Gravatar

#131 evermind 17 år siden

#130
"... to røvere der stjæler scenerne ..." Utilsigtet ordspil? :)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#132 Skeloboy 17 år siden

Damnation(Kárhozat), Ungarn 1988, Béla Tarr
Hvis man tror Tarkovsky(Stalker) og Kieslowski(A Short Film About Killing) kan skabe trøstesløse universer, så har man ikke set Béla Tarrs Damnation.
Filmen starter med et langt klip af et industriel og kedeligt landskab, og zoomer langsom hen til en mand, der barberer sig. Bevægelsen fra disse meget kedelige og depressive scener til personer, der er i samtale eller fortager sig andet, bliver ofte benyttet, og det giver filmen et vist flow, selvom den dvæler ved sine scener og tager sig tid til at udstille den afsindige depressive stemning, der ligger over hele filmen.

Den er filmet i sort/hvid, det regner, ingen er glade, alt er håbløst, men personerne har accepteret situationen, hvilket fjerner det store drama, og i stedet bliver det til historien om enkelte menneskers skæbne, hvor det er personernes indre liv, der på trods af omgivelserne, er skyld, at de lever uden nogen form for glæde.

Med sine 2 timer kræver den en god portion tålmodighed, men den er gennemført i sin drævende stil, og de længere scener, hvor der ikke sker noget, hvor personerne nærmest står stille, som er de bundet til stedet og ikke kan komme videre, er smukke og en opvisning i, at der ikke skal ske noget i en film, før den kan ramme en.

5/6
IMDB
Gravatar

#133 Bates 17 år siden

#132 - Spændende! Den er røget på ønskelisten!
Gravatar

#134 Skeloboy 17 år siden

#132 - se den ikke, hvis du i forvejen har lidt nedtur på:)

Jeg købte den her fra Playtrade til en fin pris:

http://www.play.com/DVD/DVD/4-/123209/Werckmeister...
Gravatar

#135 Bates 17 år siden

Den ryger i kurven til d. 1 :)

Tak for heads up! :)
Gravatar

#136 lagoni 17 år siden

Jeg havde længe haft Reign Over Me liggende, men Sandlers medvirken gjorde jeg først fik taget mig sammen til at se den i går og må indrømme min Sandler-tvivl var ubegrundet. Generelt er det en rigtig god film om venskab, tab og håndteringen deraf, men skuespillet trækker lige det hele en tak op. Sandler og Cheadle er fantastiske og især Sandler formår at vise sider af skuespilskunsten jeg ikke troede han havde. Saffron Burrows karakter er lidt underlig, men ellers er der næsten ikke noget at kritisere.

På imdb er der nogen der brokker sig over det utroværdige i Sandlers karakters forandring, men for mig virker det nu sandsynligt at man kan reagere så voldsomt på et netop så voldsomt tab. Jeg har heldigvis aldrig selv oplevet sådan noget, men hvis man accepterer at folk reagerer forskelligt, er dette en perle af en film, der kan anbefales til alle.

5/6
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#137 wimmie 17 år siden

Så The Heartbreak kid i går - var i humør til noget plat - og det fik jeg da skal jeg love for...
En typisk Ben Stiller komedie hvor han spiller stor set samme rolle som i Vild med Mary og Meet the Parents. Han forelsker sig i og gifter sig med en umiddelbart sød og fejlfri kvinde, der dog på bryllupsrejsen viser sig at være et mareridt... Dog møder Stiller en ny sød og umiddelbart fejlfri kvinde og forelsker sig i hende...

Den første times tid var sådan set ok af den slags komedie at være, men derefter falder filmen helt fra hinanden og bliver noget værre bras for at sige det mildt sagt. Ben Stillers karakter er ret så usympatisk og det er ligefør man kommer til at holde med Malin Akermans karakter som "bruden fra helvede". Eneste lyspunkt er Michelle Monaghan som er ganske sød i sin rolle.
Lånte filmen af en ven - godt jeg ikke gav penge for at se den. - burde måske revurdere det venskab ;P

2/6 herfra
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#138 Herrguth 17 år siden

Så skete det! I dag fik jeg så set min første Alfred Hitchcock film nogensinde.

Jeg lagde ud med "Saboteur", og jeg var klistret til skærmen fra start til slut. Jeg havde ikke høje forventninger, pga. ting jeg havde hørt fra nogle venner, som endda havde opgivet at se den færdig, så jeg blev positivt overrasket. De må da have slået hovedet, for jeg synes den var spændende.

Elskede scenen med cirkus-folkene.
Den sluttede dog meget brat, og man sad stadig med nogle spørgsmål der var ubesvarede.

Den skal have 7/10.

Så nu tror jeg næsten at det bliver "Shadow of a Doubt" der ryger i afspilleren næste gang jeg skal se en film.

Glæder mig til jeg når til de mere kendte som "Rear Window", "The Birds", "Psycho" og "Vertigo". Men nu tager jeg dem i den rækkefølge de er i de 2 bokse jeg ejer.
Gravatar

#139 wimmie 17 år siden

Glæd dig til de 4 sidstenævnte - især Rear Window og The Birds er nogle af mine favoritter :)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#140 filmz-Kadann 17 år siden

Shortbus

Efter at have set trailer til denne film i Grand, for evigheder siden, fik jeg købt den hjem på dvd for nogle uger siden.

Filmen handler primært om sex i forskellige variationer, men har samtidig også en stærk fokus på parforhold og forhold mellem mennesker generelt. Omdrejningspunktet er sexklubben Shortbus, heraf titlen.

Lad det være sagt med det samme, at intet overlades til fantasien her, der er pik og patter i rigelige mængder og seksuelle udskejelser der sikkert ikke er for alle.

Ovenstående kan lyde som enhver drengerøvs vildeste fantasi, men alt den sex mister sin appel, fordi karakterene og historien er langt mere interessant og alt den sex, er en del af historien, på godt og ondt, i stedet for at være noget man får kastet lige op i ansigtet, som i en pornofilm.

Der er hjerteskærende øjeblikke, der er hylende morsomme scener, der er farverige personligheder i massevis og man keder sig aldrig igennem filmen.

Kort sagt: Får man ikke psykiske ar, af at se en stiv pik, der ikke tilhører sig selv, kan denne film kun anbefales.

5/6
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: