Med BOREI KAIBYO YASHIKI ("The Mansion of the Ghost Cat") fra 1958 gik Nobuo Nakagawa væk fra de rendyrkede periodefilm og forsøgte sig i stedet med en mere moderne spøgelseshistorie - sådan da. For BOREI KAIBYO YASHIKI er en æskefortælling med en historie i en historie i en historie. Det lyder en smule eksperimentelt, men der er ingen nybølge-agtig leg med tid her.
Historien begynder i nutiden, dvs. Japan i 1950erne, hvor lægen Tetsuichiro sidder alene på sit kontor i et mørklagt hospital og frygter lyden af de fodtrin, der langsomt kommer nærmere i gangen udenfor. Så springes seks år tilbage, hvor Tetsuichiro er ved at lytte ud af storbyen og ned sydpå til konens fødeegn for at pleje hendes tuberkulose i den friske landluft. Ægteparret har lejet et gammelt hus, hvor Tetsuichiro også indretter en praksis. Men konen begynder at se syner af en hæslig, oldgammel kvinde. Flere gange er hun tæt på at omkomme og påstår, at den gamle kvinde forsøger at kvæle hende. Hunden gør på de mærkeligste tidspunkter, indtil Tetsuichiro en sen aften finder den slået ihjel. Rådvild går han sammen med sin svoger til den lokale buddhistiske munk, hvor han hører husets baggrundshistorie. Endnu et flashback, denne gang til fortiden, hvor en kendt mester i brætspillet Go er tilsagt den lokale fyrste for at undervise ham i det. Men fyrsten er frygtet for sit iltre temperament, og da han flere gange afsløres i forsøg på at snyde, slår han tilsidst brætspilsmesteren ihjel og får liget muret inde. Mesterens blinde mor opsøger senere fyrsten for at finde ud af, hvad der er blevet af hendes søn, men fyrsten lyver for hende og ender med at voldtage hende. I fortvivlelse over sin egen og sønnens skæbne påkalder hun sønnens kat (!) til at hævne dem, hvorefter hun begår selvmord. Katten tager sin opgave meget seriøst og bliver til en såkaldt bakeneko, en slags monster-kat, der kan forvandle sig til menneskeskikkelse (ikke at forveksle med de mere vestlige formskiftere, hvor det som regel er mennesker, der forvandler sig til dyr). I sin menneskeskikkelse opsøger den fyrsten og dræber ham og hele hans slægt. At Tetsuichiros kone i nutidsfortællingen plages af det samme uhyre skyldes tilsyneladende, at hun er efterkommer af en af tjenestefolkene i fyrstens hus.
Bakeneko-monsteret udgør sin helt egen subgenre i de japanske skrækfilm, og sammen med onryô'en, som jeg skrev om forleden, så er den et glimrende eksempel på en af de centrale forskelle mellem spøgelser i japanske fortællinger, og dem fra vores egen kulturkreds. Spøgelser i vestlige historier beskrives som regel som "retfærdige hævnere", der lader deres vrede gå ud over dem, der i deres livstid, gjorde dem ondt eller måske oven i købet tog dem af dage. Omvendt beskrives de japanske ånder ofte som drevet af had. De lader ikke bare deres vrede gå ud over dem, der måtte have direkte skyld i den, som deres vestlige modsætninger, men ud over alle og enhver, der tilfældigvis kommer i vejen for dem. Tænk på film som JU-ON: THE GRUDGE eller RING, hvor de døde spreder deres hævn vidt og bredt. Det nærmeste vestlige eksempel er nok nogle af de mere klassiske "hjemsøgt hus"-fortællinger, hvor spøgelserne ofte generer alle i det selskab, der har været så uforsigtigt at bevæge sig ind på deres domæne. Men her er stadigvæk en direkte kæde af årsag og sammenhæng: De har forstyrret de døde. Det samme gælder sjældent for de japanske gys.
BOREI KAIBYO YASHIKI er desværre ikke noget særligt godt eksempel på bakeneko-subgenren, for det er begrænset, hvor uhyggeligt en gammel dame med stor paryk og påsyede katteører kan være. Så hellere Kaneto Shindôs langt bedre YABA NO NAKA NO KURENEKO fra 1968. Nutidsdelen bygger en fin stemning op omkring lyden af fødderne, der bevæger sig henmod Tetsuichiros kontor i det mørke hospital, men den understøttes ikke rigtigt af den efterfølgende fortælling. Der er dog en enkelt god scene, da Tetsuichiro finder det indemurede lig af den forlængst afdøde brætspilsmester i huset, og filmens brug af farver er også en smule interessant: I forlængelse af datidens overbevisning om, at sort/ hvide var bedst til det realistiske og farver til det spektakulære, så har Nakagawa holdt begge samtidsekvenser i sort/ hvid, mens periodehistorien åbner op for hele spektrummet.
3/6
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Den du Frygter... Sædvanligt cast. Ulrich Thomsen - mumlende med stenansigt. Ingen indlevelse og gentagelse af alle andre roller i karrieren. Paprika Steen - Som sædvanlig den samme som i alle andre film, hyler lidt og er god til at græde på kommando. Lars Brygman - Spiller igen sig selv fra andre film og serier, også mumlende. Stine Stengade - som altid lækker på en underlig måde. (Man ser for lidt!) Bodil Udsen - som altid lækker på en underlig måde. (Man ser for lidt!)
Men ellers en ok film. Ikke en jeg fik jern på over, men heller ikke noget særligt. Forglemmelig.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Går hele tiden og våger over denne som en ræv om får og i aften var det så endelig tid til et gensyn. Simpelthen det bedste stykke cinema jeg har oplevet siden Fellinis klimaks og en værdig langvarig gæst i min ydmyge top 10. Sorrentino har kimen til at blive en usandsynlig stor filmskaber.
Men indtil videre kan jeg kun håbe på, at dette mesterværk af dimensioner kommer på blu-ray, så cinematografien kommer endnu mere til sin ret.
The Sentinel Trailer En Secret Service agent, bliver anklaget for at være mulvarp, da der sker et attentat på den amerikanske præsident. Han må nu kæmpe med alt hvad han har lært for at bevise sin uskyld.
Hvis man skal sige noget positivt om The Sentinel, har den et godt skuespiller cast, det som mangler er så en historie som passede bedre til dem. Med skuespillere som Michael Douglas, Kim Basinger, Davis Rasche, Eva Longoria Parker og Kiefer Southerland kan man sige der burde være potentiale for et eller andet, men det udebliver i hvert fald i denne film. Af alle virker Southerland totalt malplaceret i denne rolle, efter Jack Bauer.
Jeg skal ikke gøre mig klog på om det er manuskriptet eller instruktør Clark Johnson som her skal have skylden, han har på TV med serier som The Wire og The Shield bevist at han kan godt. Dog har han også lavet action filmen S.W.A.T. som heller ikke lige er oscar materiale (ikke at det er et krav), så måske er det derfor at The Sentinel ender lidt som en tom omgang. Der er alt for mange forhold som vi som seere informeres om, men man vælger ikke rigtigt at gå i dybden med dem, og det lader karakterne fremstå svagere end de egentlig er. Filmen varer 108 min., og det er lidt for kort hvis man skulle have mere presset ud af den, spørgsmålet er som om det havde hjulpet at gøre den længere?
På en skole åbner man en tidskapsel, som indeholder et varsel for fremtiden. John Koestler som kommer i besiddelse af varslet forsøger at forhindre det som skal til at ske.
Når jeg i dag ser på en film med navnet Nicolas Cage, får jeg automatisk et indre syn af en mand som ligger og skriger NOT THE BEES, mens jeg tænker ååhh nej mere af den slags. HER overrasker Knowing, for til trods for at Cage er med, han passer faktisk fint ind i denne film, er filmens plot så godt skruet sammen at hans figur og måde at være/skuespil overses. Han får også godt modspil i den unge Caleb Koester. Filmen er instrueret af Alex Proyas, som tidligere har lavet film som Dark City, The Crow og I, Robot, og Knowing passer godt ind i deres selskab.
Sung Tse-Ho og Mark Gor er gangstere på vej op ad rangstien. De er cool og succesrige, men Sung’s bror vælger politiet. Sung vil sin bror det bedste, og vælger at droppe kriminaliteten, men det er ikke lige sådan at komme ud af.
John Woo har instrueret denne film, som er fra hans glans periode i 80’erne, og med denne film var hans personlige stil lagt. En meget bedre gennemgang af filmen og dens temaer kan læses på imdb.com.
8/10
CSI Miami Season 7
Horatio Caine og hans folk fortsætter med at opklare forbrydelser.
Syvende sæson kan nu også købes på BD, hvilket jeg gjorde, og lad mig med det samme slå fast, det er ikke det værd at betale ekstra for endnu! I mange af afsnittene kan man for ofte se pixels specielt når der er vand (hvilket der er meget af i Miami), og det er simpelthen ikke godt nok til en BD udgivelse. Ser man bort fra det, og skal man samle op efter sæson 6, er første afsnit en skændsel mod serien, en hån mod de som ser serien. Det er heller ikke godt nok. Dog retter 7. sæson sig op, den bliver ikke til den bedste til dato, men lader alligevel på en gennemsnitlig sæson. Jeg håber at den 8. sæson bliver meget bedre.
#6164 Er ganske enig angående Knowing - vil prøve Ying hung boon sik på et tidspunkt.
Dante 01 (2008) [url=
En fransk science fiction action-thriller med religiøse over-/og undertoner i rummet :o).
På en rumstation i kredsløb om planeten Dante 01, cirkler en "forsknings"-rumstation befolket af 6-7 voldelige/psykotiske fanger, 2 forsker/psykologer og 2 oppassere. Da filmen starter, ankommer endnu en forsker og med sig har hun en "ukendt" fange. Den nye forsker har til opgave, at lave tests på fangerne via nanoteknologi, og den nye fange har muligvis mystiske kræfter...
På trods af et ganske interessant setup, så formår filmen desværre aldrig at kommer i gang eller skabe decideret spænding om nogen eller noget.
Invictus - Jeg havde håbet at komme lidt taettere på Mandela igennem filmen hvilket desvaerre ikke var tilfaeldet.Desuden fandt jeg det korte ekstramateriale om Matt Damon mere spaendende end selve filmen.
var til Future Shots-arrangement i Odense. Future Shorts er et koncept, hvor der sidder nogle folk i London og sammensætter et program af kortfilm, som så bliver vist i 90 byer verden over. Derudover skal der være en lokal produktion med hver gang, og der kan stilles spørgsmål til instruktøren.
Der var blandt andet [url= & Theft[/url], som kan ses på Youtube. Aftenens bedste.
Og den lokale produktion var overraskende god - Ronnie Kigger På Stjernene. Med støtte af Odense Filmværksted er der skabt en meget voldelig, men realistisk dansk film. Den handler om Ronnie, der engang har været en bølle, men fundet en kæreste. Hun tager på efterskole og han falder tilbage. Blandt andet med aftalte slåskampe. Lyder ikke som den vildeste historie, men den var forbandet godt lavet. Superrealistisk vold, nogle gode klimaks osv. Skuespillet haltede lidt tider dog. Men det var instruktørens første rigtige produktion, og den varede næsten 30 minutter. Imponerende.
Dr. Richard Kimble er på flugt fra loven, efter han uskyldigt er blevet anklaget for at have myrdet sin kone. Efter ham er U. S. Marshal Samuel Gerard, men kan Kimble nå at opklarer sin kones mord inden han bliver fanget?
Harrison Ford og Tommy Lee Jones slår gnister i denne fremragende action thriller. Jeg har netop udskiftet DVD udgaven med en BD, og den skulle naturligvis ses igen. Generelt holder historien stadig, og Tommy Lee Jones er fremragende som Samuel "Big Dog" Gerard, og hans oscar nominering var fuldt ud fortjent.
Desværre bære BD udgave præg af at være direkte overspillet fra DVD.
#6161 Thomsen 14 år siden
Historien begynder i nutiden, dvs. Japan i 1950erne, hvor lægen Tetsuichiro sidder alene på sit kontor i et mørklagt hospital og frygter lyden af de fodtrin, der langsomt kommer nærmere i gangen udenfor. Så springes seks år tilbage, hvor Tetsuichiro er ved at lytte ud af storbyen og ned sydpå til konens fødeegn for at pleje hendes tuberkulose i den friske landluft. Ægteparret har lejet et gammelt hus, hvor Tetsuichiro også indretter en praksis. Men konen begynder at se syner af en hæslig, oldgammel kvinde. Flere gange er hun tæt på at omkomme og påstår, at den gamle kvinde forsøger at kvæle hende. Hunden gør på de mærkeligste tidspunkter, indtil Tetsuichiro en sen aften finder den slået ihjel. Rådvild går han sammen med sin svoger til den lokale buddhistiske munk, hvor han hører husets baggrundshistorie.
Endnu et flashback, denne gang til fortiden, hvor en kendt mester i brætspillet Go er tilsagt den lokale fyrste for at undervise ham i det. Men fyrsten er frygtet for sit iltre temperament, og da han flere gange afsløres i forsøg på at snyde, slår han tilsidst brætspilsmesteren ihjel og får liget muret inde. Mesterens blinde mor opsøger senere fyrsten for at finde ud af, hvad der er blevet af hendes søn, men fyrsten lyver for hende og ender med at voldtage hende. I fortvivlelse over sin egen og sønnens skæbne påkalder hun sønnens kat (!) til at hævne dem, hvorefter hun begår selvmord.
Katten tager sin opgave meget seriøst og bliver til en såkaldt bakeneko, en slags monster-kat, der kan forvandle sig til menneskeskikkelse (ikke at forveksle med de mere vestlige formskiftere, hvor det som regel er mennesker, der forvandler sig til dyr). I sin menneskeskikkelse opsøger den fyrsten og dræber ham og hele hans slægt. At Tetsuichiros kone i nutidsfortællingen plages af det samme uhyre skyldes tilsyneladende, at hun er efterkommer af en af tjenestefolkene i fyrstens hus.
Bakeneko-monsteret udgør sin helt egen subgenre i de japanske skrækfilm, og sammen med onryô'en, som jeg skrev om forleden, så er den et glimrende eksempel på en af de centrale forskelle mellem spøgelser i japanske fortællinger, og dem fra vores egen kulturkreds. Spøgelser i vestlige historier beskrives som regel som "retfærdige hævnere", der lader deres vrede gå ud over dem, der i deres livstid, gjorde dem ondt eller måske oven i købet tog dem af dage. Omvendt beskrives de japanske ånder ofte som drevet af had. De lader ikke bare deres vrede gå ud over dem, der måtte have direkte skyld i den, som deres vestlige modsætninger, men ud over alle og enhver, der tilfældigvis kommer i vejen for dem. Tænk på film som JU-ON: THE GRUDGE eller RING, hvor de døde spreder deres hævn vidt og bredt. Det nærmeste vestlige eksempel er nok nogle af de mere klassiske "hjemsøgt hus"-fortællinger, hvor spøgelserne ofte generer alle i det selskab, der har været så uforsigtigt at bevæge sig ind på deres domæne. Men her er stadigvæk en direkte kæde af årsag og sammenhæng: De har forstyrret de døde. Det samme gælder sjældent for de japanske gys.
BOREI KAIBYO YASHIKI er desværre ikke noget særligt godt eksempel på bakeneko-subgenren, for det er begrænset, hvor uhyggeligt en gammel dame med stor paryk og påsyede katteører kan være. Så hellere Kaneto Shindôs langt bedre YABA NO NAKA NO KURENEKO fra 1968.
Nutidsdelen bygger en fin stemning op omkring lyden af fødderne, der bevæger sig henmod Tetsuichiros kontor i det mørke hospital, men den understøttes ikke rigtigt af den efterfølgende fortælling. Der er dog en enkelt god scene, da Tetsuichiro finder det indemurede lig af den forlængst afdøde brætspilsmester i huset, og filmens brug af farver er også en smule interessant: I forlængelse af datidens overbevisning om, at sort/ hvide var bedst til det realistiske og farver til det spektakulære, så har Nakagawa holdt begge samtidsekvenser i sort/ hvid, mens periodehistorien åbner op for hele spektrummet.
3/6
#6162 MOVIE1000 14 år siden
#6163 davenport 14 år siden
Sædvanligt cast.
Ulrich Thomsen - mumlende med stenansigt. Ingen indlevelse og gentagelse af alle andre roller i karrieren.
Paprika Steen - Som sædvanlig den samme som i alle andre film, hyler lidt og er god til at græde på kommando.
Lars Brygman - Spiller igen sig selv fra andre film og serier, også mumlende.
Stine Stengade - som altid lækker på en underlig måde. (Man ser for lidt!)
Bodil Udsen - som altid lækker på en underlig måde. (Man ser for lidt!)
Men ellers en ok film. Ikke en jeg fik jern på over, men heller ikke noget særligt. Forglemmelig.
#6164 filmz-Myrepip 14 år siden
Går hele tiden og våger over denne som en ræv om får og i aften var det så endelig tid til et gensyn. Simpelthen det bedste stykke cinema jeg har oplevet siden Fellinis klimaks og en værdig langvarig gæst i min ydmyge top 10. Sorrentino har kimen til at blive en usandsynlig stor filmskaber.
Men indtil videre kan jeg kun håbe på, at dette mesterværk af dimensioner kommer på blu-ray, så cinematografien kommer endnu mere til sin ret.
Film: 10½/10
#6165 Kiksmann 14 år siden
Trailer
En Secret Service agent, bliver anklaget for at være mulvarp, da der sker et attentat på den amerikanske præsident. Han må nu kæmpe med alt hvad han har lært for at bevise sin uskyld.
Hvis man skal sige noget positivt om The Sentinel, har den et godt skuespiller cast, det som mangler er så en historie som passede bedre til dem. Med skuespillere som Michael Douglas, Kim Basinger, Davis Rasche, Eva Longoria Parker og Kiefer Southerland kan man sige der burde være potentiale for et eller andet, men det udebliver i hvert fald i denne film. Af alle virker Southerland totalt malplaceret i denne rolle, efter Jack Bauer.
Jeg skal ikke gøre mig klog på om det er manuskriptet eller instruktør Clark Johnson som her skal have skylden, han har på TV med serier som The Wire og The Shield bevist at han kan godt. Dog har han også lavet action filmen S.W.A.T. som heller ikke lige er oscar materiale (ikke at det er et krav), så måske er det derfor at The Sentinel ender lidt som en tom omgang.
Der er alt for mange forhold som vi som seere informeres om, men man vælger ikke rigtigt at gå i dybden med dem, og det lader karakterne fremstå svagere end de egentlig er.
Filmen varer 108 min., og det er lidt for kort hvis man skulle have mere presset ud af den, spørgsmålet er som om det havde hjulpet at gøre den længere?
The Sentinel fortjener et stort 6/10.
Knowing
Trailer
På en skole åbner man en tidskapsel, som indeholder et varsel for fremtiden. John Koestler som kommer i besiddelse af varslet forsøger at forhindre det som skal til at ske.
Når jeg i dag ser på en film med navnet Nicolas Cage, får jeg automatisk et indre syn af en mand som ligger og skriger NOT THE BEES, mens jeg tænker ååhh nej mere af den slags.
HER overrasker Knowing, for til trods for at Cage er med, han passer faktisk fint ind i denne film, er filmens plot så godt skruet sammen at hans figur og måde at være/skuespil overses. Han får også godt modspil i den unge Caleb Koester.
Filmen er instrueret af Alex Proyas, som tidligere har lavet film som Dark City, The Crow og I, Robot, og Knowing passer godt ind i deres selskab.
Knowing fortjener et stort 7/10
Ying hung boon sik
Trailer
Sung Tse-Ho og Mark Gor er gangstere på vej op ad rangstien. De er cool og succesrige, men Sung’s bror vælger politiet. Sung vil sin bror det bedste, og vælger at droppe kriminaliteten, men det er ikke lige sådan at komme ud af.
John Woo har instrueret denne film, som er fra hans glans periode i 80’erne, og med denne film var hans personlige stil lagt.
En meget bedre gennemgang af filmen og dens temaer kan læses på imdb.com.
8/10
CSI Miami Season 7
Horatio Caine og hans folk fortsætter med at opklare forbrydelser.
Syvende sæson kan nu også købes på BD, hvilket jeg gjorde, og lad mig med det samme slå fast, det er ikke det værd at betale ekstra for endnu!
I mange af afsnittene kan man for ofte se pixels specielt når der er vand (hvilket der er meget af i Miami), og det er simpelthen ikke godt nok til en BD udgivelse.
Ser man bort fra det, og skal man samle op efter sæson 6, er første afsnit en skændsel mod serien, en hån mod de som ser serien. Det er heller ikke godt nok. Dog retter 7. sæson sig op, den bliver ikke til den bedste til dato, men lader alligevel på en gennemsnitlig sæson. Jeg håber at den 8. sæson bliver meget bedre.
7/10
#6166 loki 14 år siden
Den prøver jeg ved lejlighed.
#6164
Er ganske enig angående Knowing - vil prøve Ying hung boon sik på et tidspunkt.
Dante 01 (2008)
[url=
En fransk science fiction action-thriller med religiøse over-/og undertoner i rummet :o).
På en rumstation i kredsløb om planeten Dante 01, cirkler en "forsknings"-rumstation befolket af 6-7 voldelige/psykotiske fanger, 2 forsker/psykologer og 2 oppassere. Da filmen starter, ankommer endnu en forsker og med sig har hun en "ukendt" fange. Den nye forsker har til opgave, at lave tests på fangerne via nanoteknologi, og den nye fange har muligvis mystiske kræfter...
På trods af et ganske interessant setup, så formår filmen desværre aldrig at kommer i gang eller skabe decideret spænding om nogen eller noget.
2/6
#6167 misuma 14 år siden
#6168 Skeloboy 14 år siden
Der var blandt andet [url= & Theft[/url], som kan ses på Youtube. Aftenens bedste.
Og den lokale produktion var overraskende god - Ronnie Kigger På Stjernene. Med støtte af Odense Filmværksted er der skabt en meget voldelig, men realistisk dansk film. Den handler om Ronnie, der engang har været en bølle, men fundet en kæreste. Hun tager på efterskole og han falder tilbage. Blandt andet med aftalte slåskampe. Lyder ikke som den vildeste historie, men den var forbandet godt lavet. Superrealistisk vold, nogle gode klimaks osv. Skuespillet haltede lidt tider dog. Men det var instruktørens første rigtige produktion, og den varede næsten 30 minutter. Imponerende.
#6169 Kiksmann 14 år siden
Trailer
Dr. Richard Kimble er på flugt fra loven, efter han uskyldigt er blevet anklaget for at have myrdet sin kone. Efter ham er U. S. Marshal Samuel Gerard, men kan Kimble nå at opklarer sin kones mord inden han bliver fanget?
Harrison Ford og Tommy Lee Jones slår gnister i denne fremragende action thriller. Jeg har netop udskiftet DVD udgaven med en BD, og den skulle naturligvis ses igen. Generelt holder historien stadig, og Tommy Lee Jones er fremragende som Samuel "Big Dog" Gerard, og hans oscar nominering var fuldt ud fortjent.
Desværre bære BD udgave præg af at være direkte overspillet fra DVD.
Men filmen er stadig underholdene 8/10
#6170 duuk74 14 år siden
Jeg savner virkelig film som The Fugitive. Synes ikke rigtig den slags kvalitet laves mere.