"There's something in the air here that makes everything exaggerated"
Filmskabernes Powell/Pressburgers værker er ofte vanskelige at kategorisere, og det samme gør sig gældende i "Black Narcissus", der er svær at beskrive med få ord. Er det en historisk film, et melodrama, en satire eller en psykoseksuel gyser? Ja og nej. Af makkerparrets mange film er "Black Narcissus" nok min favorit, men det er svært at vælge mellem så mange så fremragende værker. En purung Deborah Kerr spiller nonnen, der sendes ud for at starte et kloster i Indien. De tildeles en bygning, hvor der engang var et harem, og hvor væggene stadig er beklædt med erotiske malerier. Temperaturen stiger endnu mere takket være en lokal englænders maskuline udstråling, der for alvor begynder at sende intrigerne og hysteriet i gang.
"Black Narcissus" er ofte blevet omtalt som den flotteste technicolor film nogensinde, og rosen er forståelig. Jeg havde set den flere gange før, og selvom jeg altid har syntes den var fantastisk, så var det en helt anden oplevelse at se den restaureret på blu-ray, hvor farverne for alvor får lov at skinne igennem. Det er slet og ret en vanvittig flot film. Den blev filmet af Jack Cardiff, hvis lidenskab for malerkunsten gør sig gældende i hele billedsiden, og som understøttes af nogle særdeles betagende landskabsmalerier. Michael Powell insisterede til alles forbløffelse på at optage det hele i England og primært i et studie, men effekten er forbløffende. Det hele føles som en overdreven seksuel virkelighed, hvor alt lige fra vindens blæsen og klokkens ringen har en erotisk undertone. Der er intet under at samtidens engelske filmkritikere var chokeret.
Skuespillet er fremragende over hele linjen – at de fleste indere ikke spilles af indere gør ingen forskel i en film som denne – men ikke mindst Karhleen Byron er formidabel som en psykisk ustabil nonne. Da "Black Swan" kom ud sammenlignede jeg den lige som alle andre med Powell/Pressburgers "The Red Shoes", men efter at have genset "Black Narcissus" forekommer den mig mindst lige så oplagt at sammenligne med.
Criterion-udgivelsen har desuden et par gode dokumentare og et godt kommentarspor, hvor Martin Scorcesse og en aldrende Michael Powell taler om filmen. Scorcesse er ikke overraskende den mest spændende at lytte til, men det er samtidig helt rørende at høre Powell hjerteligt mindes filmens produktion.
Fuld topkarakter herfra. Og prompte tilføjet til min liste over favoritfilm.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
#8211 Kan kun stemme i med roserne! En meget flot film. Jeg har den lige under Red Shoes, som igen er lige under A Matter of Life and Death. Tonen i "Archers" film er helt sin egen og de psykologiske dramaer, altid år forud for deres tid.
Og så havde jeg en ven, som kom forbi til en øl og en film han ikke havde set før, nemlig
Ghost Writer - BD
Og nu jeg selv har set den fire gange, var det glædeligt at høre ham flere gange undervejs udbryde "hold kæft, hvor er den bare fed". Og jeg kan endnu engang blot konkludere, at Polanski virkelig formår at skrue en thriller simpelt og effektivt sammen, så den helt reaktionært ligner et Hitchcock levn, men uden at hænge fast i klichédyndet. Hvordan man undgik denne blandt årets 10 bedste film må tilskrives, at 6000 komitémedlemmer havde en påspændt dildo oppe i det bagerste ved afgivelsen af stemmerne.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
’Den syvende sejl’ er min anden Ingmar Bergman film, og allerede fra filmens begyndelse blev jeg forbløffet over den fornemme kinematografi, og var sådan set interesseret i historien om en ridder (Max Von Sydow), som skal spille skak med "Døden", som et middel til at afgøre skæbnen for sin egen sjæl. ... men så var der heller ikke mere.
Efter det synes jeg ikke filmen gav meget mening, og grundkernen i filmen (formentlig tematikker som død og eksistensen af gud) blev noget usammenhængende pladder, da vi bruger vores tid på bipersoner, som jeg bare ikke kunne blive interesseret i. Jeg ønskede at fokusere mere på Max von Sydows urolige korsfarer og hans kriseramte tro, men han var kun sparsomt brugt, og jeg kunne bare ikke følge nogen form for sammenhængende historie. Der var ingen historie, bare billeder ... og det er ikke fordi, at denne fremgangsmåde aldrig virker for mig i andre film, men det gjorde det bare ikke i denne film.
#8211 Benway 14 år siden
"There's something in the air here that makes everything exaggerated"
Filmskabernes Powell/Pressburgers værker er ofte vanskelige at kategorisere, og det samme gør sig gældende i "Black Narcissus", der er svær at beskrive med få ord. Er det en historisk film, et melodrama, en satire eller en psykoseksuel gyser? Ja og nej. Af makkerparrets mange film er "Black Narcissus" nok min favorit, men det er svært at vælge mellem så mange så fremragende værker. En purung Deborah Kerr spiller nonnen, der sendes ud for at starte et kloster i Indien. De tildeles en bygning, hvor der engang var et harem, og hvor væggene stadig er beklædt med erotiske malerier. Temperaturen stiger endnu mere takket være en lokal englænders maskuline udstråling, der for alvor begynder at sende intrigerne og hysteriet i gang.
"Black Narcissus" er ofte blevet omtalt som den flotteste technicolor film nogensinde, og rosen er forståelig. Jeg havde set den flere gange før, og selvom jeg altid har syntes den var fantastisk, så var det en helt anden oplevelse at se den restaureret på blu-ray, hvor farverne for alvor får lov at skinne igennem. Det er slet og ret en vanvittig flot film. Den blev filmet af Jack Cardiff, hvis lidenskab for malerkunsten gør sig gældende i hele billedsiden, og som understøttes af nogle særdeles betagende landskabsmalerier. Michael Powell insisterede til alles forbløffelse på at optage det hele i England og primært i et studie, men effekten er forbløffende. Det hele føles som en overdreven seksuel virkelighed, hvor alt lige fra vindens blæsen og klokkens ringen har en erotisk undertone. Der er intet under at samtidens engelske filmkritikere var chokeret.
Skuespillet er fremragende over hele linjen – at de fleste indere ikke spilles af indere gør ingen forskel i en film som denne – men ikke mindst Karhleen Byron er formidabel som en psykisk ustabil nonne. Da "Black Swan" kom ud sammenlignede jeg den lige som alle andre med Powell/Pressburgers "The Red Shoes", men efter at have genset "Black Narcissus" forekommer den mig mindst lige så oplagt at sammenligne med.
Criterion-udgivelsen har desuden et par gode dokumentare og et godt kommentarspor, hvor Martin Scorcesse og en aldrende Michael Powell taler om filmen. Scorcesse er ikke overraskende den mest spændende at lytte til, men det er samtidig helt rørende at høre Powell hjerteligt mindes filmens produktion.
Fuld topkarakter herfra. Og prompte tilføjet til min liste over favoritfilm.
#8212 Bruce 14 år siden
Og så havde jeg en ven, som kom forbi til en øl og en film han ikke havde set før, nemlig
Ghost Writer - BD
Og nu jeg selv har set den fire gange, var det glædeligt at høre ham flere gange undervejs udbryde "hold kæft, hvor er den bare fed". Og jeg kan endnu engang blot konkludere, at Polanski virkelig formår at skrue en thriller simpelt og effektivt sammen, så den helt reaktionært ligner et Hitchcock levn, men uden at hænge fast i klichédyndet. Hvordan man undgik denne blandt årets 10 bedste film må tilskrives, at 6000 komitémedlemmer havde en påspændt dildo oppe i det bagerste ved afgivelsen af stemmerne.
#8213 Åkepool 14 år siden
Hell yeah!!
#8214 HonoDelLoce 14 år siden
Men det er jo også ren og skær naturlov! ;)
#8215 Bruce 14 år siden
#8216 IK 14 år siden
’Den syvende sejl’ er min anden Ingmar Bergman film, og allerede fra filmens begyndelse blev jeg forbløffet over den fornemme kinematografi, og var sådan set interesseret i historien om en ridder (Max Von Sydow), som skal spille skak med "Døden", som et middel til at afgøre skæbnen for sin egen sjæl. ... men så var der heller ikke mere.
Efter det synes jeg ikke filmen gav meget mening, og grundkernen i filmen (formentlig tematikker som død og eksistensen af gud) blev noget usammenhængende pladder, da vi bruger vores tid på bipersoner, som jeg bare ikke kunne blive interesseret i. Jeg ønskede at fokusere mere på Max von Sydows urolige korsfarer og hans kriseramte tro, men han var kun sparsomt brugt, og jeg kunne bare ikke følge nogen form for sammenhængende historie. Der var ingen historie, bare billeder ... og det er ikke fordi, at denne fremgangsmåde aldrig virker for mig i andre film, men det gjorde det bare ikke i denne film.
3/6
#8217 HonoDelLoce 14 år siden
Du er også en freak of nature ;)
#8218 misuma 14 år siden
Så bliver jeg nysgerrig, har du set The Last Winter? Hvis ikke kunne den måske være noget for dig Ü
#8219 BN 14 år siden
Dit anoreksi-vrag!
;-)
#8220 IK 14 år siden
Rettelse: Den Syvende Segl :)