Jeg vidste intet om denne film før jeg læste bag på coveret nede i Stereo studio - den lød ok og havde Ellen Page (Juno) og altid seværdige Catherine Keener i hovedrollerne.
Filmen handler om de to søstre Jennie og Sylvia (Page) på hhv. 15 og 16 år, der i 1965 skal bo nogle uger hos en kvinde, Gertrude (Keener) og hendes 6 børn mens deres forældre turnerer med et omrejsende cirkus. Forældrene er desperate for at komme ud og tjene nogle penge, men de kender ingen der kan passe pigerne, og det er helt tilfældigt at de møder Gertrude, da deres døtre hurtigt bliver veninder. De får arrangeret at Gertrude får 20 dollars om måneden for at tage sig af pigerne, og der er ingen tvivl om, at hun desperat har brug for pengene. Gertrude er fattigere end fattig - hendes eneste indkomster stammer fra småjobs som at stryge tøj for folk, dét den ældste datter tjener ved siden af skolen og når fædrene til hendes børn i ny og næ betaler børnepenge. Alt er fryd og gammen i starten. Jennie og Sylvia bliver hurtigt venner med Gertrudes børn og bliver en del af familien, men efter kort tid går det hele galt. Gertrude som er syg, deprimeret og generelt bare mentalt ustabil lader sine frustrationer gå ud over de nye piger - især Sylvia der både er køn og populær. Snart bliver hun syndebuk for alt hvad der går galt, og da familiens ældste datter ser sig ond på hende eskalerer situationen i både psykisk of fysisk terror og tortur.
Det skal ikke afsløres præcis hvad der sker, men filmen er baseret på virkelige hændelser i staten Indiana i 1965. Jeg troede først at det var en meget løs fortolkning, men efter at have læst om sagen indså jeg at de forfærdelige hændelser var meget præcise - dog ikke så slemme i filmen som i virkeligheden, hvilket måske ødelægger lidt - ikke fordi jeg forventede tortur-porno, men fordi at filmen, selvom den er brutal, er en anelse blød i forhold til virkeligheden - dog ikke helt så TV-filmagtig som man kunne frygte. Skuespillet er i top og filmen er absolut et kig værd; men det der gjorde det helt store indtryk på mig var at læse om sagen bagefter; dér sad jeg med en meget grim smag i munden og meget uforstående over hvor grusomme folk kan være.
4½/6
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
En fantastisk fortælling om de to brødre Grimm, som ikke er forfattere, men svindlere i de gode gamle dage. Men den holder ikke helt, selvom der er nogle sjove elementer.
3/6
Out of sight
George Clooney,Jennifer Lopez, Ving Rhames og Don Cheadle viser fremragende skuespil i denne film af Steven Sonderbergh, det er en god hyggelig lille film.
Meget flot HD udgave af Powell og Pressburger klassikeren, med Deborah Kerr. Stadig en super film, som emmer af The Archers særegne signatur. Deres slutninger føles altid så alternative for perioden, eftersom de aldrig bliver overdrevne melodramatiske eller søger publikums empati og alligevel føles det bare ... så rigtigt. Jeg vil ikke kalde den deres bedste film, men mindre kan også gøre det.
Der har været mange udgaver til DVD, så måske er denne ITV udgave ikke engang den ultimative. Billedet er dog vidunderligt, høj detaljegrad og Technicolor farver, som ikke overgøres. Junglens grønne farver, fauna osv. er meget naturtro og skarpheden oftest bedre end på mange nye film. Men hermed afsløres de mange matte billeder som baggrunde også, hvilket dog sjældent ødelægger illusionen pga. Jack Cardiffs fantastiske cinematografi. I en scene dog, er der tydelig problemer med baggrundens omrids, som flikker nogle hvide pixels fra side til side, nærmest bevægelig edge enhancement. I mørke scener bliver detaljer dog udtværet, billedet mere blødt, men alt i alt en meget flot udgivelse
Lyden er original DD Mono spor og det er alt, hvad der er brug for.
Film: 8/10 Billed: 8/10 Lyd: 5/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Powell og Pressburger ... BD ... Nice >:o) ... spændt på at se hvornår de pudser nogle af de andre gamle ting af dem, som fx "Life and Death of Colonel Blimp" :)
Nå men denne weekend bød da også på film oplevelser i forskellige genre ...
Fearless
I 1800-tallets Kina må unge Huo Yuan Jia ikke træne kampsport for sin far, så han gør det i det skjulte og ender med at blive blandt landets bedste. Desværre er han også arrogant og hidsig, hvilket får frygtelige konsekvenser for hans familie. Huo beslutter at ændre sig og bliver en respekteret kampsportsmester. Da Kinas ære skal forsvares i en turnering i Shanghai er Huo det naturlige valg.
Filmen er ikke skåret over den gengse skabelon for kampsportsfilm, da der i denne er langt mere fokus på personerne, og eftersigende skulle den være basseret på virkelige hændelser og personer.
Der er masser af flotte kampscener, og udover at se Jet Li i topform, er det også lidt sjovt at se en så dyb film fra instruktøren der også stod bag film som "Freddy vs. Jason" og "Bride of Chucky"
Film: 7/10 Billed: 8/10 Lyd: 6/10
Det blev også til 2 film i en helt andre genre ...
Deathwatch
Under 1. Verdenskrig forvilde en lille gruppe britiske soldater sig ind bag fjendens linier. De gemmer sig i de uhyggelige skyttegrave fulde af rotter, mudder og lig. Men det er ikke kun almindelige tyske soldater de skal passe, for i sennepsgassen tåger har nogle af ligende forvandlet sig til zombier. Og de er sultne - meget sultne.
Filmen starter som en WW I krigsfilm med bulder og brag, mudder og gas ... men stille og roligt bliver den til en horror film, som til til tros for den kun udspiller sig over 2 døgn føles som evigheder. Det er både filmens styrke men på samme tid også dens svaghed for ikke alle figurer er lige spændende, og skuespillet er for ujævnt, hvilket gør at den går lidt i tomgang efter den første time.
Den kopi jeg så gjorde heller ikke sit til at gøre oplevelsen bedre, så på tros af der bliver lovet både WS og DTS på coveret er kvaliteten langt fra optimal.
Film: 5/10 Billed: 5/10 Lyd: 5/10
Re-Animator
I denne H.P. Lovecraft fortælling, Herbert West er en schweizisk videnskabsmand, der har opdaget en væske, der bringer dødt væv tilbage til livet. Efter de mistænkelige dødsfald af hans professor i Schweiz, West flytter til Miskatonic University til at fortsætte sin forskning. Han involverer sin med studerende og hans forlovede Megan Halsey i hans forskning ved at eksperimentere på bl.a. deres døde kat. Dan, fascineret af West's forskning, indvilliger i at smugle ham til hospitalet lighus og det kommer der temmlig specielle resultater ud af ;)
80'er horror/splat når det er bedst ;) - tros et meget lavt budget er det lykkedes Gorden at lave en ganske undeholde filmmatisering.
Udgaven jeg så er en genudsendelse på dvd af den uklippede LaserDisc udgave, der udover filmen i en flot udgave også har masser af godt ekstra materiale fordelt over 2 disc.
De sidste par dage er det blevet til 3 blu-rays og en enkelt dvd:
Donnie Brasco D.C. - Blu-ray
Hvor var det dog et herligt gensyn med denne film. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har set den da jeg ikke ejer den på DVD, hvilket også var en af grundene til at købe den på blu-ray. Al Pacino og Johnny Depp fungerer bare fantastisk sammen og resten af castet er såmen heller ikke dårligt.
Også rart at se en så ikke-sfx-præget film i HD. Det gjorde bestemt ikke noget at man bare kunne nyde de mange karakteristiske scener fra filmen. Synes virkeligt der er gjort meget ud af dette transfer selvom det ikke er en blockbuster. Dejligt at se - håber blot det smitter af på mange af de andre gode ikke-sfx film med et par år på bagen.
Kan kun anbefale denne film, især hvis man som jeg har en svaghed for wiseguy film. :-)
Film: 5 / 6 Billede: 5 / 6
Serpico - DVD
Blev lige inspireret til endelig at få smidt Serpico på. Har haft den liggende længe men bare ikke fået taget mig sammen til at smide den på.
Al Pacino har også hovedrollen i denne film, hvor det dog er hans tur til at være politi. Filmen foregår i 70'erne og handler om betjenten Serpico der forsøger at passe sit job som politimand uden at bukke under for den omfattende korruption - hvilket viser sig ikke at være en særlig let opgave.
Filmen er lavet ind imellem de to første Godfather film i 1973, så det er efterhånden en gammel sag, men det gør egentligt ikke noget. Selvom den selvfølgelig ikke skal sammenlignes direkte med Godfather filmene, så har den dog noget af samme charme, måske især pga. den forholdsvis unge Al Pacinos skuespil. :-)
Alt i alt en ganske hæderlig film som nok ender på ca. 4½ / 6 hos mig. Den fortjener nok et gensyn på et tidspunkt i hvert fald. :-)
Batman Begins - Blu-ray
Som optakt til Dark Knight i Imperial imorgen måtte jeg jo selvfølgelig også lige få genset Batman Begins. Havde læst godt om blu-ray udgivelsen og da den kun kostede 110kr hos axel tænkte jeg at det måtte jeg da prøve. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt.
Ud over at være være den bedste superheltefilm jeg har set til dags dato, så er det nu også den film jeg nok har nydt mest at se i full-HD på mit nye tv. Dette er en film jeg er overbevist om man vil få mest ud af på et tv der er kalibreret (som vi jo havde en lang snak om i en anden tråd). Dette skyldes at filmen jo per definition er meget mørk, sort og skyggefuld. Billedet udnytter virkelig kontrasterne mellem lys og mørke, samt mellem farver og sort og i en film som denne virker det utroligt kraftfuldt. Derudover ser Gotham City bare fantastisk ud.
Sidst jeg så denne film var på DVD på mit gamle 28" 4:3 billedrørstv og selvfølgelig er der forskel. Men detaljegraden er bare forbedret så meget at det jo nærmest er som at se en helt ny film.
Jeg kan både varmt anbefale filmen samt blu-ray udgivelsen.
Film: 5 / 6 Billede: 6 / 6
Ps. Iøvrigt er intro-scenen til The Dark Knight med i HD på skiven og det gør bestemt ikke noget godt for den i forvejen ulidelige ventetid hehe. ;-) Der er en hel del andet ekstramateriale men det har jeg endnu ikke fået kigget på.
Zodiac D.C. - Blu-ray
Sidst men ikke mindst fik jeg også endelig set Zodiac. Jeg ved ikke rigtigt hvordan det er lykkedes mig ikke at have set den endnu, men jeg er til gengæld glad for det så var på blu-ray når nu jeg missede den i biffen.
Havde en hel del forventninger til filmen da jeg satte den på. Både pga. at det er en Fincher film, men også pga. hvad jeg har læst af anmeldelser etc.
I skrivende stund kan jeg ikke helt finde ud af om den har levet op til alt det jeg forventede. Nu er det selvfølgelig altid farligt at sammenligne med andre film af samme instruktør, men havde nok forventet en smule mere Se7en over den. Ikke så meget stilmæssigt, for Zodiac har bestemt sin helt egen stil og det er en god ting. Måske er det mere handlingsmæssigt jeg tænker...
Kan ikke lade være med at være lidt frustreret over ikke at få en endelig slutning, men samtidig er det også dejligt forfriskende anderledes.
Filmen har et utroligt solidt cast. Ud over jeg ikke rigtigt bryder mig om Jake Gyldenhalls kæreste i filmen, så er jeg meget tilfreds med resten (har lidt svært ved at forklare hvad jeg ikke kan lide ved hende - synes bare ikke hun passer ind). Der er ret mange personer med i filmen og jeg er sikker på at et 2. gensyn vil gøre mig godt for at få styr på alle enderne. Synes ikke rigtigt det er en film hvor der er nogle karakterer der virkelig brænder igennem og gør det ekstraordinært godt - til gengæld er bundniveauet bare utroligt højt.
Jeg sidder nok lidt tilbage med nogenlunde den samme følelse jeg havde efter jeg så No Country for Old Men - jeg er ikke helt sikker på hvad der ramte mig. :-) Men det er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting. Tror dog bare lige jeg skal fordøje oplevelsen og så måske lige se den igen en gang eller to. Filmen har helt tydeligt mange kvaliteter og jeg håber lidt at det er med den som jeg har det med god musik - det tager lige et par gennemlytninger før man synes om det, men til gengæld kan man blive ved med at finde nuancer mange år frem hver gang man hører det.
Billedet står utroligt flot på denne blu-ray udgivelse og Finchers særlige stil for filmen ser sgu' godt ud i HD. :-) Ved godt jeg allerede har skrevet godt om de andre blu-ray films billed, men denne er bare også rigtig god. :-)
Fik set en del af ekstramaterialet igår aftes, bl.a. om computer effects hvilket var ret imponerende at se, da det jo ikke er en effektfilm. Var ret overrasket over hvor meget cgi der egentligt var med. Derudover så jeg ca. 45min om den rigtige historie bag filmen. Lidt amerikansk men ganske udemærket. Ligner at der er en hel del mere ekstramateriale at tage fat på.
Gregg Araki bliver på wikipedia betegnet som seminal figure of the New Queer Cinema genre. Indtil jeg slog det op anede jeg ikke der var en genre med dette navn. Disse film fokuserer dog ikke så meget på homoseksualitet, udover Totally Fucked Up. Alle film er selvfølgelig independent og alle er lettere bizarre til tider. Ingen af dem har nydt dog den store succes.
James Duvall har hovedrollen i alle 3.
Totally Fucked Up, 1993 Man følger 6 bøsser og lesbiske og deres liv som teenagere. De har skabt et sammenhold, hvor de kæmper med både livets problemer som homoseksuel, men også for indbyrdes at kunne leve sammen. De lever med selvmordstanker, chikanering, ingen penge osv.
En sammenligning med Jim Jarmusch er ikke helt ved siden, i og med kedsomheden også er et tema her.
The Doom Generation, 1995 En menage-a-trois film, men slet ikke som man er vant til. Kæresteparet Jordan og Amy er på vej hjem fra en klub, hvor de har drukket og taget stoffer. Her samler de Xavier op. Efter en række omstændigheder kommer Xavier til at dræbe en kioskejer ved at skyde hovedet(som stadig taler efter det er skudt af). Herefter flygter de, men de trækker et blodigt spor efter sig, som opstår pga. tilfældigheder.
Den er blodig, dog ikke på en klam måde, og den er meget eksplicit sexuel(sørg for ikke at købe den amerikanske version på 72 min). Den er sammenlignet med Natural Born Killers, men det er slet ikke berettiget, da den ikke er på samme niveau.
Nowhere, 1997 Den ultimative mest bizarre af de tre, og også den bedste. Den er grafisk både hvad vold og sex angår. Filmen består af en lang række scener, der har det tilfælles, at de leder hen i mod en fest, og herefter tager filmen en helt anderledes drejning, og bliver til en bizar film med aliens, vold og andre eskapader.
Nowhere er den bedste film, fordi den netop er bizar. Beverly Hills 90210 on acid er den blevet kaldt for, og det passer meget godt.
In conclusion: Ingen af filmene er superfede, men på deres egne bizarre måde rammer de meget godt følelserne omkring teenagelivet, sex og stoffer. De er voldelige og fyldt med sex, og personerne er teenager i storbyen, der ikke synes at have nogen fremtid, men heller ikke bekymrer sig om synderligt meget andet end øjeblikket, fest, sex og stoffer. Eftersom ingen af dem er over 90 min, så er det bestemt et syn værd, ikke mindst fordi de ikke lige ligner enhver anden film. Forvent ikke mesterværker, eller store skuespilspræstationer, selvom det på ingen måde er dårligt, men bare anderledes filmoplevelser.
Totally Fucked Up og The Doom Generation er 3, mens Nowhere nok er en 4'er...ud af 6.
Efter Joel Schumachers brutale nedslagtning af det dystre og seriøse, som i hans versioner blev udskiftet med pangfarver og platte one-liners, hvem kan ikke huske små perler som ”Ice to see you” og ” Allow me to break the ice. My name is Freeze. Learn it well. For it's the chilling sound of your doom” udtalt med en tyk østrigsk accent, som vi alle jo har kært og tit ynder at citere ved festlige begivenheder. Så spørger i sikkert ”hvordan kan du glemme det bedste af det hele, nemlig bat nipples?” og så siger jeg tak fordi at i spurgte og derved hælder kogende syre ned i et ellers gammelt, men glemt sår, som så igen viser sit grimme ansigt og den dejlige stikkende/sviende/brændende smerte melder hurtigt sin ankomst, alt i mens jeg lykkeligt udbryder: ”HVAD F***** HAR DU GANG I?”, som selvfølgelig er henvendt til Joel Schumacher og hans ihærdige forsøg på at aflive hans egen karriere, hvilket jeg er ganske forbløffet over ikke lykkedes. For det er sku et værdigt forsøg på et selvmål, med Batman Forever, efterfulgt af, hvad der nok bedst kan beskrives som et regulært selvmordsforsøg med Batman & Robin. Det er mig en gåde, at den mand stadig får lov til at lave film efter den omgang.
Forståeligt nok skulle der gå næsten 10 år før Batman igen fik sit comeback på det store lærred, men sikke et comeback. Måske skulle jeg hellere sige genfødsel, da Batman Begins jo går helt tilbage til rødderne af Bruce Wayne/Batmans historie og starter derfor på en frisk. Her får vi imod sætning til Tim Burtons ellers ganske glimrende film en forklaring på Batmans oprindelse og ikke mindst, hvordan han lærer at se sin egen frygt i øjnene og bruge den som et våben mod kriminaliteten i Gotham’s underverden.
Filmens bagmænd har ganske klogt valgt at vise Batman gennem de kriminelles øjne, så første gang han endelig angriber, fremstår han nærmest som et monster der gemmer sig i mørket og som man kun ser i små glimt. Alt dette er havnescenen et godt bevis på.
Filmens rollebesætning er jo fuldstændig fantastisk, med navne som Christian Bale, Michael Caine, Gary Oldman, Morgan Freeman, Cillian Murphy, Rugter Hauer og Liam Neeson på plakaten er der bestemt ikke noget at klage over… og dog, for nu skal jeg jo ikke glemme Katie Holmes, som jeg egentlig ikke hader, hun gjorde et fint nok job i Thank You for Smoking og klarer egentlig også skærene ganske godt det meste af vejen i denne film, uden dog at gøre sig voldsomt bemærket på nogen bestemt måde og det er sku synd. Jeg havde personligt gerne set at de havde castet en anden skuespillerinde med lidt mere erfaring i drama genren end Katie Holmes har, for når man er oppe imod store navne som Caine, Bale, Oldman, Freeman etc. så skal der altså sin mand eller i dette tilfælde sin kvinde til for ikke at blegne i forhold til de andre og her synes jeg desværre ikke at Holmes kan løfte opgaven tilstrækkeligt, men jeg ser det egentlig ikke som Holmes skyld, jeg ser mere på det som et tilfælde af dårlig casting lige på det punkt. Resten af besætningen yder en fantastisk indsats og specielt Christian Bale gør et fornemt stykke arbejde som playboy Bruce Wayne og mørkets ridder Batman. Transformationen fra Wayne til Batman er utrolig og hele hans fremtoning og karakter/toneleje skifter til 100% badass. Michael Keaton er dog stadig den bedste Batman efter min mening.
En ting der dog irriterede mig rigtig meget især første gang jeg så filmen, var at kampscenerne virkede utrolige rodede og forvirrende. De virker stadig en lille smule tamme i forhold til filmens andre momenter, men for hvert gensyn virker det mindre og mindre generende, netop fordi at de på en måde genskaber den kaotiske stemning der er i en rigtig kamp, hvor man ikke selv har det store overblik (det ved jeg nemlig alt om, for jeg er en rigtig slagsbror… i Tekken). Men jeg havde stadig fortrukket at de havde valgt en lidt mindre kaotisk tilgang til kampene, så de ikke ville fremstå helt så forvirrende, som de til tider gør.
Så er der selvfølgelig også filmens meget bombastiske score, som er komponeret af Hans Zimmer og James Newton Howard, der tonser der ud af for fulde drøn og det supplere også filmens voldsomme handling meget godt, specielt de mere action orienterede scener er det svært at sidde stille når musikken brager igennem højtalerne og i en af filmens bedste scener, politiet der jagter Tumbleren gennem Gothams gader, er det lige så man får gåsehud. Til gengæld mister score’et noget af sin pondus, hvis man hører det uden billeder. På det punkt er Danny Elfman’s score til Batman (1989) lige en tand bedre, hvis du spørger mig. Men begge scores er gode på hver sin måde ingen tvivl om det.
Close but not cigar.
5/6
De 6/6 gemmer jeg til The Dark Knight, som jeg skal ind og se i nat. ;)
Det er længe siden, at jeg har ventet en film med så stor spænding, som jeg har gjort med The Dark Knight. Filmen der har høstet den ene lovprisning efter den anden og snakken om Heath Ledgers nærmest legendariske præstation har ikke ligefrem gjort forventningerne mindre. Derfor var det også med en hvis frygt for at blive skuffet, at jeg drog i biografen for at opleve dette såkaldte mesterværk, som så mange har udråbt filmen til at være. Nu vil jeg ikke træde nogen over tæerne, for med alt ære og respekt for Heath Ledger (R.I.P.), var jeg ærligt talt lidt træt af alt den hysteri der opstod omkring Heath Ledgers præstation, som værende fuldstændig fantastisk lige meget hvad. Jeg tvivlede skam ikke selv på at hans præstation ville være noget ganske særligt, jeg synes bare at folk skulle vente med at udtale sig om filmen til efter at de faktisk havde set den. Men nu har jeg endelig set den… og lever den så op til alt dens overvældende positive omtale? Svaret må blive et klart og rungende: Ja! Det synes jeg faktisk at den gør. Om det er verdens bedste film er måske så meget sagt, men den indfriede i hvert fald mine forventninger og mere til.
Lad det være sagt med det samme, Ledgers Joker er virkelig den mest onde, skræmmende, utilregnelige og makabert sjove (You prefer a magic trick, instead? Watch me make this pencil disappear.) Joker der nogensinde er portrætteret på film. Han har virkelig ramt essensen af Jokeren spot on. Jeg elskede alle de små karaktertræk som jokeren havde i filmen, hans konstante slikken om munden når han taler… og så grinet som Ledger også rammer helt perfekt, er lige det der skal til for at sætte prikken over i’et.
Hospitals scenen, hvor han virker fuldstændig ligeglad med, at han har sygeplejerske uniform på er tilpas afsporet og skræmmende på en forstyrrende fed måde og da han bagefter springer hele hospitalet i luften uden og se sig tilbage, på nær ved den sidste eksplosion, som ikke går af som planlagt og han så stopper op og får et chok da den endelig eksplodere er guld værd.
Plus hans baggrundshistorie, som altid ændrer sig, om hvordan han fik sine ar er meget underholdende. Det er også fedt at man egentligt ikke får en rigtig forklaring på det, for det skal Jokeren heller ikke have. Det er nemlig noget af det der er med til at gøre hans karakter så fed.
Han sætter menneskers liv og forstand på spil og tvinger dem til at træffe nogle svære valg, men har egentlig ikke noget klart motiv, hvilket bare gør ham endnu mere skræmmende og uforudsigelig. Lige som det skal være.
Resten af rollebesætningen yder alle en fremragende indsats og Maggie Gyllenhaal er en mærkbar forbedring efter Katie Holmes. Så er der selvfølgelig også Aaron Eckhart som Harvey Dent, der levere en ganske god indsats.
Specielt senere i filmen, når han går fra at være Dent til Two-Face præstere han en god indsats.
Jeg havde dog ikke regnet med at forvandlingen ville ske så tidligt i filmen, men han gør det sku godt og har det egentlig fint nok med at de dræbte ham.
En ting der virkelig chokerede mig er at Rachel dør, men det fungerer jo også som den perfekte drivkraft for Two-Face, men stadig meget modigt gjort.
Selvom jeg holder meget af Burtons Batman Returns, må denne film tage prisen som bedste batman film nogensinde og det samme gælder Christan Bales Batman, desværre Keaton, du har ellers været min favorit længe.
Musikken bliver brugt anderledes truende denne gang og ind imellem er der nogle ganske effektive scener helt uden lyd eller musik, som virkelig får hårene til at rejse sig.
Jeg bliver sku også nød til at nævne starten af filmen, som er herre effektivt skruet sammen ala. Michael Manns Heat, det er fandeme solidt håndværk.
Dette bliver uden tvivl en af årets bedste film, hvis ikke den bedste og Heath Ledger fortjener virkelig en oscar statuette for denne præstation, for den minder ikke om noget jeg har set før og med farer for at blive lynchet, vil jeg sige at den er på niveau med nogle af film historiens helt store præstationer.
Desuden bliver der stillet nogle dybe spørgsmål om moral og etik, som man ikke er vant til at se i den her slags film. Den kan varmt anbefales til alle, for det er dæleme godt håndværk det her, som alle burde tag ind og se.
#51 wimmie 16 år siden
Jeg vidste intet om denne film før jeg læste bag på coveret nede i Stereo studio - den lød ok og havde Ellen Page (Juno) og altid seværdige Catherine Keener i hovedrollerne.
Filmen handler om de to søstre Jennie og Sylvia (Page) på hhv. 15 og 16 år, der i 1965 skal bo nogle uger hos en kvinde, Gertrude (Keener) og hendes 6 børn mens deres forældre turnerer med et omrejsende cirkus.
Forældrene er desperate for at komme ud og tjene nogle penge, men de kender ingen der kan passe pigerne, og det er helt tilfældigt at de møder Gertrude, da deres døtre hurtigt bliver veninder. De får arrangeret at Gertrude får 20 dollars om måneden for at tage sig af pigerne, og der er ingen tvivl om, at hun desperat har brug for pengene.
Gertrude er fattigere end fattig - hendes eneste indkomster stammer fra småjobs som at stryge tøj for folk, dét den ældste datter tjener ved siden af skolen og når fædrene til hendes børn i ny og næ betaler børnepenge.
Alt er fryd og gammen i starten. Jennie og Sylvia bliver hurtigt venner med Gertrudes børn og bliver en del af familien, men efter kort tid går det hele galt. Gertrude som er syg, deprimeret og generelt bare mentalt ustabil lader sine frustrationer gå ud over de nye piger - især Sylvia der både er køn og populær. Snart bliver hun syndebuk for alt hvad der går galt, og da familiens ældste datter ser sig ond på hende eskalerer situationen i både psykisk of fysisk terror og tortur.
Det skal ikke afsløres præcis hvad der sker, men filmen er baseret på virkelige hændelser i staten Indiana i 1965. Jeg troede først at det var en meget løs fortolkning, men efter at have læst om sagen indså jeg at de forfærdelige hændelser var meget præcise - dog ikke så slemme i filmen som i virkeligheden, hvilket måske ødelægger lidt - ikke fordi jeg forventede tortur-porno, men fordi at filmen, selvom den er brutal, er en anelse blød i forhold til virkeligheden - dog ikke helt så TV-filmagtig som man kunne frygte.
Skuespillet er i top og filmen er absolut et kig værd; men det der gjorde det helt store indtryk på mig var at læse om sagen bagefter; dér sad jeg med en meget grim smag i munden og meget uforstående over hvor grusomme folk kan være.
4½/6
#52 Kiksmann 16 år siden
En fantastisk fortælling om de to brødre Grimm, som ikke er forfattere, men svindlere i de gode gamle dage. Men den holder ikke helt, selvom der er nogle sjove elementer.
3/6
Out of sight
George Clooney,Jennifer Lopez, Ving Rhames og Don Cheadle viser fremragende skuespil i denne film af Steven Sonderbergh, det er en god hyggelig lille film.
5/6
#53 filmz-Bruce 16 år siden
Meget flot HD udgave af Powell og Pressburger klassikeren, med Deborah Kerr. Stadig en super film, som emmer af The Archers særegne signatur. Deres slutninger føles altid så alternative for perioden, eftersom de aldrig bliver overdrevne melodramatiske eller søger publikums empati og alligevel føles det bare ... så rigtigt. Jeg vil ikke kalde den deres bedste film, men mindre kan også gøre det.
Der har været mange udgaver til DVD, så måske er denne ITV udgave ikke engang den ultimative. Billedet er dog vidunderligt, høj detaljegrad og Technicolor farver, som ikke overgøres. Junglens grønne farver, fauna osv. er meget naturtro og skarpheden oftest bedre end på mange nye film. Men hermed afsløres de mange matte billeder som baggrunde også, hvilket dog sjældent ødelægger illusionen pga. Jack Cardiffs fantastiske cinematografi. I en scene dog, er der tydelig problemer med baggrundens omrids, som flikker nogle hvide pixels fra side til side, nærmest bevægelig edge enhancement. I mørke scener bliver detaljer dog udtværet, billedet mere blødt, men alt i alt en meget flot udgivelse
Lyden er original DD Mono spor og det er alt, hvad der er brug for.
Film: 8/10
Billed: 8/10
Lyd: 5/10
#54 filmz-Crystalstar1200 16 år siden
Nå men denne weekend bød da også på film oplevelser i forskellige genre ...
Fearless
I 1800-tallets Kina må unge Huo Yuan Jia ikke træne kampsport for sin far, så han gør det i det skjulte og ender med at blive blandt landets bedste. Desværre er han også arrogant og hidsig, hvilket får frygtelige konsekvenser for hans familie. Huo beslutter at ændre sig og bliver en respekteret kampsportsmester. Da Kinas ære skal forsvares i en turnering i Shanghai er Huo det naturlige valg.
Filmen er ikke skåret over den gengse skabelon for kampsportsfilm, da der i denne er langt mere fokus på personerne, og eftersigende skulle den være basseret på virkelige hændelser og personer.
Der er masser af flotte kampscener, og udover at se Jet Li i topform, er det også lidt sjovt at se en så dyb film fra instruktøren der også stod bag film som "Freddy vs. Jason" og "Bride of Chucky"
Film: 7/10
Billed: 8/10
Lyd: 6/10
Det blev også til 2 film i en helt andre genre ...
Deathwatch
Under 1. Verdenskrig forvilde en lille gruppe britiske soldater sig ind bag fjendens linier. De gemmer sig i de uhyggelige skyttegrave fulde af rotter, mudder og lig. Men det er ikke kun almindelige tyske soldater de skal passe, for i sennepsgassen tåger har nogle af ligende forvandlet sig til zombier. Og de er sultne - meget sultne.
Filmen starter som en WW I krigsfilm med bulder og brag, mudder og gas ... men stille og roligt bliver den til en horror film, som til til tros for den kun udspiller sig over 2 døgn føles som evigheder. Det er både filmens styrke men på samme tid også dens svaghed for ikke alle figurer er lige spændende, og skuespillet er for ujævnt, hvilket gør at den går lidt i tomgang efter den første time.
Den kopi jeg så gjorde heller ikke sit til at gøre oplevelsen bedre, så på tros af der bliver lovet både WS og DTS på coveret er kvaliteten langt fra optimal.
Film: 5/10
Billed: 5/10
Lyd: 5/10
Re-Animator
I denne H.P. Lovecraft fortælling, Herbert West er en schweizisk videnskabsmand, der har opdaget en væske, der bringer dødt væv tilbage til livet. Efter de mistænkelige dødsfald af hans professor i Schweiz, West flytter til Miskatonic University til at fortsætte sin forskning. Han involverer sin med studerende og hans forlovede Megan Halsey i hans forskning ved at eksperimentere på bl.a. deres døde kat. Dan, fascineret af West's forskning, indvilliger i at smugle ham til hospitalet lighus og det kommer der temmlig specielle resultater ud af ;)
80'er horror/splat når det er bedst ;) - tros et meget lavt budget er det lykkedes Gorden at lave en ganske undeholde filmmatisering.
Udgaven jeg så er en genudsendelse på dvd af den uklippede LaserDisc udgave, der udover filmen i en flot udgave også har masser af godt ekstra materiale fordelt over 2 disc.
Film: 7/10
Billed: 7/10
Lyd: 7/10
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#55 McPeter 16 år siden
Donnie Brasco D.C. - Blu-ray
Hvor var det dog et herligt gensyn med denne film. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har set den da jeg ikke ejer den på DVD, hvilket også var en af grundene til at købe den på blu-ray. Al Pacino og Johnny Depp fungerer bare fantastisk sammen og resten af castet er såmen heller ikke dårligt.
Også rart at se en så ikke-sfx-præget film i HD. Det gjorde bestemt ikke noget at man bare kunne nyde de mange karakteristiske scener fra filmen. Synes virkeligt der er gjort meget ud af dette transfer selvom det ikke er en blockbuster. Dejligt at se - håber blot det smitter af på mange af de andre gode ikke-sfx film med et par år på bagen.
Kan kun anbefale denne film, især hvis man som jeg har en svaghed for wiseguy film. :-)
Film: 5 / 6
Billede: 5 / 6
Serpico - DVD
Blev lige inspireret til endelig at få smidt Serpico på. Har haft den liggende længe men bare ikke fået taget mig sammen til at smide den på.
Al Pacino har også hovedrollen i denne film, hvor det dog er hans tur til at være politi. Filmen foregår i 70'erne og handler om betjenten Serpico der forsøger at passe sit job som politimand uden at bukke under for den omfattende korruption - hvilket viser sig ikke at være en særlig let opgave.
Filmen er lavet ind imellem de to første Godfather film i 1973, så det er efterhånden en gammel sag, men det gør egentligt ikke noget. Selvom den selvfølgelig ikke skal sammenlignes direkte med Godfather filmene, så har den dog noget af samme charme, måske især pga. den forholdsvis unge Al Pacinos skuespil. :-)
Alt i alt en ganske hæderlig film som nok ender på ca. 4½ / 6 hos mig. Den fortjener nok et gensyn på et tidspunkt i hvert fald. :-)
Batman Begins - Blu-ray
Som optakt til Dark Knight i Imperial imorgen måtte jeg jo selvfølgelig også lige få genset Batman Begins. Havde læst godt om blu-ray udgivelsen og da den kun kostede 110kr hos axel tænkte jeg at det måtte jeg da prøve. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt.
Ud over at være være den bedste superheltefilm jeg har set til dags dato, så er det nu også den film jeg nok har nydt mest at se i full-HD på mit nye tv. Dette er en film jeg er overbevist om man vil få mest ud af på et tv der er kalibreret (som vi jo havde en lang snak om i en anden tråd). Dette skyldes at filmen jo per definition er meget mørk, sort og skyggefuld. Billedet udnytter virkelig kontrasterne mellem lys og mørke, samt mellem farver og sort og i en film som denne virker det utroligt kraftfuldt. Derudover ser Gotham City bare fantastisk ud.
Sidst jeg så denne film var på DVD på mit gamle 28" 4:3 billedrørstv og selvfølgelig er der forskel. Men detaljegraden er bare forbedret så meget at det jo nærmest er som at se en helt ny film.
Jeg kan både varmt anbefale filmen samt blu-ray udgivelsen.
Film: 5 / 6
Billede: 6 / 6
Ps. Iøvrigt er intro-scenen til The Dark Knight med i HD på skiven og det gør bestemt ikke noget godt for den i forvejen ulidelige ventetid hehe. ;-) Der er en hel del andet ekstramateriale men det har jeg endnu ikke fået kigget på.
Zodiac D.C. - Blu-ray
Sidst men ikke mindst fik jeg også endelig set Zodiac. Jeg ved ikke rigtigt hvordan det er lykkedes mig ikke at have set den endnu, men jeg er til gengæld glad for det så var på blu-ray når nu jeg missede den i biffen.
Havde en hel del forventninger til filmen da jeg satte den på. Både pga. at det er en Fincher film, men også pga. hvad jeg har læst af anmeldelser etc.
I skrivende stund kan jeg ikke helt finde ud af om den har levet op til alt det jeg forventede. Nu er det selvfølgelig altid farligt at sammenligne med andre film af samme instruktør, men havde nok forventet en smule mere Se7en over den. Ikke så meget stilmæssigt, for Zodiac har bestemt sin helt egen stil og det er en god ting. Måske er det mere handlingsmæssigt jeg tænker...
Filmen har et utroligt solidt cast. Ud over jeg ikke rigtigt bryder mig om Jake Gyldenhalls kæreste i filmen, så er jeg meget tilfreds med resten (har lidt svært ved at forklare hvad jeg ikke kan lide ved hende - synes bare ikke hun passer ind). Der er ret mange personer med i filmen og jeg er sikker på at et 2. gensyn vil gøre mig godt for at få styr på alle enderne. Synes ikke rigtigt det er en film hvor der er nogle karakterer der virkelig brænder igennem og gør det ekstraordinært godt - til gengæld er bundniveauet bare utroligt højt.
Jeg sidder nok lidt tilbage med nogenlunde den samme følelse jeg havde efter jeg så No Country for Old Men - jeg er ikke helt sikker på hvad der ramte mig. :-) Men det er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting. Tror dog bare lige jeg skal fordøje oplevelsen og så måske lige se den igen en gang eller to. Filmen har helt tydeligt mange kvaliteter og jeg håber lidt at det er med den som jeg har det med god musik - det tager lige et par gennemlytninger før man synes om det, men til gengæld kan man blive ved med at finde nuancer mange år frem hver gang man hører det.
Billedet står utroligt flot på denne blu-ray udgivelse og Finchers særlige stil for filmen ser sgu' godt ud i HD. :-) Ved godt jeg allerede har skrevet godt om de andre blu-ray films billed, men denne er bare også rigtig god. :-)
Fik set en del af ekstramaterialet igår aftes, bl.a. om computer effects hvilket var ret imponerende at se, da det jo ikke er en effektfilm. Var ret overrasket over hvor meget cgi der egentligt var med. Derudover så jeg ca. 45min om den rigtige historie bag filmen. Lidt amerikansk men ganske udemærket. Ligner at der er en hel del mere ekstramateriale at tage fat på.
Film: 5? / 6 (ikke endelig)
Billede: 6 / 6
#56 Skeloboy 16 år siden
Gregg Araki bliver på wikipedia betegnet som seminal figure of the New Queer Cinema genre. Indtil jeg slog det op anede jeg ikke der var en genre med dette navn. Disse film fokuserer dog ikke så meget på homoseksualitet, udover Totally Fucked Up. Alle film er selvfølgelig independent og alle er lettere bizarre til tider. Ingen af dem har nydt dog den store succes.
James Duvall har hovedrollen i alle 3.
Totally Fucked Up, 1993
Man følger 6 bøsser og lesbiske og deres liv som teenagere. De har skabt et sammenhold, hvor de kæmper med både livets problemer som homoseksuel, men også for indbyrdes at kunne leve sammen.
De lever med selvmordstanker, chikanering, ingen penge osv.
En sammenligning med Jim Jarmusch er ikke helt ved siden, i og med kedsomheden også er et tema her.
The Doom Generation, 1995
En menage-a-trois film, men slet ikke som man er vant til. Kæresteparet Jordan og Amy er på vej hjem fra en klub, hvor de har drukket og taget stoffer. Her samler de Xavier op. Efter en række omstændigheder kommer Xavier til at dræbe en kioskejer ved at skyde hovedet(som stadig taler efter det er skudt af). Herefter flygter de, men de trækker et blodigt spor efter sig, som opstår pga. tilfældigheder.
Den er blodig, dog ikke på en klam måde, og den er meget eksplicit sexuel(sørg for ikke at købe den amerikanske version på 72 min). Den er sammenlignet med Natural Born Killers, men det er slet ikke berettiget, da den ikke er på samme niveau.
Nowhere, 1997
Den ultimative mest bizarre af de tre, og også den bedste. Den er grafisk både hvad vold og sex angår. Filmen består af en lang række scener, der har det tilfælles, at de leder hen i mod en fest, og herefter tager filmen en helt anderledes drejning, og bliver til en bizar film med aliens, vold og andre eskapader.
Nowhere er den bedste film, fordi den netop er bizar. Beverly Hills 90210 on acid er den blevet kaldt for, og det passer meget godt.
In conclusion: Ingen af filmene er superfede, men på deres egne bizarre måde rammer de meget godt følelserne omkring teenagelivet, sex og stoffer. De er voldelige og fyldt med sex, og personerne er teenager i storbyen, der ikke synes at have nogen fremtid, men heller ikke bekymrer sig om synderligt meget andet end øjeblikket, fest, sex og stoffer.
Eftersom ingen af dem er over 90 min, så er det bestemt et syn værd, ikke mindst fordi de ikke lige ligner enhver anden film. Forvent ikke mesterværker, eller store skuespilspræstationer, selvom det på ingen måde er dårligt, men bare anderledes filmoplevelser.
Totally Fucked Up og The Doom Generation er 3, mens Nowhere nok er en 4'er...ud af 6.
#57 filmz-Narniabæver 16 år siden
Et ægtepar tror de har huset for sig selv en nat, men der går nogen mistænkelige typer rundt med masker.
Selvom filmen er næsten 1 time og 15 minutter lang føles den som et lang mareridt.
8/10
#58 Bobby Singer 16 år siden
Efter Joel Schumachers brutale nedslagtning af det dystre og seriøse, som i hans versioner blev udskiftet med pangfarver og platte one-liners, hvem kan ikke huske små perler som ”Ice to see you” og ” Allow me to break the ice. My name is Freeze. Learn it well. For it's the chilling sound of your doom” udtalt med en tyk østrigsk accent, som vi alle jo har kært og tit ynder at citere ved festlige begivenheder. Så spørger i sikkert ”hvordan kan du glemme det bedste af det hele, nemlig bat nipples?” og så siger jeg tak fordi at i spurgte og derved hælder kogende syre ned i et ellers gammelt, men glemt sår, som så igen viser sit grimme ansigt og den dejlige stikkende/sviende/brændende smerte melder hurtigt sin ankomst, alt i mens jeg lykkeligt udbryder:
”HVAD F***** HAR DU GANG I?”, som selvfølgelig er henvendt til Joel Schumacher og hans ihærdige forsøg på at aflive hans egen karriere, hvilket jeg er ganske forbløffet over ikke lykkedes. For det er sku et værdigt forsøg på et selvmål, med Batman Forever, efterfulgt af, hvad der nok bedst kan beskrives som et regulært selvmordsforsøg med Batman & Robin. Det er mig en gåde, at den mand stadig får lov til at lave film efter den omgang.
Forståeligt nok skulle der gå næsten 10 år før Batman igen fik sit comeback på det store lærred, men sikke et comeback. Måske skulle jeg hellere sige genfødsel, da Batman Begins jo går helt tilbage til rødderne af Bruce Wayne/Batmans historie og starter derfor på en frisk. Her får vi imod sætning til Tim Burtons ellers ganske glimrende film en forklaring på Batmans oprindelse og ikke mindst, hvordan han lærer at se sin egen frygt i øjnene og bruge den som et våben mod kriminaliteten i Gotham’s underverden.
Filmens bagmænd har ganske klogt valgt at vise Batman gennem de kriminelles øjne, så første gang han endelig angriber, fremstår han nærmest som et monster der gemmer sig i mørket og som man kun ser i små glimt. Alt dette er havnescenen et godt bevis på.
Filmens rollebesætning er jo fuldstændig fantastisk, med navne som Christian Bale, Michael Caine, Gary Oldman, Morgan Freeman, Cillian Murphy, Rugter Hauer og Liam Neeson på plakaten er der bestemt ikke noget at klage over… og dog, for nu skal jeg jo ikke glemme Katie Holmes, som jeg egentlig ikke hader, hun gjorde et fint nok job i Thank You for Smoking og klarer egentlig også skærene ganske godt det meste af vejen i denne film, uden dog at gøre sig voldsomt bemærket på nogen bestemt måde og det er sku synd. Jeg havde personligt gerne set at de havde castet en anden skuespillerinde med lidt mere erfaring i drama genren end Katie Holmes har, for når man er oppe imod store navne som Caine, Bale, Oldman, Freeman etc. så skal der altså sin mand eller i dette tilfælde sin kvinde til for ikke at blegne i forhold til de andre og her synes jeg desværre ikke at Holmes kan løfte opgaven tilstrækkeligt, men jeg ser det egentlig ikke som Holmes skyld, jeg ser mere på det som et tilfælde af dårlig casting lige på det punkt. Resten af besætningen yder en fantastisk indsats og specielt Christian Bale gør et fornemt stykke arbejde som playboy Bruce Wayne og mørkets ridder Batman. Transformationen fra Wayne til Batman er utrolig og hele hans fremtoning og karakter/toneleje skifter til 100% badass. Michael Keaton er dog stadig den bedste Batman efter min mening.
En ting der dog irriterede mig rigtig meget især første gang jeg så filmen, var at kampscenerne virkede utrolige rodede og forvirrende. De virker stadig en lille smule tamme i forhold til filmens andre momenter, men for hvert gensyn virker det mindre og mindre generende, netop fordi at de på en måde genskaber den kaotiske stemning der er i en rigtig kamp, hvor man ikke selv har det store overblik (det ved jeg nemlig alt om, for jeg er en rigtig slagsbror… i Tekken). Men jeg havde stadig fortrukket at de havde valgt en lidt mindre kaotisk tilgang til kampene, så de ikke ville fremstå helt så forvirrende, som de til tider gør.
Så er der selvfølgelig også filmens meget bombastiske score, som er komponeret af Hans Zimmer og James Newton Howard, der tonser der ud af for fulde drøn og det supplere også filmens voldsomme handling meget godt, specielt de mere action orienterede scener er det svært at sidde stille når musikken brager igennem højtalerne og i en af filmens bedste scener, politiet der jagter Tumbleren gennem Gothams gader, er det lige så man får gåsehud. Til gengæld mister score’et noget af sin pondus, hvis man hører det uden billeder. På det punkt er Danny Elfman’s score til Batman (1989) lige en tand bedre, hvis du spørger mig. Men begge scores er gode på hver sin måde ingen tvivl om det.
Close but not cigar.
5/6
De 6/6 gemmer jeg til The Dark Knight, som jeg skal ind og se i nat. ;)
#59 Bobby Singer 16 år siden
Det er længe siden, at jeg har ventet en film med så stor spænding, som jeg har gjort med The Dark Knight. Filmen der har høstet den ene lovprisning efter den anden og snakken om Heath Ledgers nærmest legendariske præstation har ikke ligefrem gjort forventningerne mindre. Derfor var det også med en hvis frygt for at blive skuffet, at jeg drog i biografen for at opleve dette såkaldte mesterværk, som så mange har udråbt filmen til at være. Nu vil jeg ikke træde nogen over tæerne, for med alt ære og respekt for Heath Ledger (R.I.P.), var jeg ærligt talt lidt træt af alt den hysteri der opstod omkring Heath Ledgers præstation, som værende fuldstændig fantastisk lige meget hvad. Jeg tvivlede skam ikke selv på at hans præstation ville være noget ganske særligt, jeg synes bare at folk skulle vente med at udtale sig om filmen til efter at de faktisk havde set den. Men nu har jeg endelig set den… og lever den så op til alt dens overvældende positive omtale? Svaret må blive et klart og rungende: Ja! Det synes jeg faktisk at den gør. Om det er verdens bedste film er måske så meget sagt, men den indfriede i hvert fald mine forventninger og mere til.
Lad det være sagt med det samme, Ledgers Joker er virkelig den mest onde, skræmmende, utilregnelige og makabert sjove (You prefer a magic trick, instead? Watch me make this pencil disappear.) Joker der nogensinde er portrætteret på film. Han har virkelig ramt essensen af Jokeren spot on. Jeg elskede alle de små karaktertræk som jokeren havde i filmen, hans konstante slikken om munden når han taler… og så grinet som Ledger også rammer helt perfekt, er lige det der skal til for at sætte prikken over i’et.
Plus hans baggrundshistorie, som altid ændrer sig, om hvordan han fik sine ar er meget underholdende. Det er også fedt at man egentligt ikke får en rigtig forklaring på det, for det skal Jokeren heller ikke have. Det er nemlig noget af det der er med til at gøre hans karakter så fed.
Han sætter menneskers liv og forstand på spil og tvinger dem til at træffe nogle svære valg, men har egentlig ikke noget klart motiv, hvilket bare gør ham endnu mere skræmmende og uforudsigelig. Lige som det skal være.
Resten af rollebesætningen yder alle en fremragende indsats og Maggie Gyllenhaal er en mærkbar forbedring efter Katie Holmes. Så er der selvfølgelig også Aaron Eckhart som Harvey Dent, der levere en ganske god indsats.
Jeg havde dog ikke regnet med at forvandlingen ville ske så tidligt i filmen, men han gør det sku godt og har det egentlig fint nok med at de dræbte ham.
En ting der virkelig chokerede mig er at Rachel dør, men det fungerer jo også som den perfekte drivkraft for Two-Face, men stadig meget modigt gjort.
Selvom jeg holder meget af Burtons Batman Returns, må denne film tage prisen som bedste batman film nogensinde og det samme gælder Christan Bales Batman, desværre Keaton, du har ellers været min favorit længe.
Musikken bliver brugt anderledes truende denne gang og ind imellem er der nogle ganske effektive scener helt uden lyd eller musik, som virkelig får hårene til at rejse sig.
Jeg bliver sku også nød til at nævne starten af filmen, som er herre effektivt skruet sammen ala. Michael Manns Heat, det er fandeme solidt håndværk.
Dette bliver uden tvivl en af årets bedste film, hvis ikke den bedste og Heath Ledger fortjener virkelig en oscar statuette for denne præstation, for den minder ikke om noget jeg har set før og med farer for at blive lynchet, vil jeg sige at den er på niveau med nogle af film historiens helt store præstationer.
Desuden bliver der stillet nogle dybe spørgsmål om moral og etik, som man ikke er vant til at se i den her slags film. Den kan varmt anbefales til alle, for det er dæleme godt håndværk det her, som alle burde tag ind og se.
6/6
#60 filmz-Narniabæver 16 år siden
En familie flytter ind i et hus der er fyldt med skjulte fælder og gengangere.
En flot action-sci-fi-gyser der er lidt svær at vikle ud.
7/10