Ja, de blå scener og "morgentime-mystikken" må være det samme. Men synes begge ord er utilstrækkelige til at bestemme stemningen - måske vi kunne bruge det ord som hovedpersonen i "Sult" finder på - Kubooa.
Den kalkulerede religiøsitet? Jamen hvis vi ser på Barry Lyndon og 2001 især, så er de jo meget gode eksempler på Kubricks perfektionisme - det er nogle gange svært at komme frem til de dramaer og følelser, der er, for al perfektionen. Efter min mening er 2001 en meget varm og vital film, men jeg kan sagtens se man kan opfatte den som det modsatte: som en kold, teknisk, objektiv film.
Clockwork Orange er efter min mening for kold i sit udtryk, den mangler ånd. Det gør Barry Lyndon tildels også og det er noget alle Kubricks film lider af - en manglende sensitivitet, intimitet og menneskelighed. Han er for eksempel blevet kritiseret for dette i forbindelse med remodernist film-bevægelsen og jeg kan sagtens følge anklagen, selvom jeg synes der er meget andet i Kubricks film. Det er dog svært at være uenig i, at de alle sammen er gennemgående strømlinede i deres udtryk - cinematografien, detaljerigdommen, forsøget på at nå noget "perfekt". Det er som om han tager strengt irrationelle modernistiske problemstillinger og sætter dem ind i skemaer - f.eks. masked ball-scenen i Eyes Wide Shut; der er da noget mærkeligt rigidt og opstillet ved den. Men efter min mening er det Kubricks stil og form, der er strømlinet, ikke tankerne bag hans film.
Med religiøsitet mener jeg blot en "søgen". Skulle nok mere have sagt kalkuleret/systematiseret "spritualitet" - for film som 2001 og Barry Lyndon har uden tvivl et spirituelt element.
Fik du også bestilt Hamsun, Rilke og Rimbaud - eller bare en af dem?
"Kubooa"... hmmm, jeg må vist få set sult, før jeg kan svare dig på det, eller også må du skrive ordet fonetisk (helst dania).
Tak for uddybningen angående Kubrick. Jeg har ganske vist en fornemmelse af de stemninger, du taler om, og jeg tror fint jeg vil kunne gå med på dem, især i "2001". Men faktisk i alle de Kubrick-film jeg har set (dog sjældent i "Eyes Wide Shut"). Der er så meget underneden, noget de rigide former blot er et dække for. Et særdeles veludviklet sprog, der ganske som den ironiske form (nåja, eller religiøse riter (men faktisk ethvert sprog, dog nogle med (mange) flere lag end andre)), befinder sig i flere samtidige lag, og hvis egentlige mening må kendes af en medsammensvoren, førend den overhovedet kan kendes. Jeg er blot i den udenforståendes fornemmelse af en samtale, og betragter ordene, deres intonation og den medfølgende gestik velbehageligt mystificeret. Foregående blot for med egne ord at gentage "... er det Kubricks stil og form, der er strømlinet, ikke tankerne bag hans film." :)
Jeg fik bestilt nævnte forfattere også, ja :) Pt. læser jeg "Dommedags bog" af Ernesto Dalgas, og den er jeg nødt til at færdiggøre, førend jeg kan kaste mig over de andre. Jeg har dog fået smugkigget i "Parisisk spleen" af Baudelaire.
Jeg synes faktisk den var interessant på grund af dens gennemgående "utilstrækkelighed". Det var virkelig "en anden verden" uden noget godt, hvor det altid er gråvejr og hvor alt, hvad vi kender og elsker er forsvundet i dårlige replikker og parcelhusrædsel. Den var jo hverken god eller ond, der var ikke nogen "godhed" eller "skønhed" at relatere ondskaben til - intet væsensslægtskab med vores verden, ren abstraktion og intethed. Jeg har tænkt på filmen mange gange siden jeg så den (det var Roskilde Festival skal det siges - jeg havde aldrig fundet på at se den alene).
Muldgraver (9971) skrev:
Jeg fik bestilt nævnte forfattere også, ja :) Pt. læser jeg "Dommedags bog" af Ernesto Dalgas, og den er jeg nødt til at færdiggøre, førend jeg kan kaste mig over de andre. Jeg har dog fået smugkigget i "Parisisk spleen" af Baudelaire.
Hvem er Ernesto Dalgas? - tror ikke jeg kender ham. Selv læser jeg Hamsuns Mysterier (lidt en åndelig fortsættelse af Sult) og den er fantastisk, simpelthen fantastisk, noget af det bedste, jeg har læst. Markens Grøde er også et mesterværk, en vidunderlig, fascistisk bog - ren Blut und Boden, men vildt poetisk. Knut Hamsun er meget overset i dag, han er uden tvivl det største eksempel på nordisk geni sammen med Munch. Han er Edvard Munch - de er udtryk for den samme, uvirkelige mentalitet, som åbenbart herskede i 90'ernes Norge. Skal til at læse "Ringen Sluttet" af Hamsun, der skulle være lidt i stil med hans tidlige værker som Pan og Sult. "Parisisk spleen" - uha du må endelig sige, hvad du mener :)
#9972 Ernesto Dalgas er vist også en kende overset, Jørgensen, Stuckenberg og Claussen har det vist med at overskygge de øvrige fra perioden, og jeg kender da heller ikke meget andet til gutten, end han havde en intens produktionsperiode i årene inden han skød sig selv som knapt 28-årig.
"Dommedags bog" er et ret intenst værk om Peregrinus Peripateticus der rejser gennem den æteriske sphære, hvori han møder ophavet til og nogle af de mest centrale skikkelser i den europæiske idehistorie. Hans møde med Spinoza og de tolv romantikere var temmelig intenst, men flere passager er helt uforlignelige. Han har for nylig været forbi helgenernes bjerg, hvorfra han besøgte Jomfru Maria, så Jesus Nazaræeren og nu er han så kommet til Afrodite, som fortæller ham om sit forhold til den store Eros. Dette værk er det eneste jeg indtil nu næsten har fået læst af Dalgas, men det bliver ikke det sidste.
Tak for Hamsun-anbefalingerne. Jeg håber dog jeg kan få holdt fingrene lidt fra ham, så længe jeg har alt det andet på programmet. Jeg har nu alt for længe haft "Onde ånder" liggende uden at komme i gang med den, og jeg ville så gerne få læst den i løbet af sommeren...
Når jeg får spleenet færdigt, skal jeg nok sige til :)
Based on a true story er Zulu beretningen om The Battle of Rorke’s Drift tilbage i 1879, hvor ca. 150 primært engelske soldater rent Alamo style stod overfor en 3-4000 vilde Zulu krigere.
Rent underholdningsmæssigt er Zulu en ok film og bla. en meget unge Michael Caine og Stanley Baker leverer fine skuespilpræstationer. Med næsten 50 år på bagen kan det ikke undgås at visse ting i dag fremstår en smule forældet. Da Michael Caine feks. krydser en flod til hest, lyder det som om en gut sidder og laver lydeffekter med en balje med vand, sten og to kokosnødder og under selve kamphandlingerne skal man finde sig i nogle yderst primitive effekter i forbindelse med folk der lider døden ved spyd og bajonet. Men sådan er det!! Filmen er som sagt næsten 50 år gammel og det lever man med.
Det er filmens helt fantastiske billedside, som jeg for altid vil huske. Jeg købte filmen efter at ha’ læst en lovprisning af BD udgivelsen på Blu-ray.com og jeg kan kun gi’ anmelderen ret. Zulu’s billedside er sindssyg flot!!
Zulu har givetvis altid været flot bla. på grund af den flotte farvepalet, de storslåede panorama scener og det flotte arbejde med at få 240 Zulu statister til at fremstå som tusindvis uden cgi pjat. Men jeg har svært ved at forestille mig, at den nogensinde har set flottere ud end den gør på Blu-ray – jeg tabte underkæben that’s for sure!!!
Film 4/6
Billede 6/6
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
#9975 Jeg var selv begejstret, da jeg så filmen første gang på BD, men er blevet en smule mere reserveret efterhånden som BD's potentiale har vist sig. I min oprindelige anmeldelse gav jeg 5/6, men vil nok give 4/6 eller 7/10 i dag.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
[Udsnit af anmeldelse]"Det er lige ved og næsten for Satoshi Kon og kompagni. Denne film er såvel rørende som visuelt overvældende, og filmens fejlbarligheder er få. Ikke desto mindre har den 46-årige Kon forhåbentlig endnu flere film i ærmet, og undertegnede gemmer derfor topkarakteren lidt endnu. Ikke desto mindre var denne film en mesterlig opvisning i æstetiske evner og overgår sågar den stortopsatte “Inception”, som ligeledes havde elementer af karakterudforskelse, men istedet for at tage dette hele vejen, valgte at satse mere på suspense. Der er ingen rysten på hånden i “Paprika”, den ved hvad den vil, og gør dette absolut fremragende."
5/6
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#9977 Glimrende anmeldelse. Jeg var faktisk lidt skuffet over Jack Hawkins, specielt fra det øjeblik han bliver fuld, men jeg er helt enig mht. Nigel Green. Hans Colour Sergeant sidder i den grad lige i skabet!! Jeg kaster mig over ekstra materialet inden for den nærmeste fremtid.
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
#9971 Muldgraver 14 år siden
"Kubooa"... hmmm, jeg må vist få set sult, før jeg kan svare dig på det, eller også må du skrive ordet fonetisk (helst dania).
Tak for uddybningen angående Kubrick. Jeg har ganske vist en fornemmelse af de stemninger, du taler om, og jeg tror fint jeg vil kunne gå med på dem, især i "2001". Men faktisk i alle de Kubrick-film jeg har set (dog sjældent i "Eyes Wide Shut"). Der er så meget underneden, noget de rigide former blot er et dække for. Et særdeles veludviklet sprog, der ganske som den ironiske form (nåja, eller religiøse riter (men faktisk ethvert sprog, dog nogle med (mange) flere lag end andre)), befinder sig i flere samtidige lag, og hvis egentlige mening må kendes af en medsammensvoren, førend den overhovedet kan kendes. Jeg er blot i den udenforståendes fornemmelse af en samtale, og betragter ordene, deres intonation og den medfølgende gestik velbehageligt mystificeret. Foregående blot for med egne ord at gentage "... er det Kubricks stil og form, der er strømlinet, ikke tankerne bag hans film." :)
Jeg fik bestilt nævnte forfattere også, ja :) Pt. læser jeg "Dommedags bog" af Ernesto Dalgas, og den er jeg nødt til at færdiggøre, førend jeg kan kaste mig over de andre. Jeg har dog fået smugkigget i "Parisisk spleen" af Baudelaire.
#9972 Fellaheen 14 år siden
Jeg synes faktisk den var interessant på grund af dens gennemgående "utilstrækkelighed". Det var virkelig "en anden verden" uden noget godt, hvor det altid er gråvejr og hvor alt, hvad vi kender og elsker er forsvundet i dårlige replikker og parcelhusrædsel. Den var jo hverken god eller ond, der var ikke nogen "godhed" eller "skønhed" at relatere ondskaben til - intet væsensslægtskab med vores verden, ren abstraktion og intethed. Jeg har tænkt på filmen mange gange siden jeg så den (det var Roskilde Festival skal det siges - jeg havde aldrig fundet på at se den alene).
Hvem er Ernesto Dalgas? - tror ikke jeg kender ham. Selv læser jeg Hamsuns Mysterier (lidt en åndelig fortsættelse af Sult) og den er fantastisk, simpelthen fantastisk, noget af det bedste, jeg har læst. Markens Grøde er også et mesterværk, en vidunderlig, fascistisk bog - ren Blut und Boden, men vildt poetisk. Knut Hamsun er meget overset i dag, han er uden tvivl det største eksempel på nordisk geni sammen med Munch. Han er Edvard Munch - de er udtryk for den samme, uvirkelige mentalitet, som åbenbart herskede i 90'ernes Norge. Skal til at læse "Ringen Sluttet" af Hamsun, der skulle være lidt i stil med hans tidlige værker som Pan og Sult. "Parisisk spleen" - uha du må endelig sige, hvad du mener :)
#9973 Muldgraver 14 år siden
Ernesto Dalgas er vist også en kende overset, Jørgensen, Stuckenberg og Claussen har det vist med at overskygge de øvrige fra perioden, og jeg kender da heller ikke meget andet til gutten, end han havde en intens produktionsperiode i årene inden han skød sig selv som knapt 28-årig.
"Dommedags bog" er et ret intenst værk om Peregrinus Peripateticus der rejser gennem den æteriske sphære, hvori han møder ophavet til og nogle af de mest centrale skikkelser i den europæiske idehistorie. Hans møde med Spinoza og de tolv romantikere var temmelig intenst, men flere passager er helt uforlignelige. Han har for nylig været forbi helgenernes bjerg, hvorfra han besøgte Jomfru Maria, så Jesus Nazaræeren og nu er han så kommet til Afrodite, som fortæller ham om sit forhold til den store Eros. Dette værk er det eneste jeg indtil nu næsten har fået læst af Dalgas, men det bliver ikke det sidste.
Tak for Hamsun-anbefalingerne. Jeg håber dog jeg kan få holdt fingrene lidt fra ham, så længe jeg har alt det andet på programmet. Jeg har nu alt for længe haft "Onde ånder" liggende uden at komme i gang med den, og jeg ville så gerne få læst den i løbet af sommeren...
Når jeg får spleenet færdigt, skal jeg nok sige til :)
#9974 Skeloboy 14 år siden
#9975 wiseguy 14 år siden
Based on a true story er Zulu beretningen om The Battle of Rorke’s Drift tilbage i 1879, hvor ca. 150 primært engelske soldater rent Alamo style stod overfor en 3-4000 vilde Zulu krigere.
Rent underholdningsmæssigt er Zulu en ok film og bla. en meget unge Michael Caine og Stanley Baker leverer fine skuespilpræstationer. Med næsten 50 år på bagen kan det ikke undgås at visse ting i dag fremstår en smule forældet. Da Michael Caine feks. krydser en flod til hest, lyder det som om en gut sidder og laver lydeffekter med en balje med vand, sten og to kokosnødder og under selve kamphandlingerne skal man finde sig i nogle yderst primitive effekter i forbindelse med folk der lider døden ved spyd og bajonet. Men sådan er det!! Filmen er som sagt næsten 50 år gammel og det lever man med.
Det er filmens helt fantastiske billedside, som jeg for altid vil huske. Jeg købte filmen efter at ha’ læst en lovprisning af BD udgivelsen på Blu-ray.com og jeg kan kun gi’ anmelderen ret. Zulu’s billedside er sindssyg flot!!
Zulu har givetvis altid været flot bla. på grund af den flotte farvepalet, de storslåede panorama scener og det flotte arbejde med at få 240 Zulu statister til at fremstå som tusindvis uden cgi pjat. Men jeg har svært ved at forestille mig, at den nogensinde har set flottere ud end den gør på Blu-ray – jeg tabte underkæben that’s for sure!!!
Film 4/6
Billede 6/6
#9976 Muldgraver 14 år siden
Æch jo, god formaning, som er taget til efterretning :)
#9977 Bruce 14 år siden
#9978 Collateral 14 år siden
[Udsnit af anmeldelse]"Det er lige ved og næsten for Satoshi Kon og kompagni. Denne film er såvel rørende som visuelt overvældende, og filmens fejlbarligheder er få. Ikke desto mindre har den 46-årige Kon forhåbentlig endnu flere film i ærmet, og undertegnede gemmer derfor topkarakteren lidt endnu. Ikke desto mindre var denne film en mesterlig opvisning i æstetiske evner og overgår sågar den stortopsatte “Inception”, som ligeledes havde elementer af karakterudforskelse, men istedet for at tage dette hele vejen, valgte at satse mere på suspense. Der er ingen rysten på hånden i “Paprika”, den ved hvad den vil, og gør dette absolut fremragende."
5/6
#9979 wiseguy 14 år siden
Jeg kaster mig over ekstra materialet inden for den nærmeste fremtid.
#9980 Bruce 14 år siden