Hets, 1944 Bergmans første manuskript, og instrueret af den dobbelte Gyldne Palme-vinder, Alf Sjöberg.
Jan-Erik Widgren er elev på en fin skole, hvor de har en sadistisk lære kaldet Caligula. Widgren falder for lidt ældre Bertha, som bliver forfulgt af en ældre mand.
Som så ofte med film af Bergman, er der meget dialog, men det er som ofte også interessant stadigvæk. Skuespillet er ikke helt så stærkt, og fremdriften i historien kunne have været bedre. Men det er spændende og Stig Järrel som Caligula er yderst skræmmende. Desværre går der et stykke tid før filmen rigtig folder sig ud.
Intens og skræmmende film, der vil bedst kan beskrives som en rutschebane tur fra helvede. Helt klart en af de bedste horror film, som jeg har set i et godt stykke tid.
Kate Winslets entré i holocaust genren, som gav den eftertragtede statuette hun havde hungret efter siden Extras.
Særdeles velfortalt historie med et glimrende cast pånær én. Lena Olin spillede en overlevende mor fra Auschwitz og Alexandra Maria Lara (Traudl Junge fra Untergang) hendes datter. 20 år senere spiller Lene Olin nu den ældre datter, hvilket på ingen måde passer med typen af person. Igennem filmen er alle perfekt sminket til alle aldre og hvorfor man ikke har smittet "Traudl Junge" gammel istedet, er en gåde!
Nuvel, det er trods alt blot en irriterende øjebæ, i en ellers god film. Dog synd, at man efter Untergang, Napola og Sophie Scholl, ikke fik en historie som denne, fortalt af tyskerne selv og på originalsproget.
Men historiens absolut største overraskelse er:
... at Hitler overlevede og faktisk er en forklædt professor i filmen, som åbenbart forsøger at undgå at blive opdaget ved at undervise elever i jura, moral og etik omkring bl.a. retssager mod gamle nazister. Et træ som gemmer sig i en skov. Genialt!
8/10
Super kvalitet af BD skiven. Meget flot transfer og rigtig godt lydspor.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Seks Goyaer, den spanske Oscar - blandt andet for bedste film, bedste instruktør og bedste historie - løb 'Camino' med i februar.
Så meget desto mere bemærkelsesværdigt, når man ser, hvor mærkelig og vild en film, det er, baseret på en spansk tabloidhistorie om en pige, der i 1985, led hvad den kontroversielle katolske organisation, Opus Dei, kaldte en eksemplarisk død.
Disney, Engle, Eventyr, Liv/Død, Fanatisme, Tro, håb og kærlighed, og meget mere blandes i en stor og følelsesladet film, som, der endnu engang viser at spanierne kan en masse, og deer et filmland som er andet end Guillermo del Toro og Pedro Almodóvar.
Årets første 6/6
Be Good
Der er mere under overfladen, end hvad man umiddelbart kan se i den kunsthistorieuddannede og tidligere klipper Juliette Garcias imponerede spillefilmsdebut. Meget mere. For den tilsyneladende klassiske coming of age-fortælling om den unge Nathalie (Anaïs Demoustier), der tager imod et sommerferiejob som brødbud i Bourgogne, viser sig langsomt at gemme på langt større hemmeligheder end de følelsesmæssige konsekvenser, der uvægerligt følger med den svære overgang fra barn til voksen. Juliettes mange hvide løgne om sig selv og sin fortid tager nemlig hurtigt til i styrke, mens man som tilskuer konstant må gætte sig til, hvad der i virkeligheden ligger bag hendes ekstreme besættelse med en ældre pianist, der bor i området med sin kone og barn. Juliette Garcia behersker antydningens kunst til mindste detalje, og hun viser her med stor overbevisning, hvor meget der er at vinde ved at lade karaktererne tie - og billederne tale deres helt eget sprog. I hendes kyndige behandling bliver det psykologiske drama og spørgsmålet om dets traumatiske udspring til et oprivende opklaringsarbejde, man følger med i fra kanten af sædet - skrev CPH:PIX om filmen og kunne ikke siges bedre, så jeg vil blot tilføje, at den leverede en oplevelse i billeder og lyd, som hænger ved længe efter man har forladt mørket/salen.
Årets andet 6/6
Tænk at man inden for kun få timer skulle se 2 så flotte film - Wau !
Jeg kan rigtig godt lide Paul Schraders film men dette er ikke en af hans bedste. Men al hype om Jeff Goldblum er helt på sin plads - han er fantastisk og når man lige har fundet sig til rette med hans klovneri (også i overført forstand) er man tryllebundet.
# 986 Enig i 3/6 og at Goldblum gjorde det godt, men filmen som helhed og Paul Schrader. På mig er det som om tiden er løbet fra ham og hans dialoger er ikke så fængende længere.
Nå men anyways ...
Katalin Varga
Omtalen ... Britiske Peter Strickland har brugt flere år på at optage sin debutfilm i Transylvanien, stort set uden produktionsstøtte og uden at kunne tale hverken ungarsk eller rumænsk. Men filmsproget behersker han. 'Katalin Varga', der var en af de store overrraskelse på årets Berlinale, er en nærmest arkisk historie om titlens Katalin (Hilda Peter), der i 11 år har båret på en smertende hemmelighed. Hendes søn er ikke hendes mands, men resultatet af en voldtægt. Da sandheden kommer frem, har Katalin intet andet valg end at forlade landsbyen, og med sønnen under armen og i lånt hestevogn begiver hun sig ud for at få tage hævn mod den mand, der nu to gange har ødelagt hendes liv. Det kunne der være kommet en elementær hævnhistorie ud af, men 'Katalin Varga' bliver i stedet et nuanceret og dragende portræt af en stærk, men såret kvinde, drevet af lige dele kærlighed og vrede. Strickland udnytter forbilledeligt det transylvanske landskab og de lokale miljøer - der næsten virker som en tidslommme, selv om vi er i Europa anno 2009 - og har skabt en sanselig intens film så man næsten kan dufte halmen og smage jorden. Det er få instruktøre forundt at kunne skabe et sådant nærvær, men Strickland får også god hjælp af fotograf Mark Gyori og ikke mindst Hilda Peter, der uden at afsløre mere om den fåmælte Katalin, end hun behøver, sitrer af spændinger, sorg og glemt vitalitet ... som CPH:PIX skrev om filmen levede den fuldstændig op til og mere til. Skudt på 16 MM og med fantastiske billeder og krydderet med et lyddesign der virkelig sparker fra sig har PS virkelig skabt en film, som virklig har sat baren højt for de kommende års konkurrencefilm. Rart at se man selv med små midler kan få så meget ud af dem. Det har været hårdt at lave filmen og man må håbe han bruger prisen på at udvikle sit talent og få flere mindst lige så nærværende historier fra hans hånd.
6/6 herfra
Vinyan
Jeanne og Paul er et fransk/engelsk ægtepar, som mistede deres lille søn i den tsunami, der i 2004 ramte Thailands kyster. Jeanne (dejlige Emmanuelle Béart) er imidlertid overbevist om, at han er i live, og da hun synes at se ham på en videooptagelse, rejser hun og Paul (Rufus Sewell) afsted fra Phuket imod junglen på grænsen til det lukkede Myanmar. Men efterhånden som deres illegale rejse skrider frem bliver håb til tvivl og skyld til hævn, alt imens det skrøbelige skel imellem fornuft og vanvid smuldrer i junglens kolde og fugtige dyb.
Det kan godt være jeg efter godt 10 dage med godt 4 film om dagen, Palads er en skod biograf, og jeg var ved at køre træt, da jeg skulle skulle se denne film. Men på tros af at instruktøren Fabrice du Welz havde slået sig sammen med Gaspar Noés kameramand Benoit Debie kunne jeg slet ikke fanges hverken af historien eller den visulle stil, som okay var ovældende både mht. lyd og billede, men jeg blev intet tidspunkt fanget af hverken personerne, deres historie/skæbne eller den tekniske side, og at sammenligne (selvom jeg godt kan se hvorfor) med "Rødt chok" og "Apocalypse Now" og "Canibal Massakren" hvis man er lidt grov - er den slet ikke på niveau med, så derfor kan jeg ikke give den mere end ... ja ... et stort O ud af 6. Jeg syntes at den var langsom (hvilket jeg normat ikke har noget imod), kedeligt spillet og for lang.
0/6 og ikke et ord mere om denne film !
The Good, The Bad, The Weird
Efter at gået forgæves efter billetter til et par af de øvrige i MIDNIGHT MADNESS - serien lykkes det mig lørdag nat at komme ind og se denne fjollede, vanvittige skøre nudeleastern, med klare referencer til alt fra Leone til Olsen Banden og en bunke andre film, som var et dejligt forfriskende pust efter en masse film med alvorlige temaer og problemstillinger.
Måske ikke den bedste action film, men masser af skøre påfund, gode stunts, sjove replikker som efter sigende skulle være udført af skuespillerne selv - yea right den har vist set og hørt før - Det var ikke en kedelig film kl. 24, men nu heller ikke en film jeg gider at gense, da den simpelthen går død og kun bruger det ene store set-up efter det andet til at bringe filmen videre. Men er du til god tømmands underholdning dagen efter en bytur med venner/inderne, kan den godt anbefales.
# 986 Enig i 3/6 og at Goldblum gjorde det godt, men filmen som helhed og Paul Schrader. På mig er det som om tiden er løbet fra ham og hans dialoger er ikke så fængende længere.
Nå men anyways ...
Katalin Varga
Omtalen ... Britiske Peter Strickland har brugt flere år på at optage sin debutfilm i Transylvanien, stort set uden produktionsstøtte og uden at kunne tale hverken ungarsk eller rumænsk. Men filmsproget behersker han. 'Katalin Varga', der var en af de store overrraskelse på årets Berlinale, er en nærmest arkisk historie om titlens Katalin (Hilda Peter), der i 11 år har båret på en smertende hemmelighed. Hendes søn er ikke hendes mands, men resultatet af en voldtægt. Da sandheden kommer frem, har Katalin intet andet valg end at forlade landsbyen, og med sønnen under armen og i lånt hestevogn begiver hun sig ud for at få tage hævn mod den mand, der nu to gange har ødelagt hendes liv. Det kunne der være kommet en elementær hævnhistorie ud af, men 'Katalin Varga' bliver i stedet et nuanceret og dragende portræt af en stærk, men såret kvinde, drevet af lige dele kærlighed og vrede. Strickland udnytter forbilledeligt det transylvanske landskab og de lokale miljøer - der næsten virker som en tidslommme, selv om vi er i Europa anno 2009 - og har skabt en sanselig intens film så man næsten kan dufte halmen og smage jorden. Det er få instruktøre forundt at kunne skabe et sådant nærvær, men Strickland får også god hjælp af fotograf Mark Gyori og ikke mindst Hilda Peter, der uden at afsløre mere om den fåmælte Katalin, end hun behøver, sitrer af spændinger, sorg og glemt vitalitet ... som CPH:PIX skrev om filmen levede den fuldstændig op til og mere til. Skudt på 16 MM og med fantastiske billeder og krydderet med et lyddesign der virkelig sparker fra sig har PS virkelig skabt en film, som virklig har sat baren højt for de kommende års konkurrencefilm. Rart at se man selv med små midler kan få så meget ud af dem. Det har været hårdt at lave filmen og man må håbe han bruger prisen på at udvikle sit talent og få flere mindst lige så nærværende historier fra hans hånd.
6/6 herfra
Vinyan
Jeanne og Paul er et fransk/engelsk ægtepar, som mistede deres lille søn i den tsunami, der i 2004 ramte Thailands kyster. Jeanne (dejlige Emmanuelle Béart) er imidlertid overbevist om, at han er i live, og da hun synes at se ham på en videooptagelse, rejser hun og Paul (Rufus Sewell) afsted fra Phuket imod junglen på grænsen til det lukkede Myanmar. Men efterhånden som deres illegale rejse skrider frem bliver håb til tvivl og skyld til hævn, alt imens det skrøbelige skel imellem fornuft og vanvid smuldrer i junglens kolde og fugtige dyb.
Det kan godt være jeg efter godt 10 dage med godt 4 film om dagen, Palads er en skod biograf, og jeg var ved at køre træt, da jeg skulle skulle se denne film. Men på tros af at instruktøren Fabrice du Welz havde slået sig sammen med Gaspar Noés kameramand Benoit Debie kunne jeg slet ikke fanges hverken af historien eller den visulle stil, som okay var ovældende både mht. lyd og billede, men jeg blev intet tidspunkt fanget af hverken personerne, deres historie/skæbne eller den tekniske side, og at sammenligne (selvom jeg godt kan se hvorfor) med "Rødt chok" og "Apocalypse Now" og "Canibal Massakren" hvis man er lidt grov - er den slet ikke på niveau med, så derfor kan jeg ikke give den mere end ... ja ... et stort O ud af 6. Jeg syntes at den var langsom (hvilket jeg normat ikke har noget imod), kedeligt spillet og for lang.
0/6 og ikke et ord mere om denne film !
The Good, The Bad, The Weird
Efter at gået forgæves efter billetter til et par af de øvrige i MIDNIGHT MADNESS - serien lykkes det mig lørdag nat at komme ind og se denne fjollede, vanvittige skøre nudeleastern, med klare referencer til alt fra Leone til Olsen Banden og en bunke andre film, som var et dejligt forfriskende pust efter en masse film med alvorlige temaer og problemstillinger.
Måske ikke den bedste action film, men masser af skøre påfund, gode stunts, sjove replikker som efter sigende skulle være udført af skuespillerne selv - yea right den har vist set og hørt før - Det var ikke en kedelig film kl. 24, men nu heller ikke en film jeg gider at gense, da den simpelthen går død og kun bruger det ene store set-up efter det andet til at bringe filmen videre. Men er du til god tømmands underholdning dagen efter en bytur med venner/inderne, kan den godt anbefales.
Lånte (heldigvis) The Spirit af en ven som har brugt sine surt tjente penge på denne omgang slå på tæven film. Jeg må dog indrømme at jeg på forhånd havde læst anmeldser af denne film, og det er jo ikke ligefrem Oscar omtale filmen får.
I starten syntes jeg da ikke den var så dårlig endda, den blev smidt med den ene hentydning efter den anden omkring tegneserien. Så dukkede selveste ærkeskurken op, kunne jeg sådan set også godt klarer. Men for pokker...... den bliver jo bare værre og værre. Dog skal filmen da have at der er nogle lækre babes med, men det redder den jo ikke. Well Samuel levere da også lige en eller to sjove episoder i filmen, men det ender med at den skriger for meget af Frank Millers verden, og det skal The Spirit ikke, det er faver, fest og ja en masser damer. Men den måde som filmen er opbygget på havde måske virket bedre på DareDevil, hvem ved. Ja og slutningen var nu heller ikke for heldig, og efter hvad jeg har hørt så kommer der heldigvis ikke en til.
Vil du gerne se The Spirit? Så se om du ikke kan opstøve den der er lavet til TV fra 1987, den er meget sjovere.
Men som en god ven har jeg naturligvis husket at sige tusind tak for lån af filmen.
Denne film er åbenbart allerede købt af teamet bag Departed (Infernal Affairs) til genindspilning. Ville være fedt, hvis de brugte pengene på en bog eller et nyt manuskript næste gang, for der er heller intet i vejen med denne original.
Absolut noget af det bedste fra Sydkorea siden Old Boy. Man undgår den specielle asiatiske stil, hvor humor og melodrama afholder de fleste europæere fra at blive fanget af historien. Stilen er meget dyster a la Memories of Murder og med en hovedperson, som har lidt af den samme fanden i voldskhed, Oh Daesu havde i Oldboy.
Handlingen udspiller sig i Seoul, hvor en række call girls er forsvundet. En af alfonserne mistænker en given kunde og tror denne har solgt dem videre, men muligvis ligger der noget andet bag. Filmens plot er ikke lineært i ordinær forstand. Der tages nogle drejninger, hvor vi får informationer, som man først havde troet ville dukke op lidt senere i fortællingen, uden vi på den måde kommer hurtigere til målet. Men historien er godt skruet sammen og til tider meget makaber (med mindre man elsker at svælge i Saw film).
Meget underholdende thriller, god historie og sammenhængende plot, som viser Sydkorea stadig kan levere varen.
8/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#981 Skeloboy 15 år siden
Bergmans første manuskript, og instrueret af den dobbelte Gyldne Palme-vinder, Alf Sjöberg.
Jan-Erik Widgren er elev på en fin skole, hvor de har en sadistisk lære kaldet Caligula. Widgren falder for lidt ældre Bertha, som bliver forfulgt af en ældre mand.
Som så ofte med film af Bergman, er der meget dialog, men det er som ofte også interessant stadigvæk. Skuespillet er ikke helt så stærkt, og fremdriften i historien kunne have været bedre. Men det er spændende og Stig Järrel som Caligula er yderst skræmmende. Desværre går der et stykke tid før filmen rigtig folder sig ud.
4/6
#982 jessup 15 år siden
Engelsk serie hvor to mord igennem et hold journalisters research viser sig at pege på korruption og andre slemme ting i det engelske parlament.
En serie af høj kvalitet som Forbrydelsen skylder en del.
8/10
#983 Bobby Singer 15 år siden
Intens og skræmmende film, der vil bedst kan beskrives som en rutschebane tur fra helvede. Helt klart en af de bedste horror film, som jeg har set i et godt stykke tid.
5/6
#984 filmz-Bruce 15 år siden
Kate Winslets entré i holocaust genren, som gav den eftertragtede statuette hun havde hungret efter siden Extras.
Særdeles velfortalt historie med et glimrende cast pånær én. Lena Olin spillede en overlevende mor fra Auschwitz og Alexandra Maria Lara (Traudl Junge fra Untergang) hendes datter. 20 år senere spiller Lene Olin nu den ældre datter, hvilket på ingen måde passer med typen af person. Igennem filmen er alle perfekt sminket til alle aldre og hvorfor man ikke har smittet "Traudl Junge" gammel istedet, er en gåde!
Nuvel, det er trods alt blot en irriterende øjebæ, i en ellers god film. Dog synd, at man efter Untergang, Napola og Sophie Scholl, ikke fik en historie som denne, fortalt af tyskerne selv og på originalsproget.
Men historiens absolut største overraskelse er:
8/10
Super kvalitet af BD skiven. Meget flot transfer og rigtig godt lydspor.
#985 Takfornu 15 år siden
Seks Goyaer, den spanske Oscar - blandt andet for bedste film, bedste instruktør og bedste historie - løb 'Camino' med i februar.
Så meget desto mere bemærkelsesværdigt, når man ser, hvor mærkelig og vild en film, det er, baseret på en spansk tabloidhistorie om en pige, der i 1985, led hvad den kontroversielle katolske organisation, Opus Dei, kaldte en eksemplarisk død.
Disney, Engle, Eventyr, Liv/Død, Fanatisme, Tro, håb og kærlighed, og meget mere blandes i en stor og følelsesladet film, som, der endnu engang viser at spanierne kan en masse, og deer et filmland som er andet end Guillermo del Toro og Pedro Almodóvar.
Årets første 6/6
Be Good
Der er mere under overfladen, end hvad man umiddelbart kan se i den kunsthistorieuddannede og tidligere klipper Juliette Garcias imponerede spillefilmsdebut. Meget mere. For den tilsyneladende klassiske coming of age-fortælling om den unge Nathalie (Anaïs Demoustier), der tager imod et sommerferiejob som brødbud i Bourgogne, viser sig langsomt at gemme på langt større hemmeligheder end de følelsesmæssige konsekvenser, der uvægerligt følger med den svære overgang fra barn til voksen. Juliettes mange hvide løgne om sig selv og sin fortid tager nemlig hurtigt til i styrke, mens man som tilskuer konstant må gætte sig til, hvad der i virkeligheden ligger bag hendes ekstreme besættelse med en ældre pianist, der bor i området med sin kone og barn. Juliette Garcia behersker antydningens kunst til mindste detalje, og hun viser her med stor overbevisning, hvor meget der er at vinde ved at lade karaktererne tie - og billederne tale deres helt eget sprog. I hendes kyndige behandling bliver det psykologiske drama og spørgsmålet om dets traumatiske udspring til et oprivende opklaringsarbejde, man følger med i fra kanten af sædet - skrev CPH:PIX om filmen og kunne ikke siges bedre, så jeg vil blot tilføje, at den leverede en oplevelse i billeder og lyd, som hænger ved længe efter man har forladt mørket/salen.
Årets andet 6/6
Tænk at man inden for kun få timer skulle se 2 så flotte film - Wau !
#986 jessup 15 år siden
Jeg kan rigtig godt lide Paul Schraders film men dette er ikke en af hans bedste. Men al hype om Jeff Goldblum er helt på sin plads - han er fantastisk og når man lige har fundet sig til rette med hans klovneri (også i overført forstand) er man tryllebundet.
3/6
#987 Takfornu 15 år siden
Nå men anyways ...
Katalin Varga
Omtalen ... Britiske Peter Strickland har brugt flere år på at optage sin debutfilm i Transylvanien, stort set uden produktionsstøtte og uden at kunne tale hverken ungarsk eller rumænsk. Men filmsproget behersker han. 'Katalin Varga', der var en af de store overrraskelse på årets Berlinale, er en nærmest arkisk historie om titlens Katalin (Hilda Peter), der i 11 år har båret på en smertende hemmelighed. Hendes søn er ikke hendes mands, men resultatet af en voldtægt. Da sandheden kommer frem, har Katalin intet andet valg end at forlade landsbyen, og med sønnen under armen og i lånt hestevogn begiver hun sig ud for at få tage hævn mod den mand, der nu to gange har ødelagt hendes liv. Det kunne der være kommet en elementær hævnhistorie ud af, men 'Katalin Varga' bliver i stedet et nuanceret og dragende portræt af en stærk, men såret kvinde, drevet af lige dele kærlighed og vrede. Strickland udnytter forbilledeligt det transylvanske landskab og de lokale miljøer - der næsten virker som en tidslommme, selv om vi er i Europa anno 2009 - og har skabt en sanselig intens film så man næsten kan dufte halmen og smage jorden. Det er få instruktøre forundt at kunne skabe et sådant nærvær, men Strickland får også god hjælp af fotograf Mark Gyori og ikke mindst Hilda Peter, der uden at afsløre mere om den fåmælte Katalin, end hun behøver, sitrer af spændinger, sorg og glemt vitalitet ... som CPH:PIX skrev om filmen levede den fuldstændig op til og mere til. Skudt på 16 MM og med fantastiske billeder og krydderet med et lyddesign der virkelig sparker fra sig har PS virkelig skabt en film, som virklig har sat baren højt for de kommende års konkurrencefilm. Rart at se man selv med små midler kan få så meget ud af dem. Det har været hårdt at lave filmen og man må håbe han bruger prisen på at udvikle sit talent og få flere mindst lige så nærværende historier fra hans hånd.
6/6 herfra
Vinyan
Jeanne og Paul er et fransk/engelsk ægtepar, som mistede deres lille søn i den tsunami, der i 2004 ramte Thailands kyster. Jeanne (dejlige Emmanuelle Béart) er imidlertid overbevist om, at han er i live, og da hun synes at se ham på en videooptagelse, rejser hun og Paul (Rufus Sewell) afsted fra Phuket imod junglen på grænsen til det lukkede Myanmar. Men efterhånden som deres illegale rejse skrider frem bliver håb til tvivl og skyld til hævn, alt imens det skrøbelige skel imellem fornuft og vanvid smuldrer i junglens kolde og fugtige dyb.
Det kan godt være jeg efter godt 10 dage med godt 4 film om dagen, Palads er en skod biograf, og jeg var ved at køre træt, da jeg skulle skulle se denne film. Men på tros af at instruktøren Fabrice du Welz havde slået sig sammen med Gaspar Noés kameramand Benoit Debie kunne jeg slet ikke fanges hverken af historien eller den visulle stil, som okay var ovældende både mht. lyd og billede, men jeg blev intet tidspunkt fanget af hverken personerne, deres historie/skæbne eller den tekniske side, og at sammenligne (selvom jeg godt kan se hvorfor) med "Rødt chok" og "Apocalypse Now" og "Canibal Massakren" hvis man er lidt grov - er den slet ikke på niveau med, så derfor kan jeg ikke give den mere end ... ja ... et stort O ud af 6. Jeg syntes at den var langsom (hvilket jeg normat ikke har noget imod), kedeligt spillet og for lang.
0/6 og ikke et ord mere om denne film !
The Good, The Bad, The Weird
Efter at gået forgæves efter billetter til et par af de øvrige i MIDNIGHT MADNESS - serien lykkes det mig lørdag nat at komme ind og se denne fjollede, vanvittige skøre nudeleastern, med klare referencer til alt fra Leone til Olsen Banden og en bunke andre film, som var et dejligt forfriskende pust efter en masse film med alvorlige temaer og problemstillinger.
Måske ikke den bedste action film, men masser af skøre påfund, gode stunts, sjove replikker som efter sigende skulle være udført af skuespillerne selv - yea right den har vist set og hørt før - Det var ikke en kedelig film kl. 24, men nu heller ikke en film jeg gider at gense, da den simpelthen går død og kun bruger det ene store set-up efter det andet til at bringe filmen videre. Men er du til god tømmands underholdning dagen efter en bytur med venner/inderne, kan den godt anbefales.
3/6 herfra men så er jeg også flink !
#988 Takfornu 15 år siden
Nå men anyways ...
Katalin Varga
Omtalen ... Britiske Peter Strickland har brugt flere år på at optage sin debutfilm i Transylvanien, stort set uden produktionsstøtte og uden at kunne tale hverken ungarsk eller rumænsk. Men filmsproget behersker han. 'Katalin Varga', der var en af de store overrraskelse på årets Berlinale, er en nærmest arkisk historie om titlens Katalin (Hilda Peter), der i 11 år har båret på en smertende hemmelighed. Hendes søn er ikke hendes mands, men resultatet af en voldtægt. Da sandheden kommer frem, har Katalin intet andet valg end at forlade landsbyen, og med sønnen under armen og i lånt hestevogn begiver hun sig ud for at få tage hævn mod den mand, der nu to gange har ødelagt hendes liv. Det kunne der være kommet en elementær hævnhistorie ud af, men 'Katalin Varga' bliver i stedet et nuanceret og dragende portræt af en stærk, men såret kvinde, drevet af lige dele kærlighed og vrede. Strickland udnytter forbilledeligt det transylvanske landskab og de lokale miljøer - der næsten virker som en tidslommme, selv om vi er i Europa anno 2009 - og har skabt en sanselig intens film så man næsten kan dufte halmen og smage jorden. Det er få instruktøre forundt at kunne skabe et sådant nærvær, men Strickland får også god hjælp af fotograf Mark Gyori og ikke mindst Hilda Peter, der uden at afsløre mere om den fåmælte Katalin, end hun behøver, sitrer af spændinger, sorg og glemt vitalitet ... som CPH:PIX skrev om filmen levede den fuldstændig op til og mere til. Skudt på 16 MM og med fantastiske billeder og krydderet med et lyddesign der virkelig sparker fra sig har PS virkelig skabt en film, som virklig har sat baren højt for de kommende års konkurrencefilm. Rart at se man selv med små midler kan få så meget ud af dem. Det har været hårdt at lave filmen og man må håbe han bruger prisen på at udvikle sit talent og få flere mindst lige så nærværende historier fra hans hånd.
6/6 herfra
Vinyan
Jeanne og Paul er et fransk/engelsk ægtepar, som mistede deres lille søn i den tsunami, der i 2004 ramte Thailands kyster. Jeanne (dejlige Emmanuelle Béart) er imidlertid overbevist om, at han er i live, og da hun synes at se ham på en videooptagelse, rejser hun og Paul (Rufus Sewell) afsted fra Phuket imod junglen på grænsen til det lukkede Myanmar. Men efterhånden som deres illegale rejse skrider frem bliver håb til tvivl og skyld til hævn, alt imens det skrøbelige skel imellem fornuft og vanvid smuldrer i junglens kolde og fugtige dyb.
Det kan godt være jeg efter godt 10 dage med godt 4 film om dagen, Palads er en skod biograf, og jeg var ved at køre træt, da jeg skulle skulle se denne film. Men på tros af at instruktøren Fabrice du Welz havde slået sig sammen med Gaspar Noés kameramand Benoit Debie kunne jeg slet ikke fanges hverken af historien eller den visulle stil, som okay var ovældende både mht. lyd og billede, men jeg blev intet tidspunkt fanget af hverken personerne, deres historie/skæbne eller den tekniske side, og at sammenligne (selvom jeg godt kan se hvorfor) med "Rødt chok" og "Apocalypse Now" og "Canibal Massakren" hvis man er lidt grov - er den slet ikke på niveau med, så derfor kan jeg ikke give den mere end ... ja ... et stort O ud af 6. Jeg syntes at den var langsom (hvilket jeg normat ikke har noget imod), kedeligt spillet og for lang.
0/6 og ikke et ord mere om denne film !
The Good, The Bad, The Weird
Efter at gået forgæves efter billetter til et par af de øvrige i MIDNIGHT MADNESS - serien lykkes det mig lørdag nat at komme ind og se denne fjollede, vanvittige skøre nudeleastern, med klare referencer til alt fra Leone til Olsen Banden og en bunke andre film, som var et dejligt forfriskende pust efter en masse film med alvorlige temaer og problemstillinger.
Måske ikke den bedste action film, men masser af skøre påfund, gode stunts, sjove replikker som efter sigende skulle være udført af skuespillerne selv - yea right den har vist set og hørt før - Det var ikke en kedelig film kl. 24, men nu heller ikke en film jeg gider at gense, da den simpelthen går død og kun bruger det ene store set-up efter det andet til at bringe filmen videre. Men er du til god tømmands underholdning dagen efter en bytur med venner/inderne, kan den godt anbefales.
3/6 herfra men så er jeg også flink !
#989 Kiksmann 15 år siden
Lånte (heldigvis) The Spirit af en ven som har brugt sine surt tjente penge på denne omgang slå på tæven film. Jeg må dog indrømme at jeg på forhånd havde læst anmeldser af denne film, og det er jo ikke ligefrem Oscar omtale filmen får.
I starten syntes jeg da ikke den var så dårlig endda, den blev smidt med den ene hentydning efter den anden omkring tegneserien. Så dukkede selveste ærkeskurken op, kunne jeg sådan set også godt klarer. Men for pokker...... den bliver jo bare værre og værre. Dog skal filmen da have at der er nogle lækre babes med, men det redder den jo ikke. Well Samuel levere da også lige en eller to sjove episoder i filmen, men det ender med at den skriger for meget af Frank Millers verden, og det skal The Spirit ikke, det er faver, fest og ja en masser damer. Men den måde som filmen er opbygget på havde måske virket bedre på DareDevil, hvem ved.
Ja og slutningen var nu heller ikke for heldig, og efter hvad jeg har hørt så kommer der heldigvis ikke en til.
Vil du gerne se The Spirit? Så se om du ikke kan opstøve den der er lavet til TV fra 1987, den er meget sjovere.
Men som en god ven har jeg naturligvis husket at sige tusind tak for lån af filmen.
#990 filmz-Bruce 15 år siden
Denne film er åbenbart allerede købt af teamet bag Departed (Infernal Affairs) til genindspilning. Ville være fedt, hvis de brugte pengene på en bog eller et nyt manuskript næste gang, for der er heller intet i vejen med denne original.
Absolut noget af det bedste fra Sydkorea siden Old Boy. Man undgår den specielle asiatiske stil, hvor humor og melodrama afholder de fleste europæere fra at blive fanget af historien. Stilen er meget dyster a la Memories of Murder og med en hovedperson, som har lidt af den samme fanden i voldskhed, Oh Daesu havde i Oldboy.
Handlingen udspiller sig i Seoul, hvor en række call girls er forsvundet. En af alfonserne mistænker en given kunde og tror denne har solgt dem videre, men muligvis ligger der noget andet bag. Filmens plot er ikke lineært i ordinær forstand. Der tages nogle drejninger, hvor vi får informationer, som man først havde troet ville dukke op lidt senere i fortællingen, uden vi på den måde kommer hurtigere til målet. Men historien er godt skruet sammen og til tider meget makaber (med mindre man elsker at svælge i Saw film).
Meget underholdende thriller, god historie og sammenhængende plot, som viser Sydkorea stadig kan levere varen.
8/10