Nåhh.. Ja, de er sikkert for hellige over there :) Kan det passe, at om dagen pålægger de censur, mens en ucensureret version kører efter et bestemt tidspunkt?
Det ved jeg faktisk ikke. Det var også ret sent jeg så Collateral, men måske det var en anden kanal (husker det ikke). Phonebooth blev vist på FoxMOVIES, som jo nok er en amerikansk/international kanal, og det kan måske have noget at sige?
"My first girlfriend turned into the moon." "That's rough, buddy."
Kan være. Kender den dog ikke. Synd du ikke fik set Source Code, ville ellers gerne høre om den.
Fixed. ;) Men jeg skal ind og se den i aften og modparten af selskabet har lovet en 100% aftale i aften, ovenpå det mislykkedes forsøg i går. Og jeg skriver med glæde en anmeldelse om den efterfølgende. :)
"My first girlfriend turned into the moon." "That's rough, buddy."
Forelskelse i en kvinde er noget der kommer helt af sig selv, og det samme gør den der følelse, hvor man falder for eller bliver begejstret for en film. Og omvendt kommer mangelen på interesse OGSÅ helt af sig selv. Hvis skidtet ikke fænger, ikke begejstrer, ikke ikke kan fastholde mig, ikke siger mig en dyt, ikke imponerer o.s.v., så er der ikke tale om, at JEG "begrænser" mig, men om at filmens kvaliteter er begrænsede i forhold til MIN smag.
Og det er klart, at man med tiden bliver mere og mere bevidst om, hvilken slags film man ligeså godt kan gå udenom, og hvilke ting det er, der ikke fungerer for én. Kan du ikke forstå dét?
Det er at begrænse sig :)
Det er det gode ved erfaring, men på den anden side, jo flere begrænsninger man laver, jo sværere er det blive forført.
Nu er jeg selv for lækker til love, men hvis jeg ledte efter kærligheden så hjælper det ikke min sag at jeg sætter begrænsninger op, som ikke har meget med den at gøre. Hun skal være ikke-ryger, mørkhåret, ikke højere end 170 cm, hun må ikke have en drengenumse men heller ikke en ladeport osv. er en underlig måde at lede efter kærlighed på.
Det samme med film. Du kan ikke tage spøgelser seriøst. Fair nok. Jeg kan f.eks. ikke tage folk der bryder ud i sang seriøst, men det vil jeg ikke bruge imod en film. For hvad har det med kvaliteten af en film at gøre, at jeg ikke er til den genre som den tilhører? Noget selvfølgelig, men musicals er den genre der tænder mig allermindst, men alligevel har jeg igennem tiderne forelsket mig i film som "The Nightmare Before Christmas" og andre i den for mig total uinteressante genre.
Erfaring er som sagt en god ting til at skille skidt og kanel med, men med den afgrænsning der følger med, synes jeg også at jeg en gang imellem snyder mig selv for nogle gode overraskelser. Hvorfor opdager du først den film/serie/dames kvaliteter nu, din klovn? Ja fordi før var jeg blind, men nu kan jeg se :)
jo flere begrænsninger du laver, jo sværere er det blive forført.
Det er jo netop dét :) kloge ord!!
Michael Andersen (9034) skrev:
Nu er jeg selv for lækker til love
haha troede du hed Michael, men okay Ciano :)
Michael Andersen (9034) skrev:
Erfaring er som sagt en god ting til at skille skidt og kanel med, men med den afgrænsning der følger med, synes jeg også at jeg en gang imellem snyder mig selv for nogle gode overraskelser. Hvorfor opdager du først den film/serie/dames kvaliteter nu, din klovn? Ja fordi før var jeg blind, men nu kan jeg se :)
Netop. "Erfaring" afgrænser, og det er da også fint nok, men jeg håber ihvertfald ikke, at jeg når til en vis "erfaring", at jeg ender med at opsøge ganske få film, som skal kunne bestemte ting.
Er hovedsagelig enig i alt du siger. Erfaring sætter på en eller anden måde begrænsninger for alle og afholder os nok fra at få fantastiske oplevelser, om det så er kærlighed, film, job etc.
Jeg er lige stødt på dette ordsprog, et eller andet sted:
"Vi fødes som originaler og dør som kopier".
Vi er ubesmittede af fordomme (erfaring), når vi kommer til verden og sidenhen bruger vi erfaringen i det vi opfatter som "det godes tjeneste" og begrænser os herefter.
Men begrænsningerne, erfaringerne kommer jo et sted fra og der er jo en grund til i det hele taget, at man personligt opfatter noget som "en fuser" og i et gennemsnitligt 78 års langt liv, er det så hele tiden værd at sætte to timer af til at få en 90% risiko for en middelmådig oplevelse, hvis erfaringsgrundlaget herfor er ret entydig i sin dom?
Personligt så vil jeg ikke orke at se Bollywood film, for allerede filmenes pr. definition svælgen i kitsch, mættede farve danse sekvenser og indiske replikeringer af 80'ernes hårpragt siger og vil fortsat sige mig ... ikke en skid. Men modsat, så er mit begrænsningsregister aldrig så tillukket, at jeg ikke vil kunne "åbne mig" alligevel, hvis mine sikkerhedsventiler, bestående af ca. 10 udvalgte filkritikere, pludselig argumenterede for en Bollywood films kvaliteter.
Derfor er det jo så netop også forskelligt, HVAD vi lader os begrænse af, HVAD der ligger til grundlag for at afskrive film på forkant. I mit tilfælde er der altså en hel genre, som jeg bevidst går i en bue udenom og det erklærer jeg gerne er en fordom. På den anden side, så går jeg aldrig ind i en argumentation om Bollywood film, fordi jeg aner ikke, hvad jeg snakker om og jeg kan ikke diskutere med om filmenes kvalitet. På samme vis må jeg konstatere, at rigtig mange behandler en af mine yndlings genrer, den amerikanske musical fra 30'erne og frem til start 60'erne. Og selv om jeg hader at indrømme det, så er det nok kulturelt anlagt ifbm. opvækst betingelser, nøjagtig som jeg selv ... og nej, det ikke at kende James Stewart er ikke i samme boldgade :)
Det er også lidt selvmodsigende, at jeg således er deltager i en udsendelse om guilty pleasure film, eftersom forståelsen af begrebet konflikter med min opfattelse af, hvilke film jeg ser og vil give en chance for at se. Kvalitets terminologien fylder enormt meget i min verden for opfattelsen af en film og jeg har meget lidt glæde af at se film, som nærmest pr. definition anses for værende dårlige og alligevel more mig nok til at se dem alligevel. Men jeg må jo indrømme, at jeg faktisk gjorde det engang fra folkeskole tiden og til et par år efter gymnasietiden og så mængder af den slags film på VHS.
Jeg skal til at give Tarkovsky spilletid og glæder mig til ved selvsyn at konstatere "what the fuzz is all about". Jeg gav Oncle Boonmee og Enter the Void chancen for nylig, fordi man ikke går udenom en Cannes vinder og fordi jeg havde læst fantastiske anmeldelser af sidstnævnte. De er ikke selvskrevet til ikke at blive set igen fremover, slet ikke, men de er da så absolut på en kritisk observationsliste :)
Hvad der også ryger durkt ned i lokummet er film som A Serbian Film og Life and death of a porno gang, i mine øjne mere symptomer på kunstnerisk forfald i et land med store identitetsproblemer efter en borgerkrig, end film som vil kunne give mig andet udbytte end at svælge over det menneskelige sinds dybeste og grimmeste perversioner, formentlig for at kunne nedbryde nogle af de sidst eksisterende tabuer i menneskeheden og på den måde få noget opmærksomhed, som ellers burde være henvist til lokalet for kylling og ornesex for sørgelige eksistenser i en gammel pornobio. Men der skal nok dukke en ny serbisk film op, hvor en bande har forskanset sig på en bondegård og med vilje amputerer alle gårdens 4 benede dyr, for derfor lettere at kunne dyrke gruppe sex med disse og det for tidligt fødte tvillingepar på hhv. 1100 og 1200 gram. Om 30 år vil vi måske alle grine af dette, som den vestlige civilisations ultra reaktionære familiestruktur. Ak ja :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Er man filmelsker, entusiast og fan og kan man kalde det at have filminteresse, hvis man kun har interesse i at se westerns f.eks? Spændende debat her, selv om der skydes lidt hist og pist. Jeg kan godt forstå babo, da jeg selv har tænkt at BN på mig kan virke lidt 'fordomsfuld' (ikke forstået negativt, selv om fordomsfuld er negativt ladet) overfor mange film eller at jeg synes han lukker meget af overfor mange film. På den anden side, synes jeg ofte også at Babo ikke kan lide film hvis de ikke teknisk er i topform, men er af ældre dato (og hans favoritter peger mig ofte i samme retning, typemæssigt), hvor jeg vægter den gode historie højere (synes jeg selv, for både BN og Babo synes sikkert dette er forkert?). Alt det vælger man jo ikke selv og i sidste ende kan vi vel sætte os alle i den slags kasser?
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig forstår nogen - udover Bruce...
Selvfølgelig kan man udtale sig om en film, når man ikke har set den. Selvfølgelig skal man ikke kunne lide alt. Og ja - alle begrænser sig selv. Erfaring er selvfølgelig med til at hjælpe en til at finde rundt i det store udvalg, der er af film.
Der findes ikke nogen filmkanon for, hvad man skal have set som filmfan, -elsker, -entusiast. Hvem er mest filmfan? Ham, der har set filmhistoriens store film, eller ham der ser alle film i biografen? Der er vel bare tale om to måder at interessere sig for film.
Og for at komme back on track
Sons of Anarchy, ep. 1-5 Zulu kører med hele 1. sæson af SoA, og derfor kan jeg jo ligeså godt se den. Er alligevel alt, alt for smadret til noget som helst andet.
Men indtil videre er det en ret så fed serie, men jeg synes den bliver en anelse repetitiv. Efter første afsnit var jeg ved at overveje at stoppe, fordi Katey Sagals rolle irriterede mig grænseløst, men fik at vide på filmz irc-kanal, at hun blev mere nuanceret. Og det passede heldigvis. Jeg har det også lidt svært med hovedpersonens god/ond-kompleks.
Castet er dog ret så godt, og især Ron Perlman, Mark Boone Jr. og Ryan Hurst trækker ret godt op i den samlede indsats.
Så langt, så godt - nu vil jeg nuppe de næste 8 afsnit...indtil 22.45 i aften :)
På nuværende tidspunkt svinger serien mellem 7 og 8/10
Er man filmelsker, entusiast og fan og kan man kalde det at have filminteresse, hvis man kun har interesse i at se westerns f.eks?
Nej så er man western elsker :) Jeg mener det er for let at smide "jeg er filmelsker" kortet. Det er dog altid herligt, når nogle gør det, for så kan man nemt komme op at skændes :) Jeg kender mange, som ser en masse film indenfor én eller to genrer. Ja man elsker at se de film, som man elsker at se, men er man elsker af filmmediet som kunst? Hvis jeg har 20 stilleben malerier af frugt i en skål, elsker jeg så malerier?
Præferencer har vi alle, men spørgsmålet er, om de stikker så dybt, at man dermed sætter store begrænsninger for sig selv, at man ikke er villig til at blive "rykket"? Det er først indenfor de sidste 2-3 år, at f.eks. arabiske og iranske instruktører, har fået lov at gøre sit indtog på afspilleren, absolut pga. mine fordomme, og selvom jeg har oplevet et par fejlskud, så har der for det meste været flotte filmindslag iblandt.
Hvorledes der kan kommes med generaliseringer over Babo, BN eller andre, vil jeg afholde mig fra at byde ind på, fordi det er svært at kunne redegøre for med rendyrket fornuftsargumentation og ikke en god dosis spekulation. Ikke at jeg IKKE NETOP HAR meninger også omkring dette og sikkert også kunne komme ind i en ophedet debat, men jeg foretrækker at debattere emnet og begrebet smag på et upersonligt plan og lade folk spille ind med uenighederne. De hårde mand til mand kampe, er nemmere at tage fra film til film ;)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
#9031 Neranders 14 år siden
Det ved jeg faktisk ikke. Det var også ret sent jeg så Collateral, men måske det var en anden kanal (husker det ikke). Phonebooth blev vist på FoxMOVIES, som jo nok er en amerikansk/international kanal, og det kan måske have noget at sige?
"That's rough, buddy."
#9032 Babo Rises 14 år siden
Kan være. Kender den dog ikke. Synd du ikke fik set Cource Code, ville ellers gerne høre om den.
#9033 Neranders 14 år siden
Fixed. ;) Men jeg skal ind og se den i aften og modparten af selskabet har lovet en 100% aftale i aften, ovenpå det mislykkedes forsøg i går. Og jeg skriver med glæde en anmeldelse om den efterfølgende. :)
"That's rough, buddy."
#9034 Michael Andersen 14 år siden
Det er at begrænse sig :)
Det er det gode ved erfaring, men på den anden side, jo flere begrænsninger man laver, jo sværere er det blive forført.
Nu er jeg selv for lækker til love, men hvis jeg ledte efter kærligheden så hjælper det ikke min sag at jeg sætter begrænsninger op, som ikke har meget med den at gøre. Hun skal være ikke-ryger, mørkhåret, ikke højere end 170 cm, hun må ikke have en drengenumse men heller ikke en ladeport osv. er en underlig måde at lede efter kærlighed på.
Det samme med film. Du kan ikke tage spøgelser seriøst. Fair nok. Jeg kan f.eks. ikke tage folk der bryder ud i sang seriøst, men det vil jeg ikke bruge imod en film. For hvad har det med kvaliteten af en film at gøre, at jeg ikke er til den genre som den tilhører? Noget selvfølgelig, men musicals er den genre der tænder mig allermindst, men alligevel har jeg igennem tiderne forelsket mig i film som "The Nightmare Before Christmas" og andre i den for mig total uinteressante genre.
Erfaring er som sagt en god ting til at skille skidt og kanel med, men med den afgrænsning der følger med, synes jeg også at jeg en gang imellem snyder mig selv for nogle gode overraskelser. Hvorfor opdager du først den film/serie/dames kvaliteter nu, din klovn? Ja fordi før var jeg blind, men nu kan jeg se :)
#9035 Babo Rises 14 år siden
Det er jo netop dét :) kloge ord!!
haha troede du hed Michael, men okay Ciano :)
Netop. "Erfaring" afgrænser, og det er da også fint nok, men jeg håber ihvertfald ikke, at jeg når til en vis "erfaring", at jeg ender med at opsøge ganske få film, som skal kunne bestemte ting.
#9036 Babo Rises 14 år siden
Nice!!
#9037 Bruce 14 år siden
Er hovedsagelig enig i alt du siger. Erfaring sætter på en eller anden måde begrænsninger for alle og afholder os nok fra at få fantastiske oplevelser, om det så er kærlighed, film, job etc.
Jeg er lige stødt på dette ordsprog, et eller andet sted:
"Vi fødes som originaler og dør som kopier".
Vi er ubesmittede af fordomme (erfaring), når vi kommer til verden og sidenhen bruger vi erfaringen i det vi opfatter som "det godes tjeneste" og begrænser os herefter.
Men begrænsningerne, erfaringerne kommer jo et sted fra og der er jo en grund til i det hele taget, at man personligt opfatter noget som "en fuser" og i et gennemsnitligt 78 års langt liv, er det så hele tiden værd at sætte to timer af til at få en 90% risiko for en middelmådig oplevelse, hvis erfaringsgrundlaget herfor er ret entydig i sin dom?
Personligt så vil jeg ikke orke at se Bollywood film, for allerede filmenes pr. definition svælgen i kitsch, mættede farve danse sekvenser og indiske replikeringer af 80'ernes hårpragt siger og vil fortsat sige mig ... ikke en skid. Men modsat, så er mit begrænsningsregister aldrig så tillukket, at jeg ikke vil kunne "åbne mig" alligevel, hvis mine sikkerhedsventiler, bestående af ca. 10 udvalgte filkritikere, pludselig argumenterede for en Bollywood films kvaliteter.
Derfor er det jo så netop også forskelligt, HVAD vi lader os begrænse af, HVAD der ligger til grundlag for at afskrive film på forkant. I mit tilfælde er der altså en hel genre, som jeg bevidst går i en bue udenom og det erklærer jeg gerne er en fordom. På den anden side, så går jeg aldrig ind i en argumentation om Bollywood film, fordi jeg aner ikke, hvad jeg snakker om og jeg kan ikke diskutere med om filmenes kvalitet. På samme vis må jeg konstatere, at rigtig mange behandler en af mine yndlings genrer, den amerikanske musical fra 30'erne og frem til start 60'erne. Og selv om jeg hader at indrømme det, så er det nok kulturelt anlagt ifbm. opvækst betingelser, nøjagtig som jeg selv ... og nej, det ikke at kende James Stewart er ikke i samme boldgade :)
Det er også lidt selvmodsigende, at jeg således er deltager i en udsendelse om guilty pleasure film, eftersom forståelsen af begrebet konflikter med min opfattelse af, hvilke film jeg ser og vil give en chance for at se. Kvalitets terminologien fylder enormt meget i min verden for opfattelsen af en film og jeg har meget lidt glæde af at se film, som nærmest pr. definition anses for værende dårlige og alligevel more mig nok til at se dem alligevel. Men jeg må jo indrømme, at jeg faktisk gjorde det engang fra folkeskole tiden og til et par år efter gymnasietiden og så mængder af den slags film på VHS.
Jeg skal til at give Tarkovsky spilletid og glæder mig til ved selvsyn at konstatere "what the fuzz is all about". Jeg gav Oncle Boonmee og Enter the Void chancen for nylig, fordi man ikke går udenom en Cannes vinder og fordi jeg havde læst fantastiske anmeldelser af sidstnævnte. De er ikke selvskrevet til ikke at blive set igen fremover, slet ikke, men de er da så absolut på en kritisk observationsliste :)
Hvad der også ryger durkt ned i lokummet er film som A Serbian Film og Life and death of a porno gang, i mine øjne mere symptomer på kunstnerisk forfald i et land med store identitetsproblemer efter en borgerkrig, end film som vil kunne give mig andet udbytte end at svælge over det menneskelige sinds dybeste og grimmeste perversioner, formentlig for at kunne nedbryde nogle af de sidst eksisterende tabuer i menneskeheden og på den måde få noget opmærksomhed, som ellers burde være henvist til lokalet for kylling og ornesex for sørgelige eksistenser i en gammel pornobio. Men der skal nok dukke en ny serbisk film op, hvor en bande har forskanset sig på en bondegård og med vilje amputerer alle gårdens 4 benede dyr, for derfor lettere at kunne dyrke gruppe sex med disse og det for tidligt fødte tvillingepar på hhv. 1100 og 1200 gram. Om 30 år vil vi måske alle grine af dette, som den vestlige civilisations ultra reaktionære familiestruktur. Ak ja :)
#9038 Hr. Nielsen 14 år siden
#9039 Skeloboy 14 år siden
Selvfølgelig kan man udtale sig om en film, når man ikke har set den. Selvfølgelig skal man ikke kunne lide alt. Og ja - alle begrænser sig selv. Erfaring er selvfølgelig med til at hjælpe en til at finde rundt i det store udvalg, der er af film.
Der findes ikke nogen filmkanon for, hvad man skal have set som filmfan, -elsker, -entusiast. Hvem er mest filmfan? Ham, der har set filmhistoriens store film, eller ham der ser alle film i biografen? Der er vel bare tale om to måder at interessere sig for film.
Og for at komme back on track
Sons of Anarchy, ep. 1-5
Zulu kører med hele 1. sæson af SoA, og derfor kan jeg jo ligeså godt se den. Er alligevel alt, alt for smadret til noget som helst andet.
Men indtil videre er det en ret så fed serie, men jeg synes den bliver en anelse repetitiv. Efter første afsnit var jeg ved at overveje at stoppe, fordi Katey Sagals rolle irriterede mig grænseløst, men fik at vide på filmz irc-kanal, at hun blev mere nuanceret. Og det passede heldigvis. Jeg har det også lidt svært med hovedpersonens god/ond-kompleks.
Castet er dog ret så godt, og især Ron Perlman, Mark Boone Jr. og Ryan Hurst trækker ret godt op i den samlede indsats.
Så langt, så godt - nu vil jeg nuppe de næste 8 afsnit...indtil 22.45 i aften :)
På nuværende tidspunkt svinger serien mellem 7 og 8/10
#9040 Bruce 14 år siden
Nej så er man western elsker :) Jeg mener det er for let at smide "jeg er filmelsker" kortet. Det er dog altid herligt, når nogle gør det, for så kan man nemt komme op at skændes :) Jeg kender mange, som ser en masse film indenfor én eller to genrer. Ja man elsker at se de film, som man elsker at se, men er man elsker af filmmediet som kunst? Hvis jeg har 20 stilleben malerier af frugt i en skål, elsker jeg så malerier?
Præferencer har vi alle, men spørgsmålet er, om de stikker så dybt, at man dermed sætter store begrænsninger for sig selv, at man ikke er villig til at blive "rykket"? Det er først indenfor de sidste 2-3 år, at f.eks. arabiske og iranske instruktører, har fået lov at gøre sit indtog på afspilleren, absolut pga. mine fordomme, og selvom jeg har oplevet et par fejlskud, så har der for det meste været flotte filmindslag iblandt.
Hvorledes der kan kommes med generaliseringer over Babo, BN eller andre, vil jeg afholde mig fra at byde ind på, fordi det er svært at kunne redegøre for med rendyrket fornuftsargumentation og ikke en god dosis spekulation. Ikke at jeg IKKE NETOP HAR meninger også omkring dette og sikkert også kunne komme ind i en ophedet debat, men jeg foretrækker at debattere emnet og begrebet smag på et upersonligt plan og lade folk spille ind med uenighederne. De hårde mand til mand kampe, er nemmere at tage fra film til film ;)