Nå den sorry! Jeg røg ud af en tangent med andet :)
Jeg er helt enig i dine betragtninger. Det er en meget stor og vedkommende film, med fremragende skuespil i alle roller. Jeg nyder at se den igen og igen og ligger nok på 9/10. Mange mindeværdige øjeblikke. Tracy og Schell er i særklasse. Jeg har dog ikke hørt noget omkring blu-ray udgivelser (tror jeg nok). Har du link til det?
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Nå den sorry! Jeg røg ud af en tangent med andet :)
Jeg er helt enig i dine betragtninger. Det er en meget stor og vedkommende film, med fremragende skuespil i alle roller. Jeg nyder at se den igen og igen og ligger nok på 9/10. Mange mindeværdige øjeblikke. Tracy og Schell er i særklasse. Jeg har dog ikke hørt noget omkring blu-ray udgivelser (tror jeg nok). Har du link til det?
Næh ikke andet end "Sign up to be notified when this item becomes available" på Amazon, men det står der måske om alle film?
Jeg finder mere tilfredsstillelse i en klichéfyldt film, som serveres med instruktørmæssig sikker hånd og fungerer, fremfor nyskabende kreationer, som af en eller anden grund ikke kan "bringe skibet sikker i havn".
Den sikre hånd synes jeg bare jeg har set for mange film til, at det for alvor kan tilfredsstille mig. Mht. Unstoppable, ja så bringer de da skibet sikkert i havn, men så kan man diskutere, hvor spændende ruten/rejsen har været :) for mit vedkommende skal sådan en togrejse blot overstås :)
Ser dog frem til Next Three Days, som jeg skal se engang i næste uge på BD. Kan godt lide Haggis.
"Er det blevet så meget et mål i sig selv, for en specifik skare af instruktører, at forsøge IKKE at være hule, at man bevidst søger så ekstreme udtryk i film, at kun en lille skare er opslugt af slutresultatet? Behøver man at ligge i de ekstreme yderområder mht. skabelse af film, for ikke at være en "hul" filmkunstner?"
Der er jo også fordomme i denne kommentar. Idéen, at en stor del filminstruktører går ud i "yderområder" for at skabe noget autentisk eller ikke-hult er jo også generaliserende. Vil også mene det er forkert. Hvad er "yderligt" ved Weerasethakuls film? For mig at se er de ikke særligt provokerende i deres udtryksform. De er langsomme, bevares, men derudover kan jeg ikke se, hvad der gør dem rabiate form- og indholdsmæssigt. At han "bevidst" søger ud i ekstreme formudtryk er en mærkelig fordom, især når det kommer til Weersethakul, han sparer jo aldrig på noget. Og "bevidst" - hvad betyder det? At han prøver at snyde nogen "bevidst", ændrer sin filmvision for at manipulere med et og andet?
Fuck det klassiske filmhåndværk! Filmen havde sin storhedstid i 50'erne, 60'erne og 70'erne med de modernistiske film, der nedbrød det klassiske filmhåndværk og skabte "film for films skyld". Dvs. film der bare var, films essens, ikke filmede teaterstykker eller litteratur. Film som tid. Og redefinerede films mening som en søgen efter "den tabte tid", gjorde den moden som en kunstform. Og "den tabte tid" findes ikke i handlingen eller en films dialog, den findes i selve billedet og dets bevægelse; i films essens, lys givet en dimension i tid. Det må også være grundlaget for det eneste "håndværk" i film, hvis der findes et sådant. Jeg mener det virkelig: narrativ, klipning, eventuelle skuespillere, alt det lort er sekundært - der er kun filmen, den højeste kunstform, mennesket har arbejdet med. Al kunst er et forsøg på at lave film: "reproducere" den tabte tid i bogstaveligste forstand. [url= her[/url]
Substansen, som du efterlyser i film, der kun har en effektfuld "håndtering af stil" (formentlig mener du sådan om Uncle Boonmee), er jo den følelse deres billeder skaber hos os. Deres status som "film", ikke alt muligt andet, det er billeder og stemning, der rækker udover sig selv og i stedet for at afvikle en traditionel historie skaber en kontakt med det uendelige. Det at "skabe en verden" i billeder og lyd, ikke at artikulere den, det er film og det sker først og fremmest på filmens egne præmisser: billedet. At reducere f.eks. [url= skal vi sige, fine "håndtering af stil" til ren æstetik, til overfladisk hulhed, til stil, er at reducere alt til intet. Måske endog at reducere selve "kunsten" og den ejendommelige menneskelige idé om Gud og dermed al den substans, man overhovedet kunne drømme om, til nul, til ingenting. Til en thailænder, der filmer nogle hospitalsgange. Er det altomsluttende, intuitivt, sublimt - eller - ingenting overhovedet.... apropos "Kejserens nye klæder".
Jeg synes bare det er trist at reducere den slags, langsomme kontemplative film, til noget "hult" eller "tomt". Jeg synes det er trist, også generelt, for menneskeheden. Jeg synes det skal være forbudt at bruge den slags ord om de her film, hvis ikke man først har bekendtgjort at man oprindeligt søgte en transcendental oplevelse. For det er det de er lavet for, ikke mere, ikke mindre; det er deres mål.
Bruce (8924) skrev:
Jeg synes der vrimler med masser af instruktører, som virkelig har noget på hjerte, som ikke lige involverer kartoffelskrælning og af- og påklædning etc. i 2 timer
Come on... hvor bliver civilisationskritikken af? Selvfølgelig lever vi et hult samfund og næsten alle film, der bliver skabt, er hule og de største af dem er monumenter over hulheden: lad mig blot sige "Inception". Jeg er dog enig i at der findes mange flere nutidige instruktører med noget på hjerte end dem jeg nævnte - selvom de hører til sjældenhederne i mængden
Bruce (8938) skrev:
Jeg finder mere tilfredsstillelse i en klichéfyldt film, som serveres med instruktørmæssig sikker hånd og fungerer, fremfor nyskabende kreationer, som af en eller anden grund ikke kan "bringe skibet sikker i havn"
Jeg vil dog til enhver tid se en 10-timer lang film om kinesiske jernbaner fremfor en "klichéfyldt", som bringer "skibet sikkert i havn". Jeg vil i det hele taget ikke se film, der bringer noget skib sikkert i havn, det er jo netop uvisheden, det ikke sprogliggjorte og mystiske, som i 2001 (den kan vi jo begge lide), der gør en film værd at se. Skibet der kommer sikkert i havn i et lukket system af regler og fodnoter, som i Inception, det er ubrugeligt. Ikke kunst - for det er en del af sproget og fænomenologien og kan kortlægges logisk. Og måske er den 10-timer lange film om kinesiske jernbaner det kedeligste der nogensinde er sket - eller også hænder det mirakuløse og den vældige og uendelige jernbanefilm bliver en metafor for alting - netop fordi den er lang, ubegribelig og overskrider de konventioner og traditioner der måtte være. Den bliver, hvis den lykkes, omvæltende og som et eventyr ud i noget ukendt, så at sige ikke-individuelt.
#8941 Skeloboy 14 år siden
Det troede jeg nu også, jeg havde gjort...men der er også langt til 8932 (LINKLINKLINKLINK)
#8942 Bruce 14 år siden
Jeg er helt enig i dine betragtninger. Det er en meget stor og vedkommende film, med fremragende skuespil i alle roller. Jeg nyder at se den igen og igen og ligger nok på 9/10. Mange mindeværdige øjeblikke. Tracy og Schell er i særklasse. Jeg har dog ikke hørt noget omkring blu-ray udgivelser (tror jeg nok). Har du link til det?
#8943 Skeloboy 14 år siden
Næh ikke andet end "Sign up to be notified when this item becomes available" på Amazon, men det står der måske om alle film?
#8944 Bruce 14 år siden
http://www.amazon.com/Lawrence-Arabia-Blu-ray-Pete...
#8945 Babo Rises 14 år siden
Den sikre hånd synes jeg bare jeg har set for mange film til, at det for alvor kan tilfredsstille mig. Mht. Unstoppable, ja så bringer de da skibet sikkert i havn, men så kan man diskutere, hvor spændende ruten/rejsen har været :) for mit vedkommende skal sådan en togrejse blot overstås :)
Ser dog frem til Next Three Days, som jeg skal se engang i næste uge på BD. Kan godt lide Haggis.
#8946 Bruce 14 år siden
Forvænt til god kvalitet i en grad, at det ikke filmisk tilfredsstiller mig ... det sker aldrig. Dertil laves der simpelthen for mange ringe film.
#8947 evermind 14 år siden
:-O
#8948 Bruce 14 år siden
#8949 Fellaheen 14 år siden
Der er jo også fordomme i denne kommentar. Idéen, at en stor del filminstruktører går ud i "yderområder" for at skabe noget autentisk eller ikke-hult er jo også generaliserende. Vil også mene det er forkert. Hvad er "yderligt" ved Weerasethakuls film? For mig at se er de ikke særligt provokerende i deres udtryksform. De er langsomme, bevares, men derudover kan jeg ikke se, hvad der gør dem rabiate form- og indholdsmæssigt. At han "bevidst" søger ud i ekstreme formudtryk er en mærkelig fordom, især når det kommer til Weersethakul, han sparer jo aldrig på noget. Og "bevidst" - hvad betyder det? At han prøver at snyde nogen "bevidst", ændrer sin filmvision for at manipulere med et og andet?
Fuck det klassiske filmhåndværk! Filmen havde sin storhedstid i 50'erne, 60'erne og 70'erne med de modernistiske film, der nedbrød det klassiske filmhåndværk og skabte "film for films skyld". Dvs. film der bare var, films essens, ikke filmede teaterstykker eller litteratur. Film som tid. Og redefinerede films mening som en søgen efter "den tabte tid", gjorde den moden som en kunstform. Og "den tabte tid" findes ikke i handlingen eller en films dialog, den findes i selve billedet og dets bevægelse; i films essens, lys givet en dimension i tid. Det må også være grundlaget for det eneste "håndværk" i film, hvis der findes et sådant. Jeg mener det virkelig: narrativ, klipning, eventuelle skuespillere, alt det lort er sekundært - der er kun filmen, den højeste kunstform, mennesket har arbejdet med. Al kunst er et forsøg på at lave film: "reproducere" den tabte tid i bogstaveligste forstand. [url= her[/url]
Substansen, som du efterlyser i film, der kun har en effektfuld "håndtering af stil" (formentlig mener du sådan om Uncle Boonmee), er jo den følelse deres billeder skaber hos os. Deres status som "film", ikke alt muligt andet, det er billeder og stemning, der rækker udover sig selv og i stedet for at afvikle en traditionel historie skaber en kontakt med det uendelige. Det at "skabe en verden" i billeder og lyd, ikke at artikulere den, det er film og det sker først og fremmest på filmens egne præmisser: billedet. At reducere f.eks. [url= skal vi sige, fine "håndtering af stil" til ren æstetik, til overfladisk hulhed, til stil, er at reducere alt til intet. Måske endog at reducere selve "kunsten" og den ejendommelige menneskelige idé om Gud og dermed al den substans, man overhovedet kunne drømme om, til nul, til ingenting. Til en thailænder, der filmer nogle hospitalsgange. Er det altomsluttende, intuitivt, sublimt - eller - ingenting overhovedet.... apropos "Kejserens nye klæder".
Jeg synes bare det er trist at reducere den slags, langsomme kontemplative film, til noget "hult" eller "tomt". Jeg synes det er trist, også generelt, for menneskeheden. Jeg synes det skal være forbudt at bruge den slags ord om de her film, hvis ikke man først har bekendtgjort at man oprindeligt søgte en transcendental oplevelse. For det er det de er lavet for, ikke mere, ikke mindre; det er deres mål.
Come on... hvor bliver civilisationskritikken af? Selvfølgelig lever vi et hult samfund og næsten alle film, der bliver skabt, er hule og de største af dem er monumenter over hulheden: lad mig blot sige "Inception". Jeg er dog enig i at der findes mange flere nutidige instruktører med noget på hjerte end dem jeg nævnte - selvom de hører til sjældenhederne i mængden
Jeg vil dog til enhver tid se en 10-timer lang film om kinesiske jernbaner fremfor en "klichéfyldt", som bringer "skibet sikkert i havn". Jeg vil i det hele taget ikke se film, der bringer noget skib sikkert i havn, det er jo netop uvisheden, det ikke sprogliggjorte og mystiske, som i 2001 (den kan vi jo begge lide), der gør en film værd at se. Skibet der kommer sikkert i havn i et lukket system af regler og fodnoter, som i Inception, det er ubrugeligt. Ikke kunst - for det er en del af sproget og fænomenologien og kan kortlægges logisk. Og måske er den 10-timer lange film om kinesiske jernbaner det kedeligste der nogensinde er sket - eller også hænder det mirakuløse og den vældige og uendelige jernbanefilm bliver en metafor for alting - netop fordi den er lang, ubegribelig og overskrider de konventioner og traditioner der måtte være. Den bliver, hvis den lykkes, omvæltende og som et eventyr ud i noget ukendt, så at sige ikke-individuelt.
#8950 RasmusFL 14 år siden