Så er jeg kommet hjem fra biografen efter at have set den helt store Oscar-vinder, "The King's Speech". Var den en glimrende film? Ja. Var det den bedste film af de nominerede? Nej, desværre ikke. Jeg er faktisk helt enig i Benways anmeldelse, så igen er yderlige ord nærmest overflødige. Colin Firth leverer endnu engang en glimrende præstation, men jeg kan bare ikke lade være med at tænke på at hans præstation i "A Single Man" er noget bedre, og han burde have vundet sin Oscar for den præstation. Helena Bonham Carter er muligvis den af de store roller som har fået mindst opmærksomhed, hvor det for det mest har været Colin Firth og Geoffrey Rush som der har været snakket om, men hun er skam yderst glimrende og kan sagtens matche sig med de to førnævnte. Hendes rolle er behærsket, men hun formår alligevel at ramme plet.
"The King's Speech" er en glimrende og vellavet film, som har nogle virkelig gode præstationer, men jeg havde nu hellere set at prisen var gået til "The Social Network" eller "Black Swan"(selvom at jeg godt var klar over at den ikke havde en chance i helvede).
8/10
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Jeg er, overraskende nok, ret enig med din anmeldelse. Der var dog en ting, som jeg virkelig lagde mærke til, da jeg genså filmen her for en måned siden, og det var DiCaprios skuespil. Jeg tror faktisk næsten, jeg synes, det er DiCaprios bedste rolle (af dem jeg har set). Hans skuespil er simpelthen fænomenalt, og desværre blegner Damon en smule sammenlignet med DiCaprio i den her film.
Tænkte nok du var enig :) Det er ihvertfald min yndlings Scorsese film, og den der siger mig mest. DiCaprio er i særklasse. Rollen er meget svær. En hidsig herre, der skal holde hovedet koldt i den situationen han befinder sig, mens han langsomt nedbrydes psykisk, rammer han perfekt. Man kan virkelig fornemme, at han er indebrændt. En af mine favorit-præstationer på film. Damon synes jeg faktisk er næsten ligeså god. Han er så snu og charmerende udadtil, men bag facaden en afstumpet og utilregnelig gut, som man ikke kan stole på. Perfekt castet og flot spillet. Departed er nok en af de få film med så mange klasse roller og præstationer.
Moon, 2009 Original sci-fi. Havde håbet den havde taget en lidt mere filosofisk drejning, jo længere filmen skred frem. Men ellers var den rigtig fed. Godt skuespil af Sam Rockwell.
Med hensyn til Damon så synes jeg hans rolle bliver mere interessant i den sidste halvdel af filmen, især når han har lugtet lunten. :) Nu vil jeg ikke lave denne tråd til endnu en Scorsese film, men hvilken Scorsese film kan du næstbedst lide? :)
Kruse enig, jeg synes The kings speech var rigtig god, men The Social network var bedre, hvis man kigger på Bedste film, jeg er enig i de andre oscar den har vundet, og da jeg så at dne var nomineret til orignal soundtrack måtte jeg lige høre det inden jeg så filmen og det var sgu ret godt, næsten bedre end The social network soundtracket.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Il Vangelo Secondo Matteo (Pier Paolo Pasolini - 1964)
Så fik jeg set filmen som mange steder bliver beskrevet som et af Pasolinis største mesterværker. Filmen er alt i alt rigtig god. Hvad jeg finder mest imponerende ved filmen er selve Pasolinis forestilling om hvordan Jesus egentlig var. Denne forestilling strider (i min optik i hvert fald), stærkt imod den version af Jesus vi oftest hører om i nutidens samfund. Det er ikke den samme venlige og imødekommende Jesus som han oftest bliver portrætteret, men i stedet en streng revolutionær idealist der forkaster den samfundsorden han er født ind i. Jesus i denne film er bestemt og målrettet. Jovist er der scener hvor Jesus venlighed bliver vist men filmen indeholder også mange scener hvor Jesus til tider fremstår nærmest usympatisk som følge af hans strenge personlighed.
Denne nyfortolkning af Jesus’ personlighed bliver mikset med en meget pietetsfuld skildring af mange af de bibelske fortællinger omhandlende Jesus. Nu skal jeg gerne indrømme at jeg overhovedet ikke kan biblens mange passager udenad. End ikke tilnærmelsesvis. Men jeg kunne nikke genkendende til en del scener som var temmelig flot skildret (Maria og Josephs flugt fra Betlehem, den sidste nadver og Jesus gang til Golgatha var nogle af de scener der for mig var mest fascinerende). Samtidig bliver den virkelige ”dialog” fra biblen brugt hvilket jeg synes er et eminent valg. Dialogen giver filmen en poetisk ”aura” og man kunne sikkert bruge flere dage på at fortolke de flotte og dybe passager af dialog.
Filmens tekniske side er også ganske flot. Pasolini krydrer store flotte totalbilleder af den flotte art direction med et til tider dokumentarisk look der når det er bedst giver en forestilling om en meget basal form for cinema verite. Dette styrker helt klart de mere følelsesladede scener da det får filmen til at virke mere autentisk.
Nogle af de få kvaler jeg har med filmen består i at jeg ikke føler vi kommer tæt nok på Jesus eller hans disciple før sent inde i filmen. Muligheden for Indlevelse er noget jeg personligt vægter meget højt hos filmiske protagonister og i store passager af filmen virkede Jesus nærmest som en mærkelig version af Terminator. Følelseskold og udtryksløs. Nuvel, jeg kan godt se at det sikkert også har været Pasolinis ide at fremstille Jesus mere ”fjern og kold” end de mange andre versioner af ham, men det medfører desværre at jeg i rimelig lange passager forgæves ledte efter en protagonist som jeg kunne klynge mig til. Til det formål er Jesus (indtil sidst i filmen) for følelseskold.
Derudover kunne jeg godt have tænkt mig at Pasolini havde gjort mere ud af at forklare hvorfor Jesus er blevet til den strenge outsider og idealist som tilfældet er i denne film. Vi bliver i stedet smidt direkte ind i Jesus sidste del af hans liv hvor han for mig at se er fuldt udviklet. Her kunne jeg godt have tænkt mig at se Pasolinis fortolkning af Jesus opvækst og dennes formning a f manden som vi følger gennem filmen.
Men udover de ovenstående problemer finder jeg filmen ganske fremragende. Jo mere jeg tænker over den mens jeg sidder her og skriver, jo bedre finder jeg den egentlig. For lige at opsummere de ting jeg fandt fantastisk ved filmen:
- Eminent flot art direction (tiden taget i betragtning – 1964) - Flot Cinematografi: Cinema Verite, Italiensk neorealisme, storslåede totalbilleder og flotte billedkompositioner. - Interessant fortolkning af Jesus som værende en streng idealist, frem for den mere ”bløde” og venligsindede person. - Mange historiske (bibelske) detaljer.
All in all: 8/10 (overvejer 9/10, men nu tror jeg lige jeg skal lade filmen synke ned og måske se den igen om noget tid)
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Strings, 2004 Wow, er et ord, der umiddelbart falder mig ind. Få ting kunne have været gjort bedre, og den havde været blandt favoritterne.
Hals far, kongen af Hebalon begår selvmord, og det bliver opdaget. De prøver at få det til at se ud som om, det var Zeritternes værk. Derfor skal Hal ud at bekæmpe deres leder, Sahro. På hans rejse lærer han mere om sig selv, verden og sandheden bag faderens død. Historien er ikke den mest originale, men tilgengæld er filmen smuk, poetisk og mørk.
Men ikke mindst, er den yderst original ide. Stringene spiller en meget vigtig rolle, og således i filmens første scene begår den gamle konge selvmord ved at kappe hovedstrengen, dvs. den, der holder hovedet. Det er en fantastisk cinematografi og produktion. Intet af det skulle være computergrafik, og det er imponerende. Dukkeføringen er suveræn, men har dog ikke så meget forstand på det område :)
Det allerstørste minus er dog stemmearbejdet. En del af det skyldes, at munden ikke bevæger sig, men det er ikke helt godt. Det minder alt for meget om børne-TV. Jeg ved ikke om den engelske udgave er bedre.
Det trækker ned, men det er et helt fantastiske stykke arbejde, der er lagt i filmen, og hele dens kosmologi er yderst opfindsomt. En række nye stemmer ville dog være ønskeligt.
På trods af dens svagheder, så er der tale om noget af det meste originale, jeg har set. Når man læser på filmens hjemmeside, står der: "...everything is performed by hand using the best available craftsmanship. It took 4 yearsm 115 specially designed marionette puppets, 22 of the top puppeteers from all of Europe and USA, more than 150 Scandinavian film crew and 10 kilometers of strings". Det alene gør, at filmen fortjener stor respekt og langt mere udbredelse. Strings er absolut ikke den første dukkefilm, men ideen med, at strengene er en del af verden, er simpelthen genialt.
Jeg vil gerne give den mere, men stemmerne er en meget stor del af oplevelsen, især når man ikke kan se ansigtsudtryk. Det er kun stemmer og stemmerføring, der kan give udtryk for følelserne, og jeg synes ikke, det er godt nok.
#7921 Skeloboy 15 år siden
Hurtig sammenligning:
The Karate Kid, 9/10
The Karate Kid II, 6/10
The Karate Kid III, 3/10
The Next Karate Kid, 4/10
Ikke så ringe, som jeg havde forventet, men selvfølgelig ikke i nærheden af Karate Kid I
#7922 Kruse 15 år siden
Så er jeg kommet hjem fra biografen efter at have set den helt store Oscar-vinder, "The King's Speech". Var den en glimrende film? Ja. Var det den bedste film af de nominerede? Nej, desværre ikke. Jeg er faktisk helt enig i Benways anmeldelse, så igen er yderlige ord nærmest overflødige. Colin Firth leverer endnu engang en glimrende præstation, men jeg kan bare ikke lade være med at tænke på at hans præstation i "A Single Man" er noget bedre, og han burde have vundet sin Oscar for den præstation. Helena Bonham Carter er muligvis den af de store roller som har fået mindst opmærksomhed, hvor det for det mest har været Colin Firth og Geoffrey Rush som der har været snakket om, men hun er skam yderst glimrende og kan sagtens matche sig med de to førnævnte. Hendes rolle er behærsket, men hun formår alligevel at ramme plet.
"The King's Speech" er en glimrende og vellavet film, som har nogle virkelig gode præstationer, men jeg havde nu hellere set at prisen var gået til "The Social Network" eller "Black Swan"(selvom at jeg godt var klar over at den ikke havde en chance i helvede).
8/10
#7923 Babo Rises 15 år siden
Tænkte nok du var enig :) Det er ihvertfald min yndlings Scorsese film, og den der siger mig mest. DiCaprio er i særklasse. Rollen er meget svær. En hidsig herre, der skal holde hovedet koldt i den situationen han befinder sig, mens han langsomt nedbrydes psykisk, rammer han perfekt. Man kan virkelig fornemme, at han er indebrændt. En af mine favorit-præstationer på film. Damon synes jeg faktisk er næsten ligeså god. Han er så snu og charmerende udadtil, men bag facaden en afstumpet og utilregnelig gut, som man ikke kan stole på. Perfekt castet og flot spillet. Departed er nok en af de få film med så mange klasse roller og præstationer.
#7924 Skeloboy 15 år siden
Original sci-fi. Havde håbet den havde taget en lidt mere filosofisk drejning, jo længere filmen skred frem. Men ellers var den rigtig fed. Godt skuespil af Sam Rockwell.
8/10
#7925 MMB 15 år siden
Med hensyn til Damon så synes jeg hans rolle bliver mere interessant i den sidste halvdel af filmen, især når han har lugtet lunten. :) Nu vil jeg ikke lave denne tråd til endnu en Scorsese film, men hvilken Scorsese film kan du næstbedst lide? :)
#7926 MOVIE1000 15 år siden
#7927 Åkepool 15 år siden
Hmm, der har jeg det lige omvendt. Ser Damon's rolle som en af hans bedste præstationer, hvis ikke den bedste.
Babo beskriver det meget godt:
Udover det, husker jeg selve filmen som en 7/10
#7928 Twister 15 år siden
Så fik jeg set filmen som mange steder bliver beskrevet som et af Pasolinis største mesterværker. Filmen er alt i alt rigtig god. Hvad jeg finder mest imponerende ved filmen er selve Pasolinis forestilling om hvordan Jesus egentlig var. Denne forestilling strider (i min optik i hvert fald), stærkt imod den version af Jesus vi oftest hører om i nutidens samfund. Det er ikke den samme venlige og imødekommende Jesus som han oftest bliver portrætteret, men i stedet en streng revolutionær idealist der forkaster den samfundsorden han er født ind i. Jesus i denne film er bestemt og målrettet. Jovist er der scener hvor Jesus venlighed bliver vist men filmen indeholder også mange scener hvor Jesus til tider fremstår nærmest usympatisk som følge af hans strenge personlighed.
Denne nyfortolkning af Jesus’ personlighed bliver mikset med en meget pietetsfuld skildring af mange af de bibelske fortællinger omhandlende Jesus. Nu skal jeg gerne indrømme at jeg overhovedet ikke kan biblens mange passager udenad. End ikke tilnærmelsesvis. Men jeg kunne nikke genkendende til en del scener som var temmelig flot skildret (Maria og Josephs flugt fra Betlehem, den sidste nadver og Jesus gang til Golgatha var nogle af de scener der for mig var mest fascinerende). Samtidig bliver den virkelige ”dialog” fra biblen brugt hvilket jeg synes er et eminent valg. Dialogen giver filmen en poetisk ”aura” og man kunne sikkert bruge flere dage på at fortolke de flotte og dybe passager af dialog.
Filmens tekniske side er også ganske flot. Pasolini krydrer store flotte totalbilleder af den flotte art direction med et til tider dokumentarisk look der når det er bedst giver en forestilling om en meget basal form for cinema verite. Dette styrker helt klart de mere følelsesladede scener da det får filmen til at virke mere autentisk.
Nogle af de få kvaler jeg har med filmen består i at jeg ikke føler vi kommer tæt nok på Jesus eller hans disciple før sent inde i filmen. Muligheden for Indlevelse er noget jeg personligt vægter meget højt hos filmiske protagonister og i store passager af filmen virkede Jesus nærmest som en mærkelig version af Terminator. Følelseskold og udtryksløs. Nuvel, jeg kan godt se at det sikkert også har været Pasolinis ide at fremstille Jesus mere ”fjern og kold” end de mange andre versioner af ham, men det medfører desværre at jeg i rimelig lange passager forgæves ledte efter en protagonist som jeg kunne klynge mig til. Til det formål er Jesus (indtil sidst i filmen) for følelseskold.
Derudover kunne jeg godt have tænkt mig at Pasolini havde gjort mere ud af at forklare hvorfor Jesus er blevet til den strenge outsider og idealist som tilfældet er i denne film. Vi bliver i stedet smidt direkte ind i Jesus sidste del af hans liv hvor han for mig at se er fuldt udviklet. Her kunne jeg godt have tænkt mig at se Pasolinis fortolkning af Jesus opvækst og dennes formning a f manden som vi følger gennem filmen.
Men udover de ovenstående problemer finder jeg filmen ganske fremragende. Jo mere jeg tænker over den mens jeg sidder her og skriver, jo bedre finder jeg den egentlig. For lige at opsummere de ting jeg fandt fantastisk ved filmen:
- Eminent flot art direction (tiden taget i betragtning – 1964)
- Flot Cinematografi: Cinema Verite, Italiensk neorealisme, storslåede totalbilleder og flotte billedkompositioner.
- Interessant fortolkning af Jesus som værende en streng idealist, frem for den mere ”bløde” og venligsindede person.
- Mange historiske (bibelske) detaljer.
All in all: 8/10 (overvejer 9/10, men nu tror jeg lige jeg skal lade filmen synke ned og måske se den igen om noget tid)
#7929 Skeloboy 15 år siden
Strings, 2004
Wow, er et ord, der umiddelbart falder mig ind. Få ting kunne have været gjort bedre, og den havde været blandt favoritterne.
Hals far, kongen af Hebalon begår selvmord, og det bliver opdaget. De prøver at få det til at se ud som om, det var Zeritternes værk. Derfor skal Hal ud at bekæmpe deres leder, Sahro. På hans rejse lærer han mere om sig selv, verden og sandheden bag faderens død. Historien er ikke den mest originale, men tilgengæld er filmen smuk, poetisk og mørk.
Men ikke mindst, er den yderst original ide. Stringene spiller en meget vigtig rolle, og således i filmens første scene begår den gamle konge selvmord ved at kappe hovedstrengen, dvs. den, der holder hovedet. Det er en fantastisk cinematografi og produktion. Intet af det skulle være computergrafik, og det er imponerende. Dukkeføringen er suveræn, men har dog ikke så meget forstand på det område :)
Det allerstørste minus er dog stemmearbejdet. En del af det skyldes, at munden ikke bevæger sig, men det er ikke helt godt. Det minder alt for meget om børne-TV. Jeg ved ikke om den engelske udgave er bedre.
Det trækker ned, men det er et helt fantastiske stykke arbejde, der er lagt i filmen, og hele dens kosmologi er yderst opfindsomt. En række nye stemmer ville dog være ønskeligt.
På trods af dens svagheder, så er der tale om noget af det meste originale, jeg har set. Når man læser på filmens hjemmeside, står der: "...everything is performed by hand using the best available craftsmanship. It took 4 yearsm 115 specially designed marionette puppets, 22 of the top puppeteers from all of Europe and USA, more than 150 Scandinavian film crew and 10 kilometers of strings". Det alene gør, at filmen fortjener stor respekt og langt mere udbredelse. Strings er absolut ikke den første dukkefilm, men ideen med, at strengene er en del af verden, er simpelthen genialt.
Jeg vil gerne give den mere, men stemmerne er en meget stor del af oplevelsen, især når man ikke kan se ansigtsudtryk. Det er kun stemmer og stemmerføring, der kan give udtryk for følelserne, og jeg synes ikke, det er godt nok.
8/10
#7930 Babo Rises 15 år siden
Aviator. Historien tiltaler mig. Atypisk valg, men igen.. den siger mig mere end hans andre. Men kan skam også lide hans ældre film.