Tjaa... lidt a-typisk teenslasher, men dog hverken specielt overraskende eller original. Musikvalget (country tror jeg) var nok det mest unikke ved denne.
Det må du gerne uddybe. Billige point overfor hvem? Og hvorfor er det billige point? På grund af de film jeg valgte til mit eksempel eller? Det var nu bare ment som en lille kuriøs kommentar, der forklarede at jeg kan acceptere at folk ind i mellem har forskellig smag. Mere skal der ikke rigtigt lægges i det.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Jeg har længe været meget glad ved "The Dark Crystal", som jeg finder såvel smuk, som storladen og tidsløs. "Labyrinth" er ligeledes en fornøjelse at se, der er dog flere problemer med denne film for mig. For det første er der en større grad af cheesyness (eksempelvis i teenage forældre forholdet), hvilket jeg fint kunne leve med, men særligt er Bowies sange, og det faktum at de bliver sunget som del af filmen til tider, er en skam. Det er ikke noget der ødelægger filmen, men det fastlåser den tydeligt i en tid.
Der var igen ikke noget at komme efter i karakterdesignet, som er fantasifuldt, og den allerstørste force ved filmen. Kulisserne er derudover også brilliante, og Jennifer Connelly gør i hovedrollen også et fint arbejde. Hvad jeg også blev overrasket over var, at jeg flere gange sad og tænkte Python ved nogle af de mere humoristiske scener. Det var dog ikke det der overraskede mig, men det faktum at det rent faktisk ER en "Python", nemlig Terry Jones, der har skrevet manuskriptet.
Med et større fokus på eventyret, og en mere nedspillet Bowie kunne denne film have været perfekt. Jeg siger ikke at alle sange skulle have været fjernet, men særligt de mere lette numre bliver for cheesy til undertegnede, og kunne nemt have været undværet. Flere steder kunne det også have været en fordel at holde igen med Bowies vokal på baggrundsmusikken, og have holdt det mere instrumentalt. Selve Bowies spil er fint, han er en god karakter, påtrods af at han ikke er den dygtigste skuespiller. Som den er nu, er det en rigtig god film, men med nogle gener der trækker ned. Derfor kan jeg ikke bevæge mig højere end 4/6
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Til alle der var til Z-dag, så vil jeg lige høre om I har set denne zombie-film? Den kan købes her til en billig penge.
Jeg har ikke selv set den, men jeg faldt over [url= [/url]for et stykke tid siden, og den ligner virkelig at den er så dårlig, at den god underholdning. :D Jeg tænkte, at det kunne være et indslag til jeres næste Z-dag. ;)
Faktisk havde jeg helt glemt alt om dette, indtil du skrev det nu, men den er go' nok, kan jeg se. Stenet ... Kommenterede gi-jones eller jeg på det i lørdags? Nå, jeg regner da med, at det bliver rettet. Jeg gør, Jonas!! :)
Ahh, jeg kan sgu ikke lige huske hvem det var der lagde mærke til det, men det blev omtalt (og grint lidt af) under end credits. Der stod nemlig kun Jonas' navn, hvilket én eller anden altså fangede i farten. :)
BN (9716) skrev:
Yet another witch! *tænder faklen*
Nå, spøg til side! ;-) ... Dejligt at høre, at du kunne lide 'Twelve Monkeys". Og tak for interessant læsning i dine anmeldelser.
Jeg har virkelig forsøgt. Senest med Life of Brian for et par uger siden. Men hver gang jeg giver enten filmene eller Youtube-sketchene en chance, så finder jeg bare humoren for, tjaa primitiv eller for overgearet/gakket, i mangel af bedre ord. Har svært ved, at forklare det. Men det er samme fornemmelse jeg får hvis jeg ser Dirch Passer, Amin Jensen eller Linje 3 shows. Klaveret spiller bare ikke rigtigt længere. Men jeg ved så også, at jeg personligt har opbygget et andet forhold til stand-up end hvad jeg havde tidligere. Før i tiden kunne jeg godt finde på, at købe stand-up DVD'er eller tage til live-shows, men det gider jeg ikke rigtigt mere. Har en del stående på DVD fra tidligere, men der er ingen af dem der rigtigt siger mig noget længere.
Men når det så er sagt, så er Terry Gilliam efter min mening en ganske stor filmskaber og jeg kan lide stort set alle film han har instrueret. :)
Og velbekomme. :)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Jeg har virkelig forsøgt. Senest med Life of Brian for et par uger siden. Men hver gang jeg giver enten filmene eller Youtube-sketchene en chance, så finder jeg bare humoren for, tjaa primitiv eller for overgearet/gakket, i mangel af bedre ord. Har svært ved, at forklare det. Men det er samme fornemmelse jeg får hvis jeg ser Dirch Passer, Amin Jensen eller Linje 3 shows. Klaveret spiller bare ikke rigtigt længere. Men jeg ved så også, at jeg personligt har opbygget et andet forhold til stand-up end hvad jeg havde tidligere. Før i tiden kunne jeg godt finde på, at købe stand-up DVD'er eller tage til live-shows, men det gider jeg ikke rigtigt mere. Har en del stående på DVD fra tidligere, men der er ingen af dem der rigtigt siger mig noget længere.
Tjah, men det er jo bare sådan du er "indrettet". Det med hvad man kan grine af, kan man jo ikke som sådan styre eller diktere sig selv - næh, det kommer naturligt indefra. (På samme måde med hvilken musik der lyder godt i éns ører, eller hvilke film der fænger.)
Når det gælder Dirch Passer og Chaplin, kan jeg godt se, HVAD det er der skal være morsomt, og også at de har en god timing og fysik til det, de gjorde. Men det er meget, meget lidt af deres komik, jeg skraldgriner af. Så jeg samler kun på humor, som jeg har testet på mig selv, om jeg så må sige. :-)
Day of the Triffids, 1981 Ærkebritisk sci-fi serie, der er delvis vellykket.
I 6 afsnit følger vi vores helt, Bill Mason, der starter som blind. Hurtigt bliver det fortalt, at han har arbejdet på en triffid-farm. Triffiderne er en speciel type planter, der kan gå, muligvis er ret intelligente og er potentielt farlige. Men de har ikke været et problem indtil nu: en komet kommer tæt på jorden og skaber et fantastisk lysshow. Det for langt de fleste folk til at gå udenfor, men det resulterer i, at de bliver blinde. Bill Mason så ikke kometen, for han var på hospitalet, blændet af en triffid. Han kommer ud til en verden, der allerede er i forfald, men finder andre med synet intakt.
Det bliver aldrig til en historie om, at de seende udnytter de blinde. Tilgengæld ved jeg ikke helt, hvad der gør den spændende. Den er optaget som en britisk sæbeopera, skuespillet er ikke supergodt, og den stritter lidt mange retninger. Men når den holder sig til hovedhistorien er den ret god. Det er bare ikke godt udført, og det er ærgeligt.
George A. Romeros "Dawn of the Dead" (Theatrical Cut):
Nu er jeg pludselig blevet meget træt, så denne anmeldelse bliver ikke så omfattende. Jeg var lidt i tvivl om hvilken udgave af filmen jeg skulle se, men eftersom det er nogen tid siden jeg første gang så filmen, endte jeg med at holde mig til Theatrical, som jeg kunne læse mig til også er Romeros favoritversion. Det er muligt jeg får set de andre senere hen. Nu må vi se.
Men nu ikke mere udenomssnak. Denne film er super fed. Jeg sad undervejs og ærgrede mig lidt over at jeg ikke har den på min top 60, for den er fuldt ud på højde med originalen. Det er dog af helt andre årsager. Originalen var atmosfærisk og klaustrofobisk. Denne er langt mere over-the-top, men fungerer samtidig helt fantastisk pga. en tålmodig karakteropbygning, og en spændende lokation der er fyldt med den symbolik der er så vigtig for Romero.
"Dawn of the Dead" er et mesterværk, og vel særligt indenfor genren (siger jeg uden større kendskab til den). Derudover er den voldsomt underholdende, og tager, som nævnt, sig god tid til at skabe nogle fine karakterer, og massevis af både blodige og sågar følsomme øjeblikke. Balancen imellem underholdning, gore og en hvis dybde er fornem, og kan i sidste ende ikke give særlig meget andet end topkarakter.
6/6
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#9711 Hr. Nielsen 14 år siden
Ja ved sgu da godt hvad Kruse/du mente. Fandt bare det lugtede af billige point såmænd!
#9712 loki 14 år siden
Tjaa... lidt a-typisk teenslasher, men dog hverken specielt overraskende eller original. Musikvalget (country tror jeg) var nok det mest unikke ved denne.
#9713 Kruse 14 år siden
Det må du gerne uddybe. Billige point overfor hvem? Og hvorfor er det billige point? På grund af de film jeg valgte til mit eksempel eller? Det var nu bare ment som en lille kuriøs kommentar, der forklarede at jeg kan acceptere at folk ind i mellem har forskellig smag. Mere skal der ikke rigtigt lægges i det.
#9714 Collateral 14 år siden
Jeg har længe været meget glad ved "The Dark Crystal", som jeg finder såvel smuk, som storladen og tidsløs. "Labyrinth" er ligeledes en fornøjelse at se, der er dog flere problemer med denne film for mig. For det første er der en større grad af cheesyness (eksempelvis i teenage forældre forholdet), hvilket jeg fint kunne leve med, men særligt er Bowies sange, og det faktum at de bliver sunget som del af filmen til tider, er en skam. Det er ikke noget der ødelægger filmen, men det fastlåser den tydeligt i en tid.
Der var igen ikke noget at komme efter i karakterdesignet, som er fantasifuldt, og den allerstørste force ved filmen. Kulisserne er derudover også brilliante, og Jennifer Connelly gør i hovedrollen også et fint arbejde. Hvad jeg også blev overrasket over var, at jeg flere gange sad og tænkte Python ved nogle af de mere humoristiske scener. Det var dog ikke det der overraskede mig, men det faktum at det rent faktisk ER en "Python", nemlig Terry Jones, der har skrevet manuskriptet.
Med et større fokus på eventyret, og en mere nedspillet Bowie kunne denne film have været perfekt. Jeg siger ikke at alle sange skulle have været fjernet, men særligt de mere lette numre bliver for cheesy til undertegnede, og kunne nemt have været undværet. Flere steder kunne det også have været en fordel at holde igen med Bowies vokal på baggrundsmusikken, og have holdt det mere instrumentalt. Selve Bowies spil er fint, han er en god karakter, påtrods af at han ikke er den dygtigste skuespiller. Som den er nu, er det en rigtig god film, men med nogle gener der trækker ned. Derfor kan jeg ikke bevæge mig højere end 4/6
#9715 Herrguth 14 år siden
Jeg har ikke selv set den, men jeg faldt over [url= [/url]for et stykke tid siden, og den ligner virkelig at den er så dårlig, at den god underholdning. :D
Jeg tænkte, at det kunne være et indslag til jeres næste Z-dag. ;)
#9716 BN 14 år siden
Yet another witch! *tænder faklen*
Nå, spøg til side! ;-) ... Dejligt at høre, at du kunne lide 'Twelve Monkeys". Og tak for interessant læsning i dine anmeldelser.
#9717 Bony 14 år siden
Ahh, jeg kan sgu ikke lige huske hvem det var der lagde mærke til det, men det blev omtalt (og grint lidt af) under end credits. Der stod nemlig kun Jonas' navn, hvilket én eller anden altså fangede i farten. :)
Jeg har virkelig forsøgt. Senest med Life of Brian for et par uger siden. Men hver gang jeg giver enten filmene eller Youtube-sketchene en chance, så finder jeg bare humoren for, tjaa primitiv eller for overgearet/gakket, i mangel af bedre ord. Har svært ved, at forklare det. Men det er samme fornemmelse jeg får hvis jeg ser Dirch Passer, Amin Jensen eller Linje 3 shows. Klaveret spiller bare ikke rigtigt længere. Men jeg ved så også, at jeg personligt har opbygget et andet forhold til stand-up end hvad jeg havde tidligere. Før i tiden kunne jeg godt finde på, at købe stand-up DVD'er eller tage til live-shows, men det gider jeg ikke rigtigt mere. Har en del stående på DVD fra tidligere, men der er ingen af dem der rigtigt siger mig noget længere.
Men når det så er sagt, så er Terry Gilliam efter min mening en ganske stor filmskaber og jeg kan lide stort set alle film han har instrueret. :)
Og velbekomme. :)
#9718 BN 14 år siden
Tjah, men det er jo bare sådan du er "indrettet". Det med hvad man kan grine af, kan man jo ikke som sådan styre eller diktere sig selv - næh, det kommer naturligt indefra. (På samme måde med hvilken musik der lyder godt i éns ører, eller hvilke film der fænger.)
Når det gælder Dirch Passer og Chaplin, kan jeg godt se, HVAD det er der skal være morsomt, og også at de har en god timing og fysik til det, de gjorde. Men det er meget, meget lidt af deres komik, jeg skraldgriner af. Så jeg samler kun på humor, som jeg har testet på mig selv, om jeg så må sige. :-)
#9719 Skeloboy 14 år siden
Ærkebritisk sci-fi serie, der er delvis vellykket.
I 6 afsnit følger vi vores helt, Bill Mason, der starter som blind. Hurtigt bliver det fortalt, at han har arbejdet på en triffid-farm. Triffiderne er en speciel type planter, der kan gå, muligvis er ret intelligente og er potentielt farlige. Men de har ikke været et problem indtil nu: en komet kommer tæt på jorden og skaber et fantastisk lysshow. Det for langt de fleste folk til at gå udenfor, men det resulterer i, at de bliver blinde. Bill Mason så ikke kometen, for han var på hospitalet, blændet af en triffid. Han kommer ud til en verden, der allerede er i forfald, men finder andre med synet intakt.
Det bliver aldrig til en historie om, at de seende udnytter de blinde. Tilgengæld ved jeg ikke helt, hvad der gør den spændende. Den er optaget som en britisk sæbeopera, skuespillet er ikke supergodt, og den stritter lidt mange retninger. Men når den holder sig til hovedhistorien er den ret god. Det er bare ikke godt udført, og det er ærgeligt.
5/10
#9720 Collateral 14 år siden
Nu er jeg pludselig blevet meget træt, så denne anmeldelse bliver ikke så omfattende. Jeg var lidt i tvivl om hvilken udgave af filmen jeg skulle se, men eftersom det er nogen tid siden jeg første gang så filmen, endte jeg med at holde mig til Theatrical, som jeg kunne læse mig til også er Romeros favoritversion. Det er muligt jeg får set de andre senere hen. Nu må vi se.
Men nu ikke mere udenomssnak. Denne film er super fed. Jeg sad undervejs og ærgrede mig lidt over at jeg ikke har den på min top 60, for den er fuldt ud på højde med originalen. Det er dog af helt andre årsager. Originalen var atmosfærisk og klaustrofobisk. Denne er langt mere over-the-top, men fungerer samtidig helt fantastisk pga. en tålmodig karakteropbygning, og en spændende lokation der er fyldt med den symbolik der er så vigtig for Romero.
"Dawn of the Dead" er et mesterværk, og vel særligt indenfor genren (siger jeg uden større kendskab til den). Derudover er den voldsomt underholdende, og tager, som nævnt, sig god tid til at skabe nogle fine karakterer, og massevis af både blodige og sågar følsomme øjeblikke. Balancen imellem underholdning, gore og en hvis dybde er fornem, og kan i sidste ende ikke give særlig meget andet end topkarakter.
6/6