Jeg har blot ikke læst en værdig negativ anmeldelse af filmen. Så ta det ikke ilde op.
Nemlig! Den er jo også hyldet af alverdens kritikere, og bliver betragtet som en moderne klassiker. Peter Travers, Roger Ebert og Richard Roeper kalder den en instant classic, og den er også sidstnævntes favoritfilm fra sidste årti. Jeg kan nu personligt bedre lide nogle af Scorseses tidligere film, men The Departed er uden tvivl en sublim film med skarp dialog, god musik, karismatisk skuespil og sidst men ikke mindst Scorseses stilsikre instruktion.
DiCaprio er da det mindst interessante ved "Shutter Island"?
Man kan sige, at Scorseses hang til at indspille en spillefilmslang Key to Riserva er et studie værd, bare i konventions spotteri, men som element i den film, som lå bagved, så synes jeg DiCaprio var mest vellykket.
Foeller (9639) skrev:
Det vil jeg da også give dig ret i, selvom det i Raging Bulls tilfælde ikke er det centrale. Men i f.eks. Bringing Out the Dead er New York jo også en væsentlig karakter. Men det virker lidt som om, at du mener, New York er en nødvendighed for en god Scorsese film? Ingen tvivl om, at mandens portræt af byen er unik, men jeg vil da bestemt også mene, at han har lavet film uden for byen, som er seværdige.
Nej slet ikke. Men det er forskelligt, hvad der ligger kunstnere på sinde, og det så i den grad ud til at være New York og Scorseses lokalmiljø, som var en medvirkende drivkraft til hans høje kvalitetsniveau i begyndelsen af karrieren og som gav hans film kraft. Hvis drivkraften istedet bliver ønsket om at få en Oscar, hylde konventionerne eller blive anerkendt mainstream, så er der jo noget helt andet i spil og i tilfældet Scorsese, beriger det ikke just udfaldet.
Bruce (9635) skrev:
Jamen, så må jo diskutere videre om 5 år... Criterion har udgivet en DVD med den, som kan købes inde på Axel nu i anledning af deres fragtfrie periode. Go! :)
Nej, jeg kan ikke overtales :)
Bruce (9635) skrev:
Med guds hånd mener du så deux ex machina? Jeg er ellers uenig, men slutningen er vist blevet diskuteret til hudløshed før...
Jep og jep!
Babo Rises (9641) skrev:
Jeg har blot ikke læst en værdig negativ anmeldelse af filmen. Så ta det ikke ilde op.
Bare rolig, mit åndedræt er tæt på en delfins. Jeg har også en fordom, at dit incitament for at opsøge en sådan og endda læse den til ende, nok ikke er helt i top :) Men tillad mig at byde ind med en rigtig god:
Regrettably, Madolyn's perfunctory role in Costigan and Sullivan's cloak and dagger intrigue is symptomatic of the film's eventual, aggravating plotting missteps, with its elongated twists and turns and multiple false endings interfering with, and finally diffusing much of, the first half's high-wire ferocity and anxious tension. Worse than its narrative bloat, though, is Scorsese's abandonment of his initial fast-and-hard approach to the material in favor of a grander operatic line of attack. What begins as a breakneck descent into blunt cruelty and moral turmoil soon morphs into a cat-and-mouse game encumbered by self-consciously overcooked extravagance, a tonal and stylistic shift that not only doesn't quite suit the seemingly tongue-in-cheek Boston Massacre finale, but is compounded by Nicholson's lurid shtick. Quoting James Joyce, cursing with racist glee, enjoying cocaine-drenched interracial threesomes, and licking squashed bugs off the palm of his hand, his is a routine of typically outsized Jack-ness that's chillingly fearsome and daunting in spurts (i.e. when his gaze remains stern and his arching eyebrows remain lowered) but flamboyantly cartoonish in its entirety—a description that too often also accurately applies to the alternately scintillating, silly, and distended The Departed.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Hvis drivkraften istedet bliver ønsket om at få en Oscar, hylde konventionerne eller blive anerkendt mainstream, så er der jo noget helt andet i spil og i tilfældet Scorsese, beriger det ikke just udfaldet.
Åh, hold nu op. Jeg synes egentlig, jeg har argumenteret fint for, hvorfor Scorsese har valgt at lave de film, han har gjort. Og The Departed kan du da ikke kalde for en typisk Oscar vinder. Med hensyn til hans andre film i 00'erne, så blev Shutter Island udgivet i februar. Gangs of New York var et projekt, han længe ville lave af personlige årsager, og The Aviator var en biografi om en person, Scorsese var fascineret af. Jeg har vel mere eller mindre været alle 90'er filmene igennem. Skal jeg også gennemgå 80'er filmene?
Det irriterer mig virkelig, at du mener, han decideret laver film i håbet om at få en Oscar og ikke af personlige årsager. Scorsese har altid været fascineret af filmverdenen, og når han laver en film, så gør han det, fordi han har noget på hjerte, og ikke fordi denne film forøger hans chancer for en Oscar.
Åh, hold nu op. Jeg synes egentlig, jeg har argumenteret fint for, hvorfor Scorsese har valgt at lave de film, han har gjort.
Så absolut, men nu har jeg jo altså også mine egne meninger at tage hensyn til og dem ville jeg jo ikke have, hvis jeg ikke personligt mente dem, indtil jeg bliver overbevist om noget andet. Og jo, jeg tror så absolut, at Scorsese har været "bidt af en gal Oscar".
Og The Departed kan du da ikke kalde for en typisk Oscar vinder. Med hensyn til hans andre film i 00'erne, så blev Shutter Island udgivet i februar. Gangs of New York var et projekt, han længe ville lave af personlige årsager, og The Aviator var en biografi om en person, Scorsese var fascineret af. Jeg har vel mere eller mindre været alle 90'er filmene igennem. Skal jeg også gennemgå 80'er filmene?
Nu er du stadig overbevist om, at dine argumenter også overbeviser mig, men 5 linier er altså ikke megen argumentation i den henseende. Der har været særdeles meget debat og skriveri i den periode omkring Scorsese og Oscar, hvilket jeg tydeligt husker, især omkring Aviator. Hans manuskript valg var meget debateret. Og nej Departed var ikke en typisk Oscar vinder, men feltet var heldigt også umådeligt svagt det år.
Det irriterer mig virkelig, at du mener, han decideret laver film i håbet om at få en Oscar og ikke af personlige årsager. Scorsese har altid været fascineret af filmverdenen, og når han laver en film, så gør han det, fordi han har noget på hjerte, og ikke fordi denne film forøger hans chancer for en Oscar.
Hvis Scorsese havde haft noget på hjerte, så havde han ikke lavet Departed, Aviator eller Shutter Island. Og hvis han har haft noget på hjerte, så er det druknet i overproduktion, overkarikering og dårligt manuskript.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Så absolut, men nu har jeg jo altså også mine egne meninger at tage hensyn til og dem ville jeg jo ikke have, hvis jeg ikke personligt mente dem, indtil jeg bliver overbevist om noget andet. Og jo, jeg tror så absolut, at Scorsese har været "bidt af en gal Oscar".
Men hvad er det så, du baserer det på? Bortset fra, at du ikke kan lide filmene...
Bruce (9646) skrev:
Nu er du stadig overbevist om, at dine argumenter også overbeviser mig, men 5 linier er altså ikke megen argumentation i den henseende. Der har været særdeles meget debat og skriveri i den periode omkring Scorsese og Oscar, hvilket jeg tydeligt husker, især omkring Aviator. Hans manuskript valg var meget debateret. Og nej Departed var ikke en typisk Oscar vinder, men feltet var heldigt også umådeligt svagt det år.
Hvad blev der så sagt omkring The Aviator? At han var glad for manuskriptet, men ville lave det om, så akademiet bedre kunne lide det? Og hvorfor valgte han så at lave The Departed, hvis han med en anden film kunne have bedre Oscar chancer?
Bruce (9646) skrev:
Hvis Scorsese havde haft noget på hjerte, så havde han ikke lavet Departed, Aviator eller Shutter Island. Og hvis han har haft noget på hjerte, så er det druknet i overproduktion, overkarikering og dårligt manuskript.
Lad mig omformulere det og sige, at han så lavede, det som han havde lyst til.
Men hvad er det så, du baserer det på? Bortset fra, at du ikke kan lide filmene...
Selvfølgelig al den debat der var i de år i medierne, angående Scorseses manuskript valg, hvor man mente Aviator havde "the stuff Oscars are made of" og at det muligvis var ganske bevidst.
Bruce (9646) skrev:
Hvad blev der så sagt omkring The Aviator? At han var glad for manuskriptet, men ville lave det om, så akademiet bedre kunne lide det? Og hvorfor valgte han så at lave The Departed, hvis han med en anden film kunne have bedre Oscar chancer?
Der blev debateret hvad jeg skriver herover. At Scorsese valgte et manuskript som ville falde i både kritikeres og publikums valg.
Jeg har taget et uddrag af et link der dukker op. Der blev bl.a. skrevet:
However, with box-office flops like King of Comedy and Kundun (both brilliant films), Scorsese began to lose his footing in The New Hollywood, which has only increased his anxiety to be popular and affected his choice of material, not always for the better.
Though overall a better picture than Gangs of New York, The Aviator doesn’t represent Scorsese’s best filmmaking. That honor still belongs to his New York trilogy: Mean Streets in 1973, Taxi Driver in 1976, and Raging Bull in 1980. Scorsese has tried and tried before, but up until Aviator he hasn’t succeeded in making accessible pictures for the mass audience. The Aviator signals something new in Scorsese’s long career: His ability to make a commercial picture, a movie that plays. The Aviator is Scorsese vying for the mainstream-call it Scorsese goes Hollywood.
The Aviator as Turning Point
The following factors show why The Aviator represents a point of departure for Scorsese:
* It is a sprawling, uniquely American saga, it has scope rather than depth, covering two crucial decades in American history.
* It is plot-driven, unlike Mean Streets or Raging Bull, where the emphasis was on character development rather than story. Mean Streets, (my favorite Scorsese film) was a character study of a small-time hood wracked by Catholic guilt. Taxi Driver offered a disturbing portrait of the seedy side of city life through the personality and encounters of a psychotic Vietnam vet cabbie.
* It is dramatically shapely: Unlike many of Scorsese’s films, it doesn’t deal in ambiguity.
* It is an easy movie to watch, one that goes down smoothly like whiskey. Audiences don’t have to work too hard.
* It is a much warmer film than, say, The King of Comedy or Kundun. It lacks the detached coldness that has characterized most of Scorsese’s work.
* It displays the same bravura techincal filmmaking we have come to expect from Scorsese. A triumphant piece of filmmaking, The Aviator is presented with gusto, from its gloriously whirling cameras to its freeze-frames and its jump cuts.Nearly every frame of this 166-minute-picture is vivid and exuberating.
* It has the juicy trashiness that comes with rich biographical material, unlike Raging Bull and GoodFellas.
* It is a classically structured rise and fall and rise tale of Howard Hughes as an American icon. As accomplished as GoodFellas was, it had no arc and no climax.
* Its color palette is bright and its hero, Hughes, is accessible and likable even when he descends into madness. In contrast, Raging Bull was starkly filmed in black-and-white and its anti-hero, Jake La Motta, was an icon of brutishness, placed in a harsh tragedy.
* It is not at heart, despite elements of alienation, paranoia, and madness, a controversial film. As screen hero, Hughes is not nearly as edgy, deviant, or problematic as Travis Bickle or La Motta.
* It is, by Scorsese’s standards, pretty mainstream. His most commercial films have been generic and more conventional, as with Alice Doesn’t Live Here Anymore, his only film with a female protagonist and female point of view, or The Color of Money (1986), a finely crafted sequel to The Hustler, with a star performance from Paul Newman. Scorsese also scored popular success with Cape Fear (1991), a graphically violent, blood chilling genre item, a remake of the 1962 noir thriller.
What Martin Scorsese needs now is acceptance by the Academy — and the American public at large.
Lad mig omformulere det og sige, at han så lavede, det som han havde lyst til.
Men det gør ikke filmhåndværket mindre middelmådigt.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Okay. Så du har i alt 3 udsagn fra en kilde, du ikke har skrevet navn på... Under alle omstændigheder er det jo blot spekulationer, som de (eller den?) anmeldere kommer med. Du tror ikke, det er muligt, at han bare godt kunne lide manuskriptet? En hel anden ting er, at det er sjovt, hvordan Oscar nærmest er blevet et skældsord herinde. Er det ikke bare muligt, at han fandt et godt manuskript, han kunne lide, som han så lavede til en film, som akademiet godt kunne lide? Men vil du virkelig påstå, at Scorsese laver film for prisernes skyld og ikke for hans egen?
Bruce (9648) skrev:
Men det gør ikke filmhåndværket mindre middelmådigt.
Nu diskuterede vi ikke håndværkets kvalitet, men derimod hvorfor Scorsese lavede de film, han gjorde.
#9649 Du må undskylde, men det er nu altså ikke fordi jeg er ude på et togt for at overbevise dig om noget. Du bad om argumenter for mine holdninger og udsagn jeg har givet dig nogle, men jeg har nu ikke i sinde at trevle nettet tyndt for at levere et givent antal udsagn, som altid skal være n+1 højere :)
Jo, det kan sagtens være Scorsese kunne lide manuskriptet. Det ændrer for mig stadigvæk ikke ved, at jeg synes det var middelmådig Scorsese easy listening fortælling, langt fra den kvalitet han har bevist han kan præstere. Hvis det var hans mål, jamen så nåede han det.
Og nej, Oscar er ikke for mig et skældsord, men det er et symbol på anerkendelse, hvis styrke man ikke skal underkende og da ikke, når man fem gange er forbigået og man som Scorsese godt kender til Hitchcocks skæbne.
Jeg tror ikke Scorsese havde lavet den version af Aviator, hvis han havde været helt uden Oscar spekulationer. Det håber jeg ihvertfald ikke. Jeg vil hellere have en Scorsese, som bevidst går efter den og gør hvad der skal til, end en Scorsese, som har mistet taget. Sidstnævnte er jeg desværre stadig i tvivl om.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
#9641 Babo Rises 14 år siden
#9642 MMB 14 år siden
Bare rolig, de er alle sammen på svampe og urter. :)
#9643 IK 14 år siden
Nemlig! Den er jo også hyldet af alverdens kritikere, og bliver betragtet som en moderne klassiker. Peter Travers, Roger Ebert og Richard Roeper kalder den en instant classic, og den er også sidstnævntes favoritfilm fra sidste årti. Jeg kan nu personligt bedre lide nogle af Scorseses tidligere film, men The Departed er uden tvivl en sublim film med skarp dialog, god musik, karismatisk skuespil og sidst men ikke mindst Scorseses stilsikre instruktion.
#9644 Bruce 14 år siden
Man kan sige, at Scorseses hang til at indspille en spillefilmslang Key to Riserva er et studie værd, bare i konventions spotteri, men som element i den film, som lå bagved, så synes jeg DiCaprio var mest vellykket.
Nej slet ikke. Men det er forskelligt, hvad der ligger kunstnere på sinde, og det så i den grad ud til at være New York og Scorseses lokalmiljø, som var en medvirkende drivkraft til hans høje kvalitetsniveau i begyndelsen af karrieren og som gav hans film kraft. Hvis drivkraften istedet bliver ønsket om at få en Oscar, hylde konventionerne eller blive anerkendt mainstream, så er der jo noget helt andet i spil og i tilfældet Scorsese, beriger det ikke just udfaldet.
Nej, jeg kan ikke overtales :)
Jep og jep!
Bare rolig, mit åndedræt er tæt på en delfins. Jeg har også en fordom, at dit incitament for at opsøge en sådan og endda læse den til ende, nok ikke er helt i top :) Men tillad mig at byde ind med en rigtig god:
http://slantmagazine.com/film/review/the-departed/...
hvis afsluttende paragraf opsummerer perfekt:
Regrettably, Madolyn's perfunctory role in Costigan and Sullivan's cloak and dagger intrigue is symptomatic of the film's eventual, aggravating plotting missteps, with its elongated twists and turns and multiple false endings interfering with, and finally diffusing much of, the first half's high-wire ferocity and anxious tension. Worse than its narrative bloat, though, is Scorsese's abandonment of his initial fast-and-hard approach to the material in favor of a grander operatic line of attack. What begins as a breakneck descent into blunt cruelty and moral turmoil soon morphs into a cat-and-mouse game encumbered by self-consciously overcooked extravagance, a tonal and stylistic shift that not only doesn't quite suit the seemingly tongue-in-cheek Boston Massacre finale, but is compounded by Nicholson's lurid shtick. Quoting James Joyce, cursing with racist glee, enjoying cocaine-drenched interracial threesomes, and licking squashed bugs off the palm of his hand, his is a routine of typically outsized Jack-ness that's chillingly fearsome and daunting in spurts (i.e. when his gaze remains stern and his arching eyebrows remain lowered) but flamboyantly cartoonish in its entirety—a description that too often also accurately applies to the alternately scintillating, silly, and distended The Departed.
#9645 MMB 14 år siden
Åh, hold nu op. Jeg synes egentlig, jeg har argumenteret fint for, hvorfor Scorsese har valgt at lave de film, han har gjort. Og The Departed kan du da ikke kalde for en typisk Oscar vinder. Med hensyn til hans andre film i 00'erne, så blev Shutter Island udgivet i februar. Gangs of New York var et projekt, han længe ville lave af personlige årsager, og The Aviator var en biografi om en person, Scorsese var fascineret af. Jeg har vel mere eller mindre været alle 90'er filmene igennem. Skal jeg også gennemgå 80'er filmene?
Det irriterer mig virkelig, at du mener, han decideret laver film i håbet om at få en Oscar og ikke af personlige årsager. Scorsese har altid været fascineret af filmverdenen, og når han laver en film, så gør han det, fordi han har noget på hjerte, og ikke fordi denne film forøger hans chancer for en Oscar.
#9646 Bruce 14 år siden
Så absolut, men nu har jeg jo altså også mine egne meninger at tage hensyn til og dem ville jeg jo ikke have, hvis jeg ikke personligt mente dem, indtil jeg bliver overbevist om noget andet. Og jo, jeg tror så absolut, at Scorsese har været "bidt af en gal Oscar".
Nu er du stadig overbevist om, at dine argumenter også overbeviser mig, men 5 linier er altså ikke megen argumentation i den henseende. Der har været særdeles meget debat og skriveri i den periode omkring Scorsese og Oscar, hvilket jeg tydeligt husker, især omkring Aviator. Hans manuskript valg var meget debateret. Og nej Departed var ikke en typisk Oscar vinder, men feltet var heldigt også umådeligt svagt det år.
Hvis Scorsese havde haft noget på hjerte, så havde han ikke lavet Departed, Aviator eller Shutter Island. Og hvis han har haft noget på hjerte, så er det druknet i overproduktion, overkarikering og dårligt manuskript.
#9647 MMB 14 år siden
Men hvad er det så, du baserer det på? Bortset fra, at du ikke kan lide filmene...
Hvad blev der så sagt omkring The Aviator? At han var glad for manuskriptet, men ville lave det om, så akademiet bedre kunne lide det? Og hvorfor valgte han så at lave The Departed, hvis han med en anden film kunne have bedre Oscar chancer?
Lad mig omformulere det og sige, at han så lavede, det som han havde lyst til.
#9648 Bruce 14 år siden
Selvfølgelig al den debat der var i de år i medierne, angående Scorseses manuskript valg, hvor man mente Aviator havde "the stuff Oscars are made of" og at det muligvis var ganske bevidst.
Der blev debateret hvad jeg skriver herover. At Scorsese valgte et manuskript som ville falde i både kritikeres og publikums valg.
Jeg har taget et uddrag af et link der dukker op. Der blev bl.a. skrevet:
However, with box-office flops like King of Comedy and Kundun (both brilliant films), Scorsese began to lose his footing in The New Hollywood, which has only increased his anxiety to be popular and affected his choice of material, not always for the better.
Though overall a better picture than Gangs of New York, The Aviator doesn’t represent Scorsese’s best filmmaking. That honor still belongs to his New York trilogy: Mean Streets in 1973, Taxi Driver in 1976, and Raging Bull in 1980. Scorsese has tried and tried before, but up until Aviator he hasn’t succeeded in making accessible pictures for the mass audience. The Aviator signals something new in Scorsese’s long career: His ability to make a commercial picture, a movie that plays. The Aviator is Scorsese vying for the mainstream-call it Scorsese goes Hollywood.
The Aviator as Turning Point
The following factors show why The Aviator represents a point of departure for Scorsese:
* It is a sprawling, uniquely American saga, it has scope rather than depth, covering two crucial decades in American history.
* It is plot-driven, unlike Mean Streets or Raging Bull, where the emphasis was on character development rather than story. Mean Streets, (my favorite Scorsese film) was a character study of a small-time hood wracked by Catholic guilt. Taxi Driver offered a disturbing portrait of the seedy side of city life through the personality and encounters of a psychotic Vietnam vet cabbie.
* It is dramatically shapely: Unlike many of Scorsese’s films, it doesn’t deal in ambiguity.
* It is an easy movie to watch, one that goes down smoothly like whiskey. Audiences don’t have to work too hard.
* It is a much warmer film than, say, The King of Comedy or Kundun. It lacks the detached coldness that has characterized most of Scorsese’s work.
* It displays the same bravura techincal filmmaking we have come to expect from Scorsese. A triumphant piece of filmmaking, The Aviator is presented with gusto, from its gloriously whirling cameras to its freeze-frames and its jump cuts.Nearly every frame of this 166-minute-picture is vivid and exuberating.
* It has the juicy trashiness that comes with rich biographical material, unlike Raging Bull and GoodFellas.
* It is a classically structured rise and fall and rise tale of Howard Hughes as an American icon. As accomplished as GoodFellas was, it had no arc and no climax.
* Its color palette is bright and its hero, Hughes, is accessible and likable even when he descends into madness. In contrast, Raging Bull was starkly filmed in black-and-white and its anti-hero, Jake La Motta, was an icon of brutishness, placed in a harsh tragedy.
* It is not at heart, despite elements of alienation, paranoia, and madness, a controversial film. As screen hero, Hughes is not nearly as edgy, deviant, or problematic as Travis Bickle or La Motta.
* It is, by Scorsese’s standards, pretty mainstream. His most commercial films have been generic and more conventional, as with Alice Doesn’t Live Here Anymore, his only film with a female protagonist and female point of view, or The Color of Money (1986), a finely crafted sequel to The Hustler, with a star performance from Paul Newman. Scorsese also scored popular success with Cape Fear (1991), a graphically violent, blood chilling genre item, a remake of the 1962 noir thriller.
What Martin Scorsese needs now is acceptance by the Academy — and the American public at large.
Men det gør ikke filmhåndværket mindre middelmådigt.
#9649 MMB 14 år siden
Okay. Så du har i alt 3 udsagn fra en kilde, du ikke har skrevet navn på... Under alle omstændigheder er det jo blot spekulationer, som de (eller den?) anmeldere kommer med. Du tror ikke, det er muligt, at han bare godt kunne lide manuskriptet? En hel anden ting er, at det er sjovt, hvordan Oscar nærmest er blevet et skældsord herinde. Er det ikke bare muligt, at han fandt et godt manuskript, han kunne lide, som han så lavede til en film, som akademiet godt kunne lide?
Men vil du virkelig påstå, at Scorsese laver film for prisernes skyld og ikke for hans egen?
Nu diskuterede vi ikke håndværkets kvalitet, men derimod hvorfor Scorsese lavede de film, han gjorde.
#9650 Bruce 14 år siden
Jo, det kan sagtens være Scorsese kunne lide manuskriptet. Det ændrer for mig stadigvæk ikke ved, at jeg synes det var middelmådig Scorsese easy listening fortælling, langt fra den kvalitet han har bevist han kan præstere. Hvis det var hans mål, jamen så nåede han det.
Og nej, Oscar er ikke for mig et skældsord, men det er et symbol på anerkendelse, hvis styrke man ikke skal underkende og da ikke, når man fem gange er forbigået og man som Scorsese godt kender til Hitchcocks skæbne.
Jeg tror ikke Scorsese havde lavet den version af Aviator, hvis han havde været helt uden Oscar spekulationer. Det håber jeg ihvertfald ikke. Jeg vil hellere have en Scorsese, som bevidst går efter den og gør hvad der skal til, end en Scorsese, som har mistet taget. Sidstnævnte er jeg desværre stadig i tvivl om.