Ran er Kurosawas genfortælling af Shakespeares Kong Lear, som mange eksperter mener, er hans sværeste tragedie. Udgangspunktet er identisk. Den handler om en gammel monark, der bliver ødelagt af korruption af sine sønner, efter at han giver dem magt og myndighed. (I Kong Lear, var de døtre, ikke sønner, selvfølgelig.)
Jeg er ikke sikker, men jeg tror Ran var Akira Kurosawas sidste store film. Visuelt er den nok hans mest karakteristiske. At filmen er i farver gør det nemmere at se, hvor meget kunstnerisk kreativitet der gik ind i sæt og kostumer. Der er også en anden ting der kendetegner Ran. Den er efter min mening hans langsomste film. Man er nødt til at være ekstrem tålmodig for at komme igennem denne meget lange film. Ran starter og slutter fremragende, men problemet midterdelen. Denne del af filmen vil virkelig teste din opmærksomhed og tålmodighed.
Den mest mindeværdige del af Ran er den allersidste sekvens, som er visuelt fremragende og virkelig foruroligende.
Her illustrerer Kurosawa menneskehedens skrøbelighed ved at vise en blind mand, der er virkelig tæt på at falde fra en klippe.
Ran er en film der vil efterlade dig med en masse spørgsmål, og få dig til at tænke hårdt før du kommer nogen vegne. Det er ikke min favorit Kurosawa-film, men den er meget flot og bestemt værd at se.
Ingen rigtig film, bare en masse rigtig sjove scener, som ligeså godt kunne være fra tv serien. 4/6
Social Network
Virkelig imponeret. Havde meget lave forventninger efter, at have læst hvad folk mente herinde i Filmz forums. 5/6
True Gritt
Cohen brothers laver western remake. God film, men ikke en jeg behøver, at se igen lige foreløbelig. 3/6
Black Swan
Havde absolut ingen forventninger til denne film. Blev blæst helt væk, af især Portmans fremragende skuespil. Helt fortjent, at hun fik en Oscar. 5-6/6
Jeg vil gerne se den og nu irriterer det mig lidt, at jeg havde den indenfor rækkevidde for en 5-6 år siden, men ikke fik set den. Kan man købe den for en billig penge et sted?
So, at last we meet for the first time for the last time.
Hvordan kan det være? Folk herinde har da generelt været positiv omkring filmen?
Ikke lige mit indtryk. Jo folk var positive, men når man tænker på alle de Oscar nomineringer den fik, så tænker jeg 5/6-6. Men lød ikke sådan på folk herinde. Men må da indrømme, at jeg ikke har læst alles kommentarer :D Generalisering er en god ting !! :) Men var selv rigtig glad for den.
Jeg vil gerne se den og nu irriterer det mig lidt, at jeg havde den indenfor rækkevidde for en 5-6 år siden, men ikke fik set den. Kan man købe den for en billig penge et sted?
Jeg købte den brugt i BBBB. Ved dog ikke om den kan fås med engelsk tale. Som sagt, så er de danske ikke specielt fede.
Jeg vil godt indrømme, at der var tider i filmen, hvor jeg overvejede, om ikke bare Von Trier havde lavet et potpourri af sex og vold (og de to ting blandet sammen) og så klistret en sørgelig historie på som lim til at holde scenerne sammensat.. Og hvis ikke det havde været for prologen, som jeg blankt indrømmer er en af de smukkeste (og samtidigt foruroligende) scener, jeg nogensinde har set på film, så er jeg ikke sikker på, at jeg var blevet siddende med øjnene klistret fast i resten af filmen i håb om endnu en wow-scene som den. Der er ingen tvivl om, at filmen rent æstetisk og filmisk er helt ekstremt flot, og Anthony Dod Mantle (kan s'gu ikke lige huske hvordan det staves :) ) har et gudsbenådet talent med et kamera. Skoven er på én gang uimodståelig og frastødende - ganske som den kvindelige hovedrolle.
Og i en overordentlig stærk kontrast til den smukke kinematografi står skildringen af de to hovedpersoner, med hver deres fejl og mangler. Straks efter filmen var færdig kunne jeg sagtens se pointen bag de store protester fra diverse kvindegrupper angående filmens syn på kvinder. Men efter den er sunket lidt længere ind, ser jeg faktisk ikke den store grund til at hyle sådan op - filmen portrætterer, som jeg ser det, både manden og kvinden som indeholdende godt og ondt. Omend kvindens onde side bliver mere fremtrædende mod slutningen af filmen, ligger den hos manden hele filmen igennem lige under overfladen i form af en slags narcissisme og selvfedhed. En slags overtro på egne evner, samt gentagende brud på de etiske regler for en terapeut for sin egen skyld. Og ydermere prøver han at lægge skylden over på kvinden og hans kærlighed til hende.
Jeg vil ikke sidde her og sige, at hele filmen giver fuldstændig mening for mig nu. Og det er heller ikke sikkert, at den nogensinde kommer til. Men som film værdsætter jeg den for dens billedside og dens legen med legemliggørelsen af indre dæmoner. Som "kunstværk" værdsætter jeg den for dens tvetydighed og plads til personlige tolkninger. Men jeg værdsætter den mest af alt som en oplevelse. En af de oplevelser, som man efterfølgende er glad for, at man fik, men man på forhånd ville takke nej til, hvis man vidste, hvad det indebar.
En 5/6 fra mig. Jeg skal ikke afvise, at den på et tidspunkt rejser sig stærkere i mit sind og lander på 6/6, men for nu er der for meget tvivl om nødvendigheden af nogle af de lidt mere obskure scener.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
#7931 IK 15 år siden
Ran er Kurosawas genfortælling af Shakespeares Kong Lear, som mange eksperter mener, er hans sværeste tragedie. Udgangspunktet er identisk. Den handler om en gammel monark, der bliver ødelagt af korruption af sine sønner, efter at han giver dem magt og myndighed. (I Kong Lear, var de døtre, ikke sønner, selvfølgelig.)
Jeg er ikke sikker, men jeg tror Ran var Akira Kurosawas sidste store film. Visuelt er den nok hans mest karakteristiske. At filmen er i farver gør det nemmere at se, hvor meget kunstnerisk kreativitet der gik ind i sæt og kostumer. Der er også en anden ting der kendetegner Ran. Den er efter min mening hans langsomste film. Man er nødt til at være ekstrem tålmodig for at komme igennem denne meget lange film. Ran starter og slutter fremragende, men problemet midterdelen. Denne del af filmen vil virkelig teste din opmærksomhed og tålmodighed.
Den mest mindeværdige del af Ran er den allersidste sekvens, som er visuelt fremragende og virkelig foruroligende.
Ran er en film der vil efterlade dig med en masse spørgsmål, og få dig til at tænke hårdt før du kommer nogen vegne. Det er ikke min favorit Kurosawa-film, men den er meget flot og bestemt værd at se.
4/6
#7932 knipsknips 15 år siden
Due Date
Udemærket road komedie 3/6
Jackass 3(D)
Ingen rigtig film, bare en masse rigtig sjove scener, som ligeså godt kunne være fra tv serien. 4/6
Social Network
Virkelig imponeret. Havde meget lave forventninger efter, at have læst hvad folk mente herinde i Filmz forums. 5/6
True Gritt
Cohen brothers laver western remake. God film, men ikke en jeg behøver, at se igen lige foreløbelig. 3/6
Black Swan
Havde absolut ingen forventninger til denne film. Blev blæst helt væk, af især Portmans fremragende skuespil. Helt fortjent, at hun fik en Oscar. 5-6/6
#7933 Åkepool 15 år siden
Jeg vil gerne se den og nu irriterer det mig lidt, at jeg havde den indenfor rækkevidde for en 5-6 år siden, men ikke fik set den.
Kan man købe den for en billig penge et sted?
#7934 MMB 15 år siden
Hvordan kan det være? Folk herinde har da generelt været positiv omkring filmen?
#7935 Wangsgaard 15 år siden
#7936 knipsknips 15 år siden
Ikke lige mit indtryk. Jo folk var positive, men når man tænker på alle de Oscar nomineringer den fik, så tænker jeg 5/6-6. Men lød ikke sådan på folk herinde. Men må da indrømme, at jeg ikke har læst alles kommentarer :D
Generalisering er en god ting !! :)
Men var selv rigtig glad for den.
#7937 elwood 15 år siden
Come back when you have done that 8-)
Du har en meget slem generalisering må jeg sige 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#7938 knipsknips 15 år siden
Hvis der ikke var generalisering i verden, var det et dejligt sted, at bo. Hvem gider dog det?? ;)
#7939 Skeloboy 15 år siden
Jeg købte den brugt i BBBB. Ved dog ikke om den kan fås med engelsk tale. Som sagt, så er de danske ikke specielt fede.
#7940 HonoDelLoce 15 år siden
Jeg vil godt indrømme, at der var tider i filmen, hvor jeg overvejede, om ikke bare Von Trier havde lavet et potpourri af sex og vold (og de to ting blandet sammen) og så klistret en sørgelig historie på som lim til at holde scenerne sammensat.. Og hvis ikke det havde været for prologen, som jeg blankt indrømmer er en af de smukkeste (og samtidigt foruroligende) scener, jeg nogensinde har set på film, så er jeg ikke sikker på, at jeg var blevet siddende med øjnene klistret fast i resten af filmen i håb om endnu en wow-scene som den. Der er ingen tvivl om, at filmen rent æstetisk og filmisk er helt ekstremt flot, og Anthony Dod Mantle (kan s'gu ikke lige huske hvordan det staves :) ) har et gudsbenådet talent med et kamera. Skoven er på én gang uimodståelig og frastødende - ganske som den kvindelige hovedrolle.
Og i en overordentlig stærk kontrast til den smukke kinematografi står skildringen af de to hovedpersoner, med hver deres fejl og mangler. Straks efter filmen var færdig kunne jeg sagtens se pointen bag de store protester fra diverse kvindegrupper angående filmens syn på kvinder. Men efter den er sunket lidt længere ind, ser jeg faktisk ikke den store grund til at hyle sådan op - filmen portrætterer, som jeg ser det, både manden og kvinden som indeholdende godt og ondt. Omend kvindens onde side bliver mere fremtrædende mod slutningen af filmen, ligger den hos manden hele filmen igennem lige under overfladen i form af en slags narcissisme og selvfedhed. En slags overtro på egne evner, samt gentagende brud på de etiske regler for en terapeut for sin egen skyld. Og ydermere prøver han at lægge skylden over på kvinden og hans kærlighed til hende.
Jeg vil ikke sidde her og sige, at hele filmen giver fuldstændig mening for mig nu. Og det er heller ikke sikkert, at den nogensinde kommer til. Men som film værdsætter jeg den for dens billedside og dens legen med legemliggørelsen af indre dæmoner. Som "kunstværk" værdsætter jeg den for dens tvetydighed og plads til personlige tolkninger. Men jeg værdsætter den mest af alt som en oplevelse. En af de oplevelser, som man efterfølgende er glad for, at man fik, men man på forhånd ville takke nej til, hvis man vidste, hvad det indebar.
En 5/6 fra mig. Jeg skal ikke afvise, at den på et tidspunkt rejser sig stærkere i mit sind og lander på 6/6, men for nu er der for meget tvivl om nødvendigheden af nogle af de lidt mere obskure scener.