Så "Far and Away" i går aftes og har gået og spekuleret lidt over den i nat og i dag. Hvad jeg egentlig syntes om den... En ting skal dog slås fast: Den er ikke særlig god. Det er mere, hvor ikke særlig god, den er.
First of: De første ca. 30-40 minutter, der finder sted i Irland, er drænende kedelige. Tom Cruise som Joseph Donnelly. Han er af en fattig bondefamilie uden egen jord, og efter sin fars død og afbrænding af families hjem, beslutter sig for at slå den herremanden ihjel, som hjemmet blev brændt af for. Det mislykkedes og Joseph såres af herremandens datter, der selvfølgelig er den "moderne" Nicole Kidman, der ikke vil indordne sig blandt moderens hjernedøde veninder. Sammen rejser/flygter de til USA for at få deres egen jord.
Efter en færgerejse, ankommer de i Boston. Og her dukker der endelig lidt stemning op, og jeg begyndte rent faktisk at interessere mig for filmen. Josephs og Nicole Kidmans Shannon's kamp (helt bogstaveligt i Josephs tilfælde) for at overleve og komme videre mod Oklahoma, og det sammen- og modspil de giver hinanden samtidig, er nok det nærmeste, filmen kommer på en engagerende handling.
Lettere spoilere: Da de senere bliver skilt ad, og alt synes tabt for vor kære Joseph.(I det mindste hvis man aldrig har set en film før...) Finder han (efter en særdeles "heldig" overhøring af en samtale i det præcise øjeblik, han vågner op ombord på et tog) modet til at rejse til Oklahoma alligevel. Og hvem han møder der, skal ikke afsløres, selvom ingen for alvor kan være i tvivl om det. End of minor spoilers
Alle birollerne i filmen er så endimensionelle og klichefyldte som de sider manuskriptpapir, de er skrevet på. Beboerne í Irland er en flok lallende idioter, der samlet har en IQ på 100. Herremanden og specielt hans kone forsøges især sidst i filmen at give lidt rygrad og karakter, men det er så utroværdigt, at det falder igennem. Og specielt Thomas Gibson (Greg fra "Et Umage Par") i rollen som Nicole Kidmans overlegne og arrogante bejler er smertefuld at se på. Overspil kan ikke dække det.
Ron Howard forsøger at skabe en magisk stemning, som (imo) ikke er der. Det skal dække over nogle af de mange lidt "hovsa"-fixløsninger manuskriptet foretager sig, hvilket bare ikke lykkedes. Tilfældighederne står i kø. Og selvfølgelig drives mange film af tilfældigheder, men der må gerne være lidt logik alligevel. De fleste i "Far and Away" er meget svære at tage alvorligt og river decideret en ud af filmoplevelsen.
Selvom den måske mere er tænkt som en eventyrsfortælling, har den ikke mange positive faktorer. Men Nicole Kidman og Tom Cruise i Boston før den bliver for sukkersød og tildels Colm Meaney, som en irsk boss i Boston, trækker filmen op. Og så er den bedre en "Days of Thunder"
4/10
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Blev lige færdig med The Company, 6 timers miniserie om CIA, som steg støt på mit barometer til sidste sekund. Især de sidste to timer var rigtigt gode og det var Ulrich Thomsen også.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Har i den forgangne uge nydt et gensyn med "Godfather-trilogien". Trods det faktum, at jeg efterhånden har set filmene en del gange, bliver de bare bedre og bedre for hver gang jeg ser dem. Igen fik jeg et eksempel på at en film rører nogen ting i dig, når du er 17 år og nogle andre ting når du er 35 år. Trilogien er vel allerede udråbt af alt og alle til en udødelig klassiker og det er med god grund. Filmene og specielt den første er et lækkert skoleeksempel på hvordan alle aspekter af en film en gang imellem går op i en højere enhed. Først og fremmest det sublime skuespil i de bærende roller og dem er der rigtig mange af: Brandon, Kaan, Duvall, Keaton og mange, mange flere. Dog mener jeg, at Al Pacino overstråler dem alle i sit livs præstation som Michael Corleone. Men det er ikke kun skuespillet. Manuskript, instruktion, den fantastiske billedside, kostumer, set direction, art direction og hvad det alt sammen hedder…. og ikke mindst et af filmhistoriens bedste scores! Det hele går bare op i en højere enhed. De to sidste film har dog mindre skønhedspletter bla. i form af en lidt mere rodet handling. 3eren er vel den der har fået flest tæv af kritiske røster. Personligt synes jeg at 2eren er den svageste og så er svag endda et forkert ord, for alle 3 film er fremragende!!
The Godfather 6/6 The Godfather part II 5/6 The Godfather part III 5/6
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Da vi for nylig her på filmz.dk havde en poll om den bedste Robin Hood valgte jeg, grundet positive barndomsminder, Martin Potter fra den britiske tv-serie i 6 dele, "The Legend of Robin Hood".
Jeg havde imidlertid ikke set den i 25 år, så jeg købte den for nylig og genså den. Sikke en skuffelse! Ja, sikke noget makværk! Martin Potter er alt alt for svag i rollen og har slet ikke den nødvendige gennemslagskraft, så man kan tro på ham som karismatisk leder for en stor gruppe lovløse/oprørere. Det eneste han har, er udseendet, men det er ligesom ikke nok.
Serien er temmelig stillestående og består mest af snak, snak og atter snak. Skuespillerne spiller ligesom i en af de typiske britiske krimiserier, hvilket er fint nok ... I EN KRIMI altså! Underlægningsmusikken er enten fraværende eller ganske uden liv. Actionscenerne, især dem hvor der der fægtes, er virkelig ringe, idet de mest af alt minder én om de vikinge-skuespil, der opføres udendørs visse steder i Danmark hver sommer. Ja, selv børns fægtekampe med træsværd virker næsten mere ægte og dramatiske end fægtekampene i "The Legend of Robin Hood"! ;-)
Serien ender med at Robin Hood dør, ikke som en ældre herre (á la Sean Connery i "Robin and Marian"), men som ganske ung, hvilket er under al kritik - hvilket antiklimaks! Og da hans bedste ven Little John og hans elskede Lady Marian står ved siden af den netop udåndede, af forgiftede Robin (der ligger på græsset), er der ingen tårer, ingen bedrøvede ord og ingen chokerede miner hos nogen af dem. Næ, de står bare og ser intetsigende ud, mens Little John skyder en pil afsted og siger, at Robin skal begraves dér hvor pilen lander. :-D ... Og det er IKKE Marian der forgifter Robin, ligesom i "Robin and Marian", men derimod søsteren til en af skurkene.
Mange af de klassiske og efter min mening uundværlige ingredienser i en Robin Hood-film, bl.a. bueskydnings-konkurrencen og det muntre møde med broder Tuck, mangler helt. Og de, som ER med, fremføres kedeligt og kluntet og ganske uden den glød og fortælleiver, som er et must for historien. ... Seriens bagmænd har lanceret den som en mere historisk korrekt udgave af "Robin Hood", og jeg huskede da også serien som en mere mørk og dyster udgave. Men Robin Hood er og bliver en legende, ja, en myte, og fortællingerne om ham er ikke historiske, men fiktive og sammensat af forskellige "røverhistorier" fra det gamle England. Derfor er en mørk udgave af "Robin Hood" ikke spor mere historisk end en mere munter version.
Kort tid efter det kedelige gensyn med "The Legend of Robin Hood" så jeg - for første gang i mit voksenliv - den gamle Hollywood-film "Robin Hood" fra 1938 med Errol Flynn i titelrollen. Denne version lever fuldt ud op til kriteriet for en god Robin Hood-fortælling, så jeg ændrer hermed mit valg af bedste Robin Hood til at være Errol Flynn.
Jeg kan godt leve med at historien afvikles lidt hurtigt (ca. 1½ time) og at den muntre og lette tone, illustreret ved Errol Flynn's smilende tandsæt, er tilstede hele filmen igennem, også i de dramatiske scener, ligesom jeg også vælger at nøjes med at smile lidt af de stramme bukser, som alle i Sherwoodskoven har på, for ikke tale om Will Scarlet's klædedragt, hahaha. Det er fint nok, for overordnet ER "Robin Hood" en glad, uhøjtidelig historie om en friheds- og retfærdigheds-elskende mænd og kvinder. Det er flot, kulørt underholdning af den gammeldags skuffe med en smuk Olivia de Havilland som Lady Marian og en veloplagt Errol Flynn.
Egentlig foretrækker jeg som regel drama, fægtning og bueskydning som det er fremført i den mere moderne "Robin - Prince of Thieves", men hvad nytter det, når Kevin Costner som type betragtet er den mest utroværdige (læs: amerikansk-talende og glatbarberede) Robin Hood jeg mindes at have set, og når der er lavet om på så mange ting, tilføjet nye personer (Morgan Freeman's muslimske kriger) samt fjernet vigtige personer (f.eks. prins John) og begivenheder?
#161 filmz-Crystalstar1200 18 år siden
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#162 aknot 18 år siden
#163 rockysds 18 år siden
First of: De første ca. 30-40 minutter, der finder sted i Irland, er drænende kedelige. Tom Cruise som Joseph Donnelly. Han er af en fattig bondefamilie uden egen jord, og efter sin fars død og afbrænding af families hjem, beslutter sig for at slå den herremanden ihjel, som hjemmet blev brændt af for. Det mislykkedes og Joseph såres af herremandens datter, der selvfølgelig er den "moderne" Nicole Kidman, der ikke vil indordne sig blandt moderens hjernedøde veninder. Sammen rejser/flygter de til USA for at få deres egen jord.
Efter en færgerejse, ankommer de i Boston.
Og her dukker der endelig lidt stemning op, og jeg begyndte rent faktisk at interessere mig for filmen. Josephs og Nicole Kidmans Shannon's kamp (helt bogstaveligt i Josephs tilfælde) for at overleve og komme videre mod Oklahoma, og det sammen- og modspil de giver hinanden samtidig, er nok det nærmeste, filmen kommer på en engagerende handling.
Lettere spoilere:
Da de senere bliver skilt ad, og alt synes tabt for vor kære Joseph.(I det mindste hvis man aldrig har set en film før...) Finder han (efter en særdeles "heldig" overhøring af en samtale i det præcise øjeblik, han vågner op ombord på et tog) modet til at rejse til Oklahoma alligevel.
Og hvem han møder der, skal ikke afsløres, selvom ingen for alvor kan være i tvivl om det.
End of minor spoilers
Alle birollerne i filmen er så endimensionelle og klichefyldte som de sider manuskriptpapir, de er skrevet på. Beboerne í Irland er en flok lallende idioter, der samlet har en IQ på 100. Herremanden og specielt hans kone forsøges især sidst i filmen at give lidt rygrad og karakter, men det er så utroværdigt, at det falder igennem.
Og specielt Thomas Gibson (Greg fra "Et Umage Par") i rollen som Nicole Kidmans overlegne og arrogante bejler er smertefuld at se på. Overspil kan ikke dække det.
Ron Howard forsøger at skabe en magisk stemning, som (imo) ikke er der. Det skal dække over nogle af de mange lidt "hovsa"-fixløsninger manuskriptet foretager sig, hvilket bare ikke lykkedes. Tilfældighederne står i kø. Og selvfølgelig drives mange film af tilfældigheder, men der må gerne være lidt logik alligevel. De fleste i "Far and Away" er meget svære at tage alvorligt og river decideret en ud af filmoplevelsen.
Selvom den måske mere er tænkt som en eventyrsfortælling, har den ikke mange positive faktorer.
Men Nicole Kidman og Tom Cruise i Boston før den bliver for sukkersød og tildels Colm Meaney, som en irsk boss i Boston, trækker filmen op. Og så er den bedre en "Days of Thunder"
4/10
#164 filmz-Bruce 18 år siden
Blev lige færdig med The Company, 6 timers miniserie om CIA, som steg støt på mit barometer til sidste sekund. Især de sidste to timer var rigtigt gode og det var Ulrich Thomsen også.
#165 wiseguy 18 år siden
Trods det faktum, at jeg efterhånden har set filmene en del gange, bliver de bare bedre og bedre for hver gang jeg ser dem. Igen fik jeg et eksempel på at en film rører nogen ting i dig, når du er 17 år og nogle andre ting når du er 35 år.
Trilogien er vel allerede udråbt af alt og alle til en udødelig klassiker og det er med god grund.
Filmene og specielt den første er et lækkert skoleeksempel på hvordan alle aspekter af en film en gang imellem går op i en højere enhed. Først og fremmest det sublime skuespil i de bærende roller og dem er der rigtig mange af: Brandon, Kaan, Duvall, Keaton og mange, mange flere. Dog mener jeg, at Al Pacino overstråler dem alle i sit livs præstation som Michael Corleone.
Men det er ikke kun skuespillet. Manuskript, instruktion, den fantastiske billedside, kostumer, set direction, art direction og hvad det alt sammen hedder…. og ikke mindst et af filmhistoriens bedste scores! Det hele går bare op i en højere enhed.
De to sidste film har dog mindre skønhedspletter bla. i form af en lidt mere rodet handling.
3eren er vel den der har fået flest tæv af kritiske røster. Personligt synes jeg at 2eren er den svageste og så er svag endda et forkert ord, for alle 3 film er fremragende!!
The Godfather 6/6
The Godfather part II 5/6
The Godfather part III 5/6
#166 BN 18 år siden
Jeg havde imidlertid ikke set den i 25 år, så jeg købte den for nylig og genså den. Sikke en skuffelse! Ja, sikke noget makværk! Martin Potter er alt alt for svag i rollen og har slet ikke den nødvendige gennemslagskraft, så man kan tro på ham som karismatisk leder for en stor gruppe lovløse/oprørere. Det eneste han har, er udseendet, men det er ligesom ikke nok.
Serien er temmelig stillestående og består mest af snak, snak og atter snak. Skuespillerne spiller ligesom i en af de typiske britiske krimiserier, hvilket er fint nok ... I EN KRIMI altså! Underlægningsmusikken er enten fraværende eller ganske uden liv. Actionscenerne, især dem hvor der der fægtes, er virkelig ringe, idet de mest af alt minder én om de vikinge-skuespil, der opføres udendørs visse steder i Danmark hver sommer. Ja, selv børns fægtekampe med træsværd virker næsten mere ægte og dramatiske end fægtekampene i "The Legend of Robin Hood"! ;-)
Serien ender med at Robin Hood dør, ikke som en ældre herre (á la Sean Connery i "Robin and Marian"), men som ganske ung, hvilket er under al kritik - hvilket antiklimaks! Og da hans bedste ven Little John og hans elskede Lady Marian står ved siden af den netop udåndede, af forgiftede Robin (der ligger på græsset), er der ingen tårer, ingen bedrøvede ord og ingen chokerede miner hos nogen af dem. Næ, de står bare og ser intetsigende ud, mens Little John skyder en pil afsted og siger, at Robin skal begraves dér hvor pilen lander. :-D ... Og det er IKKE Marian der forgifter Robin, ligesom i "Robin and Marian", men derimod søsteren til en af skurkene.
Mange af de klassiske og efter min mening uundværlige ingredienser i en Robin Hood-film, bl.a. bueskydnings-konkurrencen og det muntre møde med broder Tuck, mangler helt. Og de, som ER med, fremføres kedeligt og kluntet og ganske uden den glød og fortælleiver, som er et must for historien. ... Seriens bagmænd har lanceret den som en mere historisk korrekt udgave af "Robin Hood", og jeg huskede da også serien som en mere mørk og dyster udgave. Men Robin Hood er og bliver en legende, ja, en myte, og fortællingerne om ham er ikke historiske, men fiktive og sammensat af forskellige "røverhistorier" fra det gamle England. Derfor er en mørk udgave af "Robin Hood" ikke spor mere historisk end en mere munter version.
Kort tid efter det kedelige gensyn med "The Legend of Robin Hood" så jeg - for første gang i mit voksenliv - den gamle Hollywood-film "Robin Hood" fra 1938 med Errol Flynn i titelrollen. Denne version lever fuldt ud op til kriteriet for en god Robin Hood-fortælling, så jeg ændrer hermed mit valg af bedste Robin Hood til at være Errol Flynn.
Jeg kan godt leve med at historien afvikles lidt hurtigt (ca. 1½ time) og at den muntre og lette tone, illustreret ved Errol Flynn's smilende tandsæt, er tilstede hele filmen igennem, også i de dramatiske scener, ligesom jeg også vælger at nøjes med at smile lidt af de stramme bukser, som alle i Sherwoodskoven har på, for ikke tale om Will Scarlet's klædedragt, hahaha. Det er fint nok, for overordnet ER "Robin Hood" en glad, uhøjtidelig historie om en friheds- og retfærdigheds-elskende mænd og kvinder. Det er flot, kulørt underholdning af den gammeldags skuffe med en smuk Olivia de Havilland som Lady Marian og en veloplagt Errol Flynn.
Egentlig foretrækker jeg som regel drama, fægtning og bueskydning som det er fremført i den mere moderne "Robin - Prince of Thieves", men hvad nytter det, når Kevin Costner som type betragtet er den mest utroværdige (læs: amerikansk-talende og glatbarberede) Robin Hood jeg mindes at have set, og når der er lavet om på så mange ting, tilføjet nye personer (Morgan Freeman's muslimske kriger) samt fjernet vigtige personer (f.eks. prins John) og begivenheder?
#167 filmz-Bruce 18 år siden
#168 BN 18 år siden
Tak. ;-)
Og undskyld den sene indmeldelse. Og jeg bliver her nok, UANSET min tekst her forneden.
#169 filmz-Bruce 18 år siden
#170 BN 18 år siden
hehe, godt du ikke skrev "som bruger gamacher" !!
:-D