6754# Sig undskyld og du for lov til at dele celle med hvem som helst du ønsker! dog er Jokeren ikke hjemme da han har det med at flygte hver anden uge :/
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Adam Sandler og Don Cheadle spiller super godt i denne rørende film omkring en mands tab under 11. september 2001. Filmen rammer dybt og jeg får virkelig medlidenhed med den psykisk ustabile Charlie Finemann. Adam Sandler og Don Cheadle er et skævt par at sætte sammen, men det fungerer over alt forventning. 7/10
De ting, der umiddelbart springer frem, er Jack Nicholsons Joker, der aldrig rigtig kommer til at fremstå særlig faretruende for Batman og så fangede historien mig aldrig rigtig på et følelsesmæssigt plan. Og så synes jeg Batman er en biperson i sin egen film, og det føles som om, filmen ingen reel hovedperson har. For mig, giver det en følelsesmæssig distance, der gør, jeg har svært ved at leve mig ind i filmen.
Batsy (6755) skrev:
6754# Sig undskyld og du for lov til at dele celle med hvem som helst du ønsker! dog er Jokeren ikke hjemme da han har det med at flygte hver anden uge :/
Bare send ham ind til mig, så kan han jeg passe på ham, til han kan komme ind til Joeren i næste uge.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
De ting, der umiddelbart springer frem, er Jack Nicholsons Joker, der aldrig rigtig kommer til at fremstå særlig faretruende for Batman .....
Det kan jeg sagtens følge dig i. Han fremstår kun rigtigt faretruende for Batman ved tre lejligheder:
(1) da de støder sammen på kemifabrikken, før han er blevet til Jokeren, (2) da han skyder Bruce Wayne ned i Vicki Vales lejlighed og (3) da han skyder Batmans mini-fly ned.
Han er derimod temmelig passiv og harmløs,
da Batman dukker op på kunstmuseet og befrier Vicki Vale, samt under det meste af opgøret i kirketårnet tilsidst, lige indtil det øjeblik hvor han sørger for, at Batman og Vicki Vale begge kommer til hænge med afgrunden under deres fødder.
Men det der overordnet set nok gør ham mindre faretruende end Heath Ledgers Joker, er at han i langt højere grad fremstår som en farvestrålende, munter klovn, der fremfører pjattede, poetiske sætninger, danser fjollet omkring og laver sjov og practical jokes (den falske pistol hvor der springer et flag frem med påskriften 'BANG!'), samt parodierer sin tidligere chef (Jack Palance).
Men jeg kan nu godt lide Jack Nicholsons udgave af Jokeren, dog ikke ligeså godt som Heath Ledgers. Det er to meget forskellige udgaver.
og så fangede historien mig aldrig rigtig på et følelsesmæssigt plan.
Jeg vil give dig ret så langt som til, at historien slet ikke kommer i nærheden af 'Batman Begins', som fortæller Bruce Waynes personlige historie, og hvori der virkelig er en følelsesmæssig slagkraft, som etableres via de mange flashbacks til hans barndom og hans kærlige fader ("Why do we fall, Bruce?"), samt i scenerne med butleren Alfred.
Men jeg synes nu da, at der ER følelser med i Tim Burtons 'Batman', men problemet er nok, at de skildres på en mere distancerende måde. Når Bruce Wayne f.eks. forsøger at
at fortælle Vicki Vale, at han er Batman,
gøres det blot til noget sjovt - helt modsat den beslægtede scene i 'Batman Begins', hvor Batman
røber overfor Rachel, hvem han er.
Og i Tim Burtons 'Batman' føler man heller ikke rigtigt Bruce Waynes sorg over sine forældres død, for man ser det skildret gennem Vicki Vales øjne og gennem hendes betragtninger om, hvordan det må have været for ham. (Hun følger efter ham og tager billeder af ham i den gade, hvor mordene skete.)
Så det korte af det lange er, at jeg må tilslutte mig dine ord: Filmen fanger ikke på et følelsesmæssigt plan. Ihvertfald ikke nok.
Og så synes jeg Batman er en biperson i sin egen film, og det føles som om, filmen ingen reel hovedperson har. For mig, giver det en følelsesmæssig distance, der gør, jeg har svært ved at leve mig ind i filmen.
Den oplevelse har jeg så ikke, når jeg ser filmen. Jeg synes helt klart, at det er Batman/Bruce Wayne man følger mest. Og når man indimellem ser tingene fra skurkenes og politiets synsvinkel, er det bare med til at skildre ham som en for dem skræmmende og ukendt person. (Jævnfør røverne i starten af filmen, kemifabrikken og kunstmuseet.)
En scene jeg synes fungere fantastisk er middags scene, vi ser de her to spise tilsydenladen sammen, måden det er klippet på, men det afsløres så at de sidder for hver deres ende af et gigant langt bord 8-)
Den scene synes jeg da på sin hvis illustrer, hvor ensomt der er det sted, hvortil Bruce jo også siger noget i stil med "Hmm yeaa I don't usual use this room"
Nicholsens Joker ligger sig mere op af Batman 1966 (og serien) og udfra det synespunkt er han nu meget farlig 8-)
Men igen alle de her Jokere blegner i forhold til Mark Hamill fremførelse af ham, og ikke mindst Paul Dini der gang på gang skriver de mest fantastiske historie om the Jokester.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#6751 Batsy 15 år siden
#6752 davenport 15 år siden
Derfor:
"Batman ordner butleren i bat-caven!"
:D
#6753 Batsy 15 år siden
#6754 davenport 15 år siden
#6755 Batsy 15 år siden
#6756 Broomie 15 år siden
Adam Sandler og Don Cheadle spiller super godt i denne rørende film omkring en mands tab under 11. september 2001. Filmen rammer dybt og jeg får virkelig medlidenhed med den psykisk ustabile Charlie Finemann.
Adam Sandler og Don Cheadle er et skævt par at sætte sammen, men det fungerer over alt forventning.
7/10
#6757 neran 15 år siden
De ting, der umiddelbart springer frem, er Jack Nicholsons Joker, der aldrig rigtig kommer til at fremstå særlig faretruende for Batman og så fangede historien mig aldrig rigtig på et følelsesmæssigt plan. Og så synes jeg Batman er en biperson i sin egen film, og det føles som om, filmen ingen reel hovedperson har. For mig, giver det en følelsesmæssig distance, der gør, jeg har svært ved at leve mig ind i filmen.
Bare send ham ind til mig, så kan han jeg passe på ham, til han kan komme ind til Joeren i næste uge.
#6758 Bobby Singer 15 år siden
I see what you did there.
#6759 BN 15 år siden
Det kan jeg sagtens følge dig i. Han fremstår kun rigtigt faretruende for Batman ved tre lejligheder:
Men det der overordnet set nok gør ham mindre faretruende end Heath Ledgers Joker, er at han i langt højere grad fremstår som en farvestrålende, munter klovn, der fremfører pjattede, poetiske sætninger, danser fjollet omkring og laver sjov og practical jokes (den falske pistol hvor der springer et flag frem med påskriften 'BANG!'), samt parodierer sin tidligere chef (Jack Palance).
Men jeg kan nu godt lide Jack Nicholsons udgave af Jokeren, dog ikke ligeså godt som Heath Ledgers. Det er to meget forskellige udgaver.
Jeg vil give dig ret så langt som til, at historien slet ikke kommer i nærheden af 'Batman Begins', som fortæller Bruce Waynes personlige historie, og hvori der virkelig er en følelsesmæssig slagkraft, som etableres via de mange flashbacks til hans barndom og hans kærlige fader ("Why do we fall, Bruce?"), samt i scenerne med butleren Alfred.
Men jeg synes nu da, at der ER følelser med i Tim Burtons 'Batman', men problemet er nok, at de skildres på en mere distancerende måde. Når Bruce Wayne f.eks. forsøger at
Og i Tim Burtons 'Batman' føler man heller ikke rigtigt Bruce Waynes sorg over sine forældres død, for man ser det skildret gennem Vicki Vales øjne og gennem hendes betragtninger om, hvordan det må have været for ham. (Hun følger efter ham og tager billeder af ham i den gade, hvor mordene skete.)
Så det korte af det lange er, at jeg må tilslutte mig dine ord: Filmen fanger ikke på et følelsesmæssigt plan. Ihvertfald ikke nok.
Den oplevelse har jeg så ikke, når jeg ser filmen. Jeg synes helt klart, at det er Batman/Bruce Wayne man følger mest. Og når man indimellem ser tingene fra skurkenes og politiets synsvinkel, er det bare med til at skildre ham som en for dem skræmmende og ukendt person. (Jævnfør røverne i starten af filmen, kemifabrikken og kunstmuseet.)
#6760 elwood 15 år siden
Den scene synes jeg da på sin hvis illustrer, hvor ensomt der er det sted, hvortil Bruce jo også siger noget i stil med "Hmm yeaa I don't usual use this room"
Nicholsens Joker ligger sig mere op af Batman 1966 (og serien) og udfra det synespunkt er han nu meget farlig 8-)
Men igen alle de her Jokere blegner i forhold til Mark Hamill fremførelse af ham, og ikke mindst Paul Dini der gang på gang skriver de mest fantastiske historie om the Jokester.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"