Vi genså lige denne forrygende film her i eftermiddags og den er sgu go'..! :)
Bestemt en af mine guilty pleasures. Donald Sutherland, Robert DeNiro, Kurt Russel, ja selv William Baldwin gør det godt. Hans Zimmer har gang i dirigent stokken og flammerne slikker hen over skærmen. Yeah! :)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
#972 Det er Shirley Walker, der har gang i dirigentstokken til Zimmers "Backdraft"-musik ;)
Det var faktisk det score, som fik mig hooked på filmmusik. Det var første gang, hvor jeg gik ud af biografen og tænkte: Det der filmmusik er nu ikke helt dumt... nah, det er en tåbelig hobby, det bliver aldrig mig :P
The Outsider Endnu en film fra Bela Tarr. På sin vis minder den utrolig meget om Family Nest(se #951): Håndholdt kamera, der kommer tæt på, amatørskuespillere, kras realisme, lange scener. Fattigdommen og modløsheden er også her til stede. Men stadig formår Tarrs instruktion at bringe os ind i hverdagen hos skæbner, der ikke synes at have nogen vej ud af deres liv. Det er ikke helt forfærdeligt, men det er et hårdt liv, hvor alkohol er den eneste glæde.
Andras driver rundt, drikker, arbejder på fabrik og er ikke rigtig forelsket i hans kone. Det er socialrealisme på højt plan.
The Prefab People Den sidste film i Bela Tarrs trilogi om almindelige ungarske familier. Et ungt ægtepar kæmåer med deres problemer. Manden vil gerne væk fra hans monotone job,mens konen har brug for ham derhjemme, hvor hun passer deres barn.
Temaerne og omgivelserne er de samme, men denne film er anelse mere barsk. Hvor Family Nest og The Outsider var sparsomme på følelser, så kan Prefab People ses som et link mellem disse og den utroligt følelseladede Damnation fra 1988. Den bliver dog skæmmet af en utrolig lang sekvens, der føles ligegyldig.
4/6
In Conclusion:De tre tidlige Bela Tarr-film står ikke helt mål med Damnation og Werckmeister Harmonies. Men de præsenterer os for et helt realistisk billede af arbejderklassen i Ungarn. Bela Tarr er en yderest kompetent instruktør, og jeg kan kun anbefale især Damnation. Næste projekt bliver den 7½ time lange Satantango, som det tog ham 4 år at optage, og med et gennemsnit på 145 sekunder/klip, og nogen helt op til 10 min...
#971 filmz-Bruce 15 år siden
#972 Bony 15 år siden
Vi genså lige denne forrygende film her i eftermiddags og den er sgu go'..! :)
Bestemt en af mine guilty pleasures. Donald Sutherland, Robert DeNiro, Kurt Russel, ja selv William Baldwin gør det godt. Hans Zimmer har gang i dirigent stokken og flammerne slikker hen over skærmen. Yeah! :)
#973 elwood 15 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#974 Bony 15 år siden
#975 filmz-jonasgr 15 år siden
En film der gjorde boksning på film attraktivt.
'Cause I'm evil"
#976 Michael Andersen 15 år siden
Det var faktisk det score, som fik mig hooked på filmmusik. Det var første gang, hvor jeg gik ud af biografen og tænkte: Det der filmmusik er nu ikke helt dumt... nah, det er en tåbelig hobby, det bliver aldrig mig :P
#977 Michael Andersen 15 år siden
#978 elwood 15 år siden
hehe herlig info, det siger bare hvor lidt jeg ved om filmmusik 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#979 Skeloboy 15 år siden
Endnu en film fra Bela Tarr. På sin vis minder den utrolig meget om Family Nest(se #951): Håndholdt kamera, der kommer tæt på, amatørskuespillere, kras realisme, lange scener. Fattigdommen og modløsheden er også her til stede. Men stadig formår Tarrs instruktion at bringe os ind i hverdagen hos skæbner, der ikke synes at have nogen vej ud af deres liv. Det er ikke helt forfærdeligt, men det er et hårdt liv, hvor alkohol er den eneste glæde.
Andras driver rundt, drikker, arbejder på fabrik og er ikke rigtig forelsket i hans kone. Det er socialrealisme på højt plan.
4/6
#980 Skeloboy 15 år siden
Den sidste film i Bela Tarrs trilogi om almindelige ungarske familier. Et ungt ægtepar kæmåer med deres problemer. Manden vil gerne væk fra hans monotone job,mens konen har brug for ham derhjemme, hvor hun passer deres barn.
Temaerne og omgivelserne er de samme, men denne film er anelse mere barsk. Hvor Family Nest og The Outsider var sparsomme på følelser, så kan Prefab People ses som et link mellem disse og den utroligt følelseladede Damnation fra 1988. Den bliver dog skæmmet af en utrolig lang sekvens, der føles ligegyldig.
4/6
In Conclusion:De tre tidlige Bela Tarr-film står ikke helt mål med Damnation og Werckmeister Harmonies. Men de præsenterer os for et helt realistisk billede af arbejderklassen i Ungarn. Bela Tarr er en yderest kompetent instruktør, og jeg kan kun anbefale især Damnation. Næste projekt bliver den 7½ time lange Satantango, som det tog ham 4 år at optage, og med et gennemsnit på 145 sekunder/klip, og nogen helt op til 10 min...