Jeg havde et fantastisk gensyn med "The Shining". Første gang jeg så den, var stort set lige efter at jeg havde læst Stephen King's bog, og jeg havde derfor svært ved at skille filmen fra bogen, hvilket gjorde at jeg ikke var så begejstret, som jeg var efter dette gensyn. Jeg blev virkelig opslugt af den fantastiske stemningen, og kunne derfor for alvor nyde den fantastiske præstation af Jack Nicholson og Kubricks smukke visuelle kreativitet.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Har lige genset The Fountain, 14 dage efter jeg så den for første gang. Den holder lige så godt, med lige så stor gennemslagskraft. En af de stærkeste og smukkeste film jeg nogensinde har set.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
En ganske vidunderlig filmaften! Navarre og undertegnede flikkede noget chili kødsovs og pasta sammen og tog en tur ud af Thunder Road, bossens nye
The Promise bokssæt Som fan på 32. år, står Darkness on the Edge of Town som indbegrebet af bossens klimaks. Manden har aldrig før eller siden skåret så kraftigt ind til benet af sin musikalitet. Hvor Born To Run emmede af Phil Spector og storladne kompositioner og lyrik, blev efterfølgeren leveret modsat arrangementmæssigt underspillet, vokalmæssigt tangerende vrede og med tekster, som reflekterede tidens kriseperiode.
Vi lagde ud med at se og høre Thrill Hill Vault klippene, som var både udvalgte studie- og koncertindspilninger fra 1976-1978 med god lydkvalitet. Netop disse klip samt hele 1978 koncerten fra Houston live, var førsteprioritet for min interesse i boksen. Netop 78 turnéen er legendarisk for Bruce fans, pga. den udenjordiske intensitet og performance, som mr. Springsteen og band leverede i den periode. Men jeg blev klogere.
Vi satte Darkness on the Edge of Town: Paramount Theatre koncerten på. En kronologisk opførelse af Darkness on the Edge of Town albummet, uden publikum fra 2009 og som bogstaveligt talt fik mine kæber af led. Hvor Springsteens vokal er en lille smule svagere end "dengang" er samspil, timing og, tør jeg sige det, den musikalske kvalitet, fuldstændig unik. De 10 numre leveres så overbevisende og velspillet, at vi totalt glemte alt om 1978 klippene. Bortset fra selve dokumentaren og det remasterede album, er 2009 "koncerten" simpelthen brutalt stærk.
Enhver der ryster på hovedet af Springsteen og identificerer manden med Born in the USA materiale, burde Clockwork Orange indlægges til disse 10 numre med tændstikker i øjenlågene og se "what the fuck the fuzz is all about".
Johnny To gjorde godt og grundigt op med det melodramtiske islæt, som nærmest altid har præget Hong Kong film, med de to Election film om de lokale triade bander for et par år siden. Instruktøren Dante Lam har ladet sig inspirere af denne tilgang med Stool Pigeon, omhandlende det aldrig udtømmelige univers om politi og røvere.
I denne film er temaet "stool pigeon", slang for stikker, muldvarp eller endog lokkedue, centrum for begivenhederne. Jeg vil ikke komme nærmere ind på historien, man kan blot forsikre om, at filmen så absolut er det bedste jeg har set fra Hong Kong siden Election. Den er velspillet, kompromisløs og cinematografisk velkomponeret uden de kulturmæssige forskelle i skuespil, som vi i vesten opfatter som overspil eller unødvendigt melodramatiske.
Filmens sidste halve time er benhård. Et kulturmæssigt minus må det dog blive til, eftersom Hong Kong musik, som i vestlige ører lyder som Keld og Hilda i Giro 413, ikke er det perfekte akkompagnement, til et alt andet end lykkeligt mellemspil.
Alex Catalán, var muligvis årets heldigste person i filmbranchen i 2010. Som cinematograf på filmen Room in Rome, har han været nålens øje i formentlig årets mest erotiske og sensuelle film og været så elskværdig at videregive oplevelsen i billeder til et publikum, som kun kan respondere med et "af hjertet tak"!
To kvinder, af hhv. russisk (Natasha) og spansk (Alba) herkomst, har mødt hinanden i det der er deres sidste dag i Rom. Den lesbiske Alba formår at overtale Natasha til at følge med op på hendes hotelværelse og vi, publikum, tilbringer natten med de to.
Dette lille kammerspil formår at holde interessen hos seeren i live og det skyldes ikke blot ophedning af mandlig testosteron grundet scenariet om en lesbisk seance, men så sandelig også det troværdige skuespil og den velskrevne dialog.
Normalt bander jeg kameraføring, som bevidst formår at udelade billeder af det nøgne kvindekøns fantastiske kurver og erogene zoner, men måden man her fanger nøgenhed og atmosfære igennem et objektiv er så elegant, sensuel og ægte, at man skal have fat i Jørgen Leths ekvilibristiske ordspil under en Tour De France etape i Provence, for at visualisere niveauet.
Det er en smuk og indimellem rørende film, som transcenderer temaet homoseksualitet, gør det ligegyldigt og finder ind til kernen, følelser mellem to personer.
Jeg var havnet på et 9 tal, havde det ikke været for en lidt for prætentiøs svælgen i symbolik hen mod slutningen, som dog ikke formår at ændre på, at dette så absolut er en fremragende film ... jeg glæder mig til at gense!
Film: 8/10
PS: Havde filmen transcenderet temaet homoseksualitet for mig, hvis de to hovedroller, havde været besat af mænd istedet? Haha ...
Vi lagde ud med at se og høre Thrill Hill Vault klippene, som var både udvalgte studie- og koncertindspilninger fra 1976-1978 med god lydkvalitet. Netop disse klip samt hele 1978 koncerten fra Houston live, var førsteprioritet for min interesse i boksen. Netop 78 turnéen er legendarisk for Bruce fans, pga. den udenjordiske intensitet og performance, som mr. Springsteen og band leverede i den periode. Men jeg blev klogere.
Hvad refere den del til? normal bruges det jo, når man selv kommer med en påstand inden man har set det man omtaler.
8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#6231 Kruse 15 år siden
#6232 misuma 15 år siden
Hørt hørt! En af mine yndlingsfilm.
#6233 neran 15 år siden
#6234 Sweetiebellefan 15 år siden
Gangster krigen i Chicago bryder ud i denne klassiske film, og det går ikke stille for sig.
10/10
#6235 davenport 15 år siden
#6236 filmz-Myrepip 15 år siden
The Promise bokssæt
Som fan på 32. år, står Darkness on the Edge of Town som indbegrebet af bossens klimaks. Manden har aldrig før eller siden skåret så kraftigt ind til benet af sin musikalitet. Hvor Born To Run emmede af Phil Spector og storladne kompositioner og lyrik, blev efterfølgeren leveret modsat arrangementmæssigt underspillet, vokalmæssigt tangerende vrede og med tekster, som reflekterede tidens kriseperiode.
Vi lagde ud med at se og høre Thrill Hill Vault klippene, som var både udvalgte studie- og koncertindspilninger fra 1976-1978 med god lydkvalitet. Netop disse klip samt hele 1978 koncerten fra Houston live, var førsteprioritet for min interesse i boksen. Netop 78 turnéen er legendarisk for Bruce fans, pga. den udenjordiske intensitet og performance, som mr. Springsteen og band leverede i den periode. Men jeg blev klogere.
Vi satte Darkness on the Edge of Town: Paramount Theatre koncerten på. En kronologisk opførelse af Darkness on the Edge of Town albummet, uden publikum fra 2009 og som bogstaveligt talt fik mine kæber af led. Hvor Springsteens vokal er en lille smule svagere end "dengang" er samspil, timing og, tør jeg sige det, den musikalske kvalitet, fuldstændig unik. De 10 numre leveres så overbevisende og velspillet, at vi totalt glemte alt om 1978 klippene. Bortset fra selve dokumentaren og det remasterede album, er 2009 "koncerten" simpelthen brutalt stærk.
Enhver der ryster på hovedet af Springsteen og identificerer manden med Born in the USA materiale, burde Clockwork Orange indlægges til disse 10 numre med tændstikker i øjenlågene og se "what the fuck the fuzz is all about".
En karakter er helt overflødig!
#6237 filmz-Myrepip 15 år siden
Johnny To gjorde godt og grundigt op med det melodramtiske islæt, som nærmest altid har præget Hong Kong film, med de to Election film om de lokale triade bander for et par år siden. Instruktøren Dante Lam har ladet sig inspirere af denne tilgang med Stool Pigeon, omhandlende det aldrig udtømmelige univers om politi og røvere.
I denne film er temaet "stool pigeon", slang for stikker, muldvarp eller endog lokkedue, centrum for begivenhederne. Jeg vil ikke komme nærmere ind på historien, man kan blot forsikre om, at filmen så absolut er det bedste jeg har set fra Hong Kong siden Election. Den er velspillet, kompromisløs og cinematografisk velkomponeret uden de kulturmæssige forskelle i skuespil, som vi i vesten opfatter som overspil eller unødvendigt melodramatiske.
Filmens sidste halve time er benhård. Et kulturmæssigt minus må det dog blive til, eftersom Hong Kong musik, som i vestlige ører lyder som Keld og Hilda i Giro 413, ikke er det perfekte akkompagnement, til et alt andet end lykkeligt mellemspil.
Film: 8/10
#6238 filmz-Myrepip 15 år siden
Alex Catalán, var muligvis årets heldigste person i filmbranchen i 2010. Som cinematograf på filmen Room in Rome, har han været nålens øje i formentlig årets mest erotiske og sensuelle film og været så elskværdig at videregive oplevelsen i billeder til et publikum, som kun kan respondere med et "af hjertet tak"!
To kvinder, af hhv. russisk (Natasha) og spansk (Alba) herkomst, har mødt hinanden i det der er deres sidste dag i Rom. Den lesbiske Alba formår at overtale Natasha til at følge med op på hendes hotelværelse og vi, publikum, tilbringer natten med de to.
Dette lille kammerspil formår at holde interessen hos seeren i live og det skyldes ikke blot ophedning af mandlig testosteron grundet scenariet om en lesbisk seance, men så sandelig også det troværdige skuespil og den velskrevne dialog.
Normalt bander jeg kameraføring, som bevidst formår at udelade billeder af det nøgne kvindekøns fantastiske kurver og erogene zoner, men måden man her fanger nøgenhed og atmosfære igennem et objektiv er så elegant, sensuel og ægte, at man skal have fat i Jørgen Leths ekvilibristiske ordspil under en Tour De France etape i Provence, for at visualisere niveauet.
Det er en smuk og indimellem rørende film, som transcenderer temaet homoseksualitet, gør det ligegyldigt og finder ind til kernen, følelser mellem to personer.
Jeg var havnet på et 9 tal, havde det ikke været for en lidt for prætentiøs svælgen i symbolik hen mod slutningen, som dog ikke formår at ændre på, at dette så absolut er en fremragende film ... jeg glæder mig til at gense!
Film: 8/10
PS: Havde filmen transcenderet temaet homoseksualitet for mig, hvis de to hovedroller, havde været besat af mænd istedet? Haha ...
#6239 elwood 15 år siden
Hvad refere den del til? normal bruges det jo, når man selv kommer med en påstand inden man har set det man omtaler.
8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#6240 filmz-Myrepip 15 år siden