#9757 Nu skal man huske på lidt andre parametre også. Tiden John Waynes westerns blev lavet i og den opfattelse som var den udprægede. 90-95% af alle westerns fra 1920 og vel op til midt 60'erne, havde en tilgang, som i dag med god grund kan anses og anklages for værende racistisk. Hvis det er hvad man lærer i skolerne, så er der en stor sandsynlighed for at man bliver ligeledes farvet senere hen, med mindre man bliver "ufarvet". Men det er nemt at dømme på bagkant. Man er nødt til at have det fulde billede med af tiden og informationsniveauet i øvrigt omkring USA's indfødte.
Marlon Brandon begyndte at interessere sig for indfødtes rettigheder efter Mutiny on the Bounty og indianerne i starten af 70'erne, men havde også tidligere portrætteret andre af anden etnisk herkomst i mindre flatterende lys, bl.a. Zapata i Viva Zapata, med skosværte og som analfabet, hvilket han slet ikke var.
Waynes portrættering af indianere er heller ikke en lige ubrudt linie i hans film. Der er adskillige af hans film, hvori indianere portrætteres mere realistisk og to dimensionelt, ikke mindst de film, som hans eget produktionsselskab Batjac stod for. Det er jo ikke "hans" portrættering af indianere i film som f.eks. er instrueret af Michael Curtiz.
Sorry, hvis jeg ikke fik udtrykt mig klart nok. Men det var ikke lige i den her ombæring så meget skildringen af indianere i John Waynes film jeg sigtede til, men derimod i højere grad mandens personlige holdning til amerikanernes behandling af indianerne. Han mente ikke, at den rent historiske, tilbageskuende anklage om folkemord var berettiget.
Ét er at enkelte indianere måske er skildret to-dimensionelt i nogle af de film, han valgte at spille med i. Noget ganske andet er hans holdning til indianerproblemet.
Wayne udtalte på et tidspunkt: "I don't feel we did wrong in taking this great country away from them, if that's what you're asking. Our so-called stealing of this country from them was just a matter of survival. There were great numbers of people who needed new land, and the Indians were selfishly trying to keep it for themselves."
Marlon Brando har bl.a. sagt følgende om John Wayne: "I always enjoyed watching John Wayne but it never occurred to me until I spoke with Indians how corrosive and damaging and destructive his movies were - most Hollywood movies were."
Og: "All the crimes committed against Indians are not considered crimes by John Wayne."
Du nævner, at Marlon Brando har fremstillet Zapata på en usympatisk måde på film, men der er nu engang forskel på at fremstille enkeltpersoner - hvide, røde, brune gule eller sorte - som usympatiske, og på med sine udtalelser (og sine film) at fremstille et helt folk, såsom indianerne, som primitive, vilde mennesker, der står i vejen for civilisationen, og hvis udryddelse bare er et plus for menneskeheden, eller folk fra de østlige amerikanske stater og Europa. John Wayne sagde, at det var et spørgsmål om overlevelse for amerikanerne. Aha, og den overlevelse krævede åbenbart død, fordrivelse, udhungring og diskrimination af indianerne!
Jeg tror ikke, at Wayne som sådan havde noget imod indianerne. Nej, han mente bare ikke, at de var et folk, der havde lidt uretfærdigt under erobringen af Vesten (og af Amerika generelt). Og den holdning kan man måske nok sætte spørgsmålstegn ved.
Så du har tidligere set film, uden forstærkeren tændt?
Du er da også så vittig.. Vanvittig! HAHAHAHA!
Shiiiit, sorry.. Har været på marked hele dagen - jeg HADER den slags, så er helt udkørt af at vade rundt og se på nogle tosser prøve at overbevise andre tosser om at købe nogle tossede ting.. ! :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Dead forsætter de lovende takter fra første afsnit, som satte præmissen og stemningen, og går her i anden del noget mere i dybden med personernes indbyrdes forhold og en række nye karakterer bliver føjet til galleriet. Ligesom de bedste zombiefilm ser vi her hvordan de hver især reagerer på dommedagsscenariet omkring dem og hvordan dette kan skabe splittelser i gruppen. Den behandler også emnet ganske modent, det vælter f.eks. ikke med platte splatter jokes eller groteske mængder af blod og indvolde, på nær en meget mindeværdig scene som episoden da også har sit navn efter.
Serien er selvfølgelig mest berømt på grund af de levende døde, men jeg vil sige at serien har mere troværdigt/spændende drama, end hvad man ser fra de fleste decidere dramaserier, og kan derfor ses af flere end bare zombiefans. Men som kæmpe fan af zombiegenren selv, er jeg dog glad for at vi har fået se god en serie i zombiegenren, der dog også har masser af lovende potentiale, udover den anderledes setting for en serie.
Jeg ligger stadig på en solid 5'er efter to afsnit.
- referencer til 1984, V for Vendetta o.l. (er dog ikke filmens fokus) - udemærkede kulisser / miljø som forstærker illusionen om at det er en anden tidsepoke - Sjovt at se både Nikita's Maggie Q og True Blood's Stephen Moyer i samme film - vampyrerne er i design mere monstre end traditionelle vampyrer - sort / hvid fjendebillede (mere eller mindre) - tortur får lige en kort validering - cheesy dialog til tider - temmelig warped religiøs vinkel - traditionelle slowmotion actionmomenter sammensat med actionscener i alt for høj tempo - fjollet plot - fjollet bad guy
Det er ikke en decideret b-film, men det smager immervæk derhen af. Kan måske ses på en søvnig søndag.
En ikke videre intellektuel oplevelse, der dog til tider var morsom, og ikke var lang at sidde igennem. Ikke desto mindre var jeg efterladt med en lidt tom fornemmelse, og ligeledes en fornemmelse af at have set filmen - eller noget lig - før.
3/6
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Zodiac (Director's Cut) Jeg er stor fan af David Fincher, og han er muligvis min anden yndlingsinstruktør (hvem der er nummer et forbliver en hemmelighed). Jeg elskede på forhånd Fight Club, The Social Network, The Curious Case of Benjamin Button og til dels også Se7en, og det var derfor med store forventninger, jeg satte Zodiac på, som af flere herinde er blevet udråbt som hans bedste film. Med andre ord havde jeg store forventninger, og selvom det ikke viste sig at være Finchers bedste film til dato, så er det solidt håndværk.
Selve historien er sådan set ikke vildt unik, men jeg er nu stor fan af en god gammeldaws detektivfilm, og med Finchers evner som instruktør, så var jeg da også godt underholdt fra start til slut. Filmens første time er hæsblæsende og formår at fange seerens opmærksomhed på smukkeste vis. Filmens afslutning er også nervepirrende og især
kælderscenen med den sindssygt spooky mand, får en til at lave en lille en i buksen.
Det er simpel suspens, og selvom det er set lignende mange gange før, så formår Fincher alligevel at gøre det spændende endnu engang. Min eneste kritik af filmen må være, at filmens midte desværre ikke helt er på niveau med starten og slutningen. Spændingen flader desværre ud, og det er ærgerligt, når nu resten af filmen er så fantastisk. Og så ikke et ord om skuespillet, der er upåklageligt. :) 8/10 (måske 9/10. Jeg kan ikke rigtig bestemme mig)
Sorry, hvis jeg ikke fik udtrykt mig klart nok. Men det var ikke lige i den her ombæring så meget skildringen af indianere i John Waynes film jeg sigtede til, men derimod i højere grad mandens personlige holdning til amerikanernes behandling af indianerne. Han mente ikke, at den rent historiske, tilbageskuende anklage om folkemord var berettiget.
Og det var han ikke ene om. Det var faktisk den dominerende tankegang hos de fleste amerikanere i en lang årrække og Wayne, i sin egenskab af filmikon, er blot et nemt symbol at trække frem og påpege problematikken hos. Og nej, jeg forsvarer ham ikke, ligesom jeg heller ikke forsvarer de racistiske tilbøjeligheder i Onkel Toms hytte eller Huckleberry Finn.
Men én ting er bagklogskabens ulideligt klare lys, en anden er at sætte sig til doms overfor holdninger i en anden tid, hvor en propagandistisk "oplysthed" gennem hele uddannelsessystemet herskede og gøre dette entydigt i skæret af dette klare lys.
Wayne er således på ingen måde værre eller bedre end instruktører som John Ford, William Wyler og Michael Curtiz, som brugte Wayne som frontperson. Han er blot den nemmeste syndebuk, fordi han var i søgelyset og netop fordi han altid var utvetydig og klar i mælet om sine holdninger. Holdninger som var delt af den menige amerikaner, fordi USA nødvendigvis måtte retfærdiggøre "overtagelsen" af landet og langt oppe i det 20.århundrede STADIG ikke kunne tåle at lade sandheden komme for øre og derfor ikke inddrag læring om de faktuelle begivenheder i uddannelsessystemet.
Det var først i 70'erne, at USA's moralske skrupler kom på dagsordenen og der blev gjort klar til at blive gjort op med fortiden.
John Wayne sagde, at det var et spørgsmål om overlevelse for amerikanerne. Aha, og den overlevelse krævede åbenbart død, fordrivelse, udhungring og diskrimination af indianerne!
Ja, John Wayne og størstedelen af USA var af den mening, at mange nybyggere kom til et stort land de gerne ville kolonisere. Der har også været en tid før indianer krigene, hvor der blev handlet mellem "de hvide" og indianerne og der har også været "massakrer den anden vej", når nybyggere havde slået sig ned. Igen, ingen forsvar, blot en konstatering af, at to fuldkommen modsatte civilisationer stødte sammen og det ser man gang på gang i historien, fører til krig. Situationen i øjeblikket blev set sort/hvidt af de involverede, og noget andet end den mangfoldighed af anskuelser, vi i dag formår at bedømme på i historisk regi.
Vi er blevet så kloge i dag, at vi kan vurdere og bedømme med alle kort lagt på bordet og med oplyste sind, men det er ikke en option, som har været alle til del igennem mange mange år.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Ja, amerikanernes hvidvaskning af deres nations historie ifm. "indianerproblemet" og deres langsomhed m.h.t. at erkende dette mørke kapitel, tjener dem ikke til ære. At de sorte desuden stadig i 1960'erne, ja, 100 år (!) efter slaveriets afskaffelse, måtte kæmpe for deres rettigheder og imod diskriminerende forhold á la dem jøderne blev udsat for i 1930'ernes Nazi-Tyskland, er næsten ufatteligt.
Men amerikanerne har aldrig været én stor, enig masse, så der har heldigvis altid været folk "over there", der forsvarede og kæmpede for menneskerettigheder, samt ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed. Også indenfor filmbranchen. Og dét er da en opmuntrende tanke.
#9761 Sweetiebellefan 14 år siden
To galninge kidnapper en pige, og filmen foregår i et snedækket North Dakota.
Der er nok spænding, sjove scener og grove scener til alle.
Men spørg mine naboer, de ved mere om Coen brødrene end mig.
8/10
#9762 BN 14 år siden
Sorry, hvis jeg ikke fik udtrykt mig klart nok. Men det var ikke lige i den her ombæring så meget skildringen af indianere i John Waynes film jeg sigtede til, men derimod i højere grad mandens personlige holdning til amerikanernes behandling af indianerne. Han mente ikke, at den rent historiske, tilbageskuende anklage om folkemord var berettiget.
Ét er at enkelte indianere måske er skildret to-dimensionelt i nogle af de film, han valgte at spille med i. Noget ganske andet er hans holdning til indianerproblemet.
Wayne udtalte på et tidspunkt: "I don't feel we did wrong in taking this great country away from them, if that's what you're asking. Our so-called stealing of this country from them was just a matter of survival. There were great numbers of people who needed new land, and the Indians were selfishly trying to keep it for themselves."
Marlon Brando har bl.a. sagt følgende om John Wayne: "I always enjoyed watching John Wayne but it never occurred to me until I spoke with Indians how corrosive and damaging and destructive his movies were - most Hollywood movies were."
Og: "All the crimes committed against Indians are not considered crimes by John Wayne."
Du nævner, at Marlon Brando har fremstillet Zapata på en usympatisk måde på film, men der er nu engang forskel på at fremstille enkeltpersoner - hvide, røde, brune gule eller sorte - som usympatiske, og på med sine udtalelser (og sine film) at fremstille et helt folk, såsom indianerne, som primitive, vilde mennesker, der står i vejen for civilisationen, og hvis udryddelse bare er et plus for menneskeheden, eller folk fra de østlige amerikanske stater og Europa. John Wayne sagde, at det var et spørgsmål om overlevelse for amerikanerne. Aha, og den overlevelse krævede åbenbart død, fordrivelse, udhungring og diskrimination af indianerne!
Jeg tror ikke, at Wayne som sådan havde noget imod indianerne. Nej, han mente bare ikke, at de var et folk, der havde lidt uretfærdigt under erobringen af Vesten (og af Amerika generelt). Og den holdning kan man måske nok sætte spørgsmålstegn ved.
#9763 HonoDelLoce 14 år siden
Du er da også så vittig.. Vanvittig! HAHAHAHA!
Shiiiit, sorry.. Har været på marked hele dagen - jeg HADER den slags, så er helt udkørt af at vade rundt og se på nogle tosser prøve at overbevise andre tosser om at købe nogle tossede ting.. ! :)
#9764 Bobby Singer 14 år siden
Dead forsætter de lovende takter fra første afsnit, som satte præmissen og stemningen, og går her i anden del noget mere i dybden med personernes indbyrdes forhold og en række nye karakterer bliver føjet til galleriet. Ligesom de bedste zombiefilm ser vi her hvordan de hver især reagerer på dommedagsscenariet omkring dem og hvordan dette kan skabe splittelser i gruppen. Den behandler også emnet ganske modent, det vælter f.eks. ikke med platte splatter jokes eller groteske mængder af blod og indvolde, på nær en meget mindeværdig scene som episoden da også har sit navn efter.
Serien er selvfølgelig mest berømt på grund af de levende døde, men jeg vil sige at serien har mere troværdigt/spændende drama, end hvad man ser fra de fleste decidere dramaserier, og kan derfor ses af flere end bare zombiefans. Men som kæmpe fan af zombiegenren selv, er jeg dog glad for at vi har fået se god en serie i zombiegenren, der dog også har masser af lovende potentiale, udover den anderledes setting for en serie.
Jeg ligger stadig på en solid 5'er efter to afsnit.
#9765 loki 14 år siden
http://www.imdb.com/title/tt0822847/
Stikord:
- referencer til 1984, V for Vendetta o.l. (er dog ikke filmens fokus)
- udemærkede kulisser / miljø som forstærker illusionen om at det er en anden tidsepoke
- Sjovt at se både Nikita's Maggie Q og True Blood's Stephen Moyer i samme film
- vampyrerne er i design mere monstre end traditionelle vampyrer
- sort / hvid fjendebillede (mere eller mindre)
- tortur får lige en kort validering
- cheesy dialog til tider
- temmelig warped religiøs vinkel
- traditionelle slowmotion actionmomenter sammensat med actionscener i alt for høj tempo
- fjollet plot
- fjollet bad guy
Det er ikke en decideret b-film, men det smager immervæk derhen af. Kan måske ses på en søvnig søndag.
3/10
#9766 Collateral 14 år siden
En ikke videre intellektuel oplevelse, der dog til tider var morsom, og ikke var lang at sidde igennem. Ikke desto mindre var jeg efterladt med en lidt tom fornemmelse, og ligeledes en fornemmelse af at have set filmen - eller noget lig - før.
3/6
#9767 MMB 14 år siden
Jeg er stor fan af David Fincher, og han er muligvis min anden yndlingsinstruktør (hvem der er nummer et forbliver en hemmelighed). Jeg elskede på forhånd Fight Club, The Social Network, The Curious Case of Benjamin Button og til dels også Se7en, og det var derfor med store forventninger, jeg satte Zodiac på, som af flere herinde er blevet udråbt som hans bedste film. Med andre ord havde jeg store forventninger, og selvom det ikke viste sig at være Finchers bedste film til dato, så er det solidt håndværk.
Selve historien er sådan set ikke vildt unik, men jeg er nu stor fan af en god gammeldaws detektivfilm, og med Finchers evner som instruktør, så var jeg da også godt underholdt fra start til slut. Filmens første time er hæsblæsende og formår at fange seerens opmærksomhed på smukkeste vis. Filmens afslutning er også nervepirrende og især
8/10 (måske 9/10. Jeg kan ikke rigtig bestemme mig)
#9768 Bruce 14 år siden
Og det var han ikke ene om. Det var faktisk den dominerende tankegang hos de fleste amerikanere i en lang årrække og Wayne, i sin egenskab af filmikon, er blot et nemt symbol at trække frem og påpege problematikken hos. Og nej, jeg forsvarer ham ikke, ligesom jeg heller ikke forsvarer de racistiske tilbøjeligheder i Onkel Toms hytte eller Huckleberry Finn.
Men én ting er bagklogskabens ulideligt klare lys, en anden er at sætte sig til doms overfor holdninger i en anden tid, hvor en propagandistisk "oplysthed" gennem hele uddannelsessystemet herskede og gøre dette entydigt i skæret af dette klare lys.
Wayne er således på ingen måde værre eller bedre end instruktører som John Ford, William Wyler og Michael Curtiz, som brugte Wayne som frontperson. Han er blot den nemmeste syndebuk, fordi han var i søgelyset og netop fordi han altid var utvetydig og klar i mælet om sine holdninger. Holdninger som var delt af den menige amerikaner, fordi USA nødvendigvis måtte retfærdiggøre "overtagelsen" af landet og langt oppe i det 20.århundrede STADIG ikke kunne tåle at lade sandheden komme for øre og derfor ikke inddrag læring om de faktuelle begivenheder i uddannelsessystemet.
Det var først i 70'erne, at USA's moralske skrupler kom på dagsordenen og der blev gjort klar til at blive gjort op med fortiden.
Ja, John Wayne og størstedelen af USA var af den mening, at mange nybyggere kom til et stort land de gerne ville kolonisere. Der har også været en tid før indianer krigene, hvor der blev handlet mellem "de hvide" og indianerne og der har også været "massakrer den anden vej", når nybyggere havde slået sig ned. Igen, ingen forsvar, blot en konstatering af, at to fuldkommen modsatte civilisationer stødte sammen og det ser man gang på gang i historien, fører til krig. Situationen i øjeblikket blev set sort/hvidt af de involverede, og noget andet end den mangfoldighed af anskuelser, vi i dag formår at bedømme på i historisk regi.
Vi er blevet så kloge i dag, at vi kan vurdere og bedømme med alle kort lagt på bordet og med oplyste sind, men det er ikke en option, som har været alle til del igennem mange mange år.
#9769 BN 14 år siden
Ja, amerikanernes hvidvaskning af deres nations historie ifm. "indianerproblemet" og deres langsomhed m.h.t. at erkende dette mørke kapitel, tjener dem ikke til ære. At de sorte desuden stadig i 1960'erne, ja, 100 år (!) efter slaveriets afskaffelse, måtte kæmpe for deres rettigheder og imod diskriminerende forhold á la dem jøderne blev udsat for i 1930'ernes Nazi-Tyskland, er næsten ufatteligt.
Men amerikanerne har aldrig været én stor, enig masse, så der har heldigvis altid været folk "over there", der forsvarede og kæmpede for menneskerettigheder, samt ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed. Også indenfor filmbranchen. Og dét er da en opmuntrende tanke.
#9770 MBAD 14 år siden
Noget af det mest oprigtigt længselsfulde, jeg nogensinde har set. Hver karakter blottes i sin svaghed på fuldstændig uforglemmelig vis.