Det femte afsnit i den efterhånden mere og mere udvandede franchise. Og det undrer mig ikke om de fortsætter i det uendelige. For at 5'eren kunne lade sig gøre logisk(mærkeligt ord at bruge om denne franchise), så har de gået tilbage i begivenhederne fra de forrige film, og nu er der pludselig sket ting som vi endnu ikke havde hørt om før(SURPRISE!). Jeg glæder mig til vi ser hvordan Jigsaw planlagde Hitler's indtog i 1930'ernes Tyskland.
Egentligt så er dette femte indslag i serien en smule bedre end den forrige. Men det siger heller ikke så meget, da 4'eren var et absolut lavpunkt. Jeg var nu egentligt okay underholdt, men heller ikke mere end det.
2,5/6
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Wrong Turn 3 (2/6) - Ubehagelig tæt på 1 stjerne, og klart den værste i serien. Kun få blodige sekvenser holder underholdningen ved lige, ellers er den satans ordinær og kedelig.
Cthulhu (3/6) - Fanger stemningen i Lovecraft fint, men det lave budget havde alt for stor betydning i denne film. Det ringe skuespil og den sære klipning ødelægger enhver form for indlevelse. Synd, for jeg kunne faktisk godt lide denne bøssegyser.
Karla Og Katrine (4/6) - Rigtig fin børnefilm der på ny fik mig til at se verden med børneøjne. Håber denne serie af film fortsætter, for det er noget af det eneste gode danske, jeg har set i lang tid.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Jeg har har ikke set hende i en af hendes tidligere 176 film (REALLY!), men i denne Steven Soderbergh film, er der ikke noget i vejen med hendes skuespil i oprejst tilstand. Men spørgsmålet er mere, hvad Soderbergh vil med sine Soderbergh film. Nogle gange har jeg ham mistænkt for, at eksperimentere for eksperimentets skyld.
Der er ikke noget i vejen med det professionelle håndværk på denne lille indie produktion og jeg er også interesseret i at vide mere, om den eksklusive escort pige Chelsea fra Manhattan, hendes gesjæft og hendes forhold til samleveren fitnessinstruktøren Chris. Men de små ukronologiske historier over en periode af et par uger, giver en masse appetit på mere, men kun sporadiske mæthedsfornemmelser.
Det mest positive at sige om det lidt tamme slutresultat er, at det jo reelt er den perfekte udgang, fordi Chelsea og Chris ikke har meget andet end krop at byde på. Jeg kunne ikke få øje på en værdi i disse menneskers liv, som jeg kunne ønske mig. Samvær bygget på løgn og tydelige tegn på fravær af empati, skulle en anden potentiel mulighed dukke op.
Måske skulle jeg hylde Soderbergh for at give stof til eftertanke og for faktisk at udstille tidens dekadence og tomme værdigrundlag i efterdønningerne på finanskrisens fald. Men jeg er som altid delt mellem utilfredsstillelsen af Soderberghs film, hvor denne på den ene side kan tolkes som filmkunst, men formentlig også betragtes som fisen i en hornlygte.
Jeg smører mig en håndmad.
Film: 6/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Jeg er sådan set enig, også en pæn 6/10 fra mig. Soderbergh har det med at lave disse film ind i mellem sine store produktioner. Så kan han få lov til at give efter for sine tekniske talenter og lave lidt eksperimenter.
Jeg var egentlig mere overrasket over hvor godt Sasha Grey fungerer i filmen. Hun spiller sådan godt i forhold til hvad jeg havde forventet.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Jeg skulle lige se hvem hende Sasha var og faldt over dette link på Youtube - lad jer ikke narre klippet er langt længere end 08:47. Information is key.
Michael Bay og Marcus Nispels genindspilning af verdens bedste gyserfilm (!) er hæderlig og ligger øverst i strømmen af horror-remakes, som oversvømmer os i disse år. Den er velproduceret, flot og en udmærket opdatering af den klassiske original fra 1974 til en ny generation. Når det er sagt, så rammer den også forbi det, der gjorde forgængeren så forbandet effektiv.
Hoopers mesterværk fungerer ved langsomt at akkumulere rædslen fra de indledende radioindslag, gennem mødet mellem den bizarre lokalbefolkning og i særdeleshed i sit soundtrack, der består af de lyde, som kvæg hører, når de skal slagtes. Det skaber en konstant, underliggende stemning af, at noget er forkert, noget er på vej, der til sidst udløses i et voldsomt hammerslag og en meget død, ung mand. Den originale Motorsavsmassakren er en rejse lige ind i helvedet, der fra allerførste indstilling gør det klart, at det kun kan ende i blod og vanvid.
Nispels fortolkning er omvendt mere forudsigelig. Det er hurtige chokeffekter og klassisk, spændingsskabende musik. Man ved, hvad man får, for man har set det mange gange før. Den er aldrig virkelig ubehagelig, men for fans af originalen er der dog ændringer nok til at holde interessen fanget - også selvom figurerne aldrig kommer til at virke særligt autentiske. Jessica Simpson er nok værd at se på en hel film igennem, men hun og hendes medspillere fremstår mest af alt som opfattelsen af "1970'er-chic" hos en generation, der ikke er gammel nok til at huske tiden selv. De er renpolerede og retro-smarte fremfor troværdige mennesker af kød og blod. Hvor originalen kan læses som et barsk opgør med frontier-mytologien i et post-Vietnam USA eller som den endegyldige afvisning af 68'er-generationens optimisme og tro på forandring, så er genindspilningen ikke udtryk for ret meget andet end en producents grådighed og MTV-målgruppens afsky for alt usmart og usexet.
3/5
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
#1991 Kruse 15 år siden
Det femte afsnit i den efterhånden mere og mere udvandede franchise. Og det undrer mig ikke om de fortsætter i det uendelige. For at 5'eren kunne lade sig gøre logisk(mærkeligt ord at bruge om denne franchise), så har de gået tilbage i begivenhederne fra de forrige film, og nu er der pludselig sket ting som vi endnu ikke havde hørt om før(SURPRISE!). Jeg glæder mig til vi ser hvordan Jigsaw planlagde Hitler's indtog i 1930'ernes Tyskland.
Egentligt så er dette femte indslag i serien en smule bedre end den forrige. Men det siger heller ikke så meget, da 4'eren var et absolut lavpunkt. Jeg var nu egentligt okay underholdt, men heller ikke mere end det.
2,5/6
#1992 Lord Beef Jerky 15 år siden
Cthulhu (3/6) - Fanger stemningen i Lovecraft fint, men det lave budget havde alt for stor betydning i denne film. Det ringe skuespil og den sære klipning ødelægger enhver form for indlevelse. Synd, for jeg kunne faktisk godt lide denne bøssegyser.
Karla Og Katrine (4/6) - Rigtig fin børnefilm der på ny fik mig til at se verden med børneøjne. Håber denne serie af film fortsætter, for det er noget af det eneste gode danske, jeg har set i lang tid.
#1993 filmz-Bruce 15 år siden
The Girlfriend Experience - BD
Jeg har har ikke set hende i en af hendes tidligere 176 film (REALLY!), men i denne Steven Soderbergh film, er der ikke noget i vejen med hendes skuespil i oprejst tilstand. Men spørgsmålet er mere, hvad Soderbergh vil med sine Soderbergh film. Nogle gange har jeg ham mistænkt for, at eksperimentere for eksperimentets skyld.
Der er ikke noget i vejen med det professionelle håndværk på denne lille indie produktion og jeg er også interesseret i at vide mere, om den eksklusive escort pige Chelsea fra Manhattan, hendes gesjæft og hendes forhold til samleveren fitnessinstruktøren Chris. Men de små ukronologiske historier over en periode af et par uger, giver en masse appetit på mere, men kun sporadiske mæthedsfornemmelser.
Det mest positive at sige om det lidt tamme slutresultat er, at det jo reelt er den perfekte udgang, fordi Chelsea og Chris ikke har meget andet end krop at byde på. Jeg kunne ikke få øje på en værdi i disse menneskers liv, som jeg kunne ønske mig. Samvær bygget på løgn og tydelige tegn på fravær af empati, skulle en anden potentiel mulighed dukke op.
Måske skulle jeg hylde Soderbergh for at give stof til eftertanke og for faktisk at udstille tidens dekadence og tomme værdigrundlag i efterdønningerne på finanskrisens fald. Men jeg er som altid delt mellem utilfredsstillelsen af Soderberghs film, hvor denne på den ene side kan tolkes som filmkunst, men formentlig også betragtes som fisen i en hornlygte.
Jeg smører mig en håndmad.
Film: 6/10
#1994 filmz-jonasgr 15 år siden
Jeg var egentlig mere overrasket over hvor godt Sasha Grey fungerer i filmen. Hun spiller sådan godt i forhold til hvad jeg havde forventet.
'Cause I'm evil"
#1995 filmz-Bruce 15 år siden
#1996 davenport 15 år siden
hm hmmmm
#1997 jessup 15 år siden
#1998 filmz-Bruce 15 år siden
#1999 Thomsen 15 år siden
Michael Bay og Marcus Nispels genindspilning af verdens bedste gyserfilm (!) er hæderlig og ligger øverst i strømmen af horror-remakes, som oversvømmer os i disse år. Den er velproduceret, flot og en udmærket opdatering af den klassiske original fra 1974 til en ny generation. Når det er sagt, så rammer den også forbi det, der gjorde forgængeren så forbandet effektiv.
Hoopers mesterværk fungerer ved langsomt at akkumulere rædslen fra de indledende radioindslag, gennem mødet mellem den bizarre lokalbefolkning og i særdeleshed i sit soundtrack, der består af de lyde, som kvæg hører, når de skal slagtes. Det skaber en konstant, underliggende stemning af, at noget er forkert, noget er på vej, der til sidst udløses i et voldsomt hammerslag og en meget død, ung mand. Den originale Motorsavsmassakren er en rejse lige ind i helvedet, der fra allerførste indstilling gør det klart, at det kun kan ende i blod og vanvid.
Nispels fortolkning er omvendt mere forudsigelig. Det er hurtige chokeffekter og klassisk, spændingsskabende musik. Man ved, hvad man får, for man har set det mange gange før. Den er aldrig virkelig ubehagelig, men for fans af originalen er der dog ændringer nok til at holde interessen fanget - også selvom figurerne aldrig kommer til at virke særligt autentiske. Jessica Simpson er nok værd at se på en hel film igennem, men hun og hendes medspillere fremstår mest af alt som opfattelsen af "1970'er-chic" hos en generation, der ikke er gammel nok til at huske tiden selv. De er renpolerede og retro-smarte fremfor troværdige mennesker af kød og blod. Hvor originalen kan læses som et barsk opgør med frontier-mytologien i et post-Vietnam USA eller som den endegyldige afvisning af 68'er-generationens optimisme og tro på forandring, så er genindspilningen ikke udtryk for ret meget andet end en producents grådighed og MTV-målgruppens afsky for alt usmart og usexet.
3/5
#2000 wimmie 15 år siden
Tror da det er en helt anden version du har set ;)