver sat mere fokus på det og snakket mere seriøst om det, så andre der læser det rent faktisk kan bruge det til noget og måske blive klogere på en ting eller to, ja måske endda ændrer markant holdning på området, fordi man bliver gjort bekendt med en række oplysninger der gør, at man ser på tingene i en nyt lys.
Jeg kender faktisk kun én der er sprunget ud, en pige. Hun er godt nok ikke opmærksom på homoseksualitet i film, da film vist ikke har hendes store interesse. Men hun er så vidt jeg er orienteret, meget opmærksom og interesseret i kunst og almen kultur, hvori der findes homoseksuelle hentydninger, meninger, tolkninger etc. Ser man det samme mønster som ved andre ting, såsom religion? Dybt religiøse der bruger masser af krudt på, at afdække religiøse tolkninger eller fakta i film og kultur. Er der overhovedet et mønster eller er det for søgt?
Eksemplet med pigen som du kender, hænger så også sammen med det jeg skrev længere oppe og mit bud er det samme, nemlig at hendes interesse bunder i at hun både finder personlig bekræftigelse og en historisk viden om sin egen identitet igennem disse tolkninger. Og ligesom mig gætter jeg på, at hun vil bruge det til at videreformidle sine informationer på den ene eller anden måde og dermed få sat fokus på et emne der, går jeg ud fra, har stor betydning for hende.
Jeg føler mig nu ikke på nogen måde fanatisk i min tilgang til at skrive om emnet, (hvis det altså er det du mener med din parallel til dybt religiøse), da jeg som sagt også bruger masser af tid på alt muligt andet. Men det er da klart, at det også er vigtigt at gå i detaljer især mht. de film/tv-serier hvor der ligger budskaber og gemmer sig i subteksten, som kan være mindst ligeså betydningsfulde at få gjort klart for andre hvad de i virkeligheden står for i den samlede kontekst af et værk, der så evt. efterfølgende kan være med til at forstærke et eller flere budskaber, eller gøre at man får åbnet øjnene samlet set for hvad f.eks filmen egentlig handler om, hvor man f.eks kan ta' The Talented Mr. Ripley som umiddelbart bare er en film om en seriemorder, men i virkeligheden handler om en mand, der ikke kan acceptere sin egen seksualitet og som derfor bliver nød at eliminere dem omkring sig, fordi de tvinger hans sande jeg frem i lyset. Og inden der så skulle være nogen der råber overfortolkning!, så vil jeg da lige tilføje, at både Patricia Highsmith og Anthony Minghella begge har bekræftet filmens sande tema, hvilket kan læses i bogen "New Quer Cinema : A Critical Reader".
Håber det jeg har skrevet gav nogenlunde mening. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Genså Poltergeist af Tobe Hooper. Jeg synes stadig den holder i dag, sjovt at se alt det Star Wars/ET merchandise i filmen, dog primært SW. Klovnen rammer mig stadig ligeså meget nu som dreng.
Da jeg faldt over 1. sæson af Chris Carters legendariske ‘X-Files’ til sølle 99 kr. var der ingen tvivl. Denne serie måtte prøves. Nu - 24 afsnit klogere på en af TV-historiens allerstørste succeser - er det ikke et valg, jeg fortryder.
I centrum for ’X-Files’ står dens to hovedpersoner, FBI-agenterne Fox Mulder og Dana Scully. Sammen går de i dybden med de sager, der ikke kan opklares på videnskabelig baggrund og som rykker mulighedernes grænser til kanten og længere ud. Det er Mulder og Scully, der puster liv i langt de fleste af startsæsonens 24 afsnit, også selvom visse manuskripter simpelthen ikke kan reddes. Afsnit som f. eks ’Eve’ om et par dræbertvillinger eller ’Shapes’ om en indiansk vareulvebesættelse er så kedeligt afviklede, at de ikke er to så spændende hovedpersoner værdige.
Når fortællingerne omvendt fungerer, udviser ’X-Files’ til gengæld en fantastisk energi, følelsesmæssig slagside og en karakterforståelse helt i top. I de mesterlige udspil ’Beyound the Sea’ (ført frem af en isnende god Brad Dourif) og ’Young at Heart’, der genoptager et kulsort kapitel i Mulders fortid, er det henholdsvis vores to hovedpersoner og deres stærke karaktertræk der hiver afsnittene op i en højere klasse, mens man som seer kæmper for vejret til sidste sekund. Mere ensrettet og ukompleks, men mindst lige så effektiv er spændingen i de spredte, dog sammenhængende afsnit ’Squeeze’ og ’Tooms’ om en morder der med lysende øjne sniger sig under dørsprækker og gennem luftskakter for at slå ihjel. En forstyrret nattesøvn er garanteret.
Lidt for mange afsnit falder desværre i den middelmådige massegrav, når reinkarnationer, selvantændelige pyromaner, dræbercomputere og andet røverhistorie-gods falder ind under X-filerne. Når serien til gengæld tager et par modige chancer i det religiøst betonede ’Miracle Man’ og det vanvittigt undervurderede ’Space’ om spøgerier i NASA (et afsnit der af uforståelige årsager regnes for et af HELE seriens allerværste afsnit) viser forfatterne bag ’X-Files’ virkelig noget kreativitet, der forhåbentlig - og formodentlig - når yderligere højder i de efterfølgende sæsoner.
Bedste afsnit:
5: Ice
4: The Erlenmeyer Flask
3: Squeeze/Tooms
2: Young at Heart
1: Beyond the Sea
4/6
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
#4711 AP 15 år siden
#4712 NightHawk 15 år siden
Det er jeg så lodret uenig i. Det er i høj grad en film om homoseksualitet og det passer jo perfekt med det du selv skriver i afsnit 2 ; temaet handler om forbudt kærlighed", hvilket jo netop er et af filmens omdrejningspunkter synkront og meget skarpt fortalt i forbindelse med tidsperioden.
Jeg har godt efterfølgende læst, at folk gerne vil dreje fokus væk ved at sige, at det handler om universel kærlighed, hvilket det også samtidig gør, men det er nu først og fremmest en beskrivelse, fornemt pakket ind i et episk format, der omhandler vilkårene for homoseksuelle på det tidspunkt og hvordan omgivelsernes reaktioner, betragtet ud fra hvad de fleste anså som den normale levevis, påvirker de to hovedkarakter og i kølvandet på det det kaos det skaber i de familier de er tvunget til at leve i, fordi konsekvenserne af at leve åben som homo på daværende tidspunkt betød, at man enten kunne vælge imellem at blive smidt i fængsel eller slået ihjel.
# 4710 -
Lyt til Hr. Ebert i stedet. :)
http://rogerebert.suntimes.com/apps/pbcs.dll/artic...
Du kan faktisk allerede få filmen på Blu-Ray, så nu er det bare at få den bestilt hjem. :)
http://www.axelmusic.com/productDetails/0251920107...
#4713 filmz-Bruce 15 år siden
Og så var der faktisk en genialitet i A Single Man. Manden som ringer til George i starten er ...... tada ... Don Draper ... alias Jon Hamm, fra Mad Men. Fed lille homage fra Tom Ford :)
[url= Youtube[/url]
#4714 elwood 15 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#4715 NightHawk 15 år siden
Det lyder godt! :) Jeg kunne nemlig rigtig godt tænke mig at læse din vurdering af BM.
Jeg var slet ikke klar over den homage med Don Draper/Jon Hamm. Det er sgu ret genialt fundet på. :)
#4716 Bony 15 år siden
Jeg vil på forhånd beklage hvis jeg træder nogen over tæerne eller at mit indlæg bærer præg af fordomme etc. Dette er absolut ikke min hensigt med indlægget. For the record; hvis jeg skulle vælge, så ville jeg desuden hellere bruge en aften i selskab med en homoseksuel, frem for en fra Jehovas vidner. Jeg vil bestemt ikke anse mig selv som homofob. Desuden, så danser bøsser bare bedre, da de ikke skal slæbe rundt på det åndsvage kors hele tiden (fat det nu Moses Hansen!). ;-)
#4717 NightHawk 15 år siden
Det er nu ikke noget helt nemt spørgsmål du stiller, men here goes. :)
Det kommer jo først og fremmest an på, om man overhovedet har interesse i kultur og så er det egentlig ligegyldig, hvilket miljø du tilhører. Men har man det, dvs. er filmnørd, kunst-interesseret osv., og samtidig homoseksuel, ja så er det også min opfattelse, at man ofte har det med at se på tingene med andre øjne, dyrker det ekstra intenst, hvilket jo så både kan være af historisk og/eller personlig interesse. Det kunne f.eks være at opdage nogle ting i diverse værker, både dem der handler åbenlyst om homoseksualitet eller dem der er baseret på subtext, som kan bekræfte vedkommende i, at han/hun ikke er den eneste der går og tumler med diverse uafklarede følelser og hvor nogle af selv samme værker måske endda kan gi' en forløsning på de problemer, man evt. måtte tumle rundt med.
Ud over det ligger der så som sagt også en historisk interesse, som bl.a. kan opnåes via filmmediet i at få skabt en tidslinje/et overblik over udviklingen af rettigheder for homoseksuelle, hvordan vilkårene har været op igennem årene osv., kontra hvorledes forholdene er i dag og hvordan det bliver skildret i medierne, på film, i dokumentarfilm, samt internt og externt i miljøet.
Grunden til at jeg bruger ekstra meget krudt på at skrive om det, (jeg bruger så også ligeså meget krudt på at skrive om alt muligt andet), er fordi jeg synes, at diskutioner om homoseksualitet tit og ofte kører af sporet og ender i noget useriøst nonsens, der går op i hat og briller og diverse kliché-tunge jokes, som ikke fører nogen som helst vegne og derfor vil jeg da genre gøre mit til, at der bliver sat mere fokus på det og snakket mere seriøst om det, så andre der læser det rent faktisk kan bruge det til noget og måske blive klogere på en ting eller to, ja måske endda ændrer markant holdning på området, fordi man bliver gjort bekendt med en række oplysninger der gør, at man ser på tingene i en nyt lys.
Eksemplet med pigen som du kender, hænger så også sammen med det jeg skrev længere oppe og mit bud er det samme, nemlig at hendes interesse bunder i at hun både finder personlig bekræftigelse og en historisk viden om sin egen identitet igennem disse tolkninger. Og ligesom mig gætter jeg på, at hun vil bruge det til at videreformidle sine informationer på den ene eller anden måde og dermed få sat fokus på et emne der, går jeg ud fra, har stor betydning for hende.
Jeg føler mig nu ikke på nogen måde fanatisk i min tilgang til at skrive om emnet, (hvis det altså er det du mener med din parallel til dybt religiøse), da jeg som sagt også bruger masser af tid på alt muligt andet. Men det er da klart, at det også er vigtigt at gå i detaljer især mht. de film/tv-serier hvor der ligger budskaber og gemmer sig i subteksten, som kan være mindst ligeså betydningsfulde at få gjort klart for andre hvad de i virkeligheden står for i den samlede kontekst af et værk, der så evt. efterfølgende kan være med til at forstærke et eller flere budskaber, eller gøre at man får åbnet øjnene samlet set for hvad f.eks filmen egentlig handler om, hvor man f.eks kan ta' The Talented Mr. Ripley som umiddelbart bare er en film om en seriemorder, men i virkeligheden handler om en mand, der ikke kan acceptere sin egen seksualitet og som derfor bliver nød at eliminere dem omkring sig, fordi de tvinger hans sande jeg frem i lyset. Og inden der så skulle være nogen der råber overfortolkning!, så vil jeg da lige tilføje, at både Patricia Highsmith og Anthony Minghella begge har bekræftet filmens sande tema, hvilket kan læses i bogen "New Quer Cinema : A Critical Reader".
Håber det jeg har skrevet gav nogenlunde mening. :)
#4718 misuma 15 år siden
Tobe har dog lavet meget skidt siden.
#4719 RasmusFL 15 år siden
Da jeg faldt over 1. sæson af Chris Carters legendariske ‘X-Files’ til sølle 99 kr. var der ingen tvivl. Denne serie måtte prøves. Nu - 24 afsnit klogere på en af TV-historiens allerstørste succeser - er det ikke et valg, jeg fortryder.
I centrum for ’X-Files’ står dens to hovedpersoner, FBI-agenterne Fox Mulder og Dana Scully. Sammen går de i dybden med de sager, der ikke kan opklares på videnskabelig baggrund og som rykker mulighedernes grænser til kanten og længere ud. Det er Mulder og Scully, der puster liv i langt de fleste af startsæsonens 24 afsnit, også selvom visse manuskripter simpelthen ikke kan reddes. Afsnit som f. eks ’Eve’ om et par dræbertvillinger eller ’Shapes’ om en indiansk vareulvebesættelse er så kedeligt afviklede, at de ikke er to så spændende hovedpersoner værdige.
Når fortællingerne omvendt fungerer, udviser ’X-Files’ til gengæld en fantastisk energi, følelsesmæssig slagside og en karakterforståelse helt i top. I de mesterlige udspil ’Beyound the Sea’ (ført frem af en isnende god Brad Dourif) og ’Young at Heart’, der genoptager et kulsort kapitel i Mulders fortid, er det henholdsvis vores to hovedpersoner og deres stærke karaktertræk der hiver afsnittene op i en højere klasse, mens man som seer kæmper for vejret til sidste sekund. Mere ensrettet og ukompleks, men mindst lige så effektiv er spændingen i de spredte, dog sammenhængende afsnit ’Squeeze’ og ’Tooms’ om en morder der med lysende øjne sniger sig under dørsprækker og gennem luftskakter for at slå ihjel. En forstyrret nattesøvn er garanteret.
Lidt for mange afsnit falder desværre i den middelmådige massegrav, når reinkarnationer, selvantændelige pyromaner, dræbercomputere og andet røverhistorie-gods falder ind under X-filerne. Når serien til gengæld tager et par modige chancer i det religiøst betonede ’Miracle Man’ og det vanvittigt undervurderede ’Space’ om spøgerier i NASA (et afsnit der af uforståelige årsager regnes for et af HELE seriens allerværste afsnit) viser forfatterne bag ’X-Files’ virkelig noget kreativitet, der forhåbentlig - og formodentlig - når yderligere højder i de efterfølgende sæsoner.
Bedste afsnit:
5: Ice
4: The Erlenmeyer Flask
3: Squeeze/Tooms
2: Young at Heart
1: Beyond the Sea
4/6
#4720 jessup 15 år siden