#8370 Og en fremragende 5 disk boks du der havde gravet frem :)
Og så så vi lige en smule demo af A White Material - BD (Criterion, så fremragende ud).
Black Swan (intro sekvensen). Da jeg så den i biografen og det ikke fremstod så imponerende igen (jo sekvensen er, men kvaliteten analog var ikke god), tænkte jeg, at dette kommer til at se sublimt ud på BD. Den er dog optaget med en blanding af 16 mm og HD kameraer og selvom jeg godt kan lide det grynede look, så er det absolut ikke den knivskarpe og meget mørke billedside, som jeg havde håbet, kunne give mig lidt mere incitament for at komme igang med endnu et syn af denne, ret problematiske film.
Og så for lige at blive i ballet verdenen, et klip fra balletfilmen over dem alle, Red Shoes - BD (Criterion), som ligeledes så fantastisk flot ud.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Starten er alt for forjaget, og vi når knap nok at stifte bekendtskab med personerne før de er på flugt. Og ordet flugt skal her tages med et gran salt, for efter de første 5-10 minutters flugt gennem skoven, bliver det udelukkende en kamp mod naturen.
Med det sagt, så er det alligevel en ganske imponereden film den gode Weir har stablet på benene. Man kommer langsomt ind på livet af alle personerne, og begynder at opfatte dem som "virkelig" og at der faktisk er noget på spil.
De meste markante skuespillere er helt klart Colin Farrell og Jim Sturgess. Ed Harris gør det skam glimrende, men er tydeligvis ikke filmens centrale figur.
Filmen lider dog af nogle lidt pludselig tidsspring, hvor der lige pludselig er gået flere uger selvom dette i højere grad er fortalt end direkte skildret (e.g. We Need A Montage). Det ændre dog ikke synderligt ved det samlede indtryk, og jeg vil give filmen en solid 7/10.
Bronson, 2008 Ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive filmen. Men generelt er jeg ret så positiv indstillet, og lige med undtagelse af en enkelt meget underlig scene, der træder ved siden af, er den meget interessant. Især dens opbygning kan jeg godt lide. Der er en stor fokus på brutalitet i filmen, men netop fordi Refn leger lidt med formen, er det ikke bare en voldsfilm.
Tom Hardy er som den voldsomme fange Michael Peterson aka Charles Bronson helt og aldeles genial. Er den ligegyldig og forudsigelig, som nogen bruger har kaldt den for? Tjo, det kommer vel an på, hvordan man betragter den. Det er jo et portræt af en person, der er dybt usympatisk. Men som så mange andre biopics, der nærmest kun handler om én person, kommer den ikke frem til en konklusion, noget samfundsrelevant eller filosofisk. Sådan er den genre ofte. Heldigvis er Bronson en utrolig fascinerende karakter at følge, og derfor virker filmen. Forudsigelig måske, men kun i selve historien. Refn overrasker et par gange med hans sceneopbygninger og i det hele taget med strukturen i filmen. Soundtracket får en speciel mention også.
Har fået set Valhalla Rising og Bronson kort tid efter hinanden. Med hans bagkatalog, der bl.a. tæller Pusher og Bleeder(især sidstnævnte er jeg ret så vild med), så er han bestemt en jeg fremover vil følge noget mere.
Jeg har set tonsvis af film på det sidste, men har ikke rigtigt gidet eller følt at jeg havde overskud til, at skrive anmeldelser af dem. Men nu tror jeg, at jeg vil skrive lidt igen, så jeg starter bare med den sidste jeg har set, nemlig Harry Brown på blu-ray.
Harry Brown (BD)
Jeg havde hørt mange roser om denne selvtægtsfilm, så mine forventninger var da skruet forholdsvis højt op. Alt i alt må man også sige, at jeg havde en rigtig fin oplevelse med filmen og den indeholdt flere gennemtænkte idéer der fungerede rigtig godt.
Hele idéen med, at tunnellen under hovedvejen er spærret af de unge, hvilket tvinger kvarterets andre beboere til at tage lange omveje er rigtig smart. Især den gennemtænkte detalje, at Michael Caines figur tvinges til omvejen, hvilket resulterer i, at han ikke når at sige farvel til sin døende kone.
Dermed bliver den dråbe, der får bægeret til at flyde over pludselig gjort håndgribelig og måske også lidt mere forståelig for tilskueren. Jeg har en mindre svaghed overfor selvtægtsfilm og fandt bl.a. Taken helt fantastisk. Selvom Harry Brown er god, så topper den dog alligevel ikke Taken. Der var få ting der trak ned i min oplevelse af filmen og som jeg ikke rigtigt kunne lade være med, at irritere mig lidt over.
Bl.a. fandt jeg den kvindelige politibetjent for "svag" i sin væremåde og endte hurtigt med, at virke utroværdig pga. en tydelig mangel på handlekraft. Jeg savnede lidt en hårdkogt kvindelig strømer der kunne stå distancen. Grunden til, at jeg fandt det lidt irriterende var detaljen om, at hun selv havde bedt om at blive flyttet til den afdeling i den by og arbejde med den slags sager. Men hvorfor og ville hendes type, med hendes størrelse og handlekraft nogensinde kunne fungere i sådan et miljø? Det virkede på mig utroværdigt og ødelagde lidt min illusion.
Derudover synes jeg, at twistet med barejeren og hans voldsomme og meget agressive væremåde virkede lidt, tja "over-the-top" på mig. Selve skiftet fra at være en god ven gennem mange år til at udøve den form for agressivitet overfor Harry virkede lidt for voldsomt og måske også lidt søgt.
Men ellers en ganske fin film, som jeg sagtens kan gense igen snart.
5/6
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Jeg elsker gode retssalsfilm og jeg elsker de Billy Wilder-film jeg indtil videre har set, så jeg havde store forventninger til denne film der kombinerede de to ting. Og de forventninger blev i den grad indfriet. Et vigtigt element i gode retssalsfilm er dialog. Og hvis der er noget der altid er i top i en Billy Wilder-film, så er det netop dialog. Det er igennem dialog at vi publikum, ligesom i den fiktive retssag, skal overbevises om skyld eller uskyldighed, og det er også med til at fremstille hovedpersonen, som oftest er advokat(enten forsvarsadvokat eller anklager), som den dygtige og intelligente advokat han er. Vi elsker at se advokaten sætte modparten på plads med forrygende argumentation. I denne rolle har vi i denne film Charles Laughton. Og han er absolut fantastisk! Han leverer den ene sorthumoristiske replik efter dene anden med en skarphed og intelligens der er en fornøjelse at følge. Han er grund nok i sig selv for at se denne film. De øvrige skuespillere er også ganske gode, men de kommer bare til at være lidt i baggrunden for Charles Laughton, som stjæler hver en scene han er med i. Marlene Dietrich er også værd at nævne som hustruen til den mordsigtede, udover at hun dog et par gange går lige "over the top".
Slutningen var også ret så interessant og formåede at overraske mig på glimrende vis. Jeg havde dog godt på fornemmelsen at Christine muligvis havde et motiv og prøvede at manipulere retssagen, men hvordan det hele hang sammen havde jeg ikke set komme.
8-9/10
EDIT: Jeg opdagede faktisk første nu, at det jo var samme år som "12 Angry Men" udkom! Imponerende at en så fremragende retssalsfilm som "Witness for the Prosecution", ikke engang var den bedste fra det år!
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Veldrejet thriller med godt skuespil og gennemarbejdet manuskript. Jeg var fanget, men ikke hele tiden må jeg erkende. Der var enkelte dødperioder, og filmen gentog sig selv, men alligevel seværdig, og Alfred får meget ud af enkle præmisser. Klassiker måske nok, men ikke en der tog mig med storm.
#8371 Bruce 14 år siden
Og så så vi lige en smule demo af A White Material - BD (Criterion, så fremragende ud).
Black Swan (intro sekvensen). Da jeg så den i biografen og det ikke fremstod så imponerende igen (jo sekvensen er, men kvaliteten analog var ikke god), tænkte jeg, at dette kommer til at se sublimt ud på BD. Den er dog optaget med en blanding af 16 mm og HD kameraer og selvom jeg godt kan lide det grynede look, så er det absolut ikke den knivskarpe og meget mørke billedside, som jeg havde håbet, kunne give mig lidt mere incitament for at komme igang med endnu et syn af denne, ret problematiske film.
Og så for lige at blive i ballet verdenen, et klip fra balletfilmen over dem alle, Red Shoes - BD (Criterion), som ligeledes så fantastisk flot ud.
#8372 JannikAnd 14 år siden
#8373 Bruce 14 år siden
#8374 JannikAnd 14 år siden
#8375 loki 14 år siden
Starten er alt for forjaget, og vi når knap nok at stifte bekendtskab med personerne før de er på flugt. Og ordet flugt skal her tages med et gran salt, for efter de første 5-10 minutters flugt gennem skoven, bliver det udelukkende en kamp mod naturen.
Med det sagt, så er det alligevel en ganske imponereden film den gode Weir har stablet på benene. Man kommer langsomt ind på livet af alle personerne, og begynder at opfatte dem som "virkelig" og at der faktisk er noget på spil.
De meste markante skuespillere er helt klart Colin Farrell og Jim Sturgess. Ed Harris gør det skam glimrende, men er tydeligvis ikke filmens centrale figur.
Filmen lider dog af nogle lidt pludselig tidsspring, hvor der lige pludselig er gået flere uger selvom dette i højere grad er fortalt end direkte skildret (e.g. We Need A Montage). Det ændre dog ikke synderligt ved det samlede indtryk, og jeg vil give filmen en solid 7/10.
#8376 Skeloboy 14 år siden
Ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive filmen. Men generelt er jeg ret så positiv indstillet, og lige med undtagelse af en enkelt meget underlig scene, der træder ved siden af, er den meget interessant. Især dens opbygning kan jeg godt lide. Der er en stor fokus på brutalitet i filmen, men netop fordi Refn leger lidt med formen, er det ikke bare en voldsfilm.
Tom Hardy er som den voldsomme fange Michael Peterson aka Charles Bronson helt og aldeles genial. Er den ligegyldig og forudsigelig, som nogen bruger har kaldt den for? Tjo, det kommer vel an på, hvordan man betragter den. Det er jo et portræt af en person, der er dybt usympatisk. Men som så mange andre biopics, der nærmest kun handler om én person, kommer den ikke frem til en konklusion, noget samfundsrelevant eller filosofisk. Sådan er den genre ofte. Heldigvis er Bronson en utrolig fascinerende karakter at følge, og derfor virker filmen. Forudsigelig måske, men kun i selve historien. Refn overrasker et par gange med hans sceneopbygninger og i det hele taget med strukturen i filmen. Soundtracket får en speciel mention også.
Har fået set Valhalla Rising og Bronson kort tid efter hinanden. Med hans bagkatalog, der bl.a. tæller Pusher og Bleeder(især sidstnævnte er jeg ret så vild med), så er han bestemt en jeg fremover vil følge noget mere.
8/10
#8377 Bony 14 år siden
Harry Brown (BD)
Jeg havde hørt mange roser om denne selvtægtsfilm, så mine forventninger var da skruet forholdsvis højt op. Alt i alt må man også sige, at jeg havde en rigtig fin oplevelse med filmen og den indeholdt flere gennemtænkte idéer der fungerede rigtig godt.
Dermed bliver den dråbe, der får bægeret til at flyde over pludselig gjort håndgribelig og måske også lidt mere forståelig for tilskueren. Jeg har en mindre svaghed overfor selvtægtsfilm og fandt bl.a. Taken helt fantastisk. Selvom Harry Brown er god, så topper den dog alligevel ikke Taken. Der var få ting der trak ned i min oplevelse af filmen og som jeg ikke rigtigt kunne lade være med, at irritere mig lidt over.
Derudover synes jeg, at twistet med barejeren og hans voldsomme og meget agressive væremåde virkede lidt, tja "over-the-top" på mig. Selve skiftet fra at være en god ven gennem mange år til at udøve den form for agressivitet overfor Harry virkede lidt for voldsomt og måske også lidt søgt.
Men ellers en ganske fin film, som jeg sagtens kan gense igen snart.
5/6
#8378 Kruse 14 år siden
Jeg elsker gode retssalsfilm og jeg elsker de Billy Wilder-film jeg indtil videre har set, så jeg havde store forventninger til denne film der kombinerede de to ting. Og de forventninger blev i den grad indfriet. Et vigtigt element i gode retssalsfilm er dialog. Og hvis der er noget der altid er i top i en Billy Wilder-film, så er det netop dialog. Det er igennem dialog at vi publikum, ligesom i den fiktive retssag, skal overbevises om skyld eller uskyldighed, og det er også med til at fremstille hovedpersonen, som oftest er advokat(enten forsvarsadvokat eller anklager), som den dygtige og intelligente advokat han er. Vi elsker at se advokaten sætte modparten på plads med forrygende argumentation. I denne rolle har vi i denne film Charles Laughton. Og han er absolut fantastisk! Han leverer den ene sorthumoristiske replik efter dene anden med en skarphed og intelligens der er en fornøjelse at følge. Han er grund nok i sig selv for at se denne film. De øvrige skuespillere er også ganske gode, men de kommer bare til at være lidt i baggrunden for Charles Laughton, som stjæler hver en scene han er med i. Marlene Dietrich er også værd at nævne som hustruen til den mordsigtede, udover at hun dog et par gange går lige "over the top".
8-9/10
EDIT: Jeg opdagede faktisk første nu, at det jo var samme år som "12 Angry Men" udkom! Imponerende at en så fremragende retssalsfilm som "Witness for the Prosecution", ikke engang var den bedste fra det år!
#8379 jessup 14 år siden
Den er fed og groft underholdende.
#8380 Babo Rises 14 år siden
Veldrejet thriller med godt skuespil og gennemarbejdet manuskript. Jeg var fanget, men ikke hele tiden må jeg erkende. Der var enkelte dødperioder, og filmen gentog sig selv, men alligevel seværdig, og Alfred får meget ud af enkle præmisser. Klassiker måske nok, men ikke en der tog mig med storm.
7/10