4/10 til "Limelight"!? Vil du ikke uddybe denne karakter? Jeg betragter den selv som værende en af Chaplins bedste, kun overgået af "City Lights" og "The Gold Rush".
Nå jeg skal da lige fortælle lidt også, jeg var over hun en god ven og hans kæreste og spise Brune kartoffler, Hvide kartoffler, brun sovs og flæskesteg, en rigtig lille jule middag.
Vi fik set to film, eller dvs. jeg og min vens kæreste da min ven var lidt træt, så han faldt hurtig i søvn hehe.
A Christmas Story fra 1983
Første gang jeg fik set denne her film, meget munter lille film, kan godt li at speakeren er voksen, men han er voiceoveren for en lille knægt.
Jeg ved ikke lige hvad det var, men den var filmet på en underlige måde. filmens hastighed ja det var som om det gik hurtiger emed bevægelserne end i normale film.
Hjemmevideo effekten ?
Jack Frost Nej ikke den med Michael Keaton, men en anden, plottet.
Farlig seriemorder Jack Frost transporteres til henrettelsen i en fangetransport, fangetransport forulykker i snee'en med en truck fyldt med acid, som han får over sig, så han nu er... Jack Frost den muterede Snemand, der dræber folk!
Yep plottet er præcis så ringe som det lyder til, og efekterne meget cheap, og så stryger den om sig med bad oneliners.
Morderen til en mand han lige har dræbt med en øske, Jee I only Axe'ed for a smoke og de blir ved i en strid strøm.
Men det var sku hyggeligt og sidde og gøre lidt grin med det hele, og se min vens perfekte timing han vågnede lige op stortset hevr gang der var et drab i filmen 8-)
Jack Frost har lige drabt Shannon Elizabeth's karakter Jill Looks like Christmas came a little early this year. Well, I hope it was good for you honey. Oh, I must remember to send flowers.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Før jeg begynder min anmeldelse af filmen, vil jeg lige fortælle hvad jeg synes om den. Filmen er dårlig. Nu vil jeg begynde min anmeldelse.
Stallone har med The Expendables ønsket at lave en slags hyldest til 80ernes actionfilm og så fyldt med datidens stjerner såsom Dolph Lundgren, Eric Roberts og nå ja egentlig kun Stallone selv. Van Damme og Seagal gad ikke lege med og Arnold og Bruce Willis er der I en kort cameo for blæreeffekten. I stedet har han fyldt dem ud med Jason Statham og Jet Li samt ham gutten fra Top Chef. Det jeg forventede af filmen var en gedigen actionfilm, især da Stallone faktisk gjorde et hæderligt arbejde med både Rocky Balboa og Rambo. Og selv om man må forvente en del cheesy elementer i filmen, bør man vel også regne med at filmen har et ordentlig manuskript, er klippet ordentligt sammen, stabile skuespilspræstationer, og ikke mindst ordentlige effekter. Når man ganske hurtigt opdager at denne film, altså en actionfilm, ikke en gang kan lave nogenlunde effekter (selv ilden ser uægte ud) ved man i hvilken retning man er på vej. Dialogen er cheesy og det kan jeg sagtens leve med i sådan en film, det er nærmest noget jeg regner med. Problemet er så bare når de putter alt for meget dialog ind i filmen, at det hele falder til jorden og bliver ganske enkelt kedeligt. Ikke mindst fordi der egentlig ikke er nogle af dem der har noget fornuftigt at sige. Værst bliver det da Rourke (nå ja han er jo faktisk også med i filmen) skal reflektere over den hårde tilværelse han har gennemlavet.
Nå men plottet er det gammelkendte. En ond diktator tyraniserer en øbefolkning. På øen møder Stallone den smukke Sandra, som godt kan lide ældre mænd så længe de ikke er venner af hendes far som jo naturligvis er den onde diktator. For at det ikke skal være løgn bliver ham her diktatoreren styret af en endnu ondere mand som er gammel Cia mand eller noget. Baben gider ikke at forlade øen for hun har jo så meget at blive der for, så nu må Sly og co. tage tilbage til øen befrie baben og så nakke alle de andre. Nå men det er jo ikke plot vi er kommet for at se på. Vi vil have action og som sagt er den ikke særlig godt udført. Den ser elendig ud og så er det også klippet elendigt. I sidste akt havde jeg ikke styr på hvad der skete andet end at de sprængte en masse ting i luften. Ideen med at bombe en masse ting er at slå alle de folk vi alligevel ikke gider at kigge på ihjel, så vi står tilbage med dem det handler om. Det vil altså sige Eric Roberts og hans lakaj, ham gutten fra Top Chef. Og hvordan kan det lige være vi skal introduceres til Jason Stathams eks. Det gav for mig slet ingen mening, heller ikke at han skal smadre en bande af mænd. Han er desuden også den eneste der har en baggrundshistorie. Det skal så lige siges, at det gør ikke man får mere sympati med ham. 3/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Af de film jeg har set af Chaplin rangerer "The Gold Rush" og "The Great Dictator" højest. Især "The Gold Rush" er en film der tit kan sættes på afspilleren.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Tropic Thunder Denne mærkelige film, som er en blanding af en action- og en komediefilm formår aldrig at blive rigtig sjov eller særlig spændende. Selvom selve konceptet i sig selv er rigtig godt: Et filmhold der optager en krigsfilm ender selv i en "krig", så ender det med stereotype fjender og en ikke særlig interessant handling. Selvom der dog er gode momenter, hvilket Tom Cruise sammen med Robert Downey Junior, som dog ikke giver en præstation, der er en Oscar-nominering værdig, sørger for. Desværre bliver det al for kedeligt, og man er på ingen måde opslugt af denne fuser af en film. 4/10
Foeller: Jeg synes at Downey Jr. gør det skide godt, han spiller en skuespiller som spiller en anden rolle, der næsten har overtaget hans liv. Hvad synes du om trailerne i starten??
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
#6486: Er meget enig, selvom at jeg dog nok lige giver den en enkelt karakter højere. Det var ellers en film jeg havde glædet mig til, efter at have set nogle ret så sjove trailere til filmen. Jeg blev skuffet da jeg fandt ud af at jeg havde set stort set alle filmens sjove sekvenser i trailerne.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Efter 7 kortfilm i træk besluttede den unge instruktør Jacob Chase sig endelig for at prøve kræfter med sin første spillefilm, og i fællesskab med manuskriptforfatter og hovedrolleindehaver Marja Lewis Ryan, hvis originale teaterstykke filmen er baseret på, udmundede det sig i et klassisk stykke slice of life drama over en gruppe venners romantiske forviklinger i den store pizza-ovn også bedre kendt som New York City.
Det lyder jo ikke ligefrem som en synderlig original fortælling, og er det med små undtagelser absolut heller ikke, og i flere perioder synes handlingens fremdrift nærmest at gå i stå fordi Chase desværre vælger at læne sig alt for meget op af de efterhånden tunge klichéer denne type indie-homage til Woody Allens forkærlighed til sin hjemby alt for ofte er beskæmmet af. Allen slipper af sted med bravur næsten hver gang takket være hans formidable talent for at udarbejde en utrolig velskrevet dialog, der kan løfte selv en af hans svagere film i niveau, ikke mindst på det humoristiske plan. Den evne har Marja Lewis Ryan bare ikke endnu og det betyder, at “The Four-Faced Liar” på den konto fremstår lettere tam, selvom der momentvis dukker et par bemærkninger frem, som jeg godt kunne sidde og småklukke over.
Generelt set sejler historien også en kende diffust rundt i de første cirka 30 min., hvor venskaberne etableres og de kommende konflikter om utroskab, svigt og desperat længsel efter den ultimative kærlighed ridses op mellem det hhv. organiserede og umiddelbart målrettede par Molly & Greg, (Emily Peck & Daniel Carlistle), og det mere kaotisk flakkende par Trip & Chloe, (Todd Kubrak & Liz Osborn), mens vi samtidig følger sidstnævntes lesbiske roommate Bridgets, (Marja Lewis Ryan), one-night-stand mentalitet folde sig up, med diverse kvinder opkaldt efter ugens dage. Jep, Molly får så meget action, at hun burde ha’ Beach Boys “I Get Around” som fast theme song. Den rodede start opvejes dog til dels af ganske udmærket skuespil fra de medvirkende, samt en herlig intro der glimrende udstiller yin og yang perspektivet mellem de to miljøer de fem karakterer repræsenter.
Derefter hænger filmen så fast i en konventionel formel, som jeg dog alligevel tilgiver fordi forholdet mellem Molly og Bridget, som pludselig forelsker sig hovedkulds i hinanden, er så drønhamrende charmerende spillet og fornemt filmet, (med nøjsomt øje for små detaljer af de to kvinders kropssprog og signaler til hinanden), at man skal være usandsynlig kold om hjertet for ikke at lade sig påvirke af det. Her kommer Bridgets evigt tilbagevendende referencer til yndlingsbogen “Wuthering Heights” i høj grad til sin ret og fungerer, (selv om det umiddelbart virker temmelig prætentiøst af Marja Lewis Ryan at inddrage så stor en klassiker i sin egen historie), upåklageligt i parallellen til Bridgets største ønske, trods hendes ry som skørtejæger, om at finde sit livs kærlighed og dermed en at dele resten af sit liv med. Ja, kemien mellem Emily Peck og Marja Lewis Ryan er ganske enkelt så god, at det løfter resten af filmen specielt i den sidse del, hvor Jacob Chase i øvrigt overrasker med en herlig anderledes og finurligt afdæmpet afslutning, som både er super romantisk og eftertænksom mht. Molly & Bridgets fremtid sammen.
“The Four-Faced Liar” er, når alt kommer til alt, en ganske fornøjelig og hyggelig film, der trods lidt startvanskeligheder og manuskriptmæssige udfald undervejs kommer varmt anbefalet her i den kolde juletid.
4/6
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#6481 Antlion 15 år siden
4/10 til "Limelight"!? Vil du ikke uddybe denne karakter? Jeg betragter den selv som værende en af Chaplins bedste, kun overgået af "City Lights" og "The Gold Rush".
#6482 elwood 15 år siden
Vi fik set to film, eller dvs. jeg og min vens kæreste da min ven var lidt træt, så han faldt hurtig i søvn hehe.
A Christmas Story fra 1983
Første gang jeg fik set denne her film, meget munter lille film, kan godt li at speakeren er voksen, men han er voiceoveren for en lille knægt.
Jeg ved ikke lige hvad det var, men den var filmet på en underlige måde. filmens hastighed ja det var som om det gik hurtiger emed bevægelserne end i normale film.
Hjemmevideo effekten ?
Jack Frost
Nej ikke den med Michael Keaton, men en anden, plottet.
Farlig seriemorder Jack Frost transporteres til henrettelsen i en fangetransport, fangetransport forulykker i snee'en med en truck fyldt med acid, som han får over sig, så han nu er... Jack Frost den muterede Snemand, der dræber folk!
Yep plottet er præcis så ringe som det lyder til, og efekterne meget cheap, og så stryger den om sig med bad oneliners.
Morderen til en mand han lige har dræbt med en øske, Jee I only Axe'ed for a smoke
og de blir ved i en strid strøm.
Men det var sku hyggeligt og sidde og gøre lidt grin med det hele, og se min vens perfekte timing han vågnede lige op stortset hevr gang der var et drab i filmen 8-)
Jack Frost har lige drabt Shannon Elizabeth's karakter Jill
Looks like Christmas came a little early this year. Well, I hope it was good for you honey. Oh, I must remember to send flowers.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#6483 Skeloboy 15 år siden
#6484 filmz-jonasgr 15 år siden
Før jeg begynder min anmeldelse af filmen, vil jeg lige fortælle hvad jeg synes om den. Filmen er dårlig. Nu vil jeg begynde min anmeldelse.
Stallone har med The Expendables ønsket at lave en slags hyldest til 80ernes actionfilm og så fyldt med datidens stjerner såsom Dolph Lundgren, Eric Roberts og nå ja egentlig kun Stallone selv. Van Damme og Seagal gad ikke lege med og Arnold og Bruce Willis er der I en kort cameo for blæreeffekten. I stedet har han fyldt dem ud med Jason Statham og Jet Li samt ham gutten fra Top Chef. Det jeg forventede af filmen var en gedigen actionfilm, især da Stallone faktisk gjorde et hæderligt arbejde med både Rocky Balboa og Rambo. Og selv om man må forvente en del cheesy elementer i filmen, bør man vel også regne med at filmen har et ordentlig manuskript, er klippet ordentligt sammen, stabile skuespilspræstationer, og ikke mindst ordentlige effekter. Når man ganske hurtigt opdager at denne film, altså en actionfilm, ikke en gang kan lave nogenlunde effekter (selv ilden ser uægte ud) ved man i hvilken retning man er på vej.
Dialogen er cheesy og det kan jeg sagtens leve med i sådan en film, det er nærmest noget jeg regner med. Problemet er så bare når de putter alt for meget dialog ind i filmen, at det hele falder til jorden og bliver ganske enkelt kedeligt. Ikke mindst fordi der egentlig ikke er nogle af dem der har noget fornuftigt at sige. Værst bliver det da Rourke (nå ja han er jo faktisk også med i filmen) skal reflektere over den hårde tilværelse han har gennemlavet.
Nå men plottet er det gammelkendte. En ond diktator tyraniserer en øbefolkning. På øen møder Stallone den smukke Sandra, som godt kan lide ældre mænd så længe de ikke er venner af hendes far som jo naturligvis er den onde diktator. For at det ikke skal være løgn bliver ham her diktatoreren styret af en endnu ondere mand som er gammel Cia mand eller noget. Baben gider ikke at forlade øen for hun har jo så meget at blive der for, så nu må Sly og co. tage tilbage til øen befrie baben og så nakke alle de andre. Nå men det er jo ikke plot vi er kommet for at se på. Vi vil have action og som sagt er den ikke særlig godt udført. Den ser elendig ud og så er det også klippet elendigt. I sidste akt havde jeg ikke styr på hvad der skete andet end at de sprængte en masse ting i luften. Ideen med at bombe en masse ting er at slå alle de folk vi alligevel ikke gider at kigge på ihjel, så vi står tilbage med dem det handler om. Det vil altså sige Eric Roberts og hans lakaj, ham gutten fra Top Chef. Og hvordan kan det lige være vi skal introduceres til Jason Stathams eks. Det gav for mig slet ingen mening, heller ikke at han skal smadre en bande af mænd. Han er desuden også den eneste der har en baggrundshistorie. Det skal så lige siges, at det gør ikke man får mere sympati med ham.
3/10
'Cause I'm evil"
#6485 filmz-jonasgr 15 år siden
'Cause I'm evil"
#6486 MMB 15 år siden
Denne mærkelige film, som er en blanding af en action- og en komediefilm formår aldrig at blive rigtig sjov eller særlig spændende. Selvom selve konceptet i sig selv er rigtig godt: Et filmhold der optager en krigsfilm ender selv i en "krig", så ender det med stereotype fjender og en ikke særlig interessant handling. Selvom der dog er gode momenter, hvilket Tom Cruise sammen med Robert Downey Junior, som dog ikke giver en præstation, der er en Oscar-nominering værdig, sørger for. Desværre bliver det al for kedeligt, og man er på ingen måde opslugt af denne fuser af en film.
4/10
#6487 MOVIE1000 15 år siden
#6488 Kruse 15 år siden
#6489 MMB 15 år siden
Trailerne er bedre end selve filmen. Især traileren med Ben Stiller synes jeg var sjov. :)
#6488
Nu har jeg ikke set trailerne, men dog hørt full retard replikken et par gange, hvilket ødelægger filmens måske bedste scene.
#6490 NightHawk 15 år siden
http://www.axelmusic.com/productDetails/7547037635...
Efter 7 kortfilm i træk besluttede den unge instruktør Jacob Chase sig endelig for at prøve kræfter med sin første spillefilm, og i fællesskab med manuskriptforfatter og hovedrolleindehaver Marja Lewis Ryan, hvis originale teaterstykke filmen er baseret på, udmundede det sig i et klassisk stykke slice of life drama over en gruppe venners romantiske forviklinger i den store pizza-ovn også bedre kendt som New York City.
Det lyder jo ikke ligefrem som en synderlig original fortælling, og er det med små undtagelser absolut heller ikke, og i flere perioder synes handlingens fremdrift nærmest at gå i stå fordi Chase desværre vælger at læne sig alt for meget op af de efterhånden tunge klichéer denne type indie-homage til Woody Allens forkærlighed til sin hjemby alt for ofte er beskæmmet af. Allen slipper af sted med bravur næsten hver gang takket være hans formidable talent for at udarbejde en utrolig velskrevet dialog, der kan løfte selv en af hans svagere film i niveau, ikke mindst på det humoristiske plan. Den evne har Marja Lewis Ryan bare ikke endnu og det betyder, at “The Four-Faced Liar” på den konto fremstår lettere tam, selvom der momentvis dukker et par bemærkninger frem, som jeg godt kunne sidde og småklukke over.
Generelt set sejler historien også en kende diffust rundt i de første cirka 30 min., hvor venskaberne etableres og de kommende konflikter om utroskab, svigt og desperat længsel efter den ultimative kærlighed ridses op mellem det hhv. organiserede og umiddelbart målrettede par Molly & Greg, (Emily Peck & Daniel Carlistle), og det mere kaotisk flakkende par Trip & Chloe, (Todd Kubrak & Liz Osborn), mens vi samtidig følger sidstnævntes lesbiske roommate Bridgets, (Marja Lewis Ryan), one-night-stand mentalitet folde sig up, med diverse kvinder opkaldt efter ugens dage. Jep, Molly får så meget action, at hun burde ha’ Beach Boys “I Get Around” som fast theme song. Den rodede start opvejes dog til dels af ganske udmærket skuespil fra de medvirkende, samt en herlig intro der glimrende udstiller yin og yang perspektivet mellem de to miljøer de fem karakterer repræsenter.
Derefter hænger filmen så fast i en konventionel formel, som jeg dog alligevel tilgiver fordi forholdet mellem Molly og Bridget, som pludselig forelsker sig hovedkulds i hinanden, er så drønhamrende charmerende spillet og fornemt filmet, (med nøjsomt øje for små detaljer af de to kvinders kropssprog og signaler til hinanden), at man skal være usandsynlig kold om hjertet for ikke at lade sig påvirke af det. Her kommer Bridgets evigt tilbagevendende referencer til yndlingsbogen “Wuthering Heights” i høj grad til sin ret og fungerer, (selv om det umiddelbart virker temmelig prætentiøst af Marja Lewis Ryan at inddrage så stor en klassiker i sin egen historie), upåklageligt i parallellen til Bridgets største ønske, trods hendes ry som skørtejæger, om at finde sit livs kærlighed og dermed en at dele resten af sit liv med. Ja, kemien mellem Emily Peck og Marja Lewis Ryan er ganske enkelt så god, at det løfter resten af filmen specielt i den sidse del, hvor Jacob Chase i øvrigt overrasker med en herlig anderledes og finurligt afdæmpet afslutning, som både er super romantisk og eftertænksom mht. Molly & Bridgets fremtid sammen.
“The Four-Faced Liar” er, når alt kommer til alt, en ganske fornøjelig og hyggelig film, der trods lidt startvanskeligheder og manuskriptmæssige udfald undervejs kommer varmt anbefalet her i den kolde juletid.
4/6