Det er ikke så længe siden, at Skeloboy skrev her i tråden om disse film, så jeg vil ikke gå så meget i dybden med dem, men blot rise mit indtryk op. Filmene (Pather Panchali, Aparajito og Apu Sansar) er instrueret af Indiens vel nok største instruktør Satyajit Ray, og handler om den unge Apus opvækst i en indisk landsby og hans videre liv.
Der er en sørgmodig, yndefuld og smuk følelse over filmene, der beskriver den fattige families liv og videre skæbne. Selve historierne er enkelheden selv, og kan opsummeres på et par linjer, men deri ligger måske en del af appellen idet, at de på trods af at handle om en kultur, som de fleste af os intet forhold har til, alligevel har en universel appel. Ray var stærkt inspireret af italiensk neo-realisme, men der er alligevel en stemning over filmene, der er fuldstændig unik.
Til trods for at begivenhederne ofte er sørgelige, så efterlader de alligevel et stærkt livsbekræftende indtryk. På mig gik de i hvert fald fuldstændig rent ind, og jeg var bogstavelig talt på randen til tårer adskillelige gange, samt over randen ved to lejligheder. Jeg så filmene for nu en lille uge siden og mine tanker er siden konstant drevet tilbage til dem. De er nogle enkle, smukke, uprætentiøse og rent ud sagt sublime film.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Så blev det tid til at se lidt på klassisk afrikansk film.
Black Girl, 1966(La Noire de...), Ousmane Sembene, Senegal Den afrikanske pige, , har fået job i Frankrig, og her opdager hun en verden, hvor der er stor forskel på det at være en kaukasisk europæer og sort, afrikansk pige. Det afrikanske kontinent var blevet selvstændig i 60'erne og afkoloniseret. Det er ikke en decideret racistisk film, i stedet handler den om fordomme og kulturmøder. Diouana bliver behandlet som en genstand, og i filmens start til en middag, siger en ved bordet, at han aldrig har kysset en sort pige før. Filmen minder i stil om fransk nybølge, og selvom det ikke er noget filmisk mesterværk, så er den bestemt hæderlig, dog noget kort. Men med sine kun 60 minutter for den stadig sin pointe frem. Der er ikke meget direkte samtale i den, men i stedet følger man Diouanas tanker omkring det at arbejde hos en rig, hvid familie
Journey of the Hyenas, 1975(Touki Bouki), Djibil Diop Mambety, Senegal Også denne film er stærkt inspireret af den franske nybølge, men den er knapt så filosofisk som Black Girl. Dette er en roadmovie, hvor målet igen er Frankrig. Parret Mory og Anta drømmer om Paris, og de prøver at skaffe penge til at opfylde deres drøm.
Der er lækre billeder i filmen, og den er fyldt med væsentlig mere symbolik end Black Girl.
#197 Lyder meget spændende. Jeg har hørt navnet Ousmane Sembene før, men jeg har aldrig undersøgt, hvad det er for nogle film, han laver. Det må jeg hellere få gjort nu :)
Edit: Ah! Nu ved jeg, hvor jeg har hørt det. Det er jo ham, der har lavet "Moolaade" for nogle år siden. Kan se på IMDB at han døde sidste år. Ærgerligt. Afrikanske instruktører med internationale profiler er jo ellers noget af en mangelvare.
#198 - Har lavet mig en liste over de afrikanske film, jeg tror der er noget ved. Men de er ikke alle tilgængelige. Eksempelvis er Cairo Station(1958) af Youssef Chahine fra Ægypten ikke udgivet på dvd og koster 60$ på VHS, mens Haile Gerimas Harvest: 3000 Years(1975) er umulig at finde. På listen dominerer Senegal med 4 instruktører. Og Tsotsi er jo fra Sydafrika også.
Jeg har lige uploadet listen her, hvis folk mangler insipiration til afrikansk film:), dem med fed er dem, jeg helst vil have fat i.
#191 mr gaijin 16 år siden
#192 MouseMickey 16 år siden
#193 elwood 16 år siden
#191 Bestemt, ikke det var blot en observation 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#194 Benway 16 år siden
Det er ikke så længe siden, at Skeloboy skrev her i tråden om disse film, så jeg vil ikke gå så meget i dybden med dem, men blot rise mit indtryk op. Filmene (Pather Panchali, Aparajito og Apu Sansar) er instrueret af Indiens vel nok største instruktør Satyajit Ray, og handler om den unge Apus opvækst i en indisk landsby og hans videre liv.
Der er en sørgmodig, yndefuld og smuk følelse over filmene, der beskriver den fattige families liv og videre skæbne. Selve historierne er enkelheden selv, og kan opsummeres på et par linjer, men deri ligger måske en del af appellen idet, at de på trods af at handle om en kultur, som de fleste af os intet forhold har til, alligevel har en universel appel. Ray var stærkt inspireret af italiensk neo-realisme, men der er alligevel en stemning over filmene, der er fuldstændig unik.
Til trods for at begivenhederne ofte er sørgelige, så efterlader de alligevel et stærkt livsbekræftende indtryk. På mig gik de i hvert fald fuldstændig rent ind, og jeg var bogstavelig talt på randen til tårer adskillelige gange, samt over randen ved to lejligheder. Jeg så filmene for nu en lille uge siden og mine tanker er siden konstant drevet tilbage til dem. De er nogle enkle, smukke, uprætentiøse og rent ud sagt sublime film.
#195 Skeloboy 16 år siden
#196 Takfornu 16 år siden
Breaker Morant
Film: 7/10
Lyd: 6/10
Billede: 6/10
Roma, città aperta - Rom, åben by (Open City)
Film: 8/10
Lyd: 6/10
Billede: 6/10
#197 Skeloboy 16 år siden
Black Girl, 1966(La Noire de...), Ousmane Sembene, Senegal
Den afrikanske pige, , har fået job i Frankrig, og her opdager hun en verden, hvor der er stor forskel på det at være en kaukasisk europæer og sort, afrikansk pige. Det afrikanske kontinent var blevet selvstændig i 60'erne og afkoloniseret. Det er ikke en decideret racistisk film, i stedet handler den om fordomme og kulturmøder. Diouana bliver behandlet som en genstand, og i filmens start til en middag, siger en ved bordet, at han aldrig har kysset en sort pige før. Filmen minder i stil om fransk nybølge, og selvom det ikke er noget filmisk mesterværk, så er den bestemt hæderlig, dog noget kort. Men med sine kun 60 minutter for den stadig sin pointe frem. Der er ikke meget direkte samtale i den, men i stedet følger man Diouanas tanker omkring det at arbejde hos en rig, hvid
familie
4/6
IMDB
Journey of the Hyenas, 1975(Touki Bouki), Djibil Diop Mambety, Senegal
Også denne film er stærkt inspireret af den franske nybølge, men den er knapt så
filosofisk som Black Girl. Dette er en roadmovie, hvor målet igen er Frankrig.
Parret Mory og Anta drømmer om Paris, og de prøver at skaffe penge til at opfylde
deres drøm.
Der er lækre billeder i filmen, og den er fyldt med væsentlig mere symbolik end Black Girl.
4/6
IMDB
Konklusionen må være, at hvertfald Senegal har noget at byde på hvad film angår, og
det er ikke sidste gang jeg bruger penge på afrikanske film.
#198 mr gaijin 16 år siden
Edit: Ah! Nu ved jeg, hvor jeg har hørt det. Det er jo ham, der har lavet "Moolaade" for nogle år siden. Kan se på IMDB at han døde sidste år. Ærgerligt. Afrikanske instruktører med internationale profiler er jo ellers noget af en mangelvare.
#199 Skeloboy 16 år siden
Jeg har lige uploadet listen her, hvis folk mangler insipiration til afrikansk film:), dem med fed er dem, jeg helst vil have fat i.
http://www.skeloboy.dk/afrikanskefilm
#200 Benway 16 år siden
Edit: Nevermind jeg fandt den på Play.