#7839: Hendes store tale hen imod slutningen var fantastisk! Jeg er godt klar over at det naturligvis også er takket være manus, men leveringen var lige i skabet.
#7840: Jeg synes også hun fik mere albuerum i filmen.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
En umådelig gennemarbejdet og velorkestreret film, der simpelthen har skuespil i absolut verdensklasse. Truffauts historie føles som én lang opbygning til det uhyggelige klimaks, hvor alt ramler sammen. Samtidig hviler hele filmen på tilfældigheder og gør kun smertens kraft endnu mere knusende.
Truffaut tager sig tid, særligt i filmens midterdel, der nærmest bliver en rendyrket psykologisk thriller. Jeg vendte og drejede mig i hvert fald i sædet, og det havde jeg ikke forventet af en fransk film på DRK fra 1964.
Min første oplevelse med François Truffaut, men med garanti ikke min sidste
5/6 - så jeg ikke så mange fantastiske film, som jeg gør for tiden, kunne den sidste stjerne godt have røget på
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
så jeg ikke så mange fantastiske film, som jeg gør for tiden, kunne den sidste stjerne godt have røget på
Mærkeligt ræsonnement?
Jeg har set hele Truffauts filmografi, og tro mig, intet nærmer sig "La Peau douce". Et Hitchcocksk mesterværk, hvor det er billedet / idealet af kærligheden, der tager hævnen. Intertekstualiteten er dog tydelig:
(spoiler af "North by Northwest")
- Den falliske form, flyet danner, da Pierre påbegynder sit utroskab kontra slutningen i "North by Northwest", hvor toget med de elskende, kører gennem en tunel.
(spoiler af "Dial M for Murder")
- Mord-strukturen i "Dial M for Murder" kontra den i "La Peau douce. Hvor manden i Hitchcock film forgæves forsøger at sætte et lejemord i gang på sin kone, forsøger han i denne forgæves at hindre sit eget mord.
(spoiler af "Psycho")
- Norman Bates blege og stille slutsmil i "Psycho" kontra Franca Lachenays i La Peau douce".
Et hommage til suspense-mesteren i egen høje person - bare bedre.
Det kriterie forstår jeg heller ikke helt - slet ikke hvis det er film som "Vanilla Sky", der er til gene for din oplevelse af "Silkehud".
Enig i, at "Silkehud" er toppen af Truffaut (ihvertfald top 3). Men i mine øjne han også en smule overvurderet, og jeg har især svært ved at lade mig begejstre af hans Antoine Doinel-serie.
Den skandinaviske udgave, stor teknisk opgradering over den tidligere udgave, både mht. billed og lyd, nu med 7.1 DTS HD MA. Også en bedre film? Well, den har fået et hug op på mit barometer siden første gang.
Tom Wilkinson er som altid vidunderlig og det er en nydelse at gense dette lille drama, som aldrig har for øje at ramme det dramaturgisk konventionelle som The Firm eller gøre det til en langtrukken Erin Brockovich affære. Det er langt mere speget, spændende og visuelt intrigerende og ofte leverer det usagte og den filmiske atmosfære drivkraft nok til at historien synes at skride fremad.
Den tidligere BD udgave
Film: 8/10 Billed: 7.5/10 Lyd: 6/10
Den nuværende
Film: 9/10 Billed: 9/10 Lyd: 9/10
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
#7841 Collateral 15 år siden
#7840: Jeg synes også hun fik mere albuerum i filmen.
#7842 Antlion 15 år siden
Enig. "Days of Heaven" er Malicks mesterværk!
#7843 RasmusFL 15 år siden
En umådelig gennemarbejdet og velorkestreret film, der simpelthen har skuespil i absolut verdensklasse. Truffauts historie føles som én lang opbygning til det uhyggelige klimaks, hvor alt ramler sammen. Samtidig hviler hele filmen på tilfældigheder og gør kun smertens kraft endnu mere knusende.
Truffaut tager sig tid, særligt i filmens midterdel, der nærmest bliver en rendyrket psykologisk thriller. Jeg vendte og drejede mig i hvert fald i sædet, og det havde jeg ikke forventet af en fransk film på DRK fra 1964.
Min første oplevelse med François Truffaut, men med garanti ikke min sidste
5/6 - så jeg ikke så mange fantastiske film, som jeg gør for tiden, kunne den sidste stjerne godt have røget på
#7844 Antlion 15 år siden
Mærkeligt ræsonnement?
Jeg har set hele Truffauts filmografi, og tro mig, intet nærmer sig "La Peau douce". Et Hitchcocksk mesterværk, hvor det er billedet / idealet af kærligheden, der tager hævnen. Intertekstualiteten er dog tydelig:
(spoiler af "North by Northwest")
- Den falliske form, flyet danner, da Pierre påbegynder sit utroskab kontra slutningen i "North by Northwest", hvor toget med de elskende, kører gennem en tunel.
(spoiler af "Dial M for Murder")
- Mord-strukturen i "Dial M for Murder" kontra den i "La Peau douce. Hvor manden i Hitchcock film forgæves forsøger at sætte et lejemord i gang på sin kone, forsøger han i denne forgæves at hindre sit eget mord.
(spoiler af "Psycho")
- Norman Bates blege og stille slutsmil i "Psycho" kontra Franca Lachenays i La Peau douce".
Et hommage til suspense-mesteren i egen høje person - bare bedre.
#7845 JannikAnd 15 år siden
Enig i, at "Silkehud" er toppen af Truffaut (ihvertfald top 3). Men i mine øjne han også en smule overvurderet, og jeg har især svært ved at lade mig begejstre af hans Antoine Doinel-serie.
#7846 MMB 15 år siden
#7847 Bruce 15 år siden
Den skandinaviske udgave, stor teknisk opgradering over den tidligere udgave, både mht. billed og lyd, nu med 7.1 DTS HD MA. Også en bedre film? Well, den har fået et hug op på mit barometer siden første gang.
Tom Wilkinson er som altid vidunderlig og det er en nydelse at gense dette lille drama, som aldrig har for øje at ramme det dramaturgisk konventionelle som The Firm eller gøre det til en langtrukken Erin Brockovich affære. Det er langt mere speget, spændende og visuelt intrigerende og ofte leverer det usagte og den filmiske atmosfære drivkraft nok til at historien synes at skride fremad.
Den tidligere BD udgave
Film: 8/10
Billed: 7.5/10
Lyd: 6/10
Den nuværende
Film: 9/10
Billed: 9/10
Lyd: 9/10
#7848 chronaden 15 år siden
Lyder godt, er også på min liste over en af de næste film der ska hjem på BD.
#7849 Lord Beef Jerky 15 år siden
The Fighter - 5/10
Thirteen - 7/10
Toy Story 3 - 8/10
#7850 chronaden 15 år siden