Derudover fik jeg også lige set første afsnit af Den som dræber. Jeg arbejder ofte om aften, så jeg kunne ikke se det, da den blev sendt i fjernsynet, så jeg har set den via Sputnik. Først og fremmest er det meget tydeligt, at den slægter amerikanske krimiserier rigtig meget på. Små klichéer som "Det er ikke din sag, Katrine" - men så fortsætter hun efterforskningen alligevel, mens hun bliver modarbejdet af sine kolleger. Klassisk. Dialogen er ikke særlig kvik altid, eller særlig autentisk. Den mørke tone fungerer til gengæld, skuespillerne fejler som sådan heller ikke noget, og da afsnittet slutter mærker man tydeligt, at nu går tv-serien i gang. Glæder mig til at se næste afsnit.
The only way to beat a troll is to not play their game.
#8363: Som sagt er karakteren også med et vist forbehold. Synes filmen var stopfyldt med indtryk, og det er muligt den vil falde en smule ved andet gennemsyn, når jeg er mere forberedt.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Allerede ved titlen kan I regne ud hvad den handler om. Det er præcis samme historie med ændrede detaljer og cast. Jeg købte kun filmen pga. min yndlings TILF Maiara Walsh var med. Elsker de roller hun har. Hun er en af de bedste teenage skuespillere. Hun spiller en af plastiktøserne, faktisk lederen.
Men jeg kunne bedre lide etteren. Plastiktøserne Rachel McAdams, Lacy Chabert og Amanda Seyfried havde meget mere kemi med hovedrollen. Også en del sjovere. Men Maiara Walsh er rigtig god til at spille uskyldig og led samtidig. Hvilket, jeg synes, ikke Rachel var. Hun ser ikke så sød ud som Maiara. Men jeg gir den 2/6
Mean Girls giver jeg 5/6
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
En af de smukkeste film jeg nogensinde har set, og dybt, dybt rørende. Jeg har anmeldt den før, så ser ingen grund til at gentage mig selv, da min holdning til filmen stadig er den samme.
10/10 - Absolut et mesterværk blandt de største.
"My first girlfriend turned into the moon." "That's rough, buddy."
Med venner på 1. parket, blev der demoet Piranha 3D, en oplevelse langt værre end sidst. Projektoren skal lige have 20 minutters warm up, inden den er fri for ghosting og det kunne ses.
Så kom Avatar 3D på igen og det var langt langt bedre. Vi blev enige om, at dybdevirkningen til baggrunden var bedre og det var tydeligere at se, hvad der foregik i baggrunden, end man oplevede det i biografen. Den er dog ramt af ghosting, når det kommer til hurtige bevægelser og panoreringer.
Det var
Tron Legacy - 3D - BD
dog ikke!
Det var mit første syn af denne. Jeg var stor fan af originalen og havde nærmest afskrevet denne, for jeg troede det var en farvelade film og så var den i 3D. Men det var en stor glæde, at den plot- og fortællemæssigt var meget simpel og nedtonet ifht. hvad "den slags film" er nu om stunder. En film, som 75% af sin spilletid er omkranset af CGI, men hvor integreringen nærmest er sømløs, bortset fra Jeff Bridges klonen, som man lige skal sluge en kamel og forsøge og skubbe i baggrunden.
Det ser ud som om, at film som Tron og A Christmas Carol er lavet med 3D's svagheder in mente, hvorimod Avatar er lavet for at udnytte 3D's potentiale. Sidstnævnte fylder på med ikke kun en vild farvenøgle, men masser af animerede og organiske elementer. I stille- og lidt bevægelige momenter er det tæt på fejlfrit, men med bevægelse, kan så mange pixels i så mange farvenuancer ikke synkroniseres til perfektion og derfor oplever man en visuel diffushed.
Det gør man ikke med de to andre film, som er langt mere sparsomme på farverne, men til gengæld er A Christmas Carol sublim i skarphed og detaljer, mens Tron åbner op for en virtuel verden i formidabel balance med en simpel, men meget overbevisende farvenøgle, som tilmed er meget detaljerig i sortniveauet. Begge er desuden helt ghosting fri og med en imponerende dybde.
Nogen ulemper? Ja! Brillerne! Det er og bliver en træls sag at være nødt til at sidde med briller, især når man som jeg er hysterisk med at pudse dem. Og så sluger de altså lys, så det batter. Med en ny lampe er der stadig mere lys end i en biograf, men det ER ikke nok. Man skal op i kræftfremkaldende lumens lysstyrke på omkring 2500 førend man rigtig har fat i noget. Jeg ville dog fokusere på at lave brilleglas som fremover var mindre tonede, eller bedre endnu. 3D UDEN BRILLER!!! Men det kommer ikke i en god kvalitet i min levetid, vædder jeg på.
Der er sagt meget om Daft Punks lydside og jeg er helt enig. Det er et spændende og meget passende soundtrack, som havde fortjent en oscarnominering. 7.1 lydsporet kunne jeg desværre ikke give fuld gas i dag, men man er helt omsluttet og sub'en har rigelig at lave. Vi satte centeren op med 3dB, fordi den er lidt lavt mikset ifht. effekterne. Billedsiden havde ikke kun fortjent en nominering, men var med LÆNGDER, det mest nytænkende og den mest imponerende i året der gik. Men sådan er der så meget. De bedste film blev heller ikke nomineret i år.
Men absolut en god genopdagelse af Tron universet og overraskende for en Disney produktion, langt mindre vulgær, ungdommeligt dekadent og mere intelligent end jeg havde forventet.
Film: 8/10 Video: 9-10/10 (jeg har lorte kontaktlinser for tiden og venter på helt nye, så jeg må beklager, at jeg så ikke med samme skarphed som jeg plejer, så derfor mit forbehold) Audio: 9-10/10
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
#8361 Riqon 14 år siden
#8362 Michael Andersen 14 år siden
#8363 Bobby Singer 14 år siden
Enig det er en fremragende og spændende film, selvom jeg nok lige ville sætte karakteren en tand ned. :)
#8364 Collateral 14 år siden
#8365 Åkepool 14 år siden
Oh no it ain't.
#8366 Nicki52 14 år siden
Allerede ved titlen kan I regne ud hvad den handler om. Det er præcis samme historie med ændrede detaljer og cast. Jeg købte kun filmen pga. min yndlings TILF Maiara Walsh var med. Elsker de roller hun har. Hun er en af de bedste teenage skuespillere. Hun spiller en af plastiktøserne, faktisk lederen.
Men jeg kunne bedre lide etteren. Plastiktøserne Rachel McAdams, Lacy Chabert og Amanda Seyfried havde meget mere kemi med hovedrollen. Også en del sjovere. Men Maiara Walsh er rigtig god til at spille uskyldig og led samtidig. Hvilket, jeg synes, ikke Rachel var. Hun ser ikke så sød ud som Maiara.
Men jeg gir den 2/6
Mean Girls giver jeg 5/6
#8367 Collateral 14 år siden
Overraskende.
4/6
#8368 Neranders 14 år siden
En af de smukkeste film jeg nogensinde har set, og dybt, dybt rørende. Jeg har anmeldt den før, så ser ingen grund til at gentage mig selv, da min holdning til filmen stadig er den samme.
10/10 - Absolut et mesterværk blandt de største.
"That's rough, buddy."
#8369 Bruce 14 år siden
Med venner på 1. parket, blev der demoet Piranha 3D, en oplevelse langt værre end sidst. Projektoren skal lige have 20 minutters warm up, inden den er fri for ghosting og det kunne ses.
Så kom Avatar 3D på igen og det var langt langt bedre. Vi blev enige om, at dybdevirkningen til baggrunden var bedre og det var tydeligere at se, hvad der foregik i baggrunden, end man oplevede det i biografen. Den er dog ramt af ghosting, når det kommer til hurtige bevægelser og panoreringer.
Det var
Tron Legacy - 3D - BD
dog ikke!
Det var mit første syn af denne. Jeg var stor fan af originalen og havde nærmest afskrevet denne, for jeg troede det var en farvelade film og så var den i 3D. Men det var en stor glæde, at den plot- og fortællemæssigt var meget simpel og nedtonet ifht. hvad "den slags film" er nu om stunder. En film, som 75% af sin spilletid er omkranset af CGI, men hvor integreringen nærmest er sømløs, bortset fra Jeff Bridges klonen, som man lige skal sluge en kamel og forsøge og skubbe i baggrunden.
Det ser ud som om, at film som Tron og A Christmas Carol er lavet med 3D's svagheder in mente, hvorimod Avatar er lavet for at udnytte 3D's potentiale. Sidstnævnte fylder på med ikke kun en vild farvenøgle, men masser af animerede og organiske elementer. I stille- og lidt bevægelige momenter er det tæt på fejlfrit, men med bevægelse, kan så mange pixels i så mange farvenuancer ikke synkroniseres til perfektion og derfor oplever man en visuel diffushed.
Det gør man ikke med de to andre film, som er langt mere sparsomme på farverne, men til gengæld er A Christmas Carol sublim i skarphed og detaljer, mens Tron åbner op for en virtuel verden i formidabel balance med en simpel, men meget overbevisende farvenøgle, som tilmed er meget detaljerig i sortniveauet. Begge er desuden helt ghosting fri og med en imponerende dybde.
Nogen ulemper? Ja! Brillerne! Det er og bliver en træls sag at være nødt til at sidde med briller, især når man som jeg er hysterisk med at pudse dem. Og så sluger de altså lys, så det batter. Med en ny lampe er der stadig mere lys end i en biograf, men det ER ikke nok. Man skal op i kræftfremkaldende lumens lysstyrke på omkring 2500 førend man rigtig har fat i noget. Jeg ville dog fokusere på at lave brilleglas som fremover var mindre tonede, eller bedre endnu. 3D UDEN BRILLER!!! Men det kommer ikke i en god kvalitet i min levetid, vædder jeg på.
Der er sagt meget om Daft Punks lydside og jeg er helt enig. Det er et spændende og meget passende soundtrack, som havde fortjent en oscarnominering. 7.1 lydsporet kunne jeg desværre ikke give fuld gas i dag, men man er helt omsluttet og sub'en har rigelig at lave. Vi satte centeren op med 3dB, fordi den er lidt lavt mikset ifht. effekterne. Billedsiden havde ikke kun fortjent en nominering, men var med LÆNGDER, det mest nytænkende og den mest imponerende i året der gik. Men sådan er der så meget. De bedste film blev heller ikke nomineret i år.
Men absolut en god genopdagelse af Tron universet og overraskende for en Disney produktion, langt mindre vulgær, ungdommeligt dekadent og mere intelligent end jeg havde forventet.
Film: 8/10
Video: 9-10/10 (jeg har lorte kontaktlinser for tiden og venter på helt nye, så jeg må beklager, at jeg så ikke med samme skarphed som jeg plejer, så derfor mit forbehold)
Audio: 9-10/10
#8370 JannikAnd 14 år siden