#6221 Fantastisk film i mine øjne... jeg husker det som om, at det var min favoritfilm, det år den kom ud. Nu har jeg sikkert set en del flere fra det år, så den er muligvis vippet af pinden, men det er en 6/6'er hos mig.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
En højest besynderlig (post-)western-film, som jeg har lidt vanskeligt ved at blive klog på, men som jeg finder ganske charmerende:
Efter en nærmest Kafkask tungt glimtisk begyndelse a'la ung mand tydeligt fremmed for sin omverden, som består af væsener som umiddelbart i observationerne burde være forståelige, men viser sig at bestå af ukontaktelige mekanismer, obskurt profetisk billede inklusive, tager filmen en på en gang fjollet, men karakteroplukkende, og alvorlig nok drejning. Filmen har mange "plotelementer" og lang tid ville kunne bruges på at få fortalt de mange detaljer, men kort fortalt bliver bogholderen William Blake ved tilfældighedernes spil drevet på en modningsrejse mod døden, mestendels ledsaget af halvblodsindianeren Nobody og hvad de to ikke ved, forfulgt af tre vanvittige lejemordere.
Filmens musik består hovedsaligt af anslag fra en tung elektrisk guitar spillet af Neil Young og er forbavsende velfungerende taget den historiske periode i betragtning.
En klart anbefalelsesværdig film, hvis man ikke har noget imod at blive introduceret til nogle temmelig besynderlige, mulige eksistenser.
#6224 Det er jeg glad for at høre. Jeg er nemlig stadig ikke sikker på jeg synes jeg har sagt nok, samtidig med jeg slet ikke har lyst til at sige noget, fordi filmen med sine særegne faconer skal have lov til at sige det hele selv meget bedre end jeg kan :) Hvorfor jeg hellere end gerne vil høre dit besyv med.
I øvrigt var jeg lidt i tvivl med hensyn til karakteren og det kan være den stiger ved gensynet (eller bare i løbet af et par dage...), men indtil nu blev det den lavere og sikrende mod senere skuffelse.
#6225 Synes baredu ramte sømmet plet med "Kafkask"... har netop læst en del Kafka, og Dead Man minder i den grad om det sære hændelsesforløb og afsindigt skæve humor, som Kafka havde med i næsten alt han skrev.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
I 1980′erne begyndte slasherfilm for alvor at terrorisere et publikum der hungrede efter mere og mere død og lemlæstelse. Denne tørst var blevet tændt af Carpenters banebrydende "Halloween" fra 1978. Filmen blev et kæmpehit, ikke mindst økonomisk. Dette startede en sand lavine af slasherfilm skåret over den velkendte skabelon: En ustoppelig maskeret morder, unge (tit meget nøgne) damer, dumme drenge, en jomfruelig heltinde, tilsæt voldsomme mord og blodige afstraffelser. Udover genre-klassikerne "Friday the 13th" (1980) og "A Nightmare on Elm Street" (1984) fik vi også en håndfuld mindre kendte film, men det gør dem ikke mindre interessante. En af disse glemte slasherfilm er Joseph Zito´s "The Prowler" aka "Rosemary's Killer", som filmen blev navngivet i Europa.
"The Prowler" begynder med dokumentar materiale fra tiden lige efter 2. Verdenskrig. Her ser vi amerikanske soldater der fragtes hjem af luxuslineren Queen Mary efter sejren over Nazityskland. I nyhedsspeaken, der ligger henover billederne, refereres der kort til de såkaldte “Dear John-letters” – en betegnelse for breve, hvori en pige slår op med sin kæreste, og et ulykkeligt fænomen, som mange soldater lærte at kende, mens de var i krig. Ved dimisionsfesten i Avalon Bay, d. 28 juni 1945 bliver to forelskede unge mennesker brutalt dræbt med en grum høtyv. Det ene offer er pigen Rosemary og det andet er hendes nye kæreste, - hun har droppet sin oprindelige via "Dear John" metoden. 35 år senere begynder en maskeret morder (ja, sådan en er der skam med), iført WW2 US Army uniform, at sætte den lille New Jersey by på den anden ende, ved at være opsat på at genoplive det 35 år gamle dobbeltdrab. Vores camouflage-glade psykopat har udset sig en gruppe unge college-elever til det årlige forårsbal. Men hvem er denne morder med en forkærlighed for gamle uniformer og hvorfor er han opsat på mere blodudgydelse?
Joseph Zito´s er manden bag "The Prowler" og han gjorde det så godt at han 3 år senere blev hyret til at lave "Friday the 13th: The Final Chapter" (1984). Det var fuldt fortjent for "The Prowler" er en ond og dyster sag. Filmen har en intens, kvælende stemning og vores bemaskede weirdo er en velfungerende en af slagsen. Skuespillerstaben gør det hæderligt og består (som så tit i denne slags film) af unge og ukendte ansigter. Men hvis man er vågen popper Fraley Granger ("Strangers on a Train" (1951) og "Rope" (1948)) pludselig op i en mindre rolle. "The Prowler" største force er uden tvivl Tom Savini´s arbejde med effekterne. Han har udtalt at hans bedste arbejde er at finde i "The Prowler" og jeg er tæt på at være enig. Mordene er afsindig godt lavet og får en til at savne de gode gamle dage hvor der ikke var noget der hed CGI. Zito hjælper også godt til ved at lade kameraet blive på uhyrlighederne i stedet for hurtigt at klippe væk - dette giver gorefaktoren et betydeligt løft og der skal ikke være tvivl om at Savini´s effekter er filmens helt store stjerne.
Afvikling af handlingen er lidt stiv og der er helt sikkert nogle ting som kunne være eksekveret meget bedre. Det ændrer dog ikke på, at som genrefilm, fungere "The Prowler" fortræffeligt. De sublime effekter, den mørke stemning og grusomheden i filmens kills gør at "The Prowler" er en film til den sultne fan af gamle halvglemte slasherfilm. ”The Prowler” fortjener i allerhøjeste grad titlen "kultfilm".
Filmen: 4/5 Chainsaws.
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Snuppede lige Armageddon her til aften, på en splinterny BD fra Amazon. Den film er jo den visuelle definition af popcorn. Den er så overdreven og fuldstændig proppet med overdrevne gimmicks at man ikke kan andet end at elske den. Top underholdning fra de glade 90'ere som kun Michael Bay kan levere det.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
En udvekslingsstudent og en professor bliver hvirvlet ind i et mord mysterium, hvor morderen efterlader små kryptiske symboler.
Elijah Hobbit Wood står overfor John Hurt i denne thriller, som automatisk leder tankerne hen på The Da Vinci Code, og man kan da heller ikke lade være med at spekulere på om det er en wannabe film? Denne film er en smule mere afdæmpet, og professoren er ikke alt vidende, der overlades lidt til den unge student, jeg regnede komplottet ud lidt rimelig hurtigt, men der er en lille twist som gør filmen værd at se færdig alligevel.
Det er en god lille thriller, og har man kærlighed for netop den slags er den værd at se, eller mangler man blot en spændende film så se den.
Det er ikke et mesterværk, men ej heller et makværk, 6/10
#6221 misuma 15 år siden
#6222 Lord Beef Jerky 15 år siden
#6223 Muldgraver 15 år siden
En højest besynderlig (post-)western-film, som jeg har lidt vanskeligt ved at blive klog på, men som jeg finder ganske charmerende:
Efter en nærmest Kafkask tungt glimtisk begyndelse a'la ung mand tydeligt fremmed for sin omverden, som består af væsener som umiddelbart i observationerne burde være forståelige, men viser sig at bestå af ukontaktelige mekanismer, obskurt profetisk billede inklusive, tager filmen en på en gang fjollet, men karakteroplukkende, og alvorlig nok drejning. Filmen har mange "plotelementer" og lang tid ville kunne bruges på at få fortalt de mange detaljer, men kort fortalt bliver bogholderen William Blake ved tilfældighedernes spil drevet på en modningsrejse mod døden, mestendels ledsaget af halvblodsindianeren Nobody og hvad de to ikke ved, forfulgt af tre vanvittige lejemordere.
Filmens musik består hovedsaligt af anslag fra en tung elektrisk guitar spillet af Neil Young og er forbavsende velfungerende taget den historiske periode i betragtning.
En klart anbefalelsesværdig film, hvis man ikke har noget imod at blive introduceret til nogle temmelig besynderlige, mulige eksistenser.
5/6
#6224 Lord Beef Jerky 15 år siden
#6223 Du er sgu meget rammende i din beskrivelse af filmen. Ville sige nogenlunde det samme som du, men lige give den en karakter højere =)
#6225 Muldgraver 15 år siden
Det er jeg glad for at høre. Jeg er nemlig stadig ikke sikker på jeg synes jeg har sagt nok, samtidig med jeg slet ikke har lyst til at sige noget, fordi filmen med sine særegne faconer skal have lov til at sige det hele selv meget bedre end jeg kan :) Hvorfor jeg hellere end gerne vil høre dit besyv med.
I øvrigt var jeg lidt i tvivl med hensyn til karakteren og det kan være den stiger ved gensynet (eller bare i løbet af et par dage...), men indtil nu blev det den lavere og sikrende mod senere skuffelse.
#6226 Lord Beef Jerky 15 år siden
#6227 Muldgraver 15 år siden
#6228 rammy 15 år siden
Set d.20/11-10.
DVD.
42" Plasma.
Dolby Digital 2.0.
For billeder, trailer, billede/lyd ratings og andet fra filmen bliv medlem af "Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents" på facebook!
I 1980′erne begyndte slasherfilm for alvor at terrorisere et publikum der hungrede efter mere og mere død og lemlæstelse. Denne tørst var blevet tændt af Carpenters banebrydende "Halloween" fra 1978. Filmen blev et kæmpehit, ikke mindst økonomisk. Dette startede en sand lavine af slasherfilm skåret over den velkendte skabelon: En ustoppelig maskeret morder, unge (tit meget nøgne) damer, dumme drenge, en jomfruelig heltinde, tilsæt voldsomme mord og blodige afstraffelser.
Udover genre-klassikerne "Friday the 13th" (1980) og "A Nightmare on Elm Street" (1984) fik vi også en håndfuld mindre kendte film, men det gør dem ikke mindre interessante.
En af disse glemte slasherfilm er Joseph Zito´s "The Prowler" aka "Rosemary's Killer", som filmen blev navngivet i Europa.
"The Prowler" begynder med dokumentar materiale fra tiden lige efter 2. Verdenskrig. Her ser vi amerikanske soldater der fragtes hjem af luxuslineren Queen Mary efter sejren over Nazityskland. I nyhedsspeaken, der ligger henover billederne, refereres der kort til de såkaldte “Dear John-letters” – en betegnelse for breve, hvori en pige slår op med sin kæreste, og et ulykkeligt fænomen, som mange soldater lærte at kende, mens de var i krig. Ved dimisionsfesten i Avalon Bay, d. 28 juni 1945 bliver to forelskede unge mennesker brutalt dræbt med en grum høtyv. Det ene offer er pigen Rosemary og det andet er hendes nye kæreste, - hun har droppet sin oprindelige via "Dear John" metoden. 35 år senere begynder en maskeret morder (ja, sådan en er der skam med), iført WW2 US Army uniform, at sætte den lille New Jersey by på den anden ende, ved at være opsat på at genoplive det 35 år gamle dobbeltdrab. Vores camouflage-glade psykopat har udset sig en gruppe unge college-elever til det årlige forårsbal. Men hvem er denne morder med en forkærlighed for gamle uniformer og hvorfor er han opsat på mere blodudgydelse?
Joseph Zito´s er manden bag "The Prowler" og han gjorde det så godt at han 3 år senere blev hyret til at lave "Friday the 13th: The Final Chapter" (1984). Det var fuldt fortjent for "The Prowler" er en ond og dyster sag. Filmen har en intens, kvælende stemning og vores bemaskede weirdo er en velfungerende en af slagsen. Skuespillerstaben gør det hæderligt og består (som så tit i denne slags film) af unge og ukendte ansigter. Men hvis man er vågen popper Fraley Granger ("Strangers on a Train" (1951) og "Rope" (1948)) pludselig op i en mindre rolle.
"The Prowler" største force er uden tvivl Tom Savini´s arbejde med effekterne. Han har udtalt at hans bedste arbejde er at finde i "The Prowler" og jeg er tæt på at være enig. Mordene er afsindig godt lavet og får en til at savne de gode gamle dage hvor der ikke var noget der hed CGI. Zito hjælper også godt til ved at lade kameraet blive på uhyrlighederne i stedet for hurtigt at klippe væk - dette giver gorefaktoren et betydeligt løft og der skal ikke være tvivl om at Savini´s effekter er filmens helt store stjerne.
Afvikling af handlingen er lidt stiv og der er helt sikkert nogle ting som kunne være eksekveret meget bedre. Det ændrer dog ikke på, at som genrefilm, fungere "The Prowler" fortræffeligt. De sublime effekter, den mørke stemning og grusomheden i filmens kills gør at "The Prowler" er en film til den sultne fan af gamle halvglemte slasherfilm. ”The Prowler” fortjener i allerhøjeste grad titlen "kultfilm".
Filmen: 4/5 Chainsaws.
#6229 gi-jones 15 år siden
#6230 Kiksmann 15 år siden
trailer
En udvekslingsstudent og en professor bliver hvirvlet ind i et mord mysterium, hvor morderen efterlader små kryptiske symboler.
Elijah Hobbit Wood står overfor John Hurt i denne thriller, som automatisk leder tankerne hen på The Da Vinci Code, og man kan da heller ikke lade være med at spekulere på om det er en wannabe film? Denne film er en smule mere afdæmpet, og professoren er ikke alt vidende, der overlades lidt til den unge student, jeg regnede komplottet ud lidt rimelig hurtigt, men der er en lille twist som gør filmen værd at se færdig alligevel.
Det er en god lille thriller, og har man kærlighed for netop den slags er den værd at se, eller mangler man blot en spændende film så se den.
Det er ikke et mesterværk, men ej heller et makværk, 6/10