Scorsese er en af de største ildsjæle i Hollywood. Jeg har så meget respekt for hans arbejde med at sørge for, at de store filmhistoriens store film behandles ordentligt. Hans to filmsagaer om amerikansk og italiensk film må man ikke snyde sig selv for, eller hans musik dokumentarer for den sags skyld. Han flyder over med uvurderlig information i disse og man kan mærke han brænder for det.
Helt enig :)
Bruce (9619) skrev:
Det er ikke fordi han ikke har noget på hjerte, men spillefilmsmæssigt, er der sket et eller andet på et tidspunkt i hans karriere, hvor han fra at have en personlig signatur, med en dragende skæv vinkel og fokus på centrale og aktuelle emner, relaterende til Scorseses eget New York, begyndte at gentage sig selv, sidenhen andre og desværre begyndte at ekstremisere flere af sine karakterer.
Men det synes jeg simpelthen ikke er rigtigt. Selvom Scorsese da til tider har taget højaktuelle emner op, så vil jeg da bestemt ikke kalde det noget, som var kendetegnende for manden. Det, der gør mange af Scorseses film unik, er jo den måde, som han behandler sine karakterer på. Hvad enten det er Raging Bull, hvor menneskets dyriske side, som tages op, eller Shutter Island, hvor en sindssygs sind udforskes, så har Scorsese altid haft hovedvægt på sine karakters personlighed. Det er ikker de højaktuelle emner (Taxi Driver til dels undtaget), der er det centrale i hans film, men karaktererne. Når Scorsese sætter sig for at lave en film, er det altså for at fortælle om en bestemt type personlighed eller som i Kundun for selv at få et bedre indblik i hovedpersonens personlighed. At du så ikke finder personerne i hans nyere film spændende (eller måske eksekveringen), er jo bare ærgerligt.
Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg ellers skal svare til det her, for jeg kan ikke forsvare, at "et eller andet" ikke er sket...
Bruce (9619) skrev:
Nu brød jeg mig meget lidt om Color of Money og kan ikke huske Temptation of Christ, men jeg vil mene, at Goodfellas er det sidste værk, hvor Scorsese har lavet noget rigtig seværdigt. Og så vil jeg endda mene, at den er lige på kanten, men anerkender dens status.
Color of Money var jo også bare en film, han lavede for at få lov til at lave The Last Temptation of Christ, som han jo lavede på et budget på kun $7 millioner dollars i løbet af et sandt produktionshelvede. Filmen er ikke alene sindssygt interessant, den er måske også det mest personlige Scorsese nogensinde har lavet. Jeg vil i denne forbindelse anbefale Eberts anmeldelse af filmen. Nu kan jeg jo ikke bestemme, hvad du finder seværdigt, så jeg vil nøjes med at erklære mig uenig.
Bruce (9619) skrev:
Cape Fear, Casino, Gangs of New York, Aviator og Departed og Shutter Island er for mig at se tomme kalorier på et godt CV. En mand som Scorsese burde ikke lave remakes eller gentage sin egen opskrift i nye klæder igen og igen. Gangs of New York var et genialt koncept, et historisk tilbageblik på opstarten af det gangster miljø, som altid har optaget Scorsese. Men potentialet blev skudt i sænk af en eksekvering, som var ufokuseret og manglede narrativ sammenhæng. At jeg så også mener Di Caprio var fatalt skudt ved siden af, hjælper ikke stort.
Der er ingen tvivl om, at Cape Fear er en mainstream film, som De Niro fik Scorsese til at lave. Vi kan godt blive enige om, at det ikke er en specielt dyb film, men god mainstream ikke desto mindre. Derudover lavede Scorsese den for at se, om han kunne lave en film, der indeholder spændingselementer. Med andre ord ville han udfordre sig selv.
Med hensyn til Gangs of New York så vil jeg til dels erklære mig enig. Det er bestemt ikke min yndlings Scorsese, selvom den havde potentialet til det. Post produktionen var eftersigende også et helvede, hvor længden af filmen var et stort problem.
Bruce (9619) skrev:
Casino. Tja, tjo. Min største anke er, at Casino for mig simpelthen ligner en Goodfellas 2, hvor Scorsese intet nyt har at tilføje til en genre, han allerede har gennemtærsket og hvor Pesci figuren er ved at blive overforbrugt.
Jeg kan godt forstå din kritik, og der er mange, som har samme mening som dig, og jeg er til dels enig. Den helt store forskel mellem de to film er, at kærlighedsdramaet mellem Stone og De Niro er langt mere i centrum end det er i GoodFellas. Denne handling udspiller sig i Vegas, hvor der overhovedet ikke er nogen begrænsninger på nogen måde, og måden dette udspiller sig på finder jeg fascinerende. Men ja, vi kan ikke komme uden om, at den minder om GoodFellas.
Bruce (9619) skrev:
Aviator. Stort potentiale, men sørgelig uudnyttet, med en total overfladisk berøring af Hughes figuren. Det bedste jeg kan sige er, at jeg rigtig godt kan lide dens Technicolor side og så Hepburn fortolkningen.
Jeg trænger i høj grad til et gensyn med The Aviator, så den vil jeg undlade at kommentere på.
Bruce (9619) skrev:
Departed. Selv en Stones fan kan blive træt af Stones i Scorsese film, men ... hvorfor? Hvorfor dog lave en genindspilning af en allerede fornemt eksekveret film, som er langt mere subtil og overraskende og hvorfor dog søle den ind i et unødvendigt dobbelt twist? Og så falder Scorsese endnu engang til patten med overkarikering af sine karakterer.
Jeg har ikke set Infernal Affairs, så det vil jeg undlade at kommentere på. Jeg må blot nøjes med at sige, at jeg synes filmen er komplet på mange måder. Selvom dette er en af Scorseses få film, hvor plottet er i centrum, så finder jeg historien fantastisk, castet sindssygt godt, og humoren er lige i skabet. Dette er efter min mening popcornunderholdning, når det er absolut bedst.
Bruce (9619) skrev:
Helt galt går det i Shutter Island. En fortælling med ekstrem fokus på teknologiske spidsfindigheder i rammerne af klassiske konventioner, så stilistisk udført, at charme og spænding fuldkommen fiser af ballonen. Di Caprios fornemme skuespil kan slet ikke opveje omgivelsernes overtag, der efterlader empati værende en by i Rusland.
Sådan var min opfattelse slet ikke. Selvom man kan argumentere for, at plottet er altafgørende for filmen, så finder jeg DiCaprios karakter interessant. Hvorfor er han endt sådan der, og hvem er han egentlig? Jeg kan ikke forstå, hvorfor du føler dig distanceret fra DiCaprios karakter, som jeg overhovedet ikke havde nogle problemer med at sætte mig ind i.
Bruce (9619) skrev:
Jeg har det lidt på samme måde med Woody Allen, hvis tidligere værker er sublime, men som har mistet den kant, som gør flere af hans film uopslideligt gensynsværdige. Ingen tvivl om, at håndværket er i behold og hans senere film stadig har godt skuespil, men der er ikke rigtig nogle af dem, som jeg gider se igen.
Det er også fair nok, og vi kan jo ikke alle sammen være enige. Men jeg synes bestemt ikke Scorsese er et overstået kapitel. Han bliver konstant ved med at afprøve nye ting og udforske nye genrer. Senest i hans kommende film Hugo Cabret, som er en familiefilm i 3D, der handler om noget så betydningsfuld som filmhistorie.
Well....Når der findes nogen der kan synes godt om "Bad Boys II" eller "Transformers", så kan der vel også være nogen der synes at "The Departed" er under middel ;)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Well....Når der findes nogen der kan synes godt om "Bad Boys II" eller "Transformers", så kan der vel også være nogen der synes at "The Departed" er under middel ;)
Men det synes jeg simpelthen ikke er rigtigt. Selvom Scorsese da til tider har taget højaktuelle emner op, så vil jeg da bestemt ikke kalde det noget, som var kendetegnende for manden. Det, der gør mange af Scorseses film unik, er jo den måde, som han behandler sine karakterer på. Hvad enten det er Raging Bull, hvor menneskets dyriske side, som tages op, eller Shutter Island, hvor en sindssygs sind udforskes, så har Scorsese altid haft hovedvægt på sine karakters personlighed. Det er ikker de højaktuelle emner (Taxi Driver til dels undtaget), der er det centrale i hans film, men karaktererne. Når Scorsese sætter sig for at lave en film, er det altså for at fortælle om en bestemt type personlighed eller som i Kundun for selv at få et bedre indblik i hovedpersonens personlighed. At du så ikke finder personerne i hans nyere film spændende (eller måske eksekveringen), er jo bare ærgerligt.
Nu er min bemærkning jo også relateret til hans tidlige værker og der mener jeg så absolut godt, at jeg kan forsvare mit udsagn omkring Taxi Driver, Mean Streets og Raging Bull. Med højaktuel mener jeg miljøet i perioden, som de to førstnævnte sublimt tager under behandling, på en måde som Lumet gjorde det med Serpico og Prince of the City.
Bruce (9619) skrev:
Color of Money var jo også bare en film, han lavede for at få lov til at lave The Last Temptation of Christ, som han jo lavede på et budget på kun $7 millioner dollars i løbet af et sandt produktionshelvede. Filmen er ikke alene sindssygt interessant, den er måske også det mest personlige Scorsese nogensinde har lavet. Jeg vil i denne forbindelse anbefale Eberts anmeldelse af filmen. Nu kan jeg jo ikke bestemme, hvad du finder seværdigt, så jeg vil nøjes med at erklære mig uenig.
Jeg vil absolut se The Last Temptation of Christ engang den udkommer i en god BD udgave.
Jeg har ikke set Infernal Affairs, så det vil jeg undlade at kommentere på. Jeg må blot nøjes med at sige, at jeg synes filmen er komplet på mange måder. Selvom dette er en af Scorseses få film, hvor plottet er i centrum, så finder jeg historien fantastisk, castet sindssygt godt, og humoren er lige i skabet. Dette er efter min mening popcornunderholdning, når det er absolut bedst.
Al ære og respekt for popcornunderholdning, når den er eksekveret godt, men med originalen i hovedet, så er det en Scorsese som forsøger at overdøve med store armbevægelser, fremfor at lade de subtile virkemidler komme til orde og er endda så usikker på sig selv, at han nærmest tyer til "guds hånd" til sidst, for at skabe maksimum effektt hos publikum. Det er ikke Scorsese værdigt. Departed ender med at være endnu et appendiks til Goodfellas og Casino fortællingerne.
Sådan var min opfattelse slet ikke. Selvom man kan argumentere for, at plottet er altafgørende for filmen, så finder jeg DiCaprios karakter interessant. Hvorfor er han endt sådan der, og hvem er han egentlig? Jeg kan ikke forstå, hvorfor du føler dig distanceret fra DiCaprios karakter, som jeg overhovedet ikke havde nogle problemer med at sætte mig ind i.
Det kunne jeg også. Di Caprio er Shutter Islands eneste formildende omstændighed, men bliver så meget ladt i stikken af omgivelser og eksekvering, at hans præstation for mig helt mister sin effekt. Hans "situation" og flere sekvenser burde fylde mig med empati, men de druknede i alt for pænt opstyltede grafiske scenarier.
Bruce (9619) skrev:
Det er også fair nok, og vi kan jo ikke alle sammen være enige. Men jeg synes bestemt ikke Scorsese er et overstået kapitel. Han bliver konstant ved med at afprøve nye ting og udforske nye genrer. Senest i hans kommende film Hugo Cabret, som er en familiefilm i 3D, der handler om noget så betydningsfuld som filmhistorie.
Den glæder jeg mig sandelig også til at se. Om ikke andet har Taxi Driver for en stund, fået forhåbningerne op :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Ahhhhh .... jamen så beklager jeg meget. Jeg havde blot ikke fantasi nok til at forestille mig, at nogen kunne betragte udpenslet argumentation til understøttelse af en personlig oplevelse af en film, som værende useriøs, med mindre man da i samme øjemed vil insinuere "noget". Lidt ligesom, at insinuere, at alle der fandt Departed værende over middel måtte være useriøse, eftersom det da er ganske vist, sagligt objektivt, at filmen er middelmådigt filmhåndværk og som sådan kun kan betragtes som værende andet, hvis man er ...
Men heldigvis kunne det aldrig falde mig ind at fremsætte en sådan insinuering. Det ville da være useriøst :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Nu er min bemærkning jo også relateret til hans tidlige værker og der mener jeg så absolut godt, at jeg kan forsvare mit udsagn omkring Taxi Driver, Mean Streets og Raging Bull. Med højaktuel mener jeg miljøet i perioden, som de to førstnævnte sublimt tager under behandling, på en måde som Lumet gjorde det med Serpico og Prince of the City.
Det vil jeg da også give dig ret i, selvom det i Raging Bulls tilfælde ikke er det centrale. Men i f.eks. Bringing Out the Dead er New York jo også en væsentlig karakter. Men det virker lidt som om, at du mener, New York er en nødvendighed for en god Scorsese film? Ingen tvivl om, at mandens portræt af byen er unik, men jeg vil da bestemt også mene, at han har lavet film uden for byen, som er seværdige.
Bruce (9635) skrev:
Jeg vil absolut se The Last Temptation of Christ engang den udkommer i en god BD udgave.
Jamen, så må jo diskutere videre om 5 år... Criterion har udgivet en DVD med den, som kan købes inde på Axel nu i anledning af deres fragtfrie periode. Go! :)
Bruce (9635) skrev:
Al ære og respekt for popcornunderholdning, når den er eksekveret godt, men med originalen i hovedet, så er det en Scorsese som forsøger at overdøve med store armbevægelser, fremfor at lade de subtile virkemidler komme til orde og er endda så usikker på sig selv, at han nærmest tyer til "guds hånd" til sidst, for at skabe maksimum effektt hos publikum. Det er ikke Scorsese værdigt. Departed ender med at være endnu et appendiks til Goodfellas og Casino fortællingerne.
Med guds hånd mener du så deux ex machina? Jeg er ellers uenig, men slutningen er vist blevet diskuteret til hudløshed før...
Bruce (9635) skrev:
Det kunne jeg også. Di Caprio er Shutter Islands eneste formildende omstændighed, men bliver så meget ladt i stikken af omgivelser og eksekvering, at hans præstation for mig helt mister sin effekt. Hans "situation" og flere sekvenser burde fylde mig med empati, men de druknede i alt for pænt opstyltede grafiske scenarier.
Jeg synes kun omgivelserne og eksekveringen er med til at understøtte DiCaprios karakter og ikke distrahere. Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg kan slet ikke nikke genkendende til din opfattelse af filmen. :) Fred være med det...
Bruce (9635) skrev:
Den glæder jeg mig sandelig også til at se. Om ikke andet har Taxi Driver for en stund, fået forhåbningerne op :)
Det er da altid noget. Jeg glæder mig også som et lille barn til en trailer...
#9631 MMB 14 år siden
Helt enig :)
Men det synes jeg simpelthen ikke er rigtigt. Selvom Scorsese da til tider har taget højaktuelle emner op, så vil jeg da bestemt ikke kalde det noget, som var kendetegnende for manden. Det, der gør mange af Scorseses film unik, er jo den måde, som han behandler sine karakterer på. Hvad enten det er Raging Bull, hvor menneskets dyriske side, som tages op, eller Shutter Island, hvor en sindssygs sind udforskes, så har Scorsese altid haft hovedvægt på sine karakters personlighed. Det er ikker de højaktuelle emner (Taxi Driver til dels undtaget), der er det centrale i hans film, men karaktererne. Når Scorsese sætter sig for at lave en film, er det altså for at fortælle om en bestemt type personlighed eller som i Kundun for selv at få et bedre indblik i hovedpersonens personlighed. At du så ikke finder personerne i hans nyere film spændende (eller måske eksekveringen), er jo bare ærgerligt.
Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg ellers skal svare til det her, for jeg kan ikke forsvare, at "et eller andet" ikke er sket...
Color of Money var jo også bare en film, han lavede for at få lov til at lave The Last Temptation of Christ, som han jo lavede på et budget på kun $7 millioner dollars i løbet af et sandt produktionshelvede. Filmen er ikke alene sindssygt interessant, den er måske også det mest personlige Scorsese nogensinde har lavet. Jeg vil i denne forbindelse anbefale Eberts anmeldelse af filmen.
Nu kan jeg jo ikke bestemme, hvad du finder seværdigt, så jeg vil nøjes med at erklære mig uenig.
Der er ingen tvivl om, at Cape Fear er en mainstream film, som De Niro fik Scorsese til at lave. Vi kan godt blive enige om, at det ikke er en specielt dyb film, men god mainstream ikke desto mindre. Derudover lavede Scorsese den for at se, om han kunne lave en film, der indeholder spændingselementer. Med andre ord ville han udfordre sig selv.
Med hensyn til Gangs of New York så vil jeg til dels erklære mig enig. Det er bestemt ikke min yndlings Scorsese, selvom den havde potentialet til det. Post produktionen var eftersigende også et helvede, hvor længden af filmen var et stort problem.
Jeg kan godt forstå din kritik, og der er mange, som har samme mening som dig, og jeg er til dels enig. Den helt store forskel mellem de to film er, at kærlighedsdramaet mellem Stone og De Niro er langt mere i centrum end det er i GoodFellas. Denne handling udspiller sig i Vegas, hvor der overhovedet ikke er nogen begrænsninger på nogen måde, og måden dette udspiller sig på finder jeg fascinerende. Men ja, vi kan ikke komme uden om, at den minder om GoodFellas.
Jeg trænger i høj grad til et gensyn med The Aviator, så den vil jeg undlade at kommentere på.
Jeg har ikke set Infernal Affairs, så det vil jeg undlade at kommentere på. Jeg må blot nøjes med at sige, at jeg synes filmen er komplet på mange måder. Selvom dette er en af Scorseses få film, hvor plottet er i centrum, så finder jeg historien fantastisk, castet sindssygt godt, og humoren er lige i skabet. Dette er efter min mening popcornunderholdning, når det er absolut bedst.
Sådan var min opfattelse slet ikke. Selvom man kan argumentere for, at plottet er altafgørende for filmen, så finder jeg DiCaprios karakter interessant. Hvorfor er han endt sådan der, og hvem er han egentlig? Jeg kan ikke forstå, hvorfor du føler dig distanceret fra DiCaprios karakter, som jeg overhovedet ikke havde nogle problemer med at sætte mig ind i.
Det er også fair nok, og vi kan jo ikke alle sammen være enige. Men jeg synes bestemt ikke Scorsese er et overstået kapitel. Han bliver konstant ved med at afprøve nye ting og udforske nye genrer. Senest i hans kommende film Hugo Cabret, som er en familiefilm i 3D, der handler om noget så betydningsfuld som filmhistorie.
Over and out. WALL OF TEXT.
#9632 Kruse 14 år siden
#9633 JannikAnd 14 år siden
#9634 Kruse 14 år siden
#9635 Bruce 14 år siden
Nu er min bemærkning jo også relateret til hans tidlige værker og der mener jeg så absolut godt, at jeg kan forsvare mit udsagn omkring Taxi Driver, Mean Streets og Raging Bull. Med højaktuel mener jeg miljøet i perioden, som de to førstnævnte sublimt tager under behandling, på en måde som Lumet gjorde det med Serpico og Prince of the City.
Jeg vil absolut se The Last Temptation of Christ engang den udkommer i en god BD udgave.
Al ære og respekt for popcornunderholdning, når den er eksekveret godt, men med originalen i hovedet, så er det en Scorsese som forsøger at overdøve med store armbevægelser, fremfor at lade de subtile virkemidler komme til orde og er endda så usikker på sig selv, at han nærmest tyer til "guds hånd" til sidst, for at skabe maksimum effektt hos publikum. Det er ikke Scorsese værdigt. Departed ender med at være endnu et appendiks til Goodfellas og Casino fortællingerne.
Det kunne jeg også. Di Caprio er Shutter Islands eneste formildende omstændighed, men bliver så meget ladt i stikken af omgivelser og eksekvering, at hans præstation for mig helt mister sin effekt. Hans "situation" og flere sekvenser burde fylde mig med empati, men de druknede i alt for pænt opstyltede grafiske scenarier.
Den glæder jeg mig sandelig også til at se. Om ikke andet har Taxi Driver for en stund, fået forhåbningerne op :)
#9636 Babo Rises 14 år siden
#9637 Bruce 14 år siden
Men heldigvis kunne det aldrig falde mig ind at fremsætte en sådan insinuering. Det ville da være useriøst :)
#9638 Antlion 14 år siden
#9639 MMB 14 år siden
Det vil jeg da også give dig ret i, selvom det i Raging Bulls tilfælde ikke er det centrale. Men i f.eks. Bringing Out the Dead er New York jo også en væsentlig karakter. Men det virker lidt som om, at du mener, New York er en nødvendighed for en god Scorsese film? Ingen tvivl om, at mandens portræt af byen er unik, men jeg vil da bestemt også mene, at han har lavet film uden for byen, som er seværdige.
Jamen, så må jo diskutere videre om 5 år... Criterion har udgivet en DVD med den, som kan købes inde på Axel nu i anledning af deres fragtfrie periode. Go! :)
Med guds hånd mener du så deux ex machina? Jeg er ellers uenig, men slutningen er vist blevet diskuteret til hudløshed før...
Jeg synes kun omgivelserne og eksekveringen er med til at understøtte DiCaprios karakter og ikke distrahere. Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg kan slet ikke nikke genkendende til din opfattelse af filmen. :) Fred være med det...
Det er da altid noget. Jeg glæder mig også som et lille barn til en trailer...
#9640 MMB 14 år siden
Nej, det mindst interessante var Leo's skæg: http://cdn.screenrant.com/wp-content/uploads/shutt...