Gravatar

#9331 Babo Rises 14 år siden

Devil (BD)

I bedste fald middelmådig gyserfilm, produceret af M Night Shyamalan. Den overtroiske og fortænkte handling er svær at sluge, men et par steder blev der leveret en okay spænding. Filmen varer heldigvis kun lidt over en time. Fin åbningssekvens, men jeg håber da at M Night finder bedre folk til næste projekt.

5/10
Gravatar

#9332 MMB 14 år siden

The Last Temptation of Christ
Puha. Det er efterhånden længe siden, jeg har haft en filmoplevelse, som den jeg lige har fået. Efter at have set et par andre Scorsese film her de sidste par dage, som ikke levede op til mine forventninger, er jeg glad for at denne film gjorde mere end blot det.

Selvom jeg ikke havde set The Last Temptation of Christ (jeg vil kalde den TLTOC fra nu af i denne anmeldelse), havde jeg hørt rygter om dens kontroversialitet. Hvad den præcis bestod i, var jeg dog ikke klar over, og jeg skulle da også få en overraskelse af de store, men hvad helt præcist, som er så unikt ved historien om Jesus, har jeg kun tænkt mig at røbe i en spoiler.

I rollen som Jesus har vi Willem Dafoe i sin måske bedste rolle hidtil sammen med Platoon. Dette er dog ikke den Jesus, som vi kender fra Det Nye Testamente, selvom han dog arbejder som tømrer (dog hvor han laver kors til romerne, hehe), men derimod en person, som i høj grad er plaget af tvivl. Hvad hans formål i livet er, ved han bestemt ikke. Dette finder han dog senere ud af på samme måde, som vi kender det.

Denne her film er uden tvivl lidt af et vovestykke af Scorsese, og det var da også kun med nød og næppe, han fik lov til at lave sin film (ved at love at lave en mainstream film, hvilket så blev Cape Fear). Men på trods af, at han fik lov til at lave filmen, fik han kun 7 millioner dollars stillet til rådighed. På trods af dette har Scorsese alligevel formået at lave et mesterværk, som i høj grad er en af hans mest personligt film til dato. Denne film er også fantastisk flot: Der er nogle helt vildt intense scener i filmen, der er fuldstændigt fremragende - heriblandt en ørkenscene.

Scorsese må bestemt roses for filmen, men hold kæft hvor er det også en fremragende historie Nikos Kazantzakis, der også er kendt for at have skrevet "Zorba the Greek" har strikket sammen, og som Paul Schrader efterfølgende har skrevet manuskriptet til. For udover at have ændret nogle væsentlige ting i den klassiske fortælling med bl.a. at gøre
Judas til den mest loyale person,
, så må den nye historie være det, som hiver historien op på mesterværk niveauet.

Følgende omhandler netop denne nye historie:
For da vi ser, at Jesus er ved at dø på korset, sker der imidlertid noget yderst overraskende. En engel kommer ned og siger til Jesus, at han har lidt nok. Derfor redder englen ham og giver ham et normalt liv med kone og børn. Dette gør han brug af, og han tror egentlig, alt er, som det skal være. Han møder bl.a. også Paul som prædiker om Jesus genopståen, selvom det ikke er sket! Jesus prøver da også at få ham til at holde op med at udbrede disse løgne, hvortil Paul svarer med filmens måske mest kontroversielle replik, at det er ligemeget, om det er sandheden, så længe folk tror på det. Desuden er slutningen med Jesus og Judas decideret tårefremkaldende.


Dette giver selvfølgelig stof til eftertanke, og selvom jeg aldrig har set mig selv som kristen, har filmen fået mig til at tænke i andre baner. Ikke at jeg nu er blevet kristen overhovedet, men jeg føler alligevel, at mit syn på tingene er blevet ændret. Denne historie her er virkeligt forfriskende.

Nu har jeg nok skrevet denne anmeldelse i håbet om at få et par stykker til at se denne film - for det er godt nok en undervurderet film. Og så håber jeg, at der er et par stykker herinde, som eventuelt kan bidrage med deres mening om filmen, for jeg kan ikke huske, hvornår den er blevet omtalt herinde.

Filmen udforsker menneskets svaghed på en så kontroversiel måde, at det er Jesu historie, som der pilles med. Og det er ikke så lidt interessant. Med min oplevelse in mente, er jeg simpelthen nødt til at give filmen topkarakter.

10/10
Gravatar

#9333 Collateral 14 år siden

#9332: Jeg husker at have set den for nogen tid siden, sammen med min kæreste, hvor vi begge var dybt forvirrede i meget lang tid, fordi historien er så anderledes, men da vi nåede delen, som du har placeret i spoiler (den sidste af dine spoilere) faldt filmen, i hvert fald for mit vedkommende, på plads, og jeg husker det også som et meget stærkt øjeblik.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#9334 MMB 14 år siden

#9333

Jeg synes ikke historien var forvitrrende overhovedet, så længe du ikke forventer den klassiske fortælling. :)
Hvad synes du om filmen så? :)
Gravatar

#9335 Collateral 14 år siden

#9334: Nej men da vi var gået til filmen ret uvidende om hvad man skulle forvente, var det ret overraskende at det netop ikke var den klassiske historie. Og det var nok det der forvirrede en smule, ikke opbygningen.

Hvad jeg synes? Jamen jeg synes godt om filmen, sådan som jeg husker den. Jeg burde nok tage et gensyn, men udfra hvordan jeg husker den, er det en ret stærk filmen, særligt når den når frem til sin pointe.
Som jeg mener var at det var djævlen der lokkede ham ned af korset, forklædt som en engel. Er det ikke korrekt husket?
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#9336 MMB 14 år siden

#9335

Ah, okay. :) Jeg var lidt bedre forberedt, eftersom jeg havde hørt om filmen på forhånd. :)

Og jo, du har ret i det, du skriver i spoileren. ;)
Gravatar

#9337 Collateral 14 år siden

#9336: Meget spændende ide filmen er baseret på, og det er netop min oprindelige mangel på forberedelse, der gør et gensyn meget oplagt. Jeg skal prøve at få det gjort. Men har efterhånden mange film på "to see" listen.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#9338 MMB 14 år siden

#9337

Så se den igen. ;)
Gravatar

#9339 IK 14 år siden

Le cercle rouge

Le cercle rouge er kun min tredje Melville film, og den er en af de mest stilfulde, absorberende og hypnotiserende kriminalfilm jeg har set længe. Har set den to gange i denne uge, og kan simpelthen ikke få nok af den. Jeg er held vild med stemningen, karaktererne, Melvilles fantastiske instruktion og de maleri-lignende billeder.
Gravatar

#9340 Sweetiebellefan 14 år siden

Max Manus:

Max og hans venner i Oslo tager kampen op mod tyskerne, imens han plages af flashbacks.

En krigsfilm man ikke bør undgå.

10/10
Twilight Sparkle: "Real friends don't care what your cover is. Friendship is a wondrous and powerful thing.

Skriv ny kommentar: